Spørgsmål om rådgivning ved indskud af midler på garantbeviskonto samt manglende rådgivning ved disposition over personskadeerstatning.

Sagsnummer:377/2009
Dato:10-05-2010
Ankenævn:John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Sønderbæk
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Garantbeviser - rådgivning
Ledetekst:Spørgsmål om rådgivning ved indskud af midler på garantbeviskonto samt manglende rådgivning ved disposition over personskadeerstatning.
Indklagede:Morsø Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:



Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav vedrørende rådgivning i forbindelse med erhvervelse af garantbeviser samt manglende rådgivning i forbindelse med hans dispositioner over en personskadeerstatning.

Sagens omstændigheder.

Klageren blev den 25. september 2003 garant i Sparekassen Spar Mors med et indskud på 500.000 kr.

Klageren har anført, at han talte med en medarbejder, der tilbød en bedre forrentning end den, han fik hos sit daværende pengeinstitut. Han modtog ikke rådgivning om betydningen af at være garant.

Af en posteringsoversigt for klagerens konto vedrørende garantbeviser fremgår, at kontoens saldo pr. 22. oktober 2006 var 420.000 kr.

Den 23. oktober 2006 rettede klageren personlig henvendelse til sparekassens Bjergby afdeling medbringende en check på 439.087 kr. udstedt af ATP Erhvervssikring. Beløbet blev indsat på klagerens garantbeviskonto med fradrag af 87 kr., således at kontoens saldo herefter var 859.000 kr.

Klageren har fremlagt et brev af 19. oktober 2006 fra ATP Erhvervsforsikring, der er vedhæftet checken på 439.087 kr. Af brevet fremgår:

"…

Erstatning for tab af erhvervsevne

Ifølge afgørelse af 05.10.2006 sender vi hermed din erstatning på 439.087,00 kr.

…"

Klageren har anført, at checkbeløbet udgjorde erstatning for tab af erhvervsevne. Sparekassens medarbejder undlod at rådgive om muligheden for at holde beløbet adskilt fra hans øvrige midler. Han modtog heller ikke rådgivning om, at beløbet indgik på garantbeviskontoen.

Den 17. marts 2008 blev der for klagerens pensionsmidler i sparekassen etableret to garantbeviskonti på henholdsvis 230.000 kr. og 1 mio. kr.

Den 12. august 2008 blev der fra klagerens garantbeviskonto for frie midler hævet 47.000 kr., hvorefter kontoens saldo var 600.000 kr.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Morsø Bank overtog ikke forpligtelserne vedrørende garantkapitalen. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Primo november 2008 var saldoen på klagerens garantbeviskonto for frie midler 600.000 kr., mens saldiene på klagerens to garantbeviskonti for pensionsmidler var 230.000 kr. og 1 mio. kr.

Klageren rettede via sin advokat henvendelse til Morsø Bank med krav om erstatning for beløbene indskudt på garantbeviskonti. Ved brev af 27. november 2008 meddelte Morsø Bank, at sparekassen ved placeringen af klagerens pensionsmidler i marts 2008 ikke havde taget hensyn til, at den maksimale placering i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke måtte overstige 20 %. Klagerens samlede pensionsindestående udgjorde 1.277.239 kr., hvorfor det maksimale indskud ikke måtte overstige 255.000 kr. Som følge heraf erklærede banken sig indforstået med at tilbagekøbe garantbeviser for i alt 975.000 kr. fra klagerens garantbeviskonti tilknyttet pensionsordningerne.

Efter at Morsø Bank havde tilbagekøbt garantbeviser for 975.000 kr., havde klageren garantbeviser for 600.000 kr. vedrørende sine frie midler samt i alt 255.000 kr. vedrørende pensionsmidlerne.

Banken har under sagen fremlagt et eksempel på en indbydelse til garant/valgmøde i oktober 2008.

Under sagen er fremlagt kontooversigter for 2004-2007. Af kontooversigten for 2004 fremgår: "Du får: Høj indlånsrente p.t. 3 % og 3,5 % samt medindflydelse i sparekassen." . Af kontooversigterne for 2005, 2006 og 2007 fremgår en tilsvarende tekst.

Parternes påstande.

Klageren har den 6. april 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank tilpligtes at betale 1.294.000 kr.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke var vidende om, at han var garant og således heller ikke konsekvenserne heraf. Først efter at sparekassen havde overdraget sine aktiviteter til banken, blev han klar over betydningen af at være garant.

I forbindelse med at han indsatte beløbet fra erhvervsevnetabserstatningen i sparekassen, undlod sparekassens medarbejder at rådgive ham på tilstrækkelig vis. Han gjorde medarbejderen opmærksom på, hvorfra beløbet stammede, og hvorfor han havde modtaget beløbet. Dette fremgik desuden af brevet vedhæftet checken. Medarbejderen måtte kunne indse, at beløbet vedrørte personskadeerstatning.

Han burde være rådet til at indsætte et beløb på en separat konto med henblik på at holde det adskilt fra sine øvrige midler. Spørgsmålet har betydning, da han er i en bodelingssituation.

Heller ikke for personskadeerstatningen accepterede han, at beløbet blev transformeret til garantbeviser.

Først i forbindelse med sin separation blev han opmærksom på, at der var en måneds opsigelse på midlerne.

Morsø Bank har anført, at der fra sparekassens side blev ydet en ordentlig og redelig information om garantkapitalens status som ansvarlig kapital. Såvel den tidligere ledelse i Spar Mors som medarbejderne har oplyst, at instruksen var at give denne information, forinden tegningen af garantbeviser fandt sted, og at man efterlevede dette.

Tilskrevne renter på garantbeviskontoen blev overført til g-kontoen og viser den specielle status, som garantbeviser indtager, og adskillelsen mellem frie midler og garantkapital. Klageren modtog hvert år en indbydelse til garantmøde, hvor han i kraft af sin status som garant var stemmeberettiget. Betegnelsen garantbevis figurerer på diverse materiale fra sparekassen, herunder kontoudskrifter og årsopgørelsen, der indeholder en opfordring til at blive garant og få medindflydelse.

Klagerens ønske om fri adgang til sine indestående kolliderede ikke med de foretagne indskud i garantkapitalen. Sparekassen tillod uanset sine vedtægters bestemmelser herom normalt udtræk af garantkapital på anfordring. Først primo oktober 2008 blev der indført et opsigelsesvarsel på en måned.

Det bestrides, at klageren ikke på nogen måde var vidende om, at han var garant. Han havde således tilmeldt sig garantmødet, som skulle afholdes den 31. oktober 2008, men som blev aflyst.

Sparekassens medarbejder, der ekspederede indskuddet i oktober 2006, har oplyst, at den pågældende ikke modtog information om, at checken vedrørte en personskadeudbetaling. Spørgsmålet herom ses heller ikke at have betydning for sagen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at han ikke var vidende om, at han i forbindelse med indskuddet foretaget i september 2003 blev garant i Sparekassen Spar Mors og således heller ikke konsekvenserne af at være garant. Klageren har endvidere anført, at sparekassen i oktober 2006i forbindelse med indløsningen af checken på 439.087 kr. blev oplyst om, at beløbet stammede fra en erhvervsevnetabserstatning, hvorfor sparekassen burde have rådgivet ham om muligheden for at holde beløbet adskilt fra de øvrige midler også som bevis i en bodelingssituation.

Morsø Bank har anført, at sparekassens medarbejdere rådgav om betydningen af at indskyde beløb som garantikapital samt, at den medarbejder, der ekspederede indskuddet i oktober 2006, ikke modtog information om, at beløbet vedrørte en personskadeerstatning.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af disse spørgsmål ville forudsætte en bevisførelse i form for parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene. Som følge heraf afviser Ankenævnet sagens behandling efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1. Ankenævnet bemærker, at vejledning om placering af en personskadeerstatning på særskilt konto ikke alene har betydning for kreditorbeskyttelse, jf. retsplejelovens § 513, stk. 1, men også som bevissikring ved ægtefælleskifte, jf. erstatningsansvarslovens § 18, stk. 3.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:




Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.