| Sagsnummer: | 569/2024 |
| Dato: | 19-06-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Christina Bryanth Konge, Kritte Sand Nielsen, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: | Forældelse - rådgivning Rådgivning - låneoptagelse m.v. Rådgivning - øvrige spørgsmål Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med lånoptagelse. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med lånoptagelse.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark. Klageren ejede en ejendom 1 sammen med sin daværende ægtefælle M.
I 2021 blev klageren og M skilt. Klageren har oplyst, at hun i den forbindelse kontaktede banken i august 2021 for at høre, hvordan hun ville stå økonomisk efter skilsmissen. Banken gennemgik hendes budget og økonomi og meddelte, at hun stod rigtig godt, og at hun havde mulighed for at låne til både bolig og bil.
Banken har oplyst, at klageren henvendte sig til banken med forespørgsel om finansiering af køb af en ejerlejlighed (ejendom 2) før salget af ejendom 1. Klageren havde fået 500.000 kr. fra sine forældre til køb af ejendom 2, der kostede 4.495.000 kr., og hendes forældre ydede hende et lån på 1.000.000 kr. til mellemfinansieringen, der skulle tilbagebetales, når ejendom 1 var solgt. Klageren ønskede at investere ca. 500.000 kr. afhængigt af det endelige provenu fra salget af ejendom 1.
Klageren har oplyst, at hun lånte 1.000.000 kr. til mellemfinansieringen af sine forældre, men at hun ikke fik 500.000 kr. af dem. Banken foreslog derimod, at hun kunne låne 500.000 kr. af de 1.000.000 kr. og investere dem, hvilket hun takkede nej til.
Den 24. august 2021 blev der afholdt et telefonmøde, hvor en formuerådgiver fra banken, klageren og klagerens far deltog.
Klageren har oplyst, at banken under mødet talte om forskellige låneformer. Hun meddelte, at hun ikke ønskede et afdragsfrit lån, da det var afgørende for hende at få nedbragt sin gæld. Banken fortalte alligevel om alle fordelene ved et afdragsfrit lån, og da hun spurgte ind til renten, fortalte banken, at der ikke ville ske noget med renten i de næste fire-fem år. Klageren har endvidere oplyst, at hun blev overtalt til at vælge et afdragsfrit lån med variabel rente.
Banken har oplyst, at der på mødet blandt andet blev drøftet valg af boliglån, og at klageren ønskede at optage et 30-årigt afdragsfrit lån på 2.500.000 kr., hvor renten blev tilpasset hvert femte år. Klageren fortalte på mødet, at hun interesserede sig for at investere og var ret risikovillig. Det blev aftalt, at de skulle tale videre om investering, når ejendom 1 var solgt, og klageren kendte det endelige salgsprovenu.
Ved e-mail af 25. august 2021 skrev klageren blandt andet til banken:
”… Igennem natten har jeg revurderet det hele og jeg har fundet frem til, at jeg i stedet ønsker lånet til venstre, altså et 30 årigt afdragsfrit lån FAST FORRENTET.
Jeg tror ikke på, at den lave rente vil følge mig i 30 år og da jeg ikke på den måde har lyst til at gamble med min økonomi, og i det hele taget ikke er glad for for mange økonomiske ubekendte, giver det mere mening for mig at afdrage med omkring 3500,- om måneden i 30 år, hvor jeg kender mit afdrag. …”
Banken og klageren korresponderede videre de næste dage og aftalte at afholde et telefonmøde den 31. august 2021 kl. 8:30 med henblik på kurssikring af et fastforrentet realkreditlån.
Den 31. august 2021, kl. 8:30 blev der afholdt et telefonmøde mellem klageren og banken.
Banken har fremlagt en transskription af telefonmødet, hvoraf blandt andet fremgår, at banken spurgte ind til klagerens valg af et fastforrentet lån:
”… Klageren: Jamen, som jeg vist også skriver lidt til det der med, at jeg er jo helt med på, at lige nu der er-er renten jo simpelthen så favorabel. Og det kan jeg også godt forestille mig, at den er om fem år, når vi ligesom skal-skal kigge på ny rente. Men når jeg skal have sådan et afdragsfrit lån så langt ud i fremtiden, så tror jeg bare ikke på, at renten bliver ved med at være så lav. Og man kan sige, at skulle den ende med a-at stige, øh den har jo været meget højt oppe tidligere, blandt andet i 70'erne, hvor mine forældre købte hus. Jeg ender-regner ikke med, at den når op på de her 10% overhovedet. Men der skal bare ikke særlig meget til, for at det hele ændrer sig helt vildt. Og der er jeg bare sådan en, jeg kan rigtig godt lide at vide, hvad det er, jeg skal. Jeg kan rigtig godt lide at vide, ved du hvad [Medarbejder 1], det er 3500, og det hedder det fra nu af og 30 år frem. Og så kan det godt være, at jeg kommer til at miste noget sådan i det lange løb, men det kan også være, at jeg vinder på det. Vi ved simpelthen ikke, hvad renten er om 15 år, vi ved det ikke om 20, og vi ved det ikke om 25 år. Min tidshorisont er så lang, og jeg tør simpelthen ikke at gamble. Jeg synes, jeg kommer til at gamble med min øh økonomi, det har jeg ikke lyst til, nej. Jeg synes simpelthen. at den er ...
Medarbejder 1: Sådan skal man heller ikke have det. Ja.
Klageren: Renten er, jeg synes renten er så dejligt, dejligt lavt endnu, men jeg tror ikke på, at den bliver ved med at være sådan.
Medarbejder 1: Ja.
Klageren: Så det er simpelthen det, der er i det, og jeg vil hellere være sikker på at skulle betale de 35, frem for måske pludselig at ende med et helt andet beløb, ikke?
Medarbejder 1: Og nu siger du tidshorisonten, øh der siger du rigtig mange år. Der skal du jo også tænke, ser du dig selv i den lejlighed om 15 år og om 30 år?
Klageren: Jeg ved det altså ikke.
Medarbejder 1: Hvis du kun ser dig selv i den lejlighed måske om 5 år eller 10 år, så er det kun den tidshorisont, du skal kigge på.
Klageren: Ja, og det kan jeg ikke vide.
Medarbejder 1: Nej, det kan man ikke vide. Det er … Der skal man jo prøve at forestille sig, og så skal man tænke fremad, og så skal man beslutte sig for, hvilket scenarie, man sådan mest tror på, ikke?
Klageren: Jo.
Medarbejder 1: Men om 10 år, der er børnene nok flyttet ud.
…
Klageren: Ja, det er rigtigt. Men øhm, det er simpelthen det der med, at jeg synes her, jeg synes at når jeg ikke rigtig ved, hvordan den rente den ender med at blive. Altså, det har jeg det svært med. Øhm ... så øhm ...
Medarbejder 1: Ja, man ved det nu, så låser den sig, og så ved man, hvad det er de næste fem år, ikke?
Klageren: Fem år, jo.
Medarbejder 1: Derfra, så låser den sig på ny, og så ved man ikke, så kan den jo være steget og være en anden, ikke? Og så er det, hvor meget man tror på, at den så kan være steget på fem år.
Klageren: ja.
Medarbejder 1: … om det er nok til, altså om den stiger så meget, at det ændrer på, at man hellere ville have siddet i halvanden procenteren.
Klageren: Ja.
Medarbejder 1: Det er i hvert fald … man skal i hvert fald … det er i hvert fald en væsentlig forskel, ikke, i hvad man øh betaler af på. Som du selv sagde, tre en halv tusind op imod 1.000. Så det er to en halv tusind i forskel. Det-det løber op i 150.000 på fem år.
Klageren: Ja, det gør det. Og-og det er rigtigt, at de 150.000, de øh, de selvfølgelig, det er jo penge, som jeg kan bruge til alt muligt andet.
Medarbejder 1: Ja, eller penge, du kan spare op og investere, og så sige efter de fem år, der ved du at der ... på de første fem år, der ved du, der ville du have sparet 150.000 ved at have taget F5-lånet. Så det er penge, det er penge, der så ville skulle … du så har med dig de næste fem år, hvis renten skulle være steget, ikke?
Klageren: Jo, jo, og det-det var også den snak vi havde, og jeg synes også det giver super, super god mening. Det er bare mit para... altså mit, og jeg, prøv at hør, altså, [Medarbejder 1], det er jo også det, når man taler, så er jeg helt med på, at det er jo skide godt lige nu. Og du har fuldstændig ret i, at hvis det handler om, at jeg ... det er ikke sikkert, at jeg bor der om 15 år, fordi så har jeg måske en anden mand, og jeg har ... du ved, og så gider man ikke at bo i lejlighed og ... Og det kan være, at man kan-kan nogle andre ting. Og det kan … det kan sagtens være, at det er sådan, det er. Jeg ved det ikke. Og så skal det hele laves om igen.
…
Klageren: Du taler for, du taler for det andet.
Medarbejder 1: Mmm, jeg vil i hvert fald udfordre dig lidt på det, ikke? Altså, men ... Det skal jo være din beslutning, og du skal have ro i maven.
Klageren: Ja, men ...
Medarbejder 1: Så jeg vil helt klart sige, at det virker jo ikke som om, du har ro i maven, hvis du ligger og tænker over det om natten. Og så vil jeg jo sige, at du skal tage det fastforrentede lån.
Klageren: Ja, men jeg vil så sige, det var ikke fordi, jeg lå søvnløs. Det var ikke sådan. Det var mere den der, jeg lå sådan for og imod. Det var mere sådan, det var helt rationelt. Nå, men hvad så med det? Hvad så med det? Det er ikke det der med ondt i maven. Altså igen, jeg har jo, jeg har jo ... det er ikke fordi, jeg har jo ikke mange penge, men jeg har jo handlet med mine penge i forhold til aktier i mange år. Jeg-jeg-jeg får ikke ondt i maven. …”
Banken og klageren talte herefter videre omkring kursen på et fastforrentet lån og:
”… Klageren: Og det var så også det som ... det siger [Medarbejder 2] jo også, at han kunne ikke forestille sig andet end, og så kom han med et eller andet, hvor at den, altså den siger jo ikke bare til 4% over fem år. Jeg ved ikke, jeg kender simpelthen ikke, det ved jeg ikke en brik om det der med, hvornår er det egentlig tingene begynder at stige, og hvorfor, og hvor hurtigt kan det gå? Det skal vi lige se om ...
Medarbejder 1: Nej, og der kigger man jo historisk. Og så er det det, man forholder sig til. Og det er det, der giver det bedste billede. Men det er jo ikke nødvendigvis det, der er sandheden om fremtiden, vel? Så-så på den måde kan vi jo ikke ... Altså, der har jo været nogle svingninger her det sidste stykke tid, i hvert fald i den faste rente, ikke?
Klageren: Jo.
Medarbejder 1: Den har jo været helt nede på ... Inden for det sidste år har den jo været helt nede på en halv procent og hedder nu halvanden procent. Så den har jo svinget med en procent. Men det er jo ikke det samme billede, vi har i 5'eren. Den har jo ikke svinget med en procent i forskel. Den har jo holdt sig lav hele tiden, ikke?
Klageren: [griner] [? Men hvad siger vi?].
Medarbejder 1: Naarh, det kan man jo ikke vide over fem år, vel, men der er alligevel langt fra, at den skulle være helt nede nu, hvor den er i negativ tror jeg nærmest, eller i hvert fald und… meget lavt, og så til at komme helt op på halvanden.
…
Medarbejder 1: Og der er bare ... der skal den faste rente stige virkelig meget, før at den der kommer op på halvanden procent.
Klageren: Ja.
Medarbejder 1: Men det kan… det er der jo ikke nogen, der kan garantere for, at den ikke gør. Og hvis nu renten stiger rigtig meget, så er der også en fordel i at være i den fastforrentede, udover at man har øh glæde af så at fastholde sin ydelse, så er der også den fordel, at kursen på dit lån så ville stige rigtig meget. Øh så det med, at du har en-et kurstab nu, der ville man så i modsat fald kunne have en kursgevinst, hvis man så skulle ud af lånet senere, ikke? Og renten er steget rigtig meget. …
Klageren: Så, ja... Ej, men ved du hvad? Ved du hvad, så gør vi sgu, som vi aftalte med [Medarbejder 2].
Medarbejder 1: Yes. Vi holder fast. Jeg bestiller lånetilbuddet.
Klageren: Ja.
Medarbejder 1: Og nu … og det er jo ikke fordi, at alt er hamret ned i søm, fordi jeg bestiller det der lånetilbud nu. Altså, vi kan stadig nå at gøre det om, og så kurssikre, hvis du siger om et par dage, at det har givet dig ondt i maven, eller at du-du har fået en helt ny idé eller et eller andet. Men det er sådan, at når man kurssikrer, så skal man gøre det en vis rum tid i forvejen. Så den konsekvens, det kan have, det er, at vi ikke når at have lånet klar til den 1/10, og så lægger vi bare pengene ud i den øh tid, man så skal kurssikre fra, ikke? ...”
Klageren og banken aftalte herefter, at klageren skulle drøfte valget af lån med sin far og derefter give banken besked om, hvilket lån hun valgte.
Ved e-mail af 31. august 2021, kl. 9:16 skrev klageren blandt andet til banken:
”… Jeg har nu talt med min mor, hun overfører 1.000.000 på næste mandag. Jeg går med det variable lån (F5) og har også fået min far med på den ;) …”
Ved e-mail af 1. september 2021 skrev klageren blandt andet til banken:
”… Ja, nu har jeg så sovet på det og jeg holder fast på det vi endte op mad [med] at aftale i går. Jeg ønsker at optage et F5 lån, hvor renten bliver justeret hver 5 år. …”
Samme dag bekræftede banken, at den ville bestille det aftalte lån.
Ved lånetilbud af 20. september 2021 fra Nordea Kredit fik klageren tilbudt et rentetilpasningslån på 2.500.000 kr. med en variabel rente, for tiden -0,0685 %, 30 års afdragsfrihed og refinansiering hvert femte år.
Den 21. september 2021 underskrev klageren ”Aftale om udbetaling af lån” i Nordea Kredit, og den 22. september 2021 blev pantebrevet på 2.500.000 kr. tinglyst til Nordea Kredit. Den 1. oktober 2021 blev lånet udbetalt med en variabel rente på -0,068 %.
På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev ejendom 1 solgt, og klageren tilbagebetalte lånet til sine forældre med provenuet fra ejendom 1.
I perioden 8. november til 11. november 2021 korresponderede klageren og banken via e-mail omkring forløbet. Klageren skrev i den forbindelse til banken:
”… Tak for hjælpen, jeg har følt mig i gode hænder hos dig:) …”
I september 2023 klagede klageren til banken over lånoptagelsen.
Klageren har oplyst, at filialdirektøren i banken ringede til hende og meddelte, at han ikke kunne hjælpe hende, men at han gerne ville invitere hende og hendes far ud til et særligt arrangement for at høre om bankens aktier.
Banken har oplyst, at filialdirektøren i banken ringede til klageren, og at filialdirektøren under samtalen fik det indtryk, at klageren var tilfreds, hvilket han noterede på sagen og lukkede klagesagen.
Parternes påstande
Den 14. november 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået hendes med påstand således, at Nordea Danmark skal ændre hendes nuværende lån til det fastforrentede realkreditlån, som blev drøftet i 2021.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken ufortrødent blev ved med at tale om hendes valg af lån, indtil hun såede tvivl om sin grundlæggende holdning til fastforrentede lån.
På mødet den 24. august 2021 talte banken om forskellige låneformer. Hun fortalte, at hun ikke var til afdragsfrie lån, da det for hende føles som at bo til leje, hvor man betaler og betaler, men ikke får noget for sine bidrag og renter. Hun ville i hvert fald ikke få nedbragt sin gæld, hvilket var afgørende for hende. Banken fortalte alligevel om alle fordelene ved et afdragsfrit lån, og da hun spurgte ind til renten, sagde banken, at der ikke ville ske noget med renten i de næste fire-fem år. Da hun spurgte banken ”hvad så hvis renten pludselig stiger?”, svarede banken, at ”Hvis renten begynder at stige, så sker det langsomt, og så har vi mulighed for at tilpasse lånet”. Mødet endte med, at hun blev overtalt til at vælge et afdragsfrit lån.
Da hun fik tænkt det hele igennem, dukkede fornuften op. Hun troede ikke på, at renten de næste 30 år ville forblive så lav, som den var på daværende tidspunkt, og hun ønskede ikke at betale bidrag og renter, der kunne løbe op i mere end 600.000 kr. uden at afdrage på lånet. Hun er grundlæggende ikke til afdragsfrihed. Derfor skrev hun til banken den 25. august 2021, at hun ikke ønskede et afdragsfrit lån.
På mødet den 31. august 2021 spurgte banken ind til hendes valg af lån, og så begyndte salgstalen igen: ”Du får flere penge mellem hænderne, som du kan bruge på dine børn, dit rådighedsbeløb bliver højere” osv. Banken tog på ingen måde højde for det, hun skrev den 25. august 2021. Hun følte sig på ingen måde rådgivet, tværtimod følte hun sig "misvejledt" og manipuleret. Ikke én gang talte banken om det, der rent faktisk kom til at ske, og hvad hendes valg ville komme til at koste hende – nemlig at hun indtil næste refinansiering ville komme til at betale ca. 110.000 kr. i bidrag og renter, og at hun efter disse betalinger stadig er i den ”gunstige” situation at skylde banken det samme beløb, som fem år tidligere. Smart træk af banken, der nu har tjent 110.000 kr. på hende. Ved kommende refinansiering står hun med en betydelig højere rente, i dag fire gange så høj som udgangspunktet i 2021.
I e-mailen af 25. august 2021 skrev hun tydeligt, at hun ønskede forudsigelighed, og ikke havde brug for usikkerheder. Hun skrev, at hun ønskede et afdragsfrit fast forrentet lån. At hun skrev ”afdragsfrit” er naturligvis en tastefejl, da man ikke både kan få afdragsfrihed og fastforrentet på én og samme tid. Bankens svar på e-mailen viser med tydelighed, at banken forstod, hvad hun mente. Hun forstår ikke, hvorfor banken ikke tog dette til efterretning, men blev ved og ved i forhold til afdragsfrihed. Hun havde allerede hørt salgstalen på mødet den 24. august 2021, og hun havde tænkt grundigt over lånet. Hun undrer sig over, hvor mange gange man skal sige fra, før det bliver hørt. Hun var på dette tidspunkt i en livskrise, hun skulle finde en ny bolig, hun skulle flytte sine børn fra deres trygge rammer, og så var hun åbenbart også i en situation, hvor hun ikke formåede at sige nej på en måde, som banken tog seriøst.
Banken forudså og fremhævede to helt essentielle parametre til hende og hendes far. Var hun kommet ind fra gaden med sin pædagogløn, så havde et lån på 2.500.000 kr. med en rente på 4 %, som hun bare efter fire måneder måtte se ind i, aldrig kommet på tale. Renten steg altså ikke tidligst efter fire-fem år, men efter fire måneder, og det gik ikke langsomt. Hvorfor blev hendes lån så ikke rettet til? Det var jo det, banken sagde, at de bare kunne gøre?
Hun har ejet én bolig før i sit liv. Herudover har hun ikke lånt så meget som en krone. Hun har ikke brug for usikkerhed, hun er ikke en gambler, men banken har sat hende i en situation, som hun ikke kan leve med. Hun har brug for stabilitet, forudsigelighed, og alle de ting, som hun skrev den 25. august 2021, har ikke ændret sig. Hvis banken havde respekteret hendes ønsker, så ville hun i dag have en månedlig ydelse på 3.500 kr., hvilket havde været meget gunstigt med tanke på hendes indkomst. Derimod har hun et lavt afdragsfrit lån med en meget lav ydelse, hvor hun ikke afdrager på lånet, og hun i værste fald risikerer at skulle flytte fra ejendom 2, når lånet skal refinansieres i 2026 (havde refinansieringen været i dag, så skulle hun betale omkring 30.000 kr. i kvartalet, hvilket vil sende hende på gaden). Hun er klar over, at der er nogen tid til, men bekymringerne sidder allerede i hende og har gjort det i flere år nu. Hun er rasende over bankens manglende forståelse, lydhørhed og håndtering af andre menneskers økonomi. Hun føler sig hverken mødt eller hørt, og bankens udtalelse om renten holdt på ingen måde stik.
Hendes forældre var villige til at hjælpe med mellemfinansieringen til købet af ejendom 2. I den forbindelse fik hendes rådgiver i banken den idé, at hun måske kunne låne 500.000 kr. af de 1.000.000 kr. Hun lyttede til bankens ideer, men hun var ikke interesseret i at investere med lånte penge.
Hun nævnte over for banken, at hun er risikovillig i den forstand, at hun handler med aktier. At være risikovillig med egne penge er én ting, men at lege Don Juan med 2.500.000 kr. lånte midler på en pædagogløn er noget helt andet.
Banken har ikke fremlagt transskribering af telefonmødet den 24. august 2021, hvor hun fortalte, at hun ikke er til afdragsfrie lån, og hvor bankens medarbejder fremsatte sine forudsigelser omkring renten, der var med til at påvirke hendes far og hende.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med bankens rådgivning af klageren om valg af boliglån til finansiering af hendes boligkøb.
Banken har såvel på telefonmødet den 24. august 2021 som den 31. august 2021 rådgivet og vejledt klageren om rentetilpasningslån og fastforrentede realkreditlån ud fra hendes behov og økonomi.
Banken har på mødet den 31. august 2021 rådgivet klageren om fordele og ulemper ved de to låntyper. Banken kan ikke genkende klagerens udlægning af rådgivningsmøderne. Det er ikke korrekt, at klageren har skrevet til sin rådgiver, at hun ikke ønskede et afdragsfrit lån. Klageren skrev derimod den 25. august 2021, at hun ønskede ”et 30 årigt afdragsfrit lån FAST FORRENTET”. Dette ændrede klageren imidlertid igen efter mødet den 31. august 2021, hvor hun udtrykkeligt bad om ”et F5 lån, hvor renten bliver justeret hver 5 år”.
Det fremgår af lydoptagelsen fra telefonsamtalen den 31. august 2021, at klageren og banken drøftede klagerens valg af lån, herunder fordele og ulemper ved henholdsvis et fastforrentet lån og et rentetilpasningslån, hvor renten tilpasses hvert femte år, samt klagerens fremtidsperspektiv – om hun også så sig selv i ejendom 2 om 15-30 år. Klageren og banken drøftede klagerens betænkeligheder ved et rentetilpasningslån, herunder usikkerheden ved ikke at kende lånets rente om fem år, når lånet skulle refinansieres. I den forbindelse fremhævede banken udtrykkeligt, at klageren skulle have ro i maven, og hvis hun ikke havde det, skulle hun tage det fastforrentede lån. Klageren svarede, at hun havde handlet med aktier i mange år, så hun fik ikke ondt i maven og fremhævede, at hun gerne ville gøre det smarte. Klageren hældte mest til at tage rentetilpasningslånet, men ville meget gerne vende det med sin far. Det blev aftalt, at banken bestilte et lånetilbud hos Nordea Kredit på rentetilpasningslånet, da klageren ikke var bundet heraf, og at klageren skulle sende en e-mail, når hun havde sovet på det og truffet en beslutning.
Bankens kunder kan få afdragsfrihed uafhængigt af om, det er et rentetilpasningslån eller et fastforrentet realkreditlån, forudsat at kunden vurderes kreditværdig til at få et afdragsfrit lån. Afdragsfrihed betyder, at kunden ikke betaler afdrag på lånet, men alene betaler renter, og gælden afvikles således ikke.
Klageren har på et informeret grundlag påtaget sig en renterisiko ved valg af et rentetilpasningslån, hvor renten tilpasses hvert femte år og med 30 års afdragsfrihed.
Klageren har fået en yderst fordelagtig rente på -0,068 %.
Klageren har fået det lån, som hun bad om – et rentetilpasningslån, hvor renten tilpasses hvert femte år med 30 års afdragsfrihed.
Klageren har endvidere ikke lidt noget økonomisk tab og er ikke berettiget til erstatning.
Et eventuelt krav, som klageren støtter på påstået mangelfuld rådgivning på telefonmøderne den 24. august 2021 og den 31. august 2021, er i øvrigt forældet, da der er forløbet mere end tre år fra rådgivningstidspunktet til klagerens indgivelse af klagen til Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark. Klageren ejede en ejendom 1 sammen med sin daværende ægtefælle M.
I 2021 blev klageren og M skilt, og klageren henvendte sig i den forbindelse til banken med forespørgsel om køb af en ejendom 2 før salg af ejendom 1. Ejendom 2 kostede 4.495.000 kr., og klagerens forældre lånte hende 1.000.000 kr. til mellemfinansieringen.
Den 24. august 2021 afholdt klageren og banken et telefonmøde, hvor også klagerens far deltog. Klageren har oplyst, at hun under mødet meddelte, at hun ikke ønskede et afdragsfrit lån, men at banken overtalte hende til at vælge et afdragsfrit lån med variabel rente.
Banken har oplyst, at der på mødet blandt andet blev drøftet valg af boliglån, og at klageren ønskede at optage et 30-årigt afdragsfrit lån på 2.500.000 kr., med rentetilpasning hvert femte år.
Ved e-mail af 25. august 2021 skrev klageren blandt andet til banken, at hun i stedet ønskede et ”30 årigt afdragsfrit lån FAST FORRENTET.”
Den 31. august 2021 afholdt klageren og banken endnu et telefonmøde, hvor fordelene ved et F5-lån blev drøftet, og ved e-mail af samme dag skrev klageren blandt andet til banken, at ”Jeg går med det variable lån (F5)”.
Ved e-mail af 1. september 2021 skrev klageren til banken, at hun ønskede at optage et F5 lån.
Den 21. september 2021 underskrev klageren ”Aftale om udbetaling af lån” i Nordea Kredit (F5 lån), og den 1. oktober 2021 blev lånet udbetalt med en variabel rente på -0,068 %.
Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at klageren modtog fyldestgørende rådgivning om vilkårene for det valgte F5 lån, og at hun fik oplysning om et alternativt fastforrentet lån.
Ankenævnet har herved blandt andet lagt vægt på bankens transskribering af telefonsamtale med klageren den 31. august 2021 og Nordea Kredits lånetilbud af 20. september 2021, hvoraf vilkårene for det valgte lån fremgår.
Ankenævnet finder, at det ikke er godtgjort, at banken i forbindelse med klagerens lånoptagelse i 2021 har ydet mangelfuld eller fejlagtig rådgivning af klageren, der kan medføre, at banken er forpligtet til at ændre klagerens nuværende lån. Ankenævnet finder, at det heller ikke er godtgjort, at klagerens optagelse af F5 lånet skete efter utilbørligt pres fra banken.
Ankenævnet finder ikke, at banken i øvrigt har handlet ansvarspådragende.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke herved har taget stilling til, om kravet i øvrigt ville have været forældet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.