Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med garantindskud foretaget i 2005 - personskadeerstatning.

Sagsnummer:634/2009
Dato:17-09-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard og Karin Sønderbæk
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Garantbeviser - rådgivning
Ledetekst:Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med garantindskud foretaget i 2005 - personskadeerstatning.
Indklagede:Morsø Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens erstatningskrav vedrørende rådgivning om garantindskud i en sparekasse.

Sagens omstændigheder.

Klageren foretog i 2001 et garantindskud på 1.000 kr. i Bjergby-Flade Sparekasse, senere Sparekassen Spar Mors. I den forbindelse fik han udleveret et garantbevis. Af garantbeviset fremgik det, at garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

I 2002 indskød klageren 30.000 kr. som garantikapital, men modtog ikke i den forbindelse et garantbevis, da sparekassen samme år var ophørt med at udstede garantbeviser i forbindelse med indskud af garantikapital.

I 2005 fik klageren udbetalt erstatningssummer for mén og erhvervsevnetab i forbindelse med en personskade. Han henvendte sig i sparekassen med henblik på at placere erstatningsbeløbet. En væsentlig del af dette, 649.000 kr., blev den 13. juni 2005 indskudt som garantikapital. Klageren har anført, at han ikke i den forbindelse fik nogen rådgivning om den særlige risiko, der var forbundet med at placere betydelige erstatningsbeløb som garantikapital. Samme dag blev 136.000 kr. af det indskudte beløb overført til et boliglån i sparekassen, og den 1. august 2005 blev 124.000 kr. overført til klagerens lønkonto. Den 20. januar 2005 blev 20.000 kr. overført til frie midler.

Renter fra midlerne på klagerens garantbevis blev løbende overført til klagerens garantkonto (g-konto), således at der i perioden 2006-2008 til stadighed stod 400.000 kr. placeret som garantikapital.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Morsø Bank overtog ikke forpligtelserne vedrørende garantikapitalen. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Parternes påstande.

Klageren har den 15. juni 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal betale 400.000 kr.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at sparekassen i forbindelse med indskuddet af garantikapital i 2005 skulle have rådgivet ham om garantikapitalens særlige status. Sparekassen var orienteret om, at midlerne stammede fra en personskadeerstatning, hvis formål var at kompensere for fremtidige indtægtstab. Det var derfor åbenbart, at han havde behov for omhyggelig individuel rådgivning.

Rådgivningsforpligtelsen er ikke begrænset af det forhold, at han ved tidligere lejligheder havde indskudt mindre beløb som garantikapital og i den forbindelse havde fået udleveret et garantbevis, hvoraf der alene utilstrækkeligt og kortfattet er redegjort for garantbevisindskuddenes særlige status.

Morsø Bank har anført, at der fra sparekassens side blev ydet en ordentlig og redelig information om garantikapitalens status som ansvarlig kapital.

Såvel den tidligere ledelse i Sparekassen Spar Mors som medarbejderne har oplyst, at instruksen var at give denne information, forinden tegningen af garantbeviser fandt sted, og at man efterlevede dette.

Klageren blev gjort bekendt med, at den del af beløbet der anvendes til garantindskud i sparekassen havde status af ansvarlig kapital. Anvendelsen af det resterende beløb til indfrielse/nedbringelse af eksisterende lån, samt overførslen til frie midler viser, at der er sket en vurdering af klagerens økonomiske situation, og at de foretagne dispositioner skete på baggrund heraf, og i samråd med klageren.

Det fremgik af det oprindelige garantbevis, at garantikapitalen hæftede for sparekassens forpligtelser. Renter tilskrevet garantbeviset blev løbende overført til g-kontoen, hvilket viser garantbevisets specielle status.

Klageren har modtaget indbydelser til garantmøder med dagsorden, hvor han har kunnet se, at der på møderne skulle ske valg til repræsentantskab samt orienteres om sparekassens drift. Denne medindflydelse og særlige status burde bevirke, at klageren var bevidst om garantbevisets status som ansvarlig kapital.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om sparekassen har givet klageren tilstrækkelig rådgivning om risikoen for at miste garantikapitalen, herunder om sparekassen vejledte klageren tilstrækkeligt om placering af personskadeerstatning på særskilt konto for bl.a. at beskytte midlerne mod kreditorforfølgning, jf. retsplejelovens § 513, stk. 1, samt betydningen heraf. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at sagen i det hele afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :


Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.