Indfrielseskurs på privat pantebrev.

Sagsnummer:371/1994
Dato:07-04-1995
Ankenævn:Peter Blok, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jens Ole Stahl
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indfrielseskurs på privat pantebrev.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 13. oktober 1993 underskrev klageren anmodning om, at indklagede forestod omprioritering af hendes ejerlejlighed. Ved omprioriteringen skulle et lån til Kreditforeningen Danmark med en obligationsrestgæld på ca. 279.000 kr. samt et privat pantebrev med en restgæld på ca. 45.000 kr. og med en rente på 11% p.a. indfries og erstattes af et nyt kontantlån på 338.000 kr. i Realkredit Danmark.

Ifølge klageren gjorde hun ved henvendelsen opmærksom på, at hun med Bikuben, hvor det private pantebrev lå i depot, havde aftalt, at der kunne ske indfrielse til ca. kurs 55. Indklagede bestrider, at klageren gav denne oplysning.

Den 12. november 1993 udbetaltes det nye kreditforeningslån mod garanti fra indklagede. Efter modregning af det eksisterende kreditforeningslån fremsendte Kreditforeningen Danmark 37.827,74 kr. til indklagede. Den 15. november 1993 fremsendte indklagede 45.564,80 kr. til Bikuben til indfrielse af det private pantebrev.

Ifølge indklagede havde Bikuben store vanskeligheder med at indhente kvitteringspåtegning fra den private kreditor som følge af, at pantebrevet var blankotransporteret til en privat Stiftung. Først den 14. april 1994 modtog indklagede pantebrevet med allonge påført kvitteringspåtegning. Pantebrevet fremsendtes den 21. april 1994 til aflysning. Den 16. maj 1994 modtog indklagede henvendelse fra tinglysningskontoret, hvoraf det fremgik, at dokumentet ville blive afvist, med mindre tinglysningskontoret modtog dokumentation for, hvem der var kurator i kreditors konkursbo. Indklagede modtog dokumentation herom den 17. maj 1994, hvorefter det aflyste pantebrev blev modtaget fra tinglysning den 30. maj 1994. Samme dag blev klagerens omprioriteringssag afsluttet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække hendes tab som følge af, at pantebrevet blev indfriet til kurs 100 og ikke 55; endvidere skal indklagede betale rentegodtgørelse fra 16. november 1993 til 30. maj 1994.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun flere gange gjorde indklagedes medarbejder opmærksom på, at det med Bikuben var aftalt, at pantebrevet kunne indfries til kurs 55. Indklagede har imidlertid indfriet pantebrevet til kurs 100 og bør derfor erstatte hende tabet. Hertil kommer, at det private pantebrev først er kvitteret i marts 1994 og aflyst langt senere. Indklagede bør være ansvarlig for denne langsommelige ekspedition af aflysningen, som medførte, at omprioriteringssagen først blev sluttet i maj 1994.

Indklagede har anført, at ingen af de medarbejdere, der behandlede klagerens omprioritering kan erindre, at klageren skulle have oplyst, at der var indgået aftale om en særlig indfrielseskurs på det omhandlede pantebrev. Dette fremgår heller ikke af omprioriteringsanmodningen, som er underskrevet af klageren. Det beror ikke på indklagedes forhold, at aflysningen af det private pantebrev tog så lang tid, som det var tilfældet. Indklagede kan derfor ikke drages til ansvar herfor.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren har givet indklagede oplysning om, at det omhandlede private pantebrev ifølge en aftale indgået mellem klageren og Bikubens Forvaltningsafdeling kunne indfries til ca. kurs 55. Det bemærkes herved, at den af klageren underskrevne konverteringsanmodning indeholder oplysning om pantebrevets nominelle restgæld, men ikke indeholder nogen bemærkning om en særlig indfrielseskurs. Hertil kommer, at klageren ikke har dokumenteret den usædvanlige aftale med Bikubens Forvaltningsafdeling, som hun henviser til. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning som følge af, at det private pantebrev i overensstemmelse med sædvanlig praksis i omprioriteringssager blev indfriet til kurs 100.

Efter det foreliggende må det lægges til grund, at forsinkelsen med omprioriteringssagens afslutning skyldtes forhold hos pantebrevets kreditor og ikke kan bebrejdes indklagede. Der er derfor heller ikke grundlag for at tilkende klageren en rentegodtgørelse.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.