Spørgsmål om ansvar for investeringsrådgivning.

Sagsnummer:156/1998
Dato:19-10-1998
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar for investeringsrådgivning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om indklagedes ansvar for klagerens tab på aktier i et investeringsselskab.

Sagens omstændigheder.

I 1991 finansierede indklagedes Hillerød afdeling ved etablering af en kredit på 390.000 kr. klagerens køb af aktier i investeringsselskabet Dansk Økonomi Consult Invest A/S. Til sikkerhed for engagementet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 210.000 kr. i klagerens og dennes ægtefælles ejendom samt "180.000,00 Aktier i Investeringsselskab DØC Invest".

Ultimo 1992 blev aktierne ombyttet til aktier i investeringsselskabet MIO gruppen A/S i samme koncern.

Af årsopgørelsen vedrørende sikkerhedsdepotet for 1993 fremgår ejerpantebrevet på 210.000 kr. og 2.460 stk. aktier i MIO Gruppen til en kursværdi på 86.100 kr. svarende til kurs 35. Ifølge årsopgørelsen for 1994 var aktiekursen 40, og for 1995 blev kursen anført til 0,00.

Den 17. november 1997 indfriede klageren kreditten med i alt 468.706,66 kr.

Under sagen har klageren fremlagt korrespondance mellem Dansk Økonomi Consult A/S, MIO Gruppen A/S og indklagedes Hillerød afdeling i perioden 7. oktober til 16. december 1992 vedrørende aktieombytningen.

Parternes påstande.

Den 24. april 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for tabet ved investeringen.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at indklagede havde et nært samarbejde og et indgående kendskab til selskaberne. Det fremgår af den fremlagte korrespondance, at aktierombytningen kun kunne finde sted med indklagedes accept, idet aktierne lå til sikkerhed for indklagedes finansiering af investorerne. Det fremgår af pantsætningserklæringen, at indklagede ved bevillingen af kreditten lagde vægt på sikkerheden i aktierne. Han vægrede sig ved at tiltræde aktieombytningen og søgte som grundlag for sin beslutning rådgivning hos kundechefen i Hillerød afdeling. Denne garanterede personligt, at ombytningen var et plus, idet indklagede sagde god for den. Indklagede har herved ydet ansvarspådragende rådgivning og bør derfor dække hans tab ved investeringen helt eller delvist. Med den under sagen fremlagte korrespondance er der ikke grundlag for at afvise sagen af bevismæssige årsager, ligesom sagen ikke kan anses for at være af principiel juridisk karakter, idet den alene vedrører spørgsmålet, om indklagede har ydet ansvarspådragende rådgivning. Det forhold, at der føres sag ved domstolene i to lignende sager, bør ikke føre til afvisning, idet det af ham fremlagte bevismateriale ikke nødvendigvis er fremlagt i de to andre sager.

Indklagede har anført, at sagen bør afvises, idet der ved Østre Landsret verserer to retssager vedrørende samme spørgsmål. Behandlingen af klagen bør afvente retssagernes udfald. Subsidiært gøres det gældende, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet. Det bestrides, at indklagede eller indklagedes medarbejder skulle have udstedt garantier over for klageren. Ved finansieringen af aktiekøbet var sikkerheden i aktierne ikke af afgørende betydning. Man accepterede derfor ombytningen af aktierne i sikkerhedsdepotet. Indklagede fik oplyst, at aktionærerne havde godkendt aktieombytningen og havde derfor ikke af egen drift grund til at rådgive, hverken klageren eller øvrige investorer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagen vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med ombytningen af klagerens aktier i Dansk Økonomi Consult Invest A/S til aktier i MIO Gruppen A/S. Da klagen efter sin karakter er uegnet til klagenævnsbehandling, og da der for tiden verserer retssager herom anlagt af to investorer, finder Ankenævnet det rigtigst ikke at tage stilling hertil.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.