Spørgsmål om ansvar for kurssikring af ejerskiftelån i forbindelse med ejendomshandel, der blev ophævet.

Sagsnummer:182/2005
Dato:28-11-2005
Ankenævn:John Mosegaard, Anne Dehn Jeppesen, Niels Bolt Jørgensen, Astrid Thomas.
Klageemne:Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar for kurssikring af ejerskiftelån i forbindelse med ejendomshandel, der blev ophævet.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig et ansvar over for klageren for kurssikring af et ejerskiftelån i forbindelse med klagerens ejendomskøb, der efterfølgende blev ophævet.

Sagens omstændigheder.

Ved købsaftale af 14. oktober 2004 købte klageren og dennes samlever en fast ejendom med overtagelse den 1. september 2005. Kontantprisen for ejendommen var på 2.325.000 kr.

Ejendomskøbet skulle finansieres via indklagede, herunder ved optagelse af et lån i realkreditinstituttet R, som er koncernforbundet med indklagede.

Med henblik på valg af realkreditlån fik klageren og samleveren udleveret to låneberegninger på henholdsvis et 30-årigt 5 % obligationslån og et rentetilpasningslån med tilpasning hvert femte år.

Klageren og samleveren valgte et rentetilpasningslån med en hovedstol på 1.860.000 kr. Pantebrevet vedrørende lånet blev underskrevet af klageren og samleveren under et møde hos indklagede den 26. oktober 2004. Samtidig underskrev klageren og samleveren en kurskontrakt med R, hvorved renten frem til næste rentetilpasning pr. den 1. januar 2010 blev fastsat til 4,04793 %. Terminsfradraget var på 2,517 kurspoint. Af kurskontrakten fremgår bl.a.:

"Misligholdelse af aftalen

Vi er indforstået med, at

Vi er pligtig til at erstatte [R] et eventuelt tab, hvis lånet af årsager, der ikke kan tilregnes [R] eller [indklagede], ikke kommer til udbetaling på den aftalte udbetalingsdato, den 31. august 2005.

Ændring af fastkursaftale (strakshandel)

[R] udarbejder en misligholdelsesopgørelse fra den dag, hvor vi får kendskab til misligholdelsen, dog senest på afviklingsdagen. Opgørelse udregnes som aftalesummen gange forskellen mellem den aftalte kurs og den kurs, [R] fastsætter på opgørelsesdagen, plus [R's] øvrige omkostninger ved misligholdelsen og for udarbejdelse af opgørelsen."

Den 1. juni 2005 blev købet af ejendommen ophævet af klageren. Kurskontrakten blev samtidig ophævet med underskud, da kursen på de bagvedliggende obligationer var steget. Underskuddet var på 115.248,59 kr.

Parternes påstande.

Den 27. juni 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale 115.248,59 kr. eller et mindre beløb efter Ankenævnets skøn.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at kurskontrakten blev indgået, fordi indklagede rådede ham hertil.

Der var tale om dårlig rådgivning, navnlig under hensyn til at der var ca. 11 måneder til overtagelsen af ejendommen.

Indgåelsen af kurskontrakten medførte, at de blev påført urimeligt høje omkostninger, i forbindelse med at handlen gik tilbage.

Han har efterfølgende rådført sig med flere bankrådgivere og filialchefer, som var enig med ham i, at der var belæg for en klagesag.

Indklagede har anført, at der på et møde den 12. oktober 2004 forud for ejendomskøbet blev udarbejdet en boligøkonomiberegning med tilfredsstillende resultat. Klageren og samleveren blev rådgivet om forskellige lånemuligheder samt muligheden for at kurssikre lånet. Det blev samtidig oplyst, at der på grund af, at ejendommen først skulle overtages den 1. september 2005, ville ske et forholdsvist stort fradrag i kursen.

Klageren og samleveren fik tilsendt låneberegninger på henholdsvis et rentetilpasningslån og et obligationslån. Klageren og samleveren valgte rentetilpasningslånet på grund af den lavere forrentning og dermed lavere terminsydelse. De ønskede samtidig at indgå kurskontrakt, således at de kendte renten og dermed terminsydelserne indtil næste rentetilpasning pr. den 1. december 2010. På daværende tidspunkt var der røster fremme i pressen om, at renten måtte forventes at stige, hvilket kan have været en medvirkende årsag til ønsket om kurssikring. Ved kurskontrakten blev renten fastsat til 4,04793 % svarende til en månedlig ydelse før skat på 9.832 kr. Beregningen for obligationslånet viste en månedlig ydelse på 10.924 kr.

Det fremgår af kurskontrakten, at kunden er forpligtet til at erstatte realkreditinstituttets tab, hvis lånet af årsager, der ikke kan tilregnes instituttet eller indklagede, ikke kommer til udbetaling på den aftalte udbetalingsdato, den 31. august 2005. Købet af ejendommen blev ophævet på grund af klagerens forhold, hvorefter det var nødvendigt at ophæve kurskontrakten.

På tidspunktet for indgåelsen af kurskontrakten var det ikke muligt at forudse renteudviklingen, der medførte, at kursen på de bagvedliggende obligationer steg.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På baggrund af de fremlagte dokumenter og indklagedes redegørelse, som ikke er bestridt af klageren, må det lægges til grund, at indklagede i forbindelse med klagerens og samleverens ejendomskøb i efteråret 2004 på fyldestgørende måde rådgav om forskellige låntyper og muligheden for kurssikring, herunder om fordele og ulemper herved. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for fastslå, at indklagede har pådraget sig et ansvar for tabet på ca. 115.000 kr. i forbindelse med ophævelsen af kurskontrakten i sommeren 2005. Det bemærkes herved, at ophævelsen af ejendomshandlen beror på klagerens egne forhold, og at indklagede på tidspunktet for indgåelsen af kurskontrakten, hverken kunne eller burde have forudset renteudviklingen, der medførte, at kursen på obligationerne vedrørende lånet efterfølgende steg. Klageren måtte desuden indse, at han selv måtte bære risikoen herfor.

Ankenævnet har ikke taget stilling til opgørelsen af underskuddet til 115.248,59 kr. i forbindelse med ophævelsen af kurskontrakten. Dette spørgsmål vedrører forholdet mellem klageren og realkreditinstituttet, hvorfor en eventuel klage herom må indgives Realkreditankenævnet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.