Indsigelse mod kaution for garanti.

Sagsnummer:40/2005
Dato:11-10-2005
Ankenævn:Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Anne Dehn Jeppesen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Kaution - stiftelse
Ledetekst:Indsigelse mod kaution for garanti.
Indklagede:Dronninglund Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod en kautionsforpligtelse afgivet overfor indklagede i forbindelse med indklagedes garantistillelse for et lån ydet til klagerens søn af et andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder.

Ved skøde af 21. januar 2003 købte klageren og dennes ægtefælle af deres søn en landbrugsejendom med overtagelse pr. 1. januar 2003. Ejendommens areal var ifølge skødet på i alt 22 hektar. Købesummen på 1.850.000 kr. skulle betales kontant senest den 1. marts 2003.

Skødet blev lyst den 3. marts 2003 med anmærkning om et pantebrev til Realkredit Danmark på 1.033.000 kr. samt et ejerpantebrev på 215.000 kr.

Ejerpantebrevet på 215.000 kr. var primært håndpantsat til pengeinstituttet P til sikkerhed for et boliglån med særlige indfrielsesvilkår. Sekundært var ejerpantebrevet pantsat til indklagede i henhold til en håndpanterklæring af 9. oktober 2001 til sikkerhed for, hvad klagerens søn til enhver tid måtte ville blive indklagede skyldig. Sønnen, der var entreprenør, havde et erhvervsengagement med indklagede.

Indklagede har anført, at man i februar 2003, på hvilket tidspunkt engagementet med sønnen var opsagt, blev kontaktet af den advokat, der berigtigede ejendomshandlen, med anmodning om, at indklagede slettede den sekundære håndpantsætning af ejerpantebrevet. Dette afviste indklagede, idet man først ønskede at få kontrol og overblik over sønnens engagement.

Af en skrivelse af 21. februar 2003 fra indklagede til den berigtigende advokat fremgår bl.a.:

"…

Vi har nu vurderet sagen, og vi må meddele, at vi ikke kan acceptere den løsning på sagen, som du har skitseret.

Ejendommen er efter vores opfattelse solgt for billigt, idet der indenfor de 2 seneste år er tilført jord for kr. 1,2 mio. Herudover en stor renoveret bolig og gode brugbare udhuse, bl.a. er den ene længe indrettet med udstilling/butik.

Vi kan derfor ikke acceptere, at denne ejendom overdrages til en pris under kr. 2,2 mio.

Endvidere kan vi ikke acceptere, at vi skal frigive kr. 300.000 fra sikringskonto til [klageren].

…"

Af sagen fremgår, at indklagede havde stillet garanti overfor Realkredit Danmark vedrørende lånet på 1.033.000 kr., og at indklagede til sikkerhed herfor - og for sønnens engagement i øvrigt - havde et indestående på 300.000 kr. på en sikringskonto.

Indklagede indgav konkursbegæring mod klagerens søn. På et møde den 17. marts 2003 med klageren gav indklagede tilsagn om at trække konkursbegæringen tilbage på nærmere betingelser. På mødet anmodede klageren om sletning af den sekundære håndpantsætning af ejerpantebrevet på 215.000 kr., hvilket indklagede indvilgede i.

Indklagede har anført, at man efterfølgende blev kontaktet af klageren, idet han af den primære håndpanthaver, pengeinstituttet P, var blevet anmodet om at indfri boliglånet til overkurs. Klageren forespurgte, om indklagede kunne medvirke til en løsning. Indklagede rettede derefter henvendelse til P med forespørgsel, om ejerpantebrevet kunne ombyttes med en garanti fra indklagedes side. Klageren blev oplyst om, at en sådan garanti kun ville blive stillet mod kaution fra klageren.

Ved skrivelse af 24. april 2003 til klageren bekræftede indklagede, at ejerpantebrevet på 215.000 kr. kunne frigives mod, at sønnen forhøjede et andet ejerpantebrev, samt at klageren stillede kaution for garantien over for P.

I forbindelse med at indklagede stillede garantien på 215.000 kr., underskrev klageren den 29. april 2003 som selvskyldnerkautionist en regaranti vedrørende indklagedes garantistillelse over for P. Klageren underskrev i denne forbindelse "Informationsskema - Kaution PRIVAT", hvoraf bl.a. fremgår:

2. Særlige forhold om hovedskyldnerens økonomiske situation.

Er der tale om et nødlidende engagement ?

Garantien stilles til indfrielse af ejerpantebrev kr. 215.000,00 i [P] i f.m. salg af … til [klageren]

Anvendes det lånte beløb til nedbringelse af andre mellemværender ("gammel gæld")?

6. Uden krav til øvrige sikkerheder.

Undertegnede kautionist bekræfter hermed, at jeg som selvskyldnerkautionist ikke har forudsætning om andre sikkerheder. Jeg er gjort bekendt med og accepterer, at jeg således ikke har ret til at indtræde i sådanne andre sikkerheder i tilfælde af, at min kautionistforpligtelse bliver effektiv.

…"

Efter at have stillet garantien over for P modtog indklagede den 7. maj 2003 ejerpantebrevet på 215.000 kr. Samme dag fremsendte indklagede ejerpantebrevet til klagerens pengeinstitut N på betingelse af, at N sørgede for indfrielse af pantebrevet på 1.033.000 kr. til Realkredit Danmark, og at handelen i øvrigt kunne falde på plads "uden at der rejses yderligere krav mod os eller [klagerens søn]."

Ultimo november 2003 anmodede P indklagede om betaling af en ydelse på 13.950 kr. vedrørende sønnens boliglån i henhold til indklagedes garanti. Indklagede betalte ydelsen og anmodede samtidig klageren om at godtgøre beløbet, hvilket klageren gjorde via N medio december 2003.

Primo februar 2004 anmodede pengeinstituttet P indklagede om betaling af en ydelse på 13.960 kr. vedrørende klagerens søns boliglån. Indklagede betalte beløbet, og klageren godtgjorde via sit pengeinstitut beløbet medio februar 2004.

I foråret 2004 blev klagerens søn efter begæring af indklagede erklæret konkurs.

Ved skrivelse af 4. marts 2004 anmodede P som følge af konkursen indklagede om at indfri restgarantien på 187.100 kr. vedrørende sønnens boliglån.

Den 25. marts 2004 fremsendte indklagede 187.100 kr. til P i henhold til indklagedes garanti. Ved skrivelse af 26. s.m. anmodede indklagede klageren om betaling af garantibeløbet på 187.100 kr. med tillæg af garantiprovision 461,55 kr., eller i alt 187.561,55 kr.

Indklagede overgav i april 2004 kravet mod klageren til inkasso.

Ved stævning af 9. juni 2004 anlagde indklagede retssag mod klageren med påstand om betaling af 187.561,55 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. I svarskrift af 4. august 2004 nedlagde klageren påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Klageren anmodede samtidig om sagens indbringelse for Ankenævnet.

Af udskrift af retsbogen for retten i Sæby for den 24. september 2004 fremgår, at retten tog begæringen om sagens udsættelse på forelæggelse af Ankenævnet til følge.

Parternes påstande.

Klageren har ved klageskema af 9. februar 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal anerkende, at klageren ikke er bundet af kautionserklæringen af 29. april 2003.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke finder grundlag for, at Ankenævnet afviser sagen.

Han har i alt betalt 1.885.806,59 kr. i forbindelse med købet af ejendommen, heraf ca. 850.000 kr. kontant og resten i forbindelse med indfrielse af lånet i Realkredit Danmark. Skal han indfri kautionen, vil han have betalt over 2,1 mio. kr. uanset, at købesummen var på 1.850.000 kr.

Indklagede bør ikke kunne gøre kautionen gældende. Det følger af garantien, at den efter sin ordlyd skulle anvendes til indfrielse af ejerpantebrevet på 215.000 kr. Dette er ikke sket, idet indklagede ved fremsendelsen af ejerpantebrevet uberettiget stillede som betingelse, at klageren indfriede lånet hos Realkredit Danmark.

Indklagede bliver uberettiget beriget, idet indklagede ud over kautionen vedrørende garantien har fået frigivet garantien over for Realkredit Danmark svarende til en anslået værdi af sikringskontoen på ca. 315.000 kr.

Han kunne efter garantiens og informationsskemaets ordlyd forvente, at garantistillelsen ville være ensbetydende med frigivelsen af ejerpantebrevet uden betingelser.

Indklagede var allerede på tidspunktet for kautionens afgivelse bekendt med eller burde have været bekendt med de forhold, som gav anledning til den senere konkursbegæring mod hans søn.

Indklagede har ikke givet ham tilstrækkelig information i forbindelse med kautionens stiftelse.

Indklagede har rådgivet ham i forbindelse med etableringen af garantien og kautionen. Han har ikke haft et videregående indblik i sin søns engagement eller forpligtelser i øvrigt. Han har ikke haft ekstern rådgiver i forbindelse med, at han påtog sig kautionsforpligtelsen.

I den foreliggende situation måtte der påhvile indklagede en ganske særlig forpligtelse til at informere, herunder om risikoen ved kautionen. I det mindste måtte man have gjort klart, at frigivelsen af ejerpantebrevet ville være betinget af, at indklagede tillige blev frigjort for sin garanti over for Realkredit Danmark.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ved dennes advokat har tilsidesat indenretlige vedtagelser fra retten i Sæby. I et retsmøde den 20. oktober 2004 blev sagen udsat på advokatens fremlæggelse af forelæggelsesskrivelse for Ankenævnet. Sagen blev yderligere udsat til særligt forberedende møde den 3. november 2004 og igen den 19. januar 2005. Forelæggelsesskrivelsen fremkom imidlertid ikke. Fremlæggelsen af forelæggelsesskrivelsen skulle sikre, at sagen for Ankenævnet drejede sig om kautionen og ikke en række andre forhold.

Påstanden om afvisning støttes endvidere på, at der er tale om et erhvervsforhold, idet kautionen er stillet i tilknytning til klagerens og dennes ægtefælles erhvervelse af en landbrugsejendom med landbrugspligt. Yderligere bemærkes, at der parterne imellem er væsentlige forskelle i opfattelsen af sagens faktum.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren i marts 2003 forespurgte, om indklagede kunne medvirke til en løsning af problemet vedrørende ejerpantebrevet. På denne baggrund forespurgte indklagede P, om ejerpantebrevet kunne ombyttes med en garanti fra indklagede. Det blev meddelt klageren, at en garanti kun ville blive stillet mod hans kaution.

Indklagede var ikke involveret i fastsættelsen af købesummen for ejendommen. Indklagede blev stillet over for handelen og var ikke enig i vurderingerne herom. Man præciserede, at indeståendet på sikringskontoen på 300.000 kr. vedrørende realkreditlånet ikke ville blive frigivet, idet beløbet var stillet til sikkerhed for sønnens engagement i det hele. Indklagede henviser til skrivelsen af 21. februar 2003 til den berigtigende advokat.

Indklagede er bekendt med, at klageren kontaktede egen advokat vedrørende indklagedes krav om kaution, forinden han underskrev dokumenterne den 29. april 2003.

Det er uden betydning, at det i informationsskemaet er anført, at garantien er stillet til indfrielse af ejerpantebrevet på 215.000 kr. hos P, idet klageren hele tiden vidste, at lånet fortsat blev opretholdt i P.

Kravet om indfrielse af lånet hos Realkredit Danmark var en konsekvens af, at handelen var indgået på kontantbasis.

I forbindelse med, at indklagede fra P blev anmodet om at inddække forfaldne ydelser på boliglånet, betalte klageren ydelserne to gange uden indsigelse. Først i forbindelse med indklagedes krav om betaling af restgarantien protesterede klageren.

Det bestrides, at indklagede vil blive beriget i kraft af klagerens kautionsforpligtelse.

Spørgsmålet om indeståendet på sikringskontoen dukkede først op igen i forbindelse med sønnens konkurs. Af informationsskemaet fremgår i øvrigt, at klageren som kautionist ikke har indtrædelsesret i nogen af indklagedes sikkerheder.

Såfremt klagerens søn havde indfriet lånet til P, ville købesummen for ejendommen efter det foreliggende have svaret til det af klageren oplyste. At sønnen misligholdt lånet, kan ikke belastes indklagede.

Klageren har ikke lidt noget tab. Hvis garantien ikke var blevet stillet af indklagede, havde klageren skulle indfri lånet i P.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.

I forbindelse med, at indklagede stillede en garanti på 215.000 kr. over for pengeinstituttet P til sikkerhed for klagerens søns boliglån, således at ejerpantebrevet på samme beløb kunne blive frigivet, påtog klageren sig ved påtegning af 29. april 2003 på dokumentet om regaranti at hæfte som selvskyldnerkautionist for indklagedes eventuelle regreskrav.

Forud herfor - i marts 2003 - havde indklagede efter henvendelse fra klageren indvilget i at trække en konkursbegæring, som indklagede havde indgivet mod klagerens søn, tilbage. Ankenævnet finder, at det under disse omstændigheder må lægges til grund, at klageren var bekendt med, at sønnen havde økonomiske problemer, og der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i denne forbindelse har tilsidesat sin oplysningsforpligtelse.

Bemærkningen i indklagedes skrivelse af 7. maj 2003 til klagerens pengeinstitut om, at indklagedes fremsendelse af ejerpantebrevet på 215.000 kr. bl.a. var betinget af, at klagerens pengeinstitut sørgede for indfrielse af pantebrev på oprindelig 1.033.000 kr. i Realkredit Danmark, må ses i lyset af, at der ved salget af ejendommen fra klagerens søn til klageren var indgået aftale om kontant betaling af købesummen på 1.850.000 kr. Klageren kunne modregne indfrielsesbeløbet til Realkredit Danmark i købesummen og kan ikke anses at have lidt noget tab ved indfrielsen, ligesom indklagede ikke kan anses at have opnået en uberettiget berigelse ved frigivelsen af indklagedes garantiforpligtelse over for Realkredit Danmark og anvendelsen af sikringskontoen på ca. 300.000 kr. til nedbringelse af klagerens søns øvrige engagement med indklagede.

Der er heller ikke oplyst andre forhold, som kan medføre, at klagerens kautionsforpligtelse helt eller delvis er uforbindende for klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.