Indsigelse mod betalinger til datingtjeneste ved fjernsalg. Tilmelding af nye betalingskort og fortsat brug af datingtjeneste efter flere tidligere indsigelser mod betalinger til samme betalingsmodtager.

Sagsnummer:85/2017
Dato:05-12-2017
Ankenævn:Vibeke Rønne, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod betalinger til datingtjeneste ved fjernsalg. Tilmelding af nye betalingskort og fortsat brug af datingtjeneste efter flere tidligere indsigelser mod betalinger til samme betalingsmodtager.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod betalinger til datingtjeneste ved fjernsalg. Tilmelding af nye betalingskort og fortsat brug af datingtjeneste efter flere tidligere indsigelser mod tidligere betalinger til samme betalingsmodtager.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er S og hans forældre M og H.

S var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto -968 med et tilknyttet Visa/dankort.

M og H var ligeledes kunder i Danske Bank. M havde en konto -497, og H havde en konto -751 i banken. S havde fuldmagt til både M og H’s konto og kunne disponere over deres konti med tilknyttede Visa/dankort udstedt til ham som kortholder.

Klagen omfatter betalinger ved fjernsalg foretaget på S’s konto -968 til en datingtjeneste, D, og betalinger ved fjernsalg foretaget på M’s konto -497 og H’s konto -751 til D.

Ifølge det oplyste havde D en hjemmeside med et ”.com” domænenavn, og hjemmesiden var affattet på engelsk. Udbyderen af hjemmesiden var et selskab hjemmehørende på Malta. Priserne for de udbudte tjenester var blandt andet angivet i USD og blev blandt andet afregnet i USD. Af hjemmesidens forside fremgik følgende: ”Introducing [D] Connecting singles across the world to their ideal partner.”  

Ved en tro- og loveerklæring af 21. december 2015 gjorde S over for banken indsigelse mod en række betalinger ved fjernsalg trukket på hans konto -968 med tilknyttet kortnummer -62, herunder mere end 80 betalinger til D foretaget i USD og herefter omregnet til DKK. Af erklæringen fremgik, at han ikke vedkendte sig transaktionerne, og at kortet havde været i hans besiddelse.

Ved en tro- og loveerklæring af 17. august 2016 gjorde S over for banken indsigelse mod syv betalinger ved fjernsalg trukket på M’s konto -497 med tilknyttet kortnummer -26 til D. Af erklæringen fremgik, at han ikke vedkendte sig transaktionerne, og at kortet havde været i hans besiddelse.

Ved tro- og loveerklæringer af 19. august 2016 gjorde S ved to forskellige tro- og loveerklæringer indsigelse mod yderligere en række betalinger trukket på M’s konto -497 med tilknyttet kortnummer -26 blandt andet til D. Af erklæringerne fremgik, at han ikke vedkendte sig transaktionerne, og at kortet havde været i hans besiddelse.

Ifølge det oplyste tilbageførte banken de trukne betalinger til D til S’s konto, og D tilbageførte selv betalingerne til M’s konto. Indsigelse mod betalinger til andre betalingsmodtagere end D er udeladt i denne fremstilling, idet de ikke ses at være omfattet af klagen.

Den 23. oktober 2016 gjorde S over for banken indsigelse mod syv betalinger ved fjernsalg trukket på H’s konto -751 med tilknyttet kortnummer -13 til D. Af erklæringen fremgik, at han ikke vedkendte sig transaktionerne, og at kortet havde været i hans besiddelse. Ifølge det oplyste afviste banken at tilbageføre betalingerne.

Den 21. januar 2017 gjorde S over for banken indsigelse mod i alt 22 betalinger ved fjernsalg trukket på hans konto -968 med tilknyttet kortnummer -69, herunder 19 betalinger til D. Af erklæringen fremgik, at han havde bestilt og betalt for en vare eller ydelse, men at han ikke havde modtaget den. Banken afviste i første omgang at tilbageføre betalingerne.

Den 14. marts 2017 indgav S en klage til Ankenævnet. Efterfølgende indtrådte kontohaverne M og H ligeledes som klagere i sagen.

Den 23. marts 2017 gjorde S over for banken indsigelse mod ti betalinger ved fjernsalg trukket på M’s konto -497 med tilknyttet kortnummer -26 til D. De ni betalinger var allerede indeholdt i indsigelserne fra august 2016, bortset fra en enkelt betaling på 110,75 kr. til D, som banken under sagens behandling i Ankenævnet har tilbageført til M’s konto -497. Af erklæringen fremgik, at han havde bestilt og betalt for en vare eller ydelse, men at han ikke havde modtaget den.

Under sagens behandling i Ankenævnet har banken endvidere tilbageført de 22 betalinger til S’s konto -968, som var omfattet af S’s indsigelse af 21. januar 2017.

Den 26. juli 2017 gjorde S over for banken indsigelse mod 30 betalinger ved fjernsalg trukket på H’s konto -751 med tilknyttet kortnummer -65, herunder 25 betalinger til D. Af erklæringen fremgik, at han ikke vedkendte sig transaktionerne, og at kortet havde været i hans besiddelse. Banken tilbageførte fem betalinger, der ikke var foretaget til D til H’s konto, og afviste at tilbageføre betalingerne til D.

Efter bankens tilbageførsler af beløb til henholdsvis S’s konto og M’s konto under sagens behandling i Ankenævnet, er klagen ifølge det oplyste herefter begrænset til bankens afvisning af at tilbageføre syv betalinger til D på i alt 678,23 DKK trukket på H’s konto i perioden fra den 17. august 2016 til den 24. august 2016, jf. S’s tro- og loveerklæring af 23. oktober 2016 og bankens afvisning af at tilbageføre 25 betalinger til D på i alt 4.345,53 DKK trukket på H’s konto i perioden fra den 6. maj 2017 til den 30. juni 2017, jf. S’s tro- og loveerklæring af 26. juli 2017.

Parternes påstande

Ankenævnet har forstået klagernes påstand således, at Danske Bank skal tilbageføre i alt 32 betalinger til D på i alt 5.023,76 DKK, som er trukket på H’s konto -751, jf. tro- og loveerklæringer af 23. oktober 2016 og 26. juli 2017.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at S første gang i juli 2016 anvendte sit kort på D’s hjemmeside.

Banken bør forholde sig til den konkrete indsigelse og bør ikke henvise til de afsluttede sager om tredjemandsmisbrug.

Hvis banken handler inden for visse tidsfrister, kan banken tilbageføre beløbene uden omkostninger for banken, da den får beløbene dækket af Visa.

Via D søgte S efter en russisk talende ledsager til sproglig support i de russisk-ortodokse kirker. Han tegnede blandt andet den 27. februar 2017 et abonnement hos D. Han blev udsat for datingsvindel, idet kontakterne ikke blev udleveret.

S har flere gange forgæves forsøgt at kontakte D for at kræve pengene tilbage.

S anmeldte sagen til politiet i Danmark i februar 2017.

D erkendte i et brev til S den 3. juli 2017, at han blev udsat for datingsvindel fra den person, som han skulle mødes med, hvorfor D slettede og bortviste personen permanent fra D.

D giver sig ud for at være online dating service, hvilket ikke er tilfældet. D har ansatte til at chatte og skrive breve og udgive sig for at være en bestemt person på hjemmesiden, som brugerne tror, at de taler med og vil date. De videoer, som afspilles på hjemmesiden, er præfabrikerede videoer, som afspilles af de ansatte.

De personer, der er anført på hjemmesiden, er modeller, som lever i et ægteskab eller i et fast forhold, og som får betaling fra D for, at de ansatte i D må anvende deres profiler til chats og brevveksling. Modellerne kan blive kontaktet af D og mod betaling blive bedt om at møde en kunde sammen med en tolk, da modellerne typisk kun taler russisk eller ukrainsk. De møder herefter op på en cafe et par timer, hvorefter de forlader stedet uden at efterlade sig nogen kontaktinformationer.

D svindler med kontaktoplysninger, som aldrig udleveres. Der er tale om, at D markedsfører en ydelse, som ikke leveres.

Den Amerikanske Ambassade har udarbejdet en liste over datingvirksomheder, der svindler, og D optræder på denne liste.

D er en førende russisk mafiakontrolleret virksomhed, som opererer med datingsvindel. Der er omfattende dokumentation for de forretningsmetoder, som D anvender. Det er myndighedernes opgave at forhindre denne mafiakontrollerende virksomheds uhindrede ekspansion over landegrænserne samt beskytte borgerne mod virksomhedens avancerede metoder.

Danske Bank har anført, at klagerne blandt andet har oplyst, at S ikke fik den ydelse, som han forventede fra D, og at der således var tale om levering af en mangelfuld ydelse. Allerede af den grund er klagerne ikke berettiget til at kræve, at banken tilbagefører de ikke vedkendte betalinger til D til H’s konto.

S har som kortholder flere gange tidligere gjort indsigelse mod langt over 100 hævetransaktioner debiteret af den selvsamme virksomhed D. Disse ikke vedkendte transaktioner knytter sig til fem forskellige betalingskort, som S som kortholder frivilligt har registreret på D’s hjemmeside.

S burde indse, at der var stor risiko for misbrug, da han efter den første indsigelsessag og hans udtalelse om, at D var et svindelfirma, igen og igen oprettede en ny brugerprofil og registrerede et nyt betalingskort på D’s hjemmeside.  

S har som kortholder muliggjort det påståede misbrug, og H hæfter derfor selv for samtlige betalinger til D, som klagerne har gjort indsigelse mod.

Ankenævnets bemærkninger

S indgav den 14. marts 2017 en klage til Ankenævnet, hvori han gjorde indsigelse mod i alt 41 betalinger til datingtjenesten D ved fjernsalg trukket på henholdsvis S’s konto, M’s konto og H’s konto i banken. Der var tilknyttet Visa/dankort udstedt til S som kortholder til alle de tre konti. Efterfølgende indtrådte kontohaverne M og H ligeledes som klagere i sagen.

Under sagens behandling i Ankenævnet gjorde S som kortholder den 23. marts 2017 og den 26. juli 2017 indsigelse over for banken mod yderligere betalinger ved fjernsalg til D trukket på henholdsvis M’s og H’s konto.

Banken har under sagens behandling blandt andet tilbageført en del af betalingerne til D til henholdsvis S’s konto og M’s konto, og ifølge det oplyste er klagen blevet begrænset til syv betalinger til D ved fjernsalg trukket på H’s konto i perioden fra den 17. august 2016 til den 24. august 2016 og 25 betalinger til D ved fjernsalg trukket på H’s konto i perioden fra den 6. maj 2017 til den 30. juni 2017.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4. 

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.