Indsigelse mod hæftelse for hævninger på klagerens konti efter forudgående indsættelse af låneprovenuer efter optagelse af lån med klagerens NemID. Misbrug af NemID.

Sagsnummer:571/2021
Dato:02-11-2022
Ankenævn:Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Karin Duer-lund, Jacob Ruben Hansen og Kim Korup Eriksen
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for hævninger på klagerens konti efter forudgående indsættelse af låneprovenuer efter optagelse af lån med klagerens NemID. Misbrug af NemID.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for hævninger på klagerens konti efter forudgående indsættelse af låneprovenuer efter optagelse af lån med klagerens NemID. Misbrug af NemID.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto -186. 

Fra den 13. december 2018 til den 29. december 2018 blev der foretaget 35 transaktioner på klagerens konto -186, herunder blev der indsat større lånebeløb og efterfølgende hævet til konti, der ikke tilhørte klageren.

Den 13. december 2018 blev der oprettet en ny konto -608 i banken i klagerens navn. Banken sendte i den forbindelse et brev til klageren i hans e-boks, hvoraf det blandt andet fremgik, at kontoen var blevet oprettet, at banken havde sendt aftalen til ham til elektronisk underskrift i netbanken, og at den underskrevne aftale ville blive lagt i aftaleoversigten i netbanken.

Af kontoudskrift for konto -608 af 14. december 2018 fremgår, at der blev overført 75.000 kr. fra låneudbyder L1 til kontoen den 13. december 2018. Samme dag blev der overført 10.000 kr. fra kontoen til klagerens konto -186, og de resterende 65.000 kr. blev overført til en ukendt konto -728 med teksten ”Tak for lån”. Konto -608 blev herefter lukket. Kontoudskriften blev sendt til klageren i e-boks.

Klageren har oplyst, at der er indgået en suspensionsaftale med låneudbyder L1, og at det ikke er afgjort, om han hæfter for lånet på 75.000 kr.

Den 18. december 2018 blev der oprettet en ny konto -341 i banken i klagerens navn. Der er ikke fremlagt dokumentation for oprettelsen af kontoen. Af kontoudskrift af 31. december 2018 for konto -341 fremgår, at der den 18. december 2018 blev indsat 5.000 kr. fra låneudbyder L2, som samme dag blev overført til klagerens konto -186. Den 27. december 2018 blev der indsat 3.000 kr. fra konto -186, som samme dag blev overført til en ukendt konto -728.

Den 4. januar 2019 blev der aktiveret nyt nøglekort i klagerens navn.

Den 15. januar 2019 kontaktede klageren banken, da han var blevet bekendt med transaktioner på konto -186. Samme dag spærrede han sit NemID.

Den 16. januar 2019 anmeldte klageren forholdet til politiet. Af anmeldelseskvitteringen fremgår blandt andet:

”…

A/F havde oplyst at hans nøgler på nem-id kortet var blevet opbrugt, og desuden havde der været en masse transaktioner på A/F’s konto, som han ikke var bekendt med.

…”

Banken har oplyst, at klageren den efterfølgende uges tid var i dialog med bankens Fraud-afdeling for at klarlægge, hvilke nærmere transaktioner han ønskede at gøre indsigelse mod. Klageren oplyste i den forbindelse, at han i december 2018 var blevet udsat for identitetstyveri, og at en tredjemand havde optaget lån i hans navn uden hans viden og indsat låneprovenuet på hans konto -186 i banken. Det blev også konstateret, at der i samme periode var blevet oprettet en ny konto -341 i klagerens navn, hvor der også var blevet indsat et låneprovenu fra lån optaget af tredjemand.

Ved tro- og loveerklæring af 26. januar 2019 gjorde klageren indsigelse mod en række transaktioner gennemført ved brug af hans netbank eller mobilbank på konto -186 og konto -341. Han anførte blandt andet:

”…

Jeg loggede på min netbank og så at jeg havde minus i kontoen, hvilket jeg ikke burde have. Jeg scrollet så ned inde på min konto og ser diverse ting der ikke hang sammen. Blandt andet, regninger der ikke var betalt, og disse overførsler som jeg har nævnt og også mine egne penge fra min løn som er blevet overført væk. Hvorefter jeg ringer til banken for at høre hvad det omhandlede. Jeg er derefter blevet guidet igennem af en rådgiver fra ung direct, og anmeldt det til politiet.

…”

Vedhæftet tro- og loveerklæringen sendte klageren en oversigt over transaktioner i perioden fra den 13. til den 29. december 2018, hvoraf blandt andet fremgik:

Dato

Beløb

Overført til reg.nr. og konto nr.

Filial

13.12.2018

10.000

 

Indgående lån

13.12.2018

-10.000

-397

Låneudbyder L3

14.12.2018

7.000

 

Indgående lån

14.12.2018

-7.000

-749

Låneudbyder L4

15.12.2018

-1.000

-637

Låneudbyder L4

15.12.2018

-1.500

-728

Låneudbyder L5

16.12.2018

-1.000

-637

Låneudbyder L4

17.12.2018

10.000

 

Indgående lån

17.12.2018

-7.000

-637

Låneudbyder L4

17.12.2018

-2.000

-637

Låneudbyder L4

18.12.2018

5.000

 

Indgående lån

18.12.2018

-3.000

-637

Låneudbyder L4

19.12.2018

-50

-533

Danske Bank

19.12.2018

-80

-533

Danske Bank

21.12.2018

139.049

 

Indgående lån

21.12.2018

100.000

 

Indgående lån

21.12.2018

-79.400

-728

Låneudbyder L5

21.12.2018

-9.000

-637

Låneudbyder L4

22.12.2018

-15.000

-637

Låneudbyder L4

22.12.2018

-20.000

-637

Låneudbyder L4

23.12.2018

-50.000

-637

Låneudbyder L4

24.12.2018

-58.500

-637

Låneudbyder L4

26.12.2018

-1.500

-637

Låneudbyder L4

26.12.2018

-1.300

-637

Låneudbyder L4

27.12.2018

45.000

 

Indgående lån

27.12.2018

-3.000

-637

Låneudbyder L4

27.12.2018

-3.000

-341

Til egen konto

27.12.2018

3.000

27.12.2018

-3.000

-728

Låneudbyder L5

27.12.2018

-4.000

-676

Danske Bank

27.12.2018

-28.500

-637

Låneudbyder L4

28.12.2018

-9.000

-637

Låneudbyder L4

29.12.2018

-1.000

-637

Låneudbyder L4

De samlede indsættelser på konto -186 i oversigten udgjorde i alt 316.049 kr. og de samlede hævninger på konto -186 udgjorde i alt 315.830 kr. Klageren gjorde ikke indsigelse mod transaktionerne på konto -608.

Ved e-mail af 29. januar 2019 afviste banken at godtgøre klageren med henvisning til, at han ikke havde lidt et tab, idet han havde modtaget større indbetalinger, end der var hævet fra hans konto. Banken henviste klageren til at gøre indsigelse hos de banker/kviklånsfirmaer, der havde overført penge til hans konto.

Den 5. februar 2019 fik banken tilbageført 4.000 kr., som den indsatte på konto -186 samme dag.

Ved e-mail af 12. december 2019 skrev klagerens advokat til banken, at klageren ville gøre indsigelse gældende mod banken for videreforsendelse af låneprovenuerne, hvis han kom til at hæfte over for et eller flere af låneselskaberne. Vedhæftet e-mailen sendte advokaten et bilag over de bestridte transaktioner. Bilaget indeholdt fire hævninger på konto -186 foretaget den 18. december, 21. december og to den 27. december 2018 på henholdsvis 100 kr., 6.000 kr., 4.000 kr. og 1 kr., i alt 10.101 kr., som ikke fremgik af klagerens oversigt til tro- og loveerklæringen. Hævningerne på konto -186 udgjorde nu i alt 325.931 kr. Af advokatens bilag fremgik endvidere transaktionsteksten ”Tak min ven” ud for hævningen af 22. december 2018 på 20.000 kr. og ”Tak” ud for hævningen 27. december 2018 på 3.000 kr. Bilaget omfattede ikke transaktionerne på konto -608.

Ved byretsdom af 17. december 2020 blev klageren dømt til at tilbagebetale et lån på 139.049 kr. udbetalt den 21. december 2018 af låneudbyder L6 til klagerens konto -186. Af byrettens dom fremgår blandt andet:

”…

Det omhandlede lån, der blev udbetalt til [klagerens] konto blev optaget under anvendelse af [klagerens] NemID, der består af [klagerens] individuelle brugernavn og adgangskode samt en kode fra det personlige nøglekort.

[Klageren] har afvist at kende til optagelsen af dette og flere andre lån, men har ikke kunne bidrage til opklaringen af, hvordan andre i givet fald skulle være kommet i besiddelse af hans brugernavn og adgangskode til NemID samt koder til hans nøglekort.

Retten lægger herefter til grund, at [klageren] i hvert fald har udvist en sådan uforsigtighed i omgangen med dine NemID oplysninger, at han aftaleretligt hæfter for låneoptagelsen.

…”

Ved e-mail af 12. august 2021 oplyste klagerens advokat banken om dommen, og at den var anket til Landsretten. Under sagen for Ankenævnet har klagerens advokat oplyst, at sagen er udsat på politiets strafferetlige efterforskning.

Det er kun låneudbyder L6, der har indbragt spørgsmålet om klagerens lånehæftelse for domstolene.

Banken har oplyst, at den i september 2021 meddelte klageren, at den var indstillet på at indgå en suspensionsaftale vedrørende lånet på 139.049 kr. hos låneudbyder L6 med tillæg af 9.882 kr. med en måneds opsigelse eller ophør et år efter, at endelig dom foreligger. Klagerens advokat ønskede, at suspensionsaftalen også skulle omfatte de resterende låneprovenuer, hvilket banken afviste.

Banken har tilkendegivet, at den fortsat er indstillet på at indgå en suspensionsaftale på samme vilkår, som den tidligere tilbød klageren.

Klageren indgav en klage til Ankenævnet den 8. december 2021.

Under sagen har klagerens advokat fremlagt en opdateret oversigt over de bestridte transaktioner, hvoraf blandt andet fremgår:

 

Indsat i alt

Hævet i alt

Konto -186

316.049 kr.

-325.931 kr.

Konto -341

8.000 kr.

-8.000 kr.

Konto -608

75.000 kr.

-75.000 kr.

Fradrag for 4.000 kr.

 

-4.000 kr.

Fradrag af beløb overført til egen konto

-15.000 kr.

-15.000 kr.

Netto indsat/hævet

384.049 kr.

-389.931 kr.

Difference

 

-5.882 kr.

Parternes påstande

Klageren indbragt sagen for Ankenævnet med principal påstand om at:

  1. Danske Bank skal betale 5.882 kr. til ham
  2. Danske Bank skal betale 389.931 kr. til ham

Subsidiært og i det omfang, der ikke gives medhold i den principale påstand 2 skal banken anerkende, at forældelsesfristen for hans erstatningskrav på i alt 389.931 kr. ikke begynder at løbe, før det er fastslået, om han hæfter for det samme beløb.

Over for klagerens principale påstande 1 og 2 har Danske Bank nedlagt påstand principtalt frifindelse, subsidiært delvis afvisning.

Over for klagerens subsidiære påstand har Danske Bank nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har til støtte for den principale påstand blandt andet anført, at banken skal bære hele tabet som følge af tredjemands misbrug af hans NemID til hævninger på hans konto. Dette følger af, at såfremt en NemID-indehaver aftaleretligt er bundet eller erstatningsansvarlig over for långiver, vil NemID-indehaveren have krav på at få tilbageført uautoriserede transaktioner efter betalingslovens § 99.

Det følger af betalingslovens § 99, jævnfør § 97, at indsigelser skal være fremsagt snarest muligt. Han gjorde indsigelse over for banken straks, han blev bekendt med transaktionerne. Han gav ikke samtykke til gennemførelsen af transaktionerne, og de er derfor uautoriserede efter betalingslovens § 82, stk. 1.

Der er forsvundet 5.882 kr. af hans egne penge. Det er ikke et krav, at tabet skal kunne henføres til den ene eller anden transaktion.

Banken skal overføre 5.882 kr. til ham. For så vidt angår de resterende hævninger på 389.931 kr., subsidiært 384.049 kr., hvis banken har fulgt den principale påstand 1, skal banken også overføre disse til ham, da ingen af kreditorerne indtil videre har villet frafalde deres krav, som i givet fald er undergivet ti års forældelse.

Banken skal betale procesrente af kravet fra det tidspunkt, hvor han dømmes til at betale rente.

Han læste ikke sin e-boks. Han var ikke bekendt med, at konto -608 var blevet oprettet. Han fik formentlig ikke besked, da svindlerne jo havde bemægtiget sig hans digitale identitet. Konto -608 blev nedlagt allerede den 18. december 2018 straks efter, at svindlerne havde afsluttet transaktionen med låneudbyder L1. Han var derfor ikke bekendt med konto -608, da han afgav sin tro- og loveerklæring til banken. Banken burde have givet ham besked om kontoen i stedet for at forsøge at bruge dette faktum til at mistænkeliggøre ham i nærværende sag. 

Til støtte for den subsidiære påstand har klageren anført, at hvis han ikke får medhold i den principale påstand 2, skal banken anerkende, at forældelse ikke er begyndt at løbe, da han ikke har et forfaldent krav mod banken.

Han anerkender, at han ikke kan søge tabsgodtgørelse hos banken, før han har lidt et tab. Da sagerne mod kreditorerne er undergivet ti års forældelse, og kravet mod banken er undergivet tre års forældelse, søgte han at indgå en suspensionsaftale med banken. Det var ikke muligt at få banken til at indgå på en acceptabel suspensionsaftale, hvilket har nødvendiggjort nærværende klagesag.

Klageren forstår bankens tilbud om suspension for en mindre del af sagen sådan, at banken tager bekræftende til genmæle for en mindre del af hans subsidiære påstand. 

Banken forsøger at slippe for hans krav ved at påberåbe sig formalia. Det er åbenbart bankens holdning, at den retmæssigt kan afvise krav som ikke endelige, indtil kravene kan afvises som forældede. Denne retstilstand har aldrig været hensigten med forældelsesloven eller betalingsloven.

At gemme sig under Ankenævnets vedtægter er også at påberåbe sig formalia, der ikke er indført for, at en bank kan undslå sig for et krav, som en kunde er fuldt opmærksom på. Mellemværendet mellem ham og banken er rigeligt aktuelt til at blive pådømt.

Kravet på de 65.000 kr. har indgået i de samlede drøftelser med banken, som undlod at gøre opmærksom på hævningen, før der var forløbet tre år. Efter forældelseslovens § 21, stk. 5, har der været forhandlet om dette og de øvrige krav med den virkning, at forældelsesfristerne har været suspenderet.

Han er afskåret fra at afbryde forældelse over for banken på grund af en hindring, der ikke beror på fordringens forhold. Forældelseslovens § 14 medfører derfor, at forældelsesfristen suspenderes og tidligst kan gøres gældende af banken et år efter, at endelige afgørelser er truffet i sagerne mod de udbetalende kreditorer.

Banken har ikke forklaret, hvad forskellen er på kravene fra låneudbyder L6 og de øvrige sager, som han er blevet udsat for. Det forhold, at låneudbyder L6 forfølger sit krav ved domstolene, har jo ingen betydning, når tiårig forældelse er udgangspunktet. Taber han sin sag mod låneudbyder L6, må de øvrige kreditorer jo forventes at tage sagerne op igen.

Det har ikke været muligt at afklare, om de øvrige potentielle kreditorer har et krav, før de forfølger det.

Bankens synspunkter indebærer, at forbrugerne fanges i en fælde mellem forskellige forældelsesfrister. Dette har aldrig været hensigten, og lex specialis kan ikke påberåbes på et felt, som specialloven ikke regulerer.

Ved brev af 27. december 2021 oplyste Rigspolitiet, at tredjemand T1 fik tiltalefrafald uanset, at politiet anser ham for at være skyldig. Ved brev af 10. marts 2022 oplyste politiet, at der ikke ville blive rejst sag mod tredjemand T2.

Danske Bank har i forhold til klagerens principale påstand 1 anført, at klageren ikke nærmere har redegjort for det misbrug, der angiveligt skulle have fundet sted i relation til beløbet på 5.882 kr. Beløbet på 5.882 kr. udgør ikke en selvstændig transaktion, som kan udskilles fra de øvrige kontobevægelser, hvorfor beløbet ikke kan behandles særskilt.

Klageren har ikke oplyst de nærmere omstændigheder omkring hændelsesforløbet, herunder hvordan han opbevarede sit NemID-nøglekort, personlige koder og identitetsoplysninger, og hvordan tredjemand kom i besiddelse heraf.

Under halvdelen af de transaktioner, som klageren gjorde indsigelse imod, blev gennemført i bankens netbank løsning. Netbank er indrettet således, at selve login i netbanken kræver bekræftelse med kundens NemID kodeord og nøglekort. Overførsel af et beløb kræver herefter indtastning af NemID kodeord, når dispositionen foregår inden for samme login session. En session udløber efter fem minutters inaktivitet.

Login i mobilbanken, hvor den resterende del af transaktionerne blev gennemført, kræver som udgangspunkt adgang til kundens telefon samt brug af enten kundens fingeraftryk (TouchID) eller FaceID, eller kendskab til en firecifret kode, som kunden selv har oprettet. Efter login kan der gennemføres betalinger, som godkendes med den firecifrede kode.

I forhold til klagerens principale påstand 2 vedrørende lånet på 139.049 kr. optaget hos låneudbyder L6 har banken anført, at klageren ikke har lidt et tab som følge af tredjemands misbrug. Klageren har på nuværende tidspunkt hverken tilbagebetalt lånet eller anerkendt, at han hæfter for det. Det er ikke endeligt fastslået, at han er aftaleretligt bundet eller erstatningsansvarlig over for låneudbyder L6. Sagen om hans hæftelse for lånet verserer for landsretten og er udsat på politiets strafferetlige efterforskning. Allerede af den grund kan klageren ikke i medfør af betalingslovens regler kræve, at banken tilbagefører de hævninger, han har gjort indsigelse mod.

Det beløb, der blev overført fra låneudbyder L6 til klagerens konto i banken, blev hævet igen og overført til en konto i et andet pengeinstitut.

I forhold til klagerens principale påstand 2 vedrørende det resterende beløb har banken anført, at klageren ikke har lidt et tab som følge af tredjemands misbrug, idet det ikke er fastslået, at klageren er aftaleretligt bundet eller erstatningsansvarlig over for de øvrige låneudbydere. Klageren har hverken tilbagebetalt lånene eller anerkendt, at han hæfter for dem. Allerede af den grund kan han ikke i medfør af betalingslovens regler kræve, at banken tilbagefører de hævninger, han har gjort indsigelse mod.

De beløb, der blev overført fra de øvrige låneudbydere til klagerens konti i banken, blev også hævet igen og overført til konti i andre pengeinstitutter.

I forhold til klagerens subsidiære anerkendelsespåstand har banken anført, at forældelsesfristen efter forældelseslovens § 2 løber fra det tidspunkt, hvor det påståede krav opstod, det vil sige den 15. januar 2019, hvor klageren gjorde indsigelse.

Der er ikke hjemmel i forældelsesloven til at lade forældelsesfristen for klagerens eventuelle krav mod banken løbe fra det tidspunkt, hvor det er fastslået, om han hæfter for lånene over for låneudbyderne. At det på nuværende tidspunkt ikke endeligt er afklaret, om han hæfter over for låneudbyderne, påvirker ikke forældelsen af hans eventuelle krav mod banken.

Banken kan ikke pålægges at anerkende, at forældelsesfristen for klagerens eventuelle krav skal løbe fra det tidspunkt, hvor det er fastslået, om han hæfter for lånene, idet en sådan anerkendelsespåstand ikke vedrører et aktuelt økonomisk mellemværende mellem banken og klageren, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Forældelseslovens § 14 finder ikke anvendelse på sagen. Der foreligger ikke en hindring som det, der skal forstås efter bestemmelsen.

Klageren, der har været repræsenteret ved advokat i mere end to år, har ikke været forhindret i at få afklaret hæftelsesforholdene i relation til de øvrige låneudbydere. Det påståede misbrug foregik i december 2018, og klageren havde derfor mere end tre år til at reagere. Banken kan ikke bebrejdes, at sagen først indbringes for Ankenævnet nu.

Banken afviser ikke uretmæssigt krav, indtil de er forældede. Banken er forpligtet til at behandle enhver indsigelse mod uautoriserede betalinger efter betalingslovens regler. Hændelsesforløbet omkring det påståede misbrug afdækkes, og på den baggrund vurderer banken kundens potentielle hæftelse. Det er en betingelse for udbetaling af godtgørelse, at kunden har lidt et tab.

Der er ikke overensstemmelse mellem klagerens tro- og loveerklæring, hans advokats opgørelse over bestridte transaktioner og de faktiske bevægelser på hans konti.

Klageren gjorde ikke rettidig indsigelse mod overførslen på 65.000 kr. Efter betalingslovens § 97 skal indsigelser mod uautoriserede betalinger være banken i hænde snarest muligt efter, at kunden har opdaget en sådan transaktion og senest 13 måneder efter debitering. Overførslen af de 65.000 kr. blev gennemført den 13. december 2018, hvorfor fristen for indsigelse udløb den 13. januar 2020. Klageren har derfor fortabt retten til at rejse et krav over for banken i den anledning. Beløbet fremgik heller ikke af den opgørelse over bestridte transaktioner, som hans advokat sendte til banken den 12. december 2019. Selvom det lægges til grund, at forglemmelsen skyldes klagerens uvidenhed, og banken accepterer at suspendere forældelsesfristen frem til det tidspunkt, hvor hans advokat overtog sagen, er fristen på 13 måneder overskredet.

Forældelseslovens § 21, stk. 5, er irrelevant for sagen. Betalingslovens regler er lex specialis, og eventuel forældelse skal bedømmes efter dette regelsæt.

Til støtte for bankens subsidiære påstand om delvis afvisning har banken anført, at den del, der vedrører låneprovenuet på 139.049 kr. til låneudbyder L6, skal afvises, så længe spørgsmålet om klagerens hæftelse for lånet er under behandling ved landsretten, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1. Ankenævnet bør afvise at behandle klagen, så længe det faktiske hændelsesforhold og klagerens hæftelse for lånet til låneudbyder L6 ikke er afdækket, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Transaktionerne, der knytter sig til lånet optaget i låneudbyder L6, adskiller sig fra de øvrige transaktioner ved, at der inden for den treårige forældelsesfrist ved domstolene er taget stilling til, hvorvidt klageren hæfter for lånet. Medmindre landsretten når frem til et andet resultat end byretten, hæfter han endeligt for lånet og har som udgangspunkt lidt et økonomisk tab.

Banken har ønsket at indgå en suspensionsaftale. Banken gentager tilbuddet om at indgå en suspensionsaftale på samme vilkår, som tidligere tilbudt (en måneds opsigelse eller ophør ét år efter endelig dom foreligger) vedrørende lånet i låneudbyder L6 på 139.049 kr. med tillæg af beløbet på 5.882 kr.

Banken noterer sig, at Rigspolitiet har givet tredjemand T1 et tiltalefrafald for overtrædelse af hvidvaskreglerne. Banken mener ikke, at politiets vurdering af skyldspørgsmålet kan stå alene, og anser det for problematisk at anvende det som argument under denne sag, da tredjemand T1 ikke er blevet stillet for en dommer. Derudover kan vurderingen af, om tredjemand T1 har overtrådt hvidvaskreglerne, ikke benyttes i relation til vurderingen af, om klageren har handlet culpøst i forhold til betalingslovens hæftelsesregler.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde konto -186. 

I perioden fra den 13. december 2018 til den 29. december 2018 blev der indsat større lånebeløb og hævet beløb på klagerens konto -186 samt på to konti -341 og -608, der i perioden blev oprettet i klagerens navn.

Den 15. januar 2019 kontaktede klageren banken, da han var blevet bekendt med transaktioner på konto -186. Samme dag spærrede han sit NemID. Den 16. januar 2019 anmeldte han forholdet til politiet.

Ved tro- og loveerklæring af 26. januar 2019 gjorde klageren indsigelse mod en række transaktioner gennemført ved brug af hans netbank eller mobilbank på konto -186 og konto -341.

Den 5. februar 2019 fik banken tilbageført 4.000 kr., som den indsatte på konto -186 samme dag.

Ankenævnet finder, at der mangler oplysninger om, hvordan tredjemand har fået adgang til klagerens NemID oplysninger, og hændelsesforløbet omkring optagelsen af lånene og hævningerne fra klagerens konti.

Ankenævnet bemærker, at der efter det oplyste fortsat pågår politimæssig efterforskning vedrørende lånet optaget ved låneudbyder L6, og at byrettens dom er anket til landsretten. Det er desuden uafklaret, om klageren hæfter for de øvrige lån optaget hos låneudbyderne L1-L5.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen forudsætter forklaring fra parterne og eventuelle vidner, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.

Ankenævnet afviser derfor klagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.