Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2016, jf. kreditaftalelovens § 7 c.

Sagsnummer:206/2021
Dato:09-09-2022
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Andreas Moll Årsnes, Tina Thygesen, Poul Erik Jensen.
Klageemne:Udlån - hæftelse
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2016, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
Indklagede:Santander Consumer Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2016, jf. kreditaftalelovens § 7 c.

Sagens omstændigheder

I august 2016 ansøgte klagerne, M (født i 1967) og H (født i 1979) om et lån på 225.000 kr. i Santander Consumer Bank. Låneansøgningen er ikke fremlagt i sagen.

Banken har oplyst, at den til brug for kreditværdighedsvurderingen indhentede oplysninger om klagerne blandt andet fra eSkatData, KreditStatus og fra klagerne selv, herunder de seneste tre måneders lønsedler.

I en redegørelse af 20. januar 2021 for bankens kreditværdighedsvurdering til M har banken oplyst, at den ved kreditværdighedsvurderingen i 2016 lagde følgende oplysninger til grund:

  

Datainformation

Værdi

Datakilde

Antal voksne

2

Oplysning fra klagerne

Antal hjemmeboende børn

1

Oplysning fra klagerne

Skyldig restskat

0,00 kr.

E-SKAT

Boliggæld

606.000 kr.

N/A

Nettoindkomst pr. måned

Ej beregnet

Beregning jf. Bruttoindkomst

Bruttoindkomst pr. måned de seneste 3 måneder (M)

18.000 kr.

E-SKAT

Antal biler i husstand

2

Oplysning fra klagerne

SKAT restance

Ikke modtaget

 

Total gæld (M)

1.000.000 kr.

E-SKAT

Gæld siden indhentede årsopgørelse

0

KreditStatus

Antal aktive lån i KreditStatus

0

KreditStatus

Visa eller Dankort

Nej

Oplysning fra klagerne

Jeg har følgende antal kort, mastercard, benzinkort

Ja

Oplysning fra klagerne

Ejendomsværdi af danske ejendomme

900.000 kr.

E-SKAT

Beskæftigelseskategori

Lærling

Oplysning fra klagerne

Boet på nuværende adresse siden

02/2006

CPR-registret

Statsborgerskab

Dansk/EU/EFTA

Oplysning fra klagerne

Nuværende beskæftigelse siden

08/2014

Oplysning fra klagerne

Civil stand

Gift

Oplysning fra klagerne

A-kasse

Ikke modtaget

E-SKAT

Indestående i pengeinst., obligationer/pantebreve

0,00 kr.

E-SKAT

SAFE

Ja

Klagernes ansøgning

Ansøgt beløb

225.000 kr.

Klagernes ansøgning

Ansøgt løbetid

120 måneder

Klagernes ansøgning

SKAT årsopgørelse

Modtaget og valid

E-SKAT

SKAT indkomst

Modtaget og valid

E-SKAT

Boligforhold

Ejerbolig som M ejer

Oplysning fra klagerne

Husstandens rådighedsbeløb

25.000 kr.

Oplysning fra klagerne

Herudover har banken oplyst, at H over for banken oplyste følgende vedrørende sine indtægtsforhold:

”Bruttoindtægt: 36.000 kr.

Nettoindtægt: 20.270 kr.

Gæld: 76.000 kr.”

Banken har endvidere oplyst, at den har noteret følgende i sagen:

”Deb1 er lærling m. fast 18.800 pr måned - ejer boligen. Hans gæld ligger i boligen, 2 biler hvor af den ene ejes m. deb2 og de lån/kreditter der ses i [KreditStatus] - OK.

deb2 er i job, med 1 fast løn ca. 23T og 1 ekstra job variende på 9-11T pr. måned - gæld ligger i bilen og 2 lån/kreditter i [KreditStatus]”

Banken har yderligere oplyst, at den har noteret i sagen, at klagerne delvist skulle anvende lånet til indfrielse af øvrige gældsforpligtelser.

Banken har oplyst, at den på baggrund af de indhentede og afgivne oplysninger bevilgede klagerne det ansøgte lån.

Den 22. august 2016 underskrev klagerne med NemID en aftale med banken om et privatlån -813 på 231.750 kr. med et etableringsgebyr på 6.750 kr., hvorved klagerene fik udbetalt 225.000 kr. Lånet skulle afvikles med 120 månedlige ydelser på 3.027 kr. Renten var variabel på for tiden 9,52 % om året. Årlige omkostninger i procent var 10,93.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2017/2018 blev klagerne skilt og fik separate økonomier.

Klagerne betalte den månedlige ydelse på lånet fra lånets oprettelse i 2016 frem til slutningen af 2017, hvor lånet blev misligholdt. Lånet blev herefter overgivet til retslig inkasso.

M’s bror gjorde i 2020/starten af 2021 på vegne M indsigelse mod den kreditværdighedsvurdering, som banken havde foretaget af M og H i forbindelse med deres optagelse af lån -813 i august 2016 og anførte, at M og H ikke burde have fået bevilget lånet.

Banken redegjorde for sin kreditværdighedsvurdering og oplyste, at den vurderede, at M og H havde råd til at optage lånet i 2016.

Den 25. april 2021 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.

Klagerne har under sagen fremlagt årsopgørelser fra SKAT for 2015 og 2016 samt personlige skatteoplysninger for 2015 og 2016 for dem begge. De har anført, at det fremgår heraf, at navnlig M var overgældsat på lånetidspunktet.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Santander Consumer Bank skal frafalde renter og gebyrer på lån -813, således at de alene skal tilbagebetale hovedstolen på lånet med fradrag af deres allerede indbetalte ydelser.

Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at der var tale om ulovlig långivning, da der er tale om en mangelfuld eller fejlagtig kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditaftalelovens § 7 c. På lånetidspunktet var M overgældsat, og de havde et utilstrækkeligt rådighedsbeløb til at kunne betale gælden.

Banken har anført, at de i 2016 oplyste, at de havde et månedligt rådighedsbeløb på 25.000 kr. De har formentlig forstået ordet rådighedsbeløb, som den udbetalte månedlige indkomst før betaling af alle udgifter, hvilket banken burde have indset ud fra deres lave bruttoindkomster.

De havde ikke et tilstrækkeligt rådighedsbeløb til at vedligeholde låneaftalen med deres indtægter og udgifter. Årsagen til at lånet først blev misligholdt i slutningen af 2017 var antagelig, at de benyttede midler fra lånet til at betale ydelserne på lånet.

En korrekt kreditværdighedsvurdering burde have medført, at lånet ikke var blevet bevilget. Blandt andet burde banken have krævet, at der blev udarbejdet budget med en plan for afvikling af deres mange eksisterende lån, hvilket kunne have anskueliggjort den manglende kreditværdighed.

Banken interesserede sig ikke for, hvad lånet skulle bruges til. Lånet var dyrere end de fleste af deres øvrige lån. Det var derfor ikke hensigtsmæssigt at optage lånet med henblik på indfrielse af deres øvrige gæld. "Kun" ca. 70.000 kr. af deres øvrige lån var højere forrentet end det nye lån på 225.000 kr.

Umiddelbart før lånetidspunktet havde M et 4% fastforrentet realkreditlån med 10 års afdragsfrihed, hvor afdragsfriheden netop var udløbet. Realkreditinstituttet afviste at omlægge lånet og krævede, at M påbegyndte at betale afdrag. Realkreditinstituttet begrundede dette med, at deres økonomi var anstrengt.

Banken burde ligeledes have afvist lånet, som blev optaget på grund af en anstrengt økonomi, eller i det mindste have betinget sig, at lånet alene blev anvendt til indfrielse af dyrere gæld, således at de kun kunne låne, hvad der svarede til den dyrere forrentede gæld.

Banken har oplyst, at de i 2020 indfriede et billån i banken, og at det underbygger, at de havde haft tilstrækkelig økonomi til at servicere deres gældsforpligtigelser. Dette er forkert. I perioden fra lånetidspunktet i 2016 til foråret 2020, er deres gældssituation blevet yderligere forværret, og nye lån er blevet brugt til delvis betaling på gamle lån. Der har ikke været overblik over afvikling af gæld, og det har været tilfældigt hvilke kreditorer, der fik deres penge. Det er ikke relevant for kreditvurderingen i 2016, hvad der er sket efterfølgende.

Santander Consumer Bank har anført, at banken ikke har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til kreditaftaleloven.

Der er tale om et lån med to debitorer, hvilket der er taget udgangspunkt i ved vurderingen og bevillingen af lånet. Der er indhentet oplysninger vedrørende begge debitorers indkomster, ligesom der for begge er indhentet eSkatData-årsopgørelse og de seneste tre måneders lønsedler. Det er i øvrigt begrænset, hvor meget data, som banken har til rådighed fra 2016 på nuværende tidspunkt.

Det bestrides, at banken skulle være forpligtet til at udarbejde et budget for klagerne i forbindelse med lånets optagelse, hvori en plan for afvikling af de eksisterende lån indgik. Det ville efter EU-domstolens praksis være at betegne som simple erklæringer, som ville skulle dokumenteres med f.eks. eSkatData, hvilket er indhentet i nærværende sag.

For så vidt angår de fremlagte skatteoplysninger for 2015 og 2016 bemærkes det, at der er ansøgt om lånet i 2016, hvorfor det er årsopgørelserne for 2015, der har været lagt til grund for kreditværdighedsvurderingerne sammen med de på ansøgningstidspunktet seneste tre måneders lønsedler.

Et eventuelt erstatningskrav for mangelfuld rådgivning forældes efter forældelseslovens § 3, stk. 1, tre år efter rådgivningstidspunktet, hvilket i nærværende sag er tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen i 2016. Nærværende klage er indgivet af klagerne i april 2021, hvorfor et eventuelt erstatningskrav for mangelfuld rådgivning er forældet.

Banken kan se, at klagerne ved siden af lån -831 har haft to billån i banken. Det ene er betalt ud før 2016, men det sidste blev betalt ud i marts 2020, hvilket underbygger, at klagerne har haft en tilstrækkelig økonomi til at servicere sine forpligtelser.

Banken har på baggrund af de oplysninger, som klagerne havde givet både med hensyn til indtægtsforhold og udgifter, vurderet, at klagerne var i stand til at servicere det bevilgede lån – også i betragtning af at banken havde betalingshistorik på to billån, som klagerne havde optaget tidligere.

Ankenævnets bemærkninger

Den 22. august 2016 optog klagerne et privatlån -813 på 225.000 kr. med et oprettelsesgebyr på 6.750 kr., i alt 231.750 kr., hos Santander Consumer Bank. Lånet skulle afvikles med 120 månedlige ydelser á 3.027 kr.

Banken har oplyst, at den har noteret i sagen, at klagerne delvist skulle anvende lånet til indfrielse af øvrige gældsforpligtelser.

Det er ikke oplyst, hvor stor en del af lånet, der blev anvendt til indfrielse af klagernes øvrige gældsforpligtelser.

Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål i forbindelse med kreditaftalens ugyldighed.

Ankenævnet finder, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.

Under sagen er der fremlagt de oplysninger, som banken ved låneoptagelsen indhentede hos klagerne selv, eSkatData og KreditStatus til brug for sin kreditværdighedsvurdering af klagerne.

På lånetidspunktet i 2016 havde M ifølge oplysningerne, som banken havde indhentet fra blandt andet eSkatData og KreditStatus, en månedlig bruttoindkomst på ca. 18.000 kr. og en gæld på ca. 1.000.000 kr., heraf gæld til et realkreditinstitut på 606.000 kr.  H havde en månedlig bruttoindkomst på 32.000 kr. - 34.000 kr. og en gæld på ca. 76.000 kr.  Klagerne var gift og boede i egen bolig, som var ejet af M. Boligen var vurderet til ca. 900.000 kr.

Tre medlemmer – Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen og Andreas Moll Årsnes – udtaler:

Efter en samlet vurdering af grundlaget for låneaftalen, herunder de oplysninger om klagerne, som banken havde indhentet fra eSkatData, KreditStatus og fra klagerne selv, hvortil kommer, at der var tale om et lån med to solidarisk hæftende debitorer, finder vi, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen helt eller delvis kan tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Tina Thygesen og Poul Erik Jensen – udtaler:

Vi finder ikke, at Santander Consumer Bank har dokumenteret, at der er foretaget en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering iht. kreditaftalelovens § 7 c.

Vi finder, at dokumentation for fyldestgørende kreditværdighedsvurdering påhviler långiver.

Vi finder, at långiver bærer ansvaret for at kunne dokumentere at have opfyldt forpligtelsen om at have foretaget en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering.

Vi finder, at det er en forudsætning, at kreditgiver kender låneansøgers udgifter for at kunne foretage en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering. Vi deler denne opfattelse med Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden, jf. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens Vejledning om kreditværdighedsvurdering, hvoraf det fremgår, at kreditgiver skal indhente fyldestgørende oplysninger om forbrugerens faktiske faste udgifter og dokumentation for udgifterne, såfremt der er tale om simple erklæringer.

Vi finder herefter, at Santander Consumer Bank har groft tilsidesat sine forpligtelser i medfør af kreditaftalelovens § 7 c.

Vi kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om klageren var kreditværdig på lånetidspunktet. For at Ankenævnet skal kunne tage stilling hertil, skal der være redegjort for og fremlagt dokumentation for klagerens økonomiske situation på långivningstidspunktet, herunder udgifter.

Vi finder, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at belyse sagen.

Vi stemmer derfor for, at sagen afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Sagen afgøres efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.