Krav om erstatning begrundet i indsigelse om, at banken havde hindret salg af udenlandske aktier som følge af fejlagtig indbetaling af stempelafgift. Spørgsmål om forældelse.

Sagsnummer:301/2019
Dato:27-02-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Anita Nedergaard, Kristian Ingemann Peter-sen, Ida Marie Moesby, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Forældelse - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om erstatning begrundet i indsigelse om, at banken havde hindret salg af udenlandske aktier som følge af fejlagtig indbetaling af stempelafgift. Spørgsmål om forældelse.
Indklagede:Saxo Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i indsigelse om, at banken havde hindret salg af udenlandske aktier som følge af fejlagtig indbetaling af stempelafgift. Spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klageren, der bor på Barbados, var kunde i Saxo Bank.

I juli 2011 overførte klageren ca. 12.860.000 stk. aktier i et selskab, DS, til sit depot i banken.

Saxo Bank indbetalte via pengeinstituttet P1 ca. 116.000 EUR i stempelafgift i Storbritannien (UK) vedrørende aktierne. Saxo Bank fremsatte derefter krav over for klageren om betaling af beløbet til banken.

I februar 2012 overførte klageren 6.000.000 stk. af sine aktier i DS fra depotet i Saxo Bank til pengeinstituttet P2.

I marts 2012 korresponderede banken med klagerens advokat, A, om stempelafgiften og klagerens tilbageværende aktier i DS i depotet hos Saxo Bank. I en e-mail af 12. marts 2012 til banken anførte A blandt andet:

”… Saxo Bank arranged tranches of transfers of shares held by [klageren] in [DS] (the Transactions)… Saxo Bank advised [klageren] on both occasions that the Transactions would not give rise to any stamp duty liability. [Klageren] was recently advised by Saxo Bank that [P1] – who we understand act as Saxo Bank’s clearing bank in London – paid stamp duty in respect of the Transactions and that Saxo Bank have reimbursed [P1] for this payment and debited our client’s account. Nearly a year after the first of the Transactions, Saxo Bank has now advised [klageren] that he is liable for stamp duty in the amount of EUR 116,862.13 irrespective of the fact that he was previously advised that no stamp duty liability would arise as a result of the Transactions nor was he informed when payment was made by Saxo Bank to [P1].

Saxo Bank continue to hold approximately 6.5 million of [klagerens] shares in [DS] and have threatened to sell these on the market today (12 March) in order to raise funds to pay the amount it claims is due from [klageren] in respect of stamp duty paid on the Transactions. The shares which Saxo Bank continues to hold on behalf of [klageren] represent a substantial part of the share capital of [DS]. [DS] is a thinly traded company. Any attempt by Saxo Bank to raise the sum it claims is due in respect of the stamp duty liability by selling [DS] shares in the market would be likely to a serious detrimental impact on the company.

… [Klageren] disputes that any sum is due to Saxo Bank in respect of stamp duty … Any liability that did arise is therefore a matter for Saxo Bank. However, [klageren] is prepared to make payment to Saxo Bank to hold without prejudice as collateral pending the outcome of the dispute in order to the serious detrimental consequences of Saxo Bank dumping [DS] shares onto the market. In order to make payment to Saxo Bank, [klageren] will require some time to raise the necessary payment. …”

I en e-mail af 15. marts 2012 til banken anførte A blandt andet:

”… [Klageren] made clear verbally to [lederen af Saxo Bank’s afdeling i London, R] that the payment would be made under protest …”

I en e-mail af 16. marts 2012 til banken anførte A blandt andet:

”… We are instructed to accept the terms of the offer made by Saxo Bank … Those terms are:

  • [Klageren] undertakes to clear the negative balance on his account in the amount of EUR 116,868,13 by making two equal payments to Saxo Bank;
  • The first payment will be made on or before 15 April 2012, the second payment will be made on or before 15 May 2012; and
  • If [klageren] fails to make either of these payments, Saxo Bank will take steps to liquidate shares in [DS] held in [klagerens] account to clear the negative balance.

As has been made clear in correspondence, the undertaking of our client  to make these payments is without prejudice to the question of whether the sum of EUR 116.868.13 is due and owing.…”

Banken har oplyst, at den ikke modtog indbetalinger fra klageren, og at banken forsøgte at sælge klagerens DS aktier fra depotet i banken, men at det ikke var muligt at sælge aktierne. 

Aktierne blev afnoteret fra børsen den 15. december 2012.

Parternes påstande

Den 15. august 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Saxo Bank skal betale en erstatning for hans tab.

Saxo Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at kravet ikke er forældet. Forældelsesfristen udskydes i tilfælde af kreditors ukendskab til kravet. Den absolutte forældelsesfrist er ti år.

Han accepterede oprindeligt, at banken opbevarede aktierne. Efterfølgende blev han bekendt med, at der ikke skulle betales stempelafgift af aktierne, henset til disses aktieklasse, -type og kvalitet. Han afviste derefter at betale. Banken inddriver fortsat sit krav vedrørende stempelafgift hos ham. Forældelsen indtræder tidligst i marts 2022.

P1 indbetalte fejlagtigt stempelafgift og opkrævede beløbet hos Saxo Bank. Saxo Bank burde have været bekendt med, at der ikke skulle betales stempelafgift af aktierne. Saxo Bank begik en fejl ved ikke at kontrollere P1’s krav mod banken. Hvis banken havde undersøgt kravet fra P1, kunne banken have afvist opkrævningen fra P1. Han afviste kravet fra banken, der derefter tilbageholdt aktierne og begrænsede hans adgang til at sælge aktierne.

Han påpegede overfor R, at bankens krav mod ham vedrørende stempelafgift var uberettiget. Han drøftede sagen mange gange med R, herunder i e-mails og i personlige møder. Det er ikke hans problem, at banken ikke er i besiddelse af optagelser af hans telefonsamtaler med R. Han har forsøgt at få oplyst R’s kontaktdata fra en anden af bankens medarbejdere, som bekræftede, at han ville sende R’s kontaktdata, men som efterfølgende afviste dette med henvisning til klagesagen i Ankenævnet.

Banken har fejlagtigt henvist ham til at rette sit krav mod P1. P1 handlede imidlertid alene på vegne Saxo Bank.

Banken forhindrede ham uberettiget i at sælge aktierne fra depotet i banken og påførte ham derved et tab. I perioden fra den 4. til den 6. juli 2011 var kursen pr. aktie 1.317,023,9 (baseret på den gennemsnitlige salgspris for nogle af hans aktier). Aktier i DS blev efterfølgende afnoteret fra børsen i Frankfurt, da en tredjepart, ”promoter”, havde promoveret aktier pr. telefax i strid med børsens regler, og uden at ledelsen i DS eller aktionærerne, herunder ham selv, havde kendskab til det. Hans tab udgør mindst 5.000.000 EUR (ved en salgspris på 1,00 EUR pr. aktie).

Saxo Bank har anført, at et eventuelt krav er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Kravet er derfor bortfaldet, jf. forældelseslovens § 23, stk. 1.

Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket klageren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Klagerens tab vedrørende stempelafgift indtraf den 1. marts 2012. Klageren engagerede A til at repræsentere sig i tvisten i marts 2012. I A’s brev af 12. marts 2012 var anført, at banken havde meddelt klageren, at klageren var ansvarlig for stempelafgiften på 116.862,13 EUR. Klageren var fuldt ud bekendt med sit krav den 12. marts 2012. Forældelsesfristen løb således fra den 12. marts 2012. I A’s brev af 16. marts 2012 accepterede klageren at betale 116.862,13 EUR uden præjudice for spørgsmålet, om han hæftede for beløbet. Hvis klageren mente, at bankens krav var uberettiget, skulle han have fremsat sit krav inden for den treårige forældelsesfrist.

Klageren indgik aftale om at betale den negative saldo på sin konto i banken senest den 15. maj 2012. Klageren accepterede endvidere, at banken kunne tage skridt til at sælge aktierne, hvis han ikke indbetalte som aftalt. Klageren indbetalte ikke som aftalt, og banken forsøgte forgæves at sælge aktierne. Et salg var ikke muligt som følge af manglende likviditet i markedet.

Banken tilbageholdt ikke klagerens aktier. Banken hindrede ikke klageren i at sælge aktierne. Det fremgår af korrespondancen med A, at banken ønskede at sælge aktierne, men at klageren modsatte sig et salg.

Banken er ikke bekendt med, at klageren skulle have rejst sagen flere gange over for bankens ledelse i London. Klagerens påstand herom er udokumenteret. Banken opbevarer optagelser af telefonsamtaler i fem år. R er ikke længere ansat i banken, så banken kan ikke kontakte ham.

Banken er ikke i besiddelse af oplysninger eller fortegnelser om, at banken skulle have oplyst klageren om, at han ikke ville blive opkrævet stempelafgift. Uanset om banken måtte have givet klageren en sådan oplysning, er banken ikke ansvarlig for andre bankers ukorrekte opkrævning af stempelafgift. Hvis klageren mener, at P1 uberettiget opkrævede stempelafgift, må klageren rette kravet mod P1. Under alle omstændigheder er kravet dog forældet.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens eventuelle krav er omfattet af den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3.

Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren er ubekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet.

Ankenævnet finder, at klageren i marts 2012 var i besiddelse af de relevante oplysninger til brug for at rejse et eventuelt krav mod banken.

Det af klageren rejste krav mod banken var således forældet, da klagen blev indgivet til Ankenævnet den 15. august 2019.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.