Spørgsmål om nedskrivning af kredit var berettiget.

Sagsnummer:115/2003
Dato:08-07-2003
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Kassekredit - nedskrivning af maksimum
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om nedskrivning af kredit var berettiget.
Indklagede:Roskilde Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede var berettiget til at nedskrive maksimum på klagerens kredit.

Sagens omstændigheder.

Ved skrivelse af 16. august 2000 tilbød indklagede klageren et engagement, der blandt andet omfattede et lån til brug for klagerens uddannelse til pilot. Det tilbudte lån var på 312.600 kr., hvoraf 12.600 kr. skulle dække omkostninger. Til sikkerhed for lånet skulle indklagede have håndpant i et ejerpantebrev på 150.000 kr. med pant i klagerens bil og i et ejerpantebrev på 150.000 kr. med pant i klagerens båd. Til brug for etableringen af engagementet udbad indklagede sig bl.a. oplysning om fabrikat og serienummer/ identifikationsnummer på båden.

Den 29. august 2000 underskrev klageren dokumenterne til brug for etableringen af engagementet. Af ejerpantebrevet vedrørende båden fremgår, at denne var en glasfiber sejlbåd - Elstrøm Variant - med rustfri køl, ti meter, årgang 1982.

Af gældsbrevet vedrørende lånet fremgår, at dette løbende skulle afvikles med en ydelse, der svarede til den løbende rentetilskrivning, og at der den 1. september 2003, eller når pilotuddannelsen var afsluttet, skulle aftales en endelig afvikling. Ydelsen blev i første omgang aftalt til 1.200 kr. pr. måned.

Lånet kom i praksis til at fungere som en kassekredit, idet der blev etableret en konto med et kreditmaksimum på 300.000 kr., hvorpå klagerens betalinger vedrørende pilotuddannelsen blev trukket og de månedlige ydelser blev indsat. Der blev ikke tilskrevet renter af lånets hovedstol, men af den faktiske saldo.

Ejerpantebrevet i bilen blev lyst i Bilbogen den 5. september 2000. Der opstod problemer med hensyn til tinglysningen af ejerpantebrevet i båden på grund af manglende serie-/identifikationsnummer.

I foråret 2001 anmodede klageren indklagede om at være ham behjælpelig med en sag, som han førte mod det forsikringsselskab, hvor båden var forsikret, herunder at finansiere en retssag mod selskabet. Sagen vedrørte udbetaling af forsikringsdækning for båden, som var blevet skadet i 1998.

Ved skrivelse af 30. juli 2001 afslog indklagede at bistå klageren med sagen mod forsikringsselskabet, herunder at finansiere en eventuel retssag. Af skrivelsen fremgår blandt andet:

"Vi skal i øvrigt henholde os til, at lånet er ydet udelukkende til din uddannelse til pilot og at der kun kan udbetales fra lånet til formål i relation til din uddannelse til pilot.

Vi skal i øvrigt minde dig om, at vi fortsat mangler serienummer/identifikationsnummer på båden, for at vi kan få de sidste ting vedrørende pantsætningen på plads. Indtil de ting er på plads kan vi ikke udbetale mere på lånet."

Den 22. september 2001 underskrev klageren et dokument om forhøjelse af ydelsen på lånet (kreditten) til 2.500 kr. pr. måned.

Ved skrivelse af 25. september 2001, på hvilket tidspunkt saldoen på lånet (kreditten) var 196.842,48 kr. (negativ), meddelte indklagede blandt andet:

"Fakta omkring båden er ikke på plads. Vi har adskillige gange rykket for serie/identifikationsnummer på båden både pr. telefon og pr. brev bl.a. 30.7.2001 (10 dage efter at du har indleveret de faktuelle betalingsdokumenter).

Vi kan ikke få pantsætningen på plads udfra de indleverede oplysninger og vi skal derfor igen bede dig indlevere kopi af købsaftalen på båden og vi skal igen præcisere, at vi ikke kan udbetale yderligere på lånet, før det er på plads."

Ved skrivelse af 28. december 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede om problemer med finansieringen af den resterende del af pilotuddannelsen, som nu viste sig at blive dyrere end de ca. 370.000 kr., som han havde budgetteret med. Finansieringen var blevet vanskeliggjort som følge af indklagedes nedskrivning af kreditten, og idet han ikke som forventet kunne få en livrente udbetalt. Klageren anførte, at den samlede pris for uddannelsen nu måtte anslås til 600.000-1.000.000 kr., hvoraf der allerede var betalt 450.000 kr.

Den 3. januar 2002 blev ejerpantebrevet i båden lyst i Personbogen.

Ved skrivelse af 15. januar 2002 anmodede klageren på ny om finansiering af den resterende del af uddannelsen.

Ved skrivelse af 22. januar 2002 meddelte indklagede følgende:

"I forlængelse af vores møde samt efterfølgende dialog pr. telefon og pr. brev, må vi meddele dig, at vi ikke kan imødekomme din forespørgsel om låneudvidelse.

Baggrunden for bevilling af lånet fra start var, at engagement skulle være på fuldt dækket basis samt din uddannelse - og dermed lånebehovet - skulle holdes inden for maksimum 300.000 kr. Omkostningerne til uddannelsen er nu anslået til mellem 600.000 - 1.000.000 kr. og banken kan ikke få bekræftet værdien af de pantsatte aktiver - primært båden.

Vi har talt med [medarbejder på bådværft, hvor båden var anbragt] og kan forstå at båden har stået udendørs i godt 3 år uden afdækning. Færdiggørelsen af reparationen af båden er endnu ikke foretaget og båden er i dag ikke sejldygtig. Vi har derfor ingen mulighed for at tillægge dette aktiv nogen værdi.

På baggrund af ovennævnte vil maksimum på kontoen d.d. blive nedskrevet til saldo som er -203.439,50 kr.

Beslutning om nærværende afslag er truffet i samarbejde med bankens ledelse."

Den 25. januar 2002 fremsendte klageren et budget til indklagede vedrørende færdiggørelsen af pilotuddannelsen, idet klageren anslog et yderligere finansieringsbehov på ca. 80.000 kr.

Af den efterfølgende korrespondance fremgår, at indklagede fastholdt nedskrivningen af lånet (kreditten). Klageren fastholdt, at indklagede uberettiget havde fragået sit tilsagn om en kredit på 300.000 kr., og forbeholdt sig et erstatningskrav. Indklagede accepterede en eventuel frigivelse af ejerpantebrevet i båden.

Ved årsskiftet 2002/2003 betalte klageren halvdelen af forsikringspræmien vedrørende båden.

I slutningen af januar 2003 fik indklagede via forsikringsselskabet meddelelse om, at forsikringspræmien ikke var betalt.

Ved skrivelse af 20. februar 2003 meddelte indklagede, at lånet (kreditten) som følge af betaling af præmier på klagerens gruppelivsforsikring og manglende indbetaling fra klageren for januar 2003 var i overtræk med 3.414 kr. Såfremt overtrækket ikke blev inddækket, ville engagementet blive opsagt.

Parternes påstande.

Den 19. marts 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at retablere kreditten med 312.000 kr. samt tilsikre, at resterende behov tilgodeses.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han købte båden af egne frie midler, og at den blev istandsat. Båden, der var bygget i glasfiber, tog ikke skade af at stå utildækket. Efter skaden overgik den i forsikringsselskabets varetægt på et værft. Ved etableringen af engagementet meddelte han indklagede, at han lå i forhandlinger med forsikringsselskabet om reparation af båden, og at andre pengeinstitutter ikke havde kunnet registrere pant i båden på grund af problemer med serie-/identifikationsnummer. Indklagede mente imidlertid, at man godt kunne registrere pantet.

Det fremgår af de budgetter, som han har udarbejdet, at indklagede havde fuld sikkerhed for engagementet. Risikoen blev kun forøget ved, at indklagede fragik aftalen om en kredit på 300.000 kr., idet han herved fik vanskeligt ved at gennemføre uddannelsen og dermed at forøge sin indkomst. Han var uden indflydelse på, at uddannelsen blev dyrere end forventet, og indklagede bør yde den finansiering, som er nødvendig for at afslutte uddannelsen, som allerede har kostet ham et betragteligt beløb.

Indklagedes nedskrivning af kreditten var ubegrundet og uberettiget. Han har hele vejen igennem været 100 % ærlig over for indklagede og har overholdt sine forpligtelser i henhold til aftalerne.

Nedskrivningen har allerede medført meromkostninger for ham. Han forbeholder sig et erstatningskrav herfor samt yderligere erstatning, såfremt indklagede ikke retablerer kreditten og tilsikrer ham, at resterende behov tilgodeses.

Indklagede har anført, at baggrunden for bevillingen af lånet (kreditten) var, at denne skulle være på fuld dækket basis, og at lånebehovet (uddannelsen) skulle holdes inden for maksimum 300.000 kr.

Det var vanskeligt at få det forudsatte pant i båden registreret, idet klageren ikke kunne fremfinde serie-/identifikationsnummer. Det viste sig endvidere, at båden havde været udsat for en brandskade i 1998, og at klageren førte en sag med forsikringsselskabet om udbetaling af erstatning. Klageren havde undladt at orientere herom. Ingen advokater ønskede at føre klagerens sag, og forsikringsselskabet anså sagen som afsluttet. Efter at pantebrevet var blevet registreret i Personbogen, var det ikke muligt at få bekræftet bådens værdi. Det fremgik, at båden havde stået udendørs i mere end 3 år uden afdækning. Færdiggørelsen af skaden/reparationen var endnu ikke foretaget, og båden var ikke sejldygtig.

Det måtte endvidere konstateres, at klageren ikke kunne færdiggøre uddannelsen inden for den planlagte tidsramme, og omkostningerne blev nu anslået til 600.000 - 1.000.000 kr.

Da forudsætningerne om, at engagementet skulle være på fuld dækket basis, og at finansieringen af uddannelsen skulle holdes inden for 300.000 kr., var bristet, var det berettiget at nedskrive kredittens maksimum.

Det var endvidere berettiget at afslå klagerens anmodning om yderligere kredit til betaling af uddannelsen og til et sagsanlæg mod forsikringsselskabet.

Klageren har ikke godtgjort, at båden repræsenterer en værdi, der sammen med pantet i bilen giver fuld dækning for engagementet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved låneaftalen af 29. august 2000 fik klageren tilsagn om finansiering af sin pilotuddannelse med 300.000 kr. - i hvert fald indtil den 1. september 2003, hvor der skulle indgås endelig aftale om afvikling.

Ved skrivelse af 25. september 2001 og senere ved 22. januar 2002 opsagde indklagede lånet (kreditten), i det omfang denne ikke var udnyttet af klageren. Ankenævnet finder, at indklagede alene var berettiget hertil med en saglig begrundelse.

Det må lægges til grund, at klageren løbende betalte de aftalte ydelser til dækning af den løbende rentetilskrivning. Lånet (kreditten) var således ikke misligholdt fra klagerens side.

Indklagede har anført, at forudsætningerne for engagementet var bristet, idet der i første omgang ikke kunne opnås den nødvendige panteret i klagerens båd. Efterfølgende viste det sig, at værdien af båden ikke kunne fastsættes, og at uddannelsen ikke kunne færdiggøres inden for den planlagte tidsmæssige og økonomiske ramme. Klageren har bestridt dette og har anført, at han loyalt oplyste om problemerne med båden, at engagement var fuldt sikret, og at fordyrelsen af uddannelsen ikke gav grundlag for at nedsætte det bevilgede maksimum på 300.000 kr.

På grund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet, navnlig vedrørende spørgsmålet om sikkerheden for engagementet, finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Vedtægternes § 7, stk. 1.

Det tilføjes, at Ankenævnet ikke kan pålægge indklagede at stille yderligere kredit til rådighed for klageren.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.