| Sagsnummer: | 536/2023 |
| Dato: | 19-03-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om nedsættelse af gæld begrundet i forkert værdiansættelse af bil. |
| Indklagede: | Møns Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om nedsættelse af gæld begrundet i forkert værdiansættelse af bil.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Møns Bank (tidligere Kongsted Sparekasse), hvor han bl.a. havde en udlånskonto.
Ved e-mail af 11. juni 2007 til sparekassens advokat skrev klageren:
”Emne: vedr. afdragsaftale i Kongsted sparekasse
[…] I forbindelse med vor telf. samtale fremsendes hermed skriftlig en orientering.
Undertegnede er pr. 1/6-07 sat på seniorordning i [bynavn] Kommune grundet alder, (nedsat tid 30 T pr. uge ). Denne ændring indebære at jeg ikke har råd til at afholde udgifter og afdrag for Toyota Previa'n som Kongsted sparekasse har pant i.
De bedes venligst foranledige at denne bliver solgt. Orientere undertegnede om hvor bilen kan afleveres. Restbeløb i bilen formodes at blive udlignet ved salg […]”
Ved e-mail af 17. juni 2007 til sparekassens advokat skrev klageren:
”Efter aftale er bilen leveret til [bilforhandler] d. 16/7-07.
Er leveret med km 340881. Der er en ridse i højre forskærm. en bule i bagklap. Syns attest for 2006 uden bemærkning, Forsikringspolice [forsikringsselskab], registr. attest. nævnte ligger sammen med brugsanvisninger. 2 stk nøgler.
Nr.plader er indleveret til motorkontoret.”
Banken har anført, at det fremgår af en skrivelse fra sparekassens advokat, at bilen mrk. Toyota Previa 2,4 blev sat til salg hos et anpartsselskab, der senere blev taget under konkursbehandling, og at bilen blev afmeldt fra registrering den 8. juni 2007 og ikke efterfølgende er registreret. Det vides ikke, hvad der skete med bilen.
Banken har endvidere anført, at det fremgår af interne notater, at der blev afholdt møder mellem klageren og banken om et tidligere Kongsted Sparekasse-engagement, som banken overtog i forbindelse med bankens overtagelse af sparekassen i 2013. Heri kunne banken ikke redegøre for en tidligere pantsat bils salg, hvorfor engagementet pr. kulance blev nedskrevet ved bankens indbetaling af 20.000 kr.
Af et kontoudtog af 28. februar 2014 for klagerens udlånskonto -063 i banken fremgår, at der den 20. februar 2014 blev indsat 20.000 kr. på kontoen med posteringsteksten ”iflg. aftale ovf. fra Møns Bank”. Saldoen på udlånskontoen udgjorde herefter -54.770,51 kr.
Ved e-mail af 12. marts 2014 til banken oplyste klageren, at hans bil var afviklet med et overskud på 1.135,00 kr., som dags dato var blevet overført til en konto.
Samme dag blev der indbetalt 1.135,00 kr. på klagerens udlånskonto -063.
Den 24. juli 2023 henvendte klageren sig til banken vedrørende hans restgæld. Af henvendelsen fremgik:
”Undertegnede henvender sig i forbindelse med ovennævnte restgæld da denne tidligere blev efter min opfattelse fastsat på forkert grundlag. Daværende Kongsted bank overtog en bil fra en skilsmisse og skulle sælge denne, beløbet skulle modregnes hvorefter undertegnede skulle hæfte for restgæld på banklånet.
På et efterfølgende møde med Møns bank for at fastsætte undertegnedes gæld i forbindelse med bil lånet og rest gæld efter salg af bilen kunne Møns Bank ikke fremlægge, dokumentere indgående beløb for salget af bilen.
Møns bank valgte et fiktivt beløb for bilsalget som jeg måtte acceptere på dette tidspunkt. Da der pt er kommet nye regelsæt lovgivning om håndtering og fastsættelse af inkassogæld i bankverden, er min sag sammenlignede da Møns bank ikke kan dokumenter salget af bilen og fast sætte en korrekt restgæld.
Anmoder derfor Møns bank om at genvurdere sagens korrekthed og forløb for gæld grundet manglende dokumentation fra Møns bank side.”
Parternes påstande
Den 4. september 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Møns Bank skal finde en løsning. Sekretariatet har forstået påstanden således, at Møns Bank skal nedsætte klagerens restgæld eller betale erstatning.
Møns Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken bør fremlægge dokumentation og oplysninger om bilens salgsværdi.
Da bilen overgik til Kongsted Sparekasses varetægt i forbindelse med salg, påtog sparekassen sig også et ansvar for og pligt til på ansvarlig vis at håndtere salget og varetage hans interesse i afvikling af hans gæld. Dette skete ikke, da man lod bilen og dens værdi forsvinde i et konkursbo, som han ikke har del i og ikke var blevet informeret om under mødet med banken.
Det ser ud til, at banken ville holde forløbet om tab af bilen og dens værdi skjult for ham, således at han kom til at dække tabet over for banken ved fortsat at betale ud fra den oprindelige låneaftale. Dette kan ikke være korrekt efter inkassolovgivningen mv.
På mødet med banken hverken accepterede eller underskrev han dokumenter vedrørende et beløb på 20.000 kr. På dette tidspunkt havde bilen efter hans mening en brugtvognsværdi på cirka mellem 50.000 kr. og 60.000 kr.
Det vil være rimeligt med erstatning på grund af manglende oplysninger fra banken omkring tabet i forbindelse med konkursen mv.
Møns Bank har anført, at der er tale om et låneengagement, som blev etableret i Kongsted Sparekasse i 1999. Primo 2001 blev engagementet sendt til retslig inkasso grundet misligholdelse. I januar 2014 hjemtog banken, som i 2013 overtog Kongsted Sparekasse, inkassosagen med en restgæld på 75.250 kr. på hjemtagelsestidspunktet. Klagerens afvikling af restgælden fortsatte i banken med 600 kr. månedligt og var pr. 1. september 2023 nedbragt til 40.200 kr.
Restgælden på klagerens gæld til banken er efter klagerens opfattelse fastsat på et forkert grundlag med henvisning til, at banken ikke kunne fremlægge dokumentation for indgået beløb ved salg af bilen, og at banken derfor valgte et fiktivt beløb for bilsalget.
Banken har pr. kulance nedbragt gælden med 20.000 kr. den 20. februar 2014, da der ikke kunne redegøres for bilens salg. På daværende tidspunkt var bilen 18 år gammel med en kilometerstand i 2007 på 340.881, skader og uden plader mv.
Den 12. marts 2014 indbetalte klageren 1.135 kr. på lånekontoen og meddelte banken ved e-mail, at beløbet dækkede overskud ved afvikling af bilen. Det fremgår ikke, hvorfra klageren modtog beløbet.
I forlængelse af klagerens indbetaling af bilens provenu har banken ikke tilbageført de 20.000 kr., som banken pr. kulance nedbragte restgælden med den 20. februar 2014.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Møns Bank (tidligere Kongsted Sparekasse), hvor han bl.a. havde en udlånskonto.
I 2007 anmodede han sparekassen om at sælge en bil, som sparekassen havde pant i, med henblik på nedbringelse af hans gæld i sparekassen.
Banken har anført, at bilen blev sat til salg hos et anpartsselskab, der blev taget under konkursbehandling, og at det ikke vides, hvad der skete med bilen. Derefter blev der afholdt møder mellem klageren og banken, hvor banken ikke kunne redegøre for en tidligere pantsat bils salg, hvorfor klagerens engagement pr. kulance blev nedskrevet ved indbetaling af 20.000 kr.
Af et kontoudtog af 28. februar 2014 for klagerens udlånskonto -063 i banken fremgår, at der den 20. februar 2014 blev indsat 20.000 kr. med posteringsteksten ”iflg. aftale ovf. fra Møns Bank”.
Den 24. juli 2023 henvendte klageren sig til banken vedrørende hans restgæld. Klageren anførte, at bilens værdi var blevet fastsat på et forkert grundlag, og at banken havde valgt et fiktivt beløb, som han under et møde med banken måtte acceptere.
Klageren har efterfølgende anført, at han på mødet med banken hverken accepterede eller underskrev dokumenter vedrørende et beløb på 20.000 kr.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren accepterede en løsning med banken om nedskrivning af restgælden med 20.000 kr. som følge af bilens forsvinden. Ankenævnet har herved lagt vægt på ordlyden af posteringsteksten, samt at klageren først henvendte sig til banken vedrørende bilens værdi cirka ni år efter, beløbet blev indsat på hans udlånskonto.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort at have krav på yderligere nedsættelse af gælden i banken som følgende af manglende oplysninger om salget af bilen.
Ankenævnet finder det i øvrigt ikke godtgjort, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.