Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til investeringsfirma. Spørgsmål om passivitet.

Sagsnummer:163/2020
Dato:16-12-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Mikkel Prehn, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Betalingstjenester - passivitet
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til investeringsfirma. Spørgsmål om passivitet.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger til investeringsfirma.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilknyttet Nordea Pay-kort.

Den 23. og 24. maj 2019 blev der via klagerens Nordea Pay-kort overført henholdsvis 1.000 EUR (modværdi 7.582,10 DKK) og 1.500 EUR (modværdi 11.379,09 DKK) til et firma, F, med henblik på investering. Banken har oplyst, at klagerens kort blev spærret den 29. maj 2019, kl. 13.01 efter, at Nets havde været i kontakt med klageren for at sikre sig, at det var klageren, som havde foretaget overførslerne til F. Banken har oplyst, at klageren bekræftede dette, og at klageren og Nets blev enige om at spærre kortet.

Den 7. juni og den 13. august 2019 overførte F henholdsvis EUR 100 (modværdi 757,75 DKK) og EUR 1.000 (modværdi 7.573,49 DKK) til klagerens konto i banken.

Den 13. januar 2020 underskrev klageren en indsigelsesblanket vedrørende de to transaktioner til F af 23. og 24. maj 2019. Indsigelsen var i kategorien ikke vedkendte transaktioner. I blanketten var blandt andet anført:

”… Hvornår opdagede du transaktionerne på dit kort/konto? … 27.05.2019 and 28.05.2019 …

I decided to invest in crypto trading/stock market and for that I used the services of a broker from a company called [F]. The broker’s service were to trade with the money on my behalf. I decided to make a withdraw in November 2019 but the broker and company disappeared. I tried contacting them through phone and e-mail but no answer. Many other people are scammed and the platform now on google is labelled as scam but it was already too late for me. …”

Banken har anført, at den først modtog indsigelsen fra klageren den 17. januar 2020. Klageren har anført, at han fremsatte indsigelse over for banken vedrørende de to transaktioner til F den 23. december 2019. Klageren har fremlagt et brev til banken dateret 23. december 2019 vedrørende indsigelse mod de to transaktioner til F og et brev til banken dateret 12. februar 2020, hvori han henviste til et svar fra banken af 12. januar 2020.

Klageren har fremlagt en udskrift fra internettet af sin søgning om F.

Af bankens ”Regler for Nordea Pay”, pkt. 8.2., fremgår blandt andet:

”… 8.2 Køb via internettet, post- og telefonordrer m.m. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjenesteydelser på en af følgende måder:

· via internettet …

kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: …

· den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret

· du, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen, udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.

Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig til Nordea. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen.

Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsigelse til Nordea, snarest muligt efter at du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til Nordea, senest 14 dage efter at du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til Nordea, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, se afsnit 7. …”

Parternes påstande

Den 7. maj 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre 18.961 DKK til ham.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at F virkede som et troværdigt firma. Han var tidligere blevet udsat for svindel fra investeringsfirmaer. Han overførte betalingerne i god tro. Han investerede 2.500 EUR på F’s platform. I starten kommunikerede han dagligt med F.  Han fik hurtigt et afkast på 1.000 EUR, som F på hans anmodning overførte til ham. Han fik derefter en gearing bonus på 2.500 EUR, som han investerede, og en yderligere bonus på 2.500 EUR.

Han fandt efterfølgende ud af, at der var tale om svindel. Han anmodede mange gange F om at udbetale beløbet på 2.500 EUR til ham, senest i november 2019. F nægtede at udbetale yderligere beløb til ham, selvom F godkendte hans anmodning om udbetaling. F investerede ikke hans midler, men stjal dem blot. F løj for ham. F informerede ikke om risiciene. Han blev narret til at overføre penge. Han blev garanteret et investeringsafkast, der aldrig blev leveret. Han har ikke medtaget afkastet i opgørelsen af sit krav, da beløbet tilkommer ham.

Banken har udvist fejl og forsømmelser og har pådraget sig et ansvar for transaktionerne. Der var tale om ”oversøiske” betalinger, som burde være blevet opdaget af bankens fraud afdeling.

Banken burde ikke have godkendt og medvirket til transaktioner til et ulovligt svindelforetagende som F. Han undrer sig over, om banken ville have accepteret en overførsel til en terrororganisation, hvis denne etablerede en hjemmeside og udgav sig for at være et investeringsfirma.

Banken burde have tjekket, at F var et legitimt firma. Adskillige myndigheder og efterforskere af investeringssvindel har udsendt advarsler mod F. Banken kunne ved en simpel søgning på internettet have set, at der var adskillige advarsler mod F. Banken burde have advaret ham om F. Banken er ansvarlig for ikke at have tjekket F.

Det følger af Visa’s og MasterCards’ regler, at der, inden en forretning godkendes som betalingsmodtager, skal foretages en fysisk inspektion af forretningens lokaler.

Banken har set bort fra advarslerne fra den britiske Financial Ombudsman Services (FOS) og dennes henstilling til bankerne om at tage ansvar for sikkerheden.

Sagen rejser en række spørgsmål. Hvorfor blev betalingerne gennemført? Hvorfor blev kortet spærret efter, at betalingerne blev opretholdt? Rådgav banken ham om mulig svindel? Rådgav banken ham om hans rettigheder i tilfælde af svindel?

Flere andre banker har holdt sine kunder skadesløse for svindel og bedrageri i tilsvarende sager.

Han er blevet påført et stort tab som følge af bankens fejl og forsømmelser.

Der er ikke tale om passivitet, når der er tale om svindel, hvor banker ifølge loven skal gemme oplysninger i syv år. Indsigelsesfristen i betalingsloven er 13 måneder.

Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Det fremgår af klagen til Ankenævnet, at klageren tidligere havde haft dårlige erfaringer med andre investeringsvirksomheder. Som følge heraf burde klagerens agtpågivenhed i relation til hans investering via F have være skærpet.

Klagerens muligheder for indsigelser i relation til køb af varer eller tjenesteydelser via internettet fremgår af pkt. 8.2 i ”Regler for Nordea Pay”. Banken har ikke registreret, at klageren er blevet vejledt yderligere af banken om de emner, som klageren nævner. I øvrigt burde klageren være nærmest til at vide, om han har modtaget en sådan yderligere vejledning. Banken har ikke andet kendskab til F end de informationer, som fremgår af denne sag, eller som måtte være offentligt tilgængelige.

De to betalinger til F skete uomtvisteligt med klagerens samtykke. På baggrund af klagerens beskrivelse kan det lægges til grund, at beløbene blev indsat på en konto, som klageren havde oprettet hos F. Der er derfor ikke tale om manglende levering jf. betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, idet levering af tjenesteydelsen i investeringssager anses for sket, når beløbene er indbetalt på kundens konto i investeringsvirksomheden. At levering er sket bestyrkes af, at klageren rent faktisk efter sine investeringer i maj måned 2019 fik udbetalt i alt 1.100 EUR.

På grund af klagerens sene indsigelse over de to overførsler har banken ikke haft mulighed for at lave chargeback eller i øvrigt indhente yderligere oplysninger om sagen end de, som klageren selv har bibragt. Klageren foretog de to overførsler til F henholdsvis den 23. og 24. maj 2019. Den 29. maj 2019 drøftede han overførslerne med Nets. På trods af, at han over for Nets bekræftede at overførslerne var foretaget af ham, blev han enig med Nets om at spærre kortet. Først den 17. januar 2020 modtog banken indsigelsen fra klageren. Klageren fremsatte ikke sin indsigelse snarest muligt efter, at han var blevet bekendt med, eller burde være blevet bekendt med at de to overførsler var sket uretmæssigt, jf. betalingslovens § 112, stk. 4 og pkt. 8.2. i ”Regler for Nordea Pay”, og klageren har derfor også af denne årsag har mistet sin ret til at få de to beløb krediteret sin konto.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilknyttet Nordea Pay-kort.

Den 23. og 24. maj 2019 blev der via klagerens Nordea Pay-kort overført henholdsvis 1.000 EUR og 1.500 EUR til et firma, F, med henblik på investering.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingerne skete med klagerens samtykke.

Det følger af betalingslovens § 112, stk. 4, at indsigelser i forbindelse med fjernsalg, herunder indsigelse om, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, skal fremsættes snarest muligt efter, at betaleren er blevet bekendt med eller burde være blevet bekendt med, at debitering er sket uretmæssigt.

Klageren har oplyst, at han flere gange og senest i november 2019 anmodede F om udbetaling. Ankenævnet finder, at klageren senest ved udgangen af november 2019 burde være blevet bekendt med, at debitering var sket uretmæssigt. Uanset om klagerens indsigelse blev fremsat over for banken den 23. december 2019 eller den 17. januar 2020, finder Ankenævnet, at indsigelsen ikke blev fremsat snarest muligt efter, at klageren burde være blevet bekendt med, at debitering var sket uretmæssigt. Allerede af denne grund får klageren medhold ikke i sit krav vedrørende korttransaktioner.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.