Spørgsmål om hæftelse for transaktioner foretaget på kinesisk bar.

Sagsnummer:76/2010
Dato:31-05-2011
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum og Ole Jørgensen.
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for transaktioner foretaget på kinesisk bar.
Indklagede:Dronninglund Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod at hæfte for 5 betalingstransaktioner foretaget på en kinesisk bar.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Dronninglund Sparekasse, hvor han har en konto med et tilknyttet Visakort.

Klageren var på rejse i Kina i august 2009.

Klageren har rejst indsigelse mod 5 betalingstransaktioner foretaget på en kinesisk bar B den 18. august 2009. Af indsigelsesblanket underskrevet af klageren den 1. oktober 2009 fremgik, at klageren den 18. august 2009 forlod sit hotel og tog ud at spise kl. 20, hvorefter han tog på bar A ca. kl. 23, og derefter på bar B ca. kl. 1. Visakortet var i hans besiddelse den 18. august 2009. Han udleverede kortet én gang til bartenderen på bar B, da han skulle betale en regning på ca. 500 kr. Bartenderen brugte en kortterminal på den anden side af baren. Han kunne ikke se kortterminalen. Han skrev under på en nota, men fik ikke en kvittering. Han forlod bar B ved 3-4 tiden, hvorefter han tog hjem til sit hotel.

Klageren har oplyst, at han hævede på kortet næste morgen kl. 8.49, hvor han skulle på sightseeing.

Der er under sagen fremlagt kopi af 8 notaer underskrevet den 18. august 2009. To notaer vedrørende betalingstransaktioner på bar A og én nota vedrørende transaktion kl. 03:31 på bar B vedrørende 950 kinesiske yuan renminbi (CNY) er godkendt af klageren. Følgende tidspunkter og beløb fremgår for de 5 ikke godkendte transaktioner:

Tidspunkt



Beløb, CNY

03:53



1.200

04:29



1.735

05:09



1.810

06:17



4.240

06:42



1.750

Under sagens forberedelse har Dronninglund Sparekasse fremlagt forskellige dokumenter til illustration af klagerens underskrift.

Parternes påstande.

Klageren har den 29. januar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Dronninglund Sparekasse skal betale 8.303,86 kr. svarende til modværdien af 10.735 CNY.

Dronninglund Sparekasse har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at hans Visakort blev misbrugt uden hans viden.

Han skrev ikke under på de 5 notaer. Underskrifterne på notaerne var en dårlig efterligning af hans underskrift og har ingen lighed med underskriften på kortet.

Baren burde som følge heraf ikke have godkendt betalingen.

Der var omkring 35-40 minutter mellem de ikke godkendte hævninger. Han kunne ikke inden for 35-40 minutter nå at bruge 1.000-1.500 kr. i baren.

Han forlod baren ved 3-4 tiden. Han er ikke klar over, hvordan svindlen er foregået.

Han fik først lukket kortet en uge efter hævningerne, da han ikke tidligere var klar over svindlen.

Han har haft Visakort i 15-20 år og har aldrig haft problemer før.

Dronninglund Sparekasse har bl.a. anført, at der ikke er forhold, der indikerer misbrug fra tredjemand. Sparekassen vurderer, at notaerne blev underskrevet af klageren selv.

Tre transaktioner foretaget den 18. august 2009 er godkendt af klageren, mens klageren afviser 5 andre transaktioner.

Klageren har oplyst, at han kun udleverede kortet én gang på bar B. Klageren gør ikke indsigelse over transaktionen kl. 03:31 vedrørende 950 CNY, hvorfor det må antages, at kortet var i klagerens besiddelse efter den godkendte transaktion.

Alle transaktionerne foretaget på bar B var chiplæst, hvorfor det korrekte fysiske kort var til stede.

Den sidste ikke godkendte transaktion fandt sted 3 timer efter, at klageren hævder at være taget hjem til sit hotel. Sparekassen finder det ikke sandsynligt, at tredjemand skulle have taget klagerens kort, benyttet det 5 gange med de anførte intervaller, for derefter at have lagt det tilbage hos klageren.

Alle transaktionerne var verificeret med underskrift. Der kan være stor forskel på underskrifter på blanketter og notaer, herunder notaer underskrevet efter indtagelse af alkohol.

Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at betragte transaktionerne som uretmæssigt gennemførte eller for at formode, at klageren ikke har deltaget i transaktionerne.

Såfremt klagen helt eller delvist imødekommes, er sparekassen berettiget til at modregne beløbet i forfalden fordring.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Ole Jørgensen - udtaler:

Vi finder, at en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt de omhandlede Visakort transaktioner er sket ved misbrug af klagerens Visakort, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene. Som følge heraf stemmer vi for, at Ankenævnet afviser klagen efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

To medlemmer ­­­­– Hans Daugaard og Carsten Holdum – udtaler:

Vi bemærker, at kravet er opstået inden lov om betalingstjenesters ikrafttræden den 1. november 2009. Klagerens hæftelse skal herefter afgøres på grundlag af § 11 i lov om visse betalingsmidler.

Vi finder det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at de omhandlede betalinger er foretaget af klageren selv eller med hans samtykke. Vi har herunder lagt vægt på, at underskrifterne ikke ligner hinanden ellers klagers normal underskrift, samt det forhold, at banken teknisk set ikke har kunnet godtgøre, at klager befandt sig på baren på de på regningerne anførte tidspunkter, hvorfor det alene bliver påstand mod påstand og dermed har banken ikke løftet sin bevisbyrde.

Det kan ikke lægges til grund, at den tilhørende pinkode blev anvendt ved de omtvistede transaktioner. Klageren hæfter derfor ikke for 1.200 kr., jf. § 11, stk. 2 i lov om visse betalingsmidler.

Det lægges til grund, at kortet blev spærret umiddelbart efter, at klageren blev bekendt med de omtvistede transaktioner. Klageren kan derfor ikke pålægges at hæfte for op til 8.000 kr. i medfør af § 11, stk. 3, nr. 1 i lov om visse betalingsmidler.

Det er ikke godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse. Der er derfor heller ikke grundlag for at pålægge klageren at hæfte for op til 8.000 kr. i medfør af § 11, stk. 3, nr. 2 eller 3, eller for at pålægge klageren hæftelse uden beløbsbegrænsning i medfør af § 11, stk. 6 i lov om visse betalingsmidler.

Vi stemmer herefter for at tage klagen til følge. Vi har ikke herved taget stilling til, om sparekassen har forfaldne fordringer, der kan benyttes til modregning

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.