Spørgsmål om fejlregistrering m.m.

Sagsnummer:722/1994
Dato:06-09-1995
Ankenævn:Peter Blok, Ole Just, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om fejlregistrering m.m.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Af kontoudskrift udskrevet den 13. juli 1994 for klagerens konto hos indklagedes Værløse afdeling fremgik, at der den 9. s.m. kl. 13.06 var foretaget hævning af 600 kr. i en kontantautomat.

Klageren henvendte sig til indklagede og anførte, at den pågældende hævning ikke var foretaget af hende. På forespørgsel oplyste hun, at hendes samlever var bekendt med PIN-koden til kortet. Indklagede undersøgte transaktionen og meddelte klageren, at det af undersøgelserne fremgik, at det var klagerens kort, der havde været anvendt, og at der ikke havde været forgæves PIN-kode forsøg.

Primo august 1994 henvendte klageren sig til indklagede med henblik på at lukke sin konto. I denne forbindelse blev hun opmærksom på, at der den 27. juli 1994 i en automat var foretaget en hævning på 2.000 kr., som hun var uden kendskab til. Efter at have foretaget en undersøgelse som ved den tidligere lejlighed opfordrede indklagede klageren til at tale med sin samlever.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre 4.400 kr., der vedrører hævning af 1.200 kr. foretaget den 26. marts 1994, 600 kr. hævet den 30. marts 1994 samt de to hævninger foretaget i juli 1994.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 800 kr.

Klageren har anført, at hun efter hver af de omhandlede 4 hævninger henvendte sig til indklagede. Hun ved, at hverken hun eller hendes samlever har foretaget disse hævninger. De er foretaget i udendørs automater, men hun har kun sjældent benyttet sådanne, og når det er sket, har hun i de fleste tilfælde hævet 2.000 kr., og kun yderst sjældent andre mindre beløb. Hendes kort har aldrig været stjålet eller tabt, og koden har på intet tidspunkt været noteret noget steds.

Indklagede har anført, at alle 4 transaktioner - hvoraf de 2 er foretaget i indklagedes Værløse afdelings eksterne automat og de 2 andre i Den Danske Banks Værløse afdelings eksterne automat - er korrekt registreret og bogført, ligesom den til klagerens dankort knyttede PIN-kode har været anvendt uden fejlindtastninger. Klageren har i strid med de udleverede kortholderregler oplyst PIN-koden til sin samlever. Hun har ikke redegjort nærmere for, hvad der blev resultatet af, at hun skulle/ville drøfte transaktionen den 9. juli 1994 med samleveren. Hun har heller ikke redegjort nærmere for sin egen eller samleverens færden på de tidspunkter, hvor transaktionerne fandt sted. Det bør også tages i betragtning, at de hævede beløb udgør forskellige beløbsstørrelser; kun i et enkelt tilfælde er der tale om maksimumbeløbet på 2.000 kr., og der er således ikke tale om et typisk misbrugsforløb. Disse forhold peger på, at der må være tale om en erindringsforskydning fra klagerens eller hendes samlevers side. Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at ved alle 4 transaktioner er betingelserne for, at klageren - selv om der er tale om misbrug - i hvert fald hæfter for selvrisikobeløbet på 1.200 kr., opfyldt, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 1. Der er tale om 4 fra hinanden adskilte hævdede misbrug af kortet, og klageren bør derfor i hvert fald hæfte for i alt 3.600 kr. svarende til 1.200 kr. + 600 kr. + 600 kr. + 1.200 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Der findes ikke at være noget grundlag for at antage, at de omhandlede 4 debiteringer af klagerens konto kan skyldes registrerings- eller bogføringsfejl. Ankenævnet finder imidlertid, at der under de foreliggende omstændigheder består tvivl om, hvorvidt der foreligger misbrug af klagerens dankort, herunder eventuelt misbrug fra klagerens samlevers side, og at en stillingtagen hertil ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.