Indsigelse mod betalingstransaktioner.

Sagsnummer:134/2002
Dato:10-09-2002
Ankenævn:Peter Blok, Christian Egeskov, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt.
Klageemne:Betalingstjenester - notabetalinger
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Indsigelse mod betalingstransaktioner.
Indklagede:BG Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om klagerens hæftelse for betalingstransaktioner foretaget under klagerens ophold i Island i juni 2001.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der har oplyst, at han sejler i den danske marine på Grønland, var den 10. - 11. juni 2001 i Reykjavik, hvor hans VisaDankort og MasterCard, der er tilknyttet klagerens engagement hos indklagede, blev anvendt ved i alt 12 betalingstransaktioner på i alt 12.628,50 kr. Betalingstransaktionerne blev gennemført på grundlag af elektronisk aflæsning af henholdsvis VisaDankortet og MasterCardet og efterfølgende underskrivelse af nota. Kopi af notaerne for de omhandlede transaktioner er fremlagt under sagen.

Transaktionerne var følgende:

VisaDankort:

10.06.2001, kl. 16.27 Fastfoodforretning

ISK

859

DKK

72,96

11.06.2001, kl. 01.33, beværtning

ISK

24.000

DKK

2.038,58

11.06.2001, kl. 01.51, beværtning

ISK

50.000

DKK

4.247,05

11.06.2001, kl. 02.39, Taxi

ISK

1.580

DKK

134,21

11.06.2001, kl. 06.22, Taxi

ISK

1.500

DKK

127,41

I alt

DKK

6.620,21

MasterCard:

11.06.2001, kl. 03.04, beværtning

ISK

8.000

DKK

672,26

11.06.2001, kl. 03.23, beværtning

ISK

8.000

DKK

672,26

11.06.2001, kl. 04.01, beværtning

ISK

24.000

DKK

2.016,77

11.06.2001, kl. 04.31, beværtning

ISK

12.000

DKK

1.008,38

11.06.2001, kl. 04.32, ulæseligt

ISK

3.500

DKK

294,11

11.06.2001, kl. 05.03, ulæseligt

ISK

4.000

DKK

336,13

11.06.2001, kl. 05.36, beværtning

ISK

12.000

DKK

1.008,38

I alt

DKK

6.008,29

Klageren har oplyst, at han den 11. juni 2001 kontaktede indklagede for at lukke sin konto og overføre pengene til en anden konto. Indklagede overførte pengene, men tilbageførte dem igen uden hans accept. Ifølge bankrådgiveren var der en regel, der pålagde dem at gøre det, men han skulle ikke være bekymret, for pengene skulle han nok få dækket.

Den 19. juni 2001 foretog klageren en anmeldelse til politiet i Nuuk. Af anmeldelsen fremgår bl.a.

"Forbrydelsens/Sagens genstand:a. uberettiget at have benyttet et Dankort, tilhørende en anden person, uden dennes samtykke og vidende, idet han har formået bartenderen på natklub, [beværtningen] at udbetale sig kr. 10.000,- i kontante penge, hvorved [indklagede] led et tilsvarende formuetab."

Den 31. juli 2001 udskrev indklagede indsigelsesblanketter til brug for klagerens indsigelser imod betalingerne. Klageren anførte, at han havde modtaget euforiserende stoffer mod sin vilje, og at hans kort i den periode blev misbrugt.

Den 20. august 2001 afgav klageren følgende redegørelse:

"Redegørelse i.f.m. misbrug Betalingskort

1. Søndag d. 10/06 - 01, tager jeg ind på en beværtning i Reykjavik kl. ca. 23.00. Der bestiller jeg en drink i Baren, som jeg sætter mig ned og drikker! Hvorefter, inden for et efterfølgende kort tidsrum, jeg mister bevidstheden om min egen færden resten af natten!

2. I det Manglende tidsrum er der hævet ca. 12.000 Dkr. på mine betalingskort.

3. Jeg mener personligt, at der er hældt noget i min Drink og jeg er blevet økonomisk udnyttet af en anden Person i det tidsrum."

Sagen blev undersøgt af PBS, som henholdsvis den 26. oktober og 1. november 2001 meddelte indklagede, at man vurderede, at klagerens indsigelser ikke var berettigede.

Ved skrivelse af 17. januar 2002 meddelte indklagede klageren, at man ikke ville give klageren medhold i indsigelserne, og at sagen blev betragtet som afsluttet.

Den 22. marts 2002 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Under sagens forberedelse har indklagede fremlagt en rapport af 1. maj 2002 udarbejdet af en grafolog, der har sammenlignet underskrifterne på kopier af de 12 notaer med kopier af underskrifter, som klageren kan vedkende sig. Grafologen konkluderer, at der for så vidt angår 2 af de omstridte notaer er en til sikkerhed grænsende sandsynlighed for, at underskrifterne er skrevet af klageren. For så vidt angår de 10 resterende notaer konkluderer grafologen under henvisning til, at materialet er af dårlig kvalitet, at det er overvejende sandsynligt, at disse er underskrevet af klageren. Det anføres endvidre, at det overordnede indtryk er, at samtlige underskrifter er skrevet af samme hånd, og at det ikke er sandsynligt, at der er tale om efterligninger.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede "skal dække udgifterne i.f.m. misbruget, samt orientere om korrekt fremgangsmåde".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bør refundere tabet som følge af misbruget.

Indklagede blev kontaktet straks efter misbruget, og hans penge blev flyttet til en anden konto. Det blev herefter meddelt, at han skulle betale først og derefter afvente indsigelse. Ifølge indklagede var der tale om en formssag, og han blev lovet, at han ville få pengene tilbage. Politiet blev kontaktet umiddelbart efter, at han kom i havn.

Det bestrides således, at han første reagerede den 31. juli 2001.

Indklagede burde have rådgivet ham om den korrekte fremgangsmåde i forbindelse med indsigelserne. Indklagede dispositioner forhindrede ham i at få sine penge.

Indklagede vendte første tilbage efter ca. 6 måneder og da med et negativt svar. Han klagede herover, men indklagede oplyste, at man ikke var part i sagen.

Han har ikke før under klagesagen fået mulighed for at se notaerne, så han har ikke på noget tidspunkt nægtet nogen underskrift, men han har dog svært ved at anerkende dem alle.

Indklagede har anført, at det beklages, at klageren først ved skrivelse af 17. januar 2002 blev orienteret om, at hans indsigelser var blevet afvist.

På baggrund af grafologens udtalelse må det anses for givet, at notaerne er underskrevet af klageren selv. Der er herefter ikke tale om "andres uberettigede anvendelse".

Det er klagerens eget ansvar at tage vare på sig selv og sine handlinger, og klageren bærer selv risikoen herfor.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at de omhandlede notaer er udstedt under anvendelse af klagerens VisaDankort og MasterCard. Efter det foreliggende, herunder grafologens rapport, finder Ankenævnet det ikke sandsynliggjort, at underskrifterne på notaerne er falske, eller at kortene på anden måde kan anses for anvendt af andre end klageren selv.

Klagerens indsigelse imod, at de omhandlende betalingstransaktioner er debiteret hans konto, kan derfor ikke tages til følge. Det af klageren anførte om henvendelsen til indklagede den 11. juni 2001 kan ikke føre til et andet resultat, da klageren ville hæfte for beløbene, selv om overførslen af indeståendet på hans konto til en anden konto var blevet opretholdt, og da det må antages, at klageren alene har fået oplyst, at han ikke hæftede for andres misbrug af kortene.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.