| Sagsnummer: | 426/2021 |
| Dato: | 23-02-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Christina B. Konge, Karin Sønderbæk, Jacob Ruben Hansen, Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: | Kaution - øvrige spørgsmål Kaution - stiftelse Kaution - hæftelse Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i indsigelse om misforhold til kautionistens økonomi. Indsigelse om kaution for gammel gæld. |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i indsigelse om misforhold til kautionistens økonomi og indsigelse om kaution for gammel gæld.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland. Sparekassen har oplyst, at klagerens engagement i mange år alene omfattede en fælles konto med hendes tidligere ægtefælle, M.
I år 2000 optog M et lån i sparekassen. I august 2001 blev lånet forhøjet med 152.000 kr. Sparekassen har anført, at klageren underskrev som kautionist for lån konto nr. -308 til M første gang i år 2000, og at lånet blev forhøjet flere gange med klageren som kautionist. Sparekassen har fremlagt en udskrift fra sit system over registreringer af kunderelationer for konto nr. -308, hvori klageren var anført som kautionist i august 2000, november 2001, februar 2002, august 2005 og juni 2011. Klageren har bestridt det af sparekassen anførte. Sparekassen har oplyst, at det ikke længere er muligt for sparekassen at fremskaffe dokumenter fra 2000, 2001 og 2002.
I august 2005 underskrev M et gældsbrev til sparekassen vedrørende forhøjelse af forbrugslån (konto nr. -308) med 55.500 kr. til 510.379,03 kr. Den månedlige ydelse udgjorde 4.800 kr. Provenuet fra forhøjelsen blev med fradrag af omkostninger indsat på konto nr. -073. Det fremgår af kontooversigter for klageren for 2000, 2008 og 2011, at konto nr. -073 var klagerens og M’s fælles konto. Klageren og en medkautionist underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionister. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:
”… Nærværende kaution bortfalder efter 10 år fra underskrifttidspunktet, medmindre SPAREKASSEN KRONJYLLAND forinden har gjort krav gældende overfor kautionisten, eller kautionen er forlænget ved aftale mellem SPAREKASSEN KRONJYLLAND og kautionisten…”
Klageren og medkautionisten underskrev endvidere følgende særskilte erklæringer:
”... Selvskyldnerkautionist (er)s underskrift
Jeg/vi accepterer omstående bestemmelser for kaution.
Jeg/vi har derudover modtaget og gjort mig/os bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af låneaftale med angivelse af aktuel gæld, kopi af kreditoplysninger, et eksemplar af ”SPAREKASSEN KRONJYLLANDs almindelige forretningsbetingelser” samt et eksemplar af ”SPAREKASSEN KRONJYLLANDs almindelige bestemmelser for lån og kreditter”, som også gælder for lånet.
Jeg/vi bekræfter tillige at have modtaget kopi af følgende bilag:
Herudover bekræfter jeg/vi, at SPAREKASSEN KRONJYLLAND har oplyst mig/os om debitors øvrige kreditaftaler med SPAREKASSEN KRONJYLLAND, herunder den aktuelle størrelse af debitors gæld for lån og kreditramme samt udnyttelse af kredit.
I den forbindelse bekræfter jeg/vi, at jeg/vi er opmærksom på, at SPAREKASSEN KRONJYLLAND ikke er ansvarlig for rigtigheden af de bilag, der er indhentet fra debitor og at kautionsforpligtelsen ikke udelukker SPAREKASSEN KRONJYLLAND fra nu eller senere at yde debitor kredit/lån.
[klagerens underskrift] [medkautionists underskrift]
Udlevering af pjece
Det bekræftes herved, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten.
[klagerens, medkautionists og sparekassens underskrift] …”
Medkautionistens hæftelse var i denne og i efterfølgende låne- og kautionsdokumenter begrænset til 31.000 kr. Af kontoudskrift for konto nr. -308 fremgår, at saldoen var -459.879 kr. den 1. juli 2005.
I august 2008 underskrev M et gældsbrev til sparekassen vedrørende forbrugslånet (konto nr. -308), hvorved M erkendte at skylde sparekassen 420.792,21 kr. Den månedlige ydelse blev nedsat til 2.700 kr. frem til december 2008, hvorefter den udgjorde 5.075 kr. Klageren og medkautionisten underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionister. Klageren og medkautionisten underskrev endvidere følgende særskilte erklæringer:
”... Selvskyldnerkautionist (er)s underskrift
Jeg/vi accepterer omstående bestemmelser for kaution.
Jeg/vi bekræfter samtidig, at SPAREKASSEN KRONJYLLAND har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Jeg/vi er herunder gjort bekendt med, at SPAREKASSEN KRONJYLLAND kan kræve, at jeg/vi straks indfrier den del af lånet/kreditten, jeg/vi har påtaget mig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sine betalingsforpligtelser. … Jeg/vi er klar over, at det ikke kun er debitors manglende betaling (restancen), som SPAREKASSEN KRONJYLLAND kan kræve. Jeg/vi er indforstået med, at det er hele kautionsforpligtelsen …
Jeg/vi har derudover modtaget og gjort mig/os bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af låneaftale med angivelse af aktuel gæld, kopi af kreditoplysninger, et eksemplar af ”SPAREKASSEN KRONJYLLANDs almindelige forretningsbetingelser” samt et eksemplar af ”SPAREKASSEN KRONJYLLANDs almindelige bestemmelser for lån og kreditter”, som også gælder for lånet.
[klagerens underskrift] [medkautionists underskrift]”
Af kontoudskrift for konto nr. -308 fremgår, at saldoen var -425.867 kr. den 1. juli 2008.
Den 31. december 2008 sendte sparekassen meddelelse til klageren om, at restgælden på den kautionssikrede gæld udgjorde 422.418,62 kr. Sparekassen har oplyst, at klageren modtog årlig oplysning om kautionsforpligtelsen, senest pr. 30. december 2020.
I februar 2009 underskrev M et gældsbrev til sparekassen vedrørende forbrugslånet (konto nr. -308), hvorved M erkendte at skylde sparekassen 420.343,62 kr. Den månedlige ydelse blev nedsat til 3.075 kr. frem til februar 2010, hvorefter den udgjorde 5.075 kr. Klageren og medkautionisten underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionister. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:
”… Nærværende kaution bortfalder efter 10 år fra underskrifttidspunktet, medmindre SPAREKASSEN KRONJYLLAND forinden har gjort krav gældende overfor kautionisten, eller kautionen er forlænget ved aftale mellem SPAREKASSEN KRONJYLLAND og kautionisten…”
Klageren og medkautionisten underskrev endvidere følgende særskilte erklæringer:
”... Selvskyldnerkautionist (er)s underskrift
Jeg/vi accepterer omstående bestemmelser for kaution.
Jeg/vi har derudover modtaget og gjort mig/os bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af låneaftale med angivelse af aktuel gæld, kopi af kreditoplysninger, et eksemplar af ”SPAREKASSEN KRONJYLLANDs almindelige forretningsbetingelser” samt et eksemplar af ”SPAREKASSEN KRONJYLLANDs almindelige bestemmelser for lån og kreditter”, som også gælder for lånet.
Jeg/vi bekræfter tillige at have modtaget kopi af følgende bilag:
Herudover bekræfter jeg/vi, at SPAREKASSEN KRONJYLLAND har oplyst mig/os om debitors øvrige kreditaftaler med SPAREKASSEN KRONJYLLAND, herunder den aktuelle størrelse af debitors gæld for lån og kreditramme samt udnyttelse af kredit.
I den forbindelse bekræfter jeg/vi, at jeg/vi er opmærksom på, at SPAREKASSEN KRONJYLLAND ikke er ansvarlig for rigtigheden af de bilag, der er indhentet fra debitor og at kautionsforpligtelsen ikke udelukker SPAREKASSEN KRONJYLLAND fra nu eller senere at yde debitor kredit/lån.
[klagerens underskrift] [medkautionists underskrift]
Udlevering af pjece
Det bekræftes herved, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten.
[klagerens, medkautionists og sparekassens underskrift] …”
Af kontoudskrift for konto nr. -308 fremgår, at saldoen var -422.418 kr. den 1. januar 2009.
Den 13. juli 2011 underskrev M et gældsbrev til sparekassen vedrørende forhøjelse af forbrugslånet (konto nr. -308) med 37.417,25 kr. til 410.981,97 kr. Klageren og medkautionisten underskrev samme dag gældsbrevet som selvskyldnerkautionister. Den 13. juli 2011 underskrev klageren en erklæring vedrørende selvskyldnerkaution. Gældsbrevet og erklæringen vedrørende selvskyldnerkaution indeholdt tilsvarende bestemmelser som citeret ovenfor vedrørende gældsbrevet og kautionserklæringerne fra februar 2009. Af gældsbrevet fremgik, at ”det samlede kreditbeløb indsat på kontonummer…” udgjorde 0,00 kr.
Af kontoudskrift for konto nr. -308 fremgår, at saldoen var -410.981 kr. den 17. juni 2011. Det fremgår endvidere af kontoudskriften, at ydelserne på lånet blev overført fra konto nr. -073 frem til i starten af 2019, hvor indbetaling af ydelser ophørte, og hvor restgælden udgjorde ca. 227.000 kr.
Sparekassen har oplyst, at klageren i den periode, hvor lånet var misligholdt, blev underrettet om aftaler om afvikling indgået mellem sparekassen og M, ligesom klageren selv indbetalte ydelser på lånet.
Sparekassen har endvidere oplyst, at overførsler til brug for låneydelserne til den fælles konto nr. -073 skete fra klagerens og M’s fælles konto nr. -278 i et andet pengeinstitut, P1. Sparekassen har fremlagt en posteringsudskrift fra sit system vedrørende overførsler fra konto nr. -278 i maj 2007, juni 2011 og februar 2018. Af kontoudskrifter for konto nr. -278 for 1. april til 30. september 2011 fremgår, at der hver måned blev overført 2.000 kr. til et pengeinstitut, P2.
Sparekassen har yderligere oplyst, at medkautionisten indbetalte sit kautionsbeløb på 31.000 kr. den 16. juli 2019.
Klageren har fremlagt sine personlige skatteoplysninger for 2005, 2008 og 2009. Det fremgår heraf, at klageren i 2005 havde en lønindkomst mv. på 299.654 kr., renteudgifter på 16.726 kr., indestående i pengeinstitut mv. på 1.693 kr. og gæld til realkredit, reallån og pengeinstitutter på 254.654 kr. I 2008 havde klageren en lønindkomst mv. på 250.825 kr., renteudgifter på 21.135 kr., indestående i pengeinstitut mv. på 6.533 kr. og gæld til realkredit, reallån og pengeinstitutter på 128.375 kr. I 2009 havde klageren en lønindkomst mv. på 241.388 kr., renteudgifter på 19.754 kr., indestående i pengeinstitut mv. på 1.420 kr. og gæld til realkredit, reallån og pengeinstitutter på 158.675 kr.
Sparekassen har fremlagt årsopgørelse for klageren for 2011, hvoraf det blandt andet fremgår, at klageren havde en lønindkomst mv. før AM-bidrag og skat på 391.690 kr., renteudgifter på 6.264 kr., et indestående i pengeinstitut, obligationer, pantebreve på 10.239 kr. og gæld til realkredit, reallån og pengeinstitutter på 323.221 kr. Klageren har fremlagt sine personlige skatteoplysninger for 2011, hvoraf der fremgår tilsvarende oplysninger.
På et ikke oplyst tidspunkt gjorde sparekassen kautionsforpligtelsen fra 2011 gældende over for klageren. Sparekassen har oplyst, at klageren i august 2021 rettede henvendelse til sparekassen med ønske om en mindelig løsning og betaling af et mindre beløb mod saldokvittering. Sparekassen anmodede klageren om at sende et akkordforslag, som omfattede alle kreditorer, men modtog ikke et sådant akkordforslag. Klageren har oplyst, at hun foretog indbetalinger for at nå en mindelig og hurtig løsning, men at hun ikke anerkendte kautionsforpligtelsen. Sparekassen har oplyst, at den ikke har kaldt de tidligere kautionsforpligtelser overfor klageren.
Parternes påstand
Den 6. oktober 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal anerkende, at kautionen er ugyldig, og frafalde kautionskravet.
Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter banken rådsøgende
Klageren har anført, at der ikke foreligger en kautionsforpligtelse, som sparekassen kan gøre gældende.
Sparekassen har ikke dokumenteret, at den kaldte kautionsforpligtelse blev stiftet i 2000. Det følger af den tidligere gældende bestemmelse i bank- og sparekasselovens § 41, stk. 5, at skriftlighed var et formkrav for privatkautioner. Denne bestemmelse er overført til lov om finansiel virksomheds § 48, stk. 5. En ensidigt udfyldt registrering i sparekassens kunderegister kan ikke tjene som dokumentation for kautionsforpligtelsens eksistens. Bankens eget system, som udfyldes af sparekassen alene, opfylder ikke kravet om skriftlighed. I øvrigt må en sådan forpligtelse fra 2000 tilsidesættes som følge af manglende iagttagelse af oplysningspligt eller ophørt som følge af passivitet.
Subsidiært gøres det gældende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende, da den i sin helhed stod i misforhold til hendes økonomi på tidspunktet for kautionsforpligtelsens stiftelse.
Hvis sparekassen skulle fremkomme med bevis for, at der eksisterer en kautionsforpligtelse stiftet i år 2000, og at sparekassen i forbindelse hermed har opfyldt samtlige forpligtelser i forbindelse med stiftelse af kautionsforpligtelsen, er denne ophørt ved novation ved underskrift af kautionsforpligtelsen i 2011. Kautionsforpligtelsen fra 2011 vedrører således samme gældsforhold, som sparekassen påstår skulle været stiftet ved en kautionsforpligtigelse i år 2000. Der er derfor sket novation. Det er ydermere forpligtelsen fra 2011, som sparekassen har lagt til grund, da den kaldte kautionen.
Det følger af aftalelovens § 36, jf. også dommen U2010.1628H, at en kautionsforpligtelse kun kan gøres gældende i det omfang, den ikke stod i misforhold til kautionistens økonomi på stiftelsestidspunktet. Der opstod en kautionsforpligtelse i juli/august 2011. Det er derfor forholdene på dette tidspunkt, som er afgørende for kautionens gyldighed.
På dette tidspunkt oversteg gælden væsentligt hendes formue. I 2011 havde hun en forholdsvis beskeden indtægt, ingen aktiver af større værdi og en væsentlig gæld på 323.221 kr. Af kontoudskriften for konto nr. -278 fremgik, at hun afdrog på gæld til P2 både før og efter underskrift af dokumentet i juli 2011. Den af sparekassen bemærkede lave renteudgift i 2011 skyldtes en aftale om rentestop og kan ikke tjene som dokumentation for, at gælden, som den fremgik af årsopgørelsen fra 2011, ikke var til stede i juli 2011. Den omstændighed, at hun og M afdrog på deres respektive gældsposter fra en fælles konto (nr. -073), kan ikke indebære, at der opstår samhæftelse, eller bruges som bevis for kautionsforpligtelsens eksistens.
Det faktum, at hun havde betydelig gæld på tidspunktet for kautionsstiftelsen, betyder, at hendes nettoformue var negativ. Det vil derfor under de foreliggende omstændigheder være urimeligt at gøre kautionsforpligtelse gældende, jfr. aftalelovens § 36 og U2010.1628H. Kautionsforpligtelsen bør derfor bortfalde i sin helhed.
Mere subsidiært gøres det gældende, at kautionsforpligtelsen stiftet i 2011 kun er en selvskyldnerkaution for forhøjelsen af M’s gæld på 37.417 kr., da den resterende gæld er gammel gæld. Kaution for gammel gæld i privatkaution medfører en omfattende oplysningspligt, som sparekassen ikke har opfyldt. Kaution for gammel gæld i privatkaution bør altid fremhæves. Det er ikke fremhævet, om kautionen stilles for både den gamle gæld og forhøjelsen, hvorfor forpligtelsen efter koncipistreglen må fortolkes indskrænkende. Den omstændighed, at medkautionisten kun hæfter med 31.000 kr., taler for, at det ikke har været hensigten, at hun skulle hæfte for den samlede gæld, men udelukkende for forhøjelsen.
Hun har indbetalt afdrag til sparekassen i et forsøg på at nå til en mindelig løsning. Dette er imidlertid ikke udtryk for hendes anerkendelse af sparekassens krav.
Sagen bør ikke afvises. Vidneforklaring er ikke nødvendig. Den omstændighed, at sparekassen ikke kan føre bevis for, at der er indgået en kautionsforpligtelse i år 2000, kan ikke medføre et andet resultat. En privat kaution skal være skriftlig, hvorfor et sådant bevis bør kunne føres i Ankenævnet.
Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en endelig bevisførelse vil kræve afgivelse af parts- og vidneforklaring, som ikke kan finde sted over for Ankenævnet. Sagen bør derfor afvises.
Sparekassen Kronjylland har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren tilbage i 2000 underskrev som kautionist første gang.
Klageren har gennem årene underskrevet adskillige gældsbreve i sin egenskab af kautionist. Sparekassen har ved de fremlagte gældsbreve dokumenteret, at klagerens kautionsforpligtelse blev fornyet i 2005, 2008, 2009 og 2011. Sparekassen har således dokumenteret, at kautionsforpligtelsen var gældende længe før 2011. Kautionen fra 2011 var en fornyelse af de tidligere afgivne kautioner. De fremlagte registreringer stemmer overens med de fremlagte gældsbreve. Registreringerne dokumenterer, at klageren også før 2005 var kautionist. Som følge af gældsforholdets jævnlige forhøjelse er gældsbrev fra år 2000 ikke længere tilgængelige, men sparekassen har dokumenteret eksistensen ved de fremlagte registreringer. Låneforhøjelsen i 2005 blev tiltrådt af kautionisten. I 2008 og 2009 blev ydelsen nedsat, hvilket blev tiltrådt af kautionisten. Nedsættelsen af ydelsen gav parret et større rådighedsbeløb i forbindelse med familiens udvidelse med to børn.
Klageren bekræftede med sin underskrift at have modtaget kopi af gældsbreve, oplysninger om debitors øvrige kreditaftaler, samt at pjece om kaution var udleveret og gennemgået.
Provenu for låneforhøjelserne blev indsat på fælleskontoen nr. -073, som låneydelserne blev betalt fra. Klageren kunne således se og disponere over beløbet og havde dermed adgang til de lånte beløb og kendskab til låneforholdet. Klageren har i den periode, hvor lånet var misligholdt, været underrettet om aftaler om afvikling indgået med M, ligesom klageren selv har indbetalt ydelser på lånet. Klageren har ligeledes modtaget oplysning om kautionsforpligtelsen senest pr. 30. december 2020.
Klageren har således været fuldt ud bekendt med kautionsforpligtelsen. Klageren har med sin underskrift anerkendt og fornyet sin kaution.
Klageren har indbetalt på fordringen og har derved igen anerkendt sin kaution.
Kautionsforpligtelsen er derfor gældende.
Årsopgørelsen for 2011 viser, at klageren havde gæld på 323.221 kr. ved udgangen af 2011. Årsopgørelsen viser ikke, hvornår denne gæld blev optaget, eller om der var forhøjelser efter klagerens underskrivelse af kautionen. Renteudgifterne var 6.264 kr. ifølge årsopgørelsen, hvorfor det ikke kan anses for sandsynligt, at gælden på 323.221 kr. var til stede på kautionstidspunktet.
De fremlagte udskrifter fra konto -278 dokumenterer ikke størrelsen af klagerens gæld til andre på tidspunktet for underskrift som kautionist på gældsbrevet den 11. juli 2011, men viser alene, at der fra 1. juli 2011 blev betalt 2.000 kr. pr. måned til P2. Endvidere er gældsbrev og kaution udstedt den 17. juni 2011, selv om de først blev underskrevet den 13. juli 2011. Årsopgørelsen for 2011 viser, at klageren havde en indtægt før skat på 391.690 kr., hvilket i 2011 ikke var en beskeden indkomst.
Det er ikke længere muligt for sparekassen at fremfinde materiale om økonomi, herunder årsopgørelser eller økonomiske beregninger foretaget af sparekassen, fra 2005, 2008 og 2009. Det skal dog fremhæves, at lånebeløbet i 2005 blev indsat på klagerens og M’s fælles konto, hvorfor klageren havde rådighed over lånebeløbet.
Ankenævnets bemærkninger
Sagen vedrører klagerens indsigelse mod en kautionsforpligtelse vedrørende et lån, konto nr. -308, som klagerens tidligere ægtefælle, M, havde optaget i Sparekassen Kronjylland. Klageren har anført, at kautionsforpligtelsen stod i misforhold til hendes økonomi, og at der var tale om kaution for gammel gæld.
Sparekassen har anført, at klageren underskrev som kautionist for lån konto nr. -308 til M første gang i år 2000, og at lånet blev forhøjet flere gange med klageren som kautionist. Klageren har bestridt det af sparekassen anførte. Sparekassen har fremlagt en udskrift fra sit system over registreringer af kunderelationer for konto nr. -308, hvori klageren var anført som kautionist i august 2000, november 2001, februar 2002, august 2005 og juni 2011. Sparekassen har oplyst, at det ikke længere er muligt for sparekassen at fremskaffe dokumenter fra 2000, 2001 og 2002.
I august 2005 underskrev M et gældsbrev til sparekassen vedrørende forhøjelse af lånet med 55.500 kr. til 510.379,03 kr. I august 2008 underskrev M et gældsbrev på 420.792,21 kr. til sparekassen vedrørende lånet. I februar 2009 underskrev M et gældsbrev på 420.343,62 kr. til sparekassen vedrørende lånet. Klageren og en medkautionist underskrev gældsbrevene fra 2005, 2008 og 2009 som selvskyldnerkautionister. Klageren og medkautionisten underskrev endvidere særskilte kautionserklæringer vedrørende gældsbrevene fra 2005, 2008 og 2009.
Den 13. juli 2011 underskrev M et gældsbrev til sparekassen vedrørende forhøjelse af lånet med 37.417,25 kr. til 410.981,97 kr. Klageren og medkautionisten underskrev samme dag gældsbrevet som selvskyldnerkautionister. Klageren underskrev endvidere samme dag en erklæring vedrørende selvskyldnerkaution.
I sagen er fremlagt klagerens personlige skatteoplysninger for 2005, 2008, 2009 og 2011.
Det fulgte af den i juli 2011 gældende § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011 om god skik for finansielle virksomheder og af tilsvarende bestemmelser i de tidligere gældende bekendtgørelser om god skik for finansielle virksomheder, at et pengeinstitut ikke må medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvor kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi, jf. den nugældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 10.
Ankenævnet finder, at en afgørelse af, om kautionsforpligtelsen stod i misforhold til klagerens økonomi, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.