| Sagsnummer: | 413/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Forældelse - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foreta-get i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. Spørgsmål om forældelse |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. Spørgsmål om forældelse.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde to konti og netbankadgang.
Den 7. december 2020 blev der foretaget seks netbankoverførsler på mellem 20.000 kr. og 50.000 kr. på i alt 200.000 kr. fra klagerens konti til tredjemands konti, som klageren ikke kan vedkende sig.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at hun blev ringet op af en person, der oplyste, at han ringede fra sikkerhedsafdelingen i banken, og at der var ved at blive overført 30.000 kr. fra hendes konto til tredjemands konto i udlandet. Da klageren spurgte ind til, hvor han ringede fra, nævnte han den afdeling, som hun var kunde i. Klageren loggede på sin netbank og loggede ikke af, før samtalen blev afsluttet efter cirka fire timer. Personen fik hende til at overføre seks beløb til såkaldte sikkerhedskonti. Efter samtalen gik det op for klageren, at hun formentlig var blevet udsat for svindel og kontaktede banken telefonisk.
Klageren har oplyst, at banken sendte returanmodninger til modtagerbankerne.
Klageren anmeldte sagen til politiet.
Den 8. december 2020 talte klageren med sin bankrådgiver. Banken afviste at godtgøre klageren noget beløb.
Den 17. december 2020 indgav klageren indsigelse til banken.
Den 21. december 2020 afviste banken at godtgøre klagerens tab.
Klageren har oplyst, at hun i 2021 igen indgav indsigelse til banken. Den 5. oktober 2021 svarede banken, at den ikke kunne undersøge sagen yderligere og henviste til Det finansielle ankenævn. Klageren har endvidere oplyst, at hun ikke tidligere var blevet henvist til Ankenævnet.
Klageren har oplyst, at politiet i 2022 meddelte hende, at efterforskningen var standset.
Parternes påstande
Den 7. august 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre 200.000 kr. til hende.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken skal tilbagebetale beløbet, som hun er blevet franarret. Banken bør være sit ansvar bevidst og holde hende skadefri.
Hun har været kunde i banken siden 2001. Hun lever et særdeles regelmæssigt liv uden store armbevægelser, også økonomisk. Hun benytter sig i det daglige ikke af netbank og hæver kontanter til daglig brug. Hun har aldrig overført penge i den størrelsesorden og med den frekvens, som var tilfældet den 7. december 2020.
Hun blev narret til at overføre pengene. Hun blev udsat for groft bedrageri i lighed med, hvis man udleverer fortrolige oplysninger, som giver mulighed for uberettiget at hæve og overføre penge.
I 2020 var det endnu ikke almindeligt kendt, at bedrageri kunne ske på den måde.
Hun er uden forståelse for, at banken ikke gjorde noget i situationen for at validere overførslerne, da de markant afviger fra alt, hvad hun tidligere har foretaget sig økonomisk. Banken har et medansvar og skal som følge deraf dække tabet.
Hun er uforstående over for, at banken har meddelt hende, at overførslerne ikke gav anledning til mistænkelighed.
Danske Bank har anført, at klagerens eventuelle krav mod banken under alle omstændigheder er bortfaldet som følge af forældelse, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Klageren foretog overførslerne den 7. december 2020, og klageren var allerede denne dag bekendt med de faktiske omstændigheder, der ifølge klageren medfører et krav mod banken. Derfor skal forældelsesfristen regnes fra den 7. december 2020, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Det fremgår af klagen, at det gik op for klageren samme dag, at hun var blevet svindlet, og at klageren samme dag kontaktede politiet. Klageren har ikke foretaget handlinger, der kan afbryde forældelsen.
I forhold til hæftelsen for overførslerne er det uomtvistet, at klageren selv foretog overførslerne. Klageren anfører selv, at svindleren fik hende til at overføre seks beløb. Klageren iværksatte og godkendte selv de pågældende transaktioner, der dermed udgør autoriserede transaktioner, jf. betalingslovens § 82, hvorfor klageren ikke kan påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100.
Det forhold, at klageren telefonisk blev overtalt til at gennemføre transaktionerne, medfører ikke, at overførslerne kan anses som uautoriserede efter betalingsloven.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde to konti og netbankadgang.
Den 7. december 2020 blev der foretaget seks netbankoverførsler på i alt 200.000 kr. fra klagerens konto til tredjemands konti i et andet pengeinstitut. Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at hun blev ringet op af en person, der oplyste, at han ringede fra sikkerhedsafdelingen i banken, og at der var ved at blive overført 30.000 kr. fra hendes konto til tredjemands konto i udlandet. Personen fik hende til at overføre seks beløb til såkaldte sikkerhedskonti. Efter samtalen gik det op for klageren, at hun formentlig var blevet udsat for svindel, og hun kontaktede banken telefonisk.
Ankenævnet finder, at klageren den 7. december 2020 blev bekendt med svindlen og derfor på dette tidspunkt havde kendskab til sit krav mod banken. Den 7. august 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Allerede fordi, at klagerens eventuelle krav mod banken vedrørende transaktionerne var for forældet, da klageren indbragte klagen for Ankenævnet den 7. august 2024, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2, kan klageren ikke få medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.