Spørgsmål om klausulering af konto til indsættelse af erhvervsevnetabserstatning.

Sagsnummer:250/2000
Dato:29-01-2001
Ankenævn:Lars Lindencrone Pedersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt.
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Konto - registreringsforhold
U - Udlæg
Ledetekst:Spørgsmål om klausulering af konto til indsættelse af erhvervsevnetabserstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes udbetaling i henhold til et udlæg foretaget af en kommunal pantefoged i en konto, som klageren anser for omfattet af retsplejelovens § 513.

Sagens omstændigheder.

Den 8. juni 1999 indsatte klageren 730.000 kr. på en nyoprettet højrentekonto (konto -935) i indklagedes Holbæk afdeling.

Klageren har anført, at det indsatte beløb var en erhvervsevnetabserstatning. I forbindelse med kontoens etablering meddelte hun indklagedes medarbejder, at kontoen blev oprettet alene med det formål at indsætte erstatningsbeløbet.

Indklagede har anført, at man ikke modtog oplysning om, hvorfra beløbet stammede.

Ved personlig henvendelse i indklagedes afdeling foretog Holbæk Kommunes pantefoged den 5. januar 2000 udlæg hos klageren for 194.495,62 kr. Af udskrift af udlægsforretningen fremgår, at udlægget blev foretaget i indeståendet på kontonummer -764.

Konto -764 er klagerens lønkonto. Den 5. januar 2000 indestod der ikke 194.495,62 kr. på kontoen.

Indklagede har anført, at klagerens advokat telefonisk gjorde indklagede opmærksom på, at klagerens indestående hidrørte fra en arbejdsskadeerstatning. Indklagede anmodede herefter ved skrivelse af 10. januar 2000 Holbæk kommune om at returnere beløbet på 194.495,62 kr., som i mellemtiden var udbetalt til kommunen.

Ved skrivelse af 14. januar 2000 meddelte Holbæk Kommune, at fogedretten i Holbæk den 5. januar 2000 havde afsagt kendelse, hvorefter klagerens erstatning ikke havde "været indsat på en særskilt konto efter rpl. § 513, stk. 1, 2. pkt. på en sådan måde, at det er fritaget for udlæg".

Ved skrivelse af 21. januar 2000 orienterede indklagede klagerens advokat om kommunens skrivelse af 14. s.m. Ved skrivelse af 26. s.m. anførte klagerens advokat herefter over for indklagede, at han fandt, at indklagede ved en fejl havde udbetalt beløbet til kommunen, hvorfor indklagede måtte tilbageføre beløbet til klagerens konto.

Ved skrivelse af 17. februar 2000 gjorde klagerens advokat indklagede opmærksom på, at det foretagne udlæg var sket i klagerens lønkonto. Advokaten anmodede derfor indklagede om at oplyse, hvorledes man fra lønkontoen havde kunne udbetale 194.495,60 kr.

Ved telefaxskrivelse af 25. februar 2000 til Holbæk Kommune gjorde indklagede opmærksom på, at udlægget den 5. januar 2000 var sket i klagerens lønkonto, der på udlægstidspunktet havde været i debet. Ved en uforklarlig fejl var det udlagte beløb alligevel blevet udbetalt. På den anførte baggrund anmodede indklagede kommunen om at tilbagebetale beløbet.

Ved telefaxskrivelse af 3. marts 2000 til Holbæk Kommune rykkede indklagede for tilbagebetalingen.

Den 6. marts 2000 foretog pantefogeden ved henvendelse i indklagedes Holbæk afdeling udlæg for 194.495,62 kr. i klagerens højrentekonto (-935). Beløbet blev den 9. s.m. udbetalt fra kontoen til Holbæk Kommune. Indklagede modtog efterfølgende 194.495,62 kr. fra Holbæk Kommune.

Indklagede har anført, at klageren rentemæssigt er blevet stillet, som om der ikke den 5. januar 2000 har været foretaget udbetaling i henhold til udlægget.

Af kendelse afsagt af fogedretten i Holbæk af 5. januar 2000 fremgår:

"Holbæk Kommune mod [klageren]

For rekvirenten mødte ………For rekvisita mødet adv. ……….

Fogedretten afsagde herefter sålydende

K E N D E L S E:

Fogedretten må lægge til grund, at der på rekvisita konto i juni/juli 1998 er indsat ca 206.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste og i oktober/november 1998 ca 1,1 mill kr. i erstatning for tabt erhvervsevne.Efter at være blevet opmærksom på problemet har rekvisita efter marts 1999 udskiltet beløb til indsættelse på en særskilt konto.Fogedretten finder efter det, der nu er oplyst, at erstatningen for tabt erhvervsevne ikke har været indsat på særskilt konto efter rpl. § 513, stk. 1, 2. pkt. på en sådan måde, at den er fritaget for udlæg. Som følge deraf finder fogedretten ikke, at bilen som rekvisita har købt for pengene trukket på kontoen den 8/3 1999 er fritaget for udlæg:

T h i b e s t e m m e s:

Det af Holbæk Kommune den 27/10 1999 foretagne udlæg i 1 stk. BMW stadfæstes."

Parternes påstande.

Klageren har den 26. juli 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 194.495,62 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ved sin første henvendelse til indklagede oplyste, at hun havde ca. 180.000 kr. stående i et andet pengeinstitut, der var hendes erstatning for tab af arbejdsindtægt. Hun oplyste, at hun ville modtage et større beløb senere, når Arbejdsskadestyrelsens afgørelse forelå.

Indklagede var bekendt med, at beløbet kom fra arbejdsskadeerstatningen. I tidsrummet indtil beløbet blev modtaget, spurgte indklagedes medarbejder gentagne gange til sagen, om hvor langt denne var kommet, hvilket beløb hun regnede med at få, ligesom indklagede tilkendegav, at når erstatningen forelå, skulle hun tale med en bestemt investeringsrådgiver.

Efterfølgende har indklagede håndteret hendes konti på en sådan måde, at de ikke længere er unddraget fra kreditorforfølgning efter retsplejelovens § 513, stk. 1. Herved opstod problemet i forhold til Holbæk Kommune.

Indklagede har oplyst kommunen om hendes kontonumre og overført beløb mellem hendes konti med det ene formål at servicere kommunen. Også af denne grund er hun påført et tab af indklagede.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at man ikke var bekendt med, at der var tale om, at midlerne hidrørte fra en erstatning. Klagen drejer sig om, hvorvidt udlægget er foretaget med rette af fogedretten, men indklagede er ikke part i sagen mellem klageren og Holbæk Kommune.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man var forpligtet til at notere og efterfølgende udbetale i henhold til udlægget.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge, idet klagerens påstand er, at indklagede skal betale et beløb i erstatning.

Der er ikke enighed imellem klageren og indklagede om, hvorvidt indklagede havde fået oplysning om, at det beløb, som blev indsat på højrentekontoen, hidrørte fra en erhvervsevnetabserstatning. Ankenævnet finder, at en afgørelse heraf - som kan have betydning for, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren ved ikke at informere om, at kontoen kunne klausuleres således, at retsforfølgning mod indeståendet som udgangspunkt ville være afskåret - forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen, jf. § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.