Spørgsmål om banken hæftede for mindreårigs brug af eget MasterCard Debit Young til køb af musik via internettet

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om, at DiBa Bank tilbagefører beløb hævet på klagerens søns konto i banken, som vedrører sønnens køb af musik på internettet ved brug af sit MasterCard Debit Young.

Sagens omstændigheder

I 2004 oprettede klageren og hans ægtefælle, H, en konto – "Ung Opsparing" (-822) i DiBa Bank til deres søn, S, der er født i 1999.

I 2010 anmodede klageren banken om, at der blev knyttet et såkaldt "MasterCard Debit Young" til kontoen. Klageren har oplyst, at baggrunden var, at bankens filial var blevet "pengeløs", og at S skulle have mulighed for at kunne indsætte og hæve penge på kontoen.

Den 30. december 2010 underskrev S og S’ mor erklæring vedrørende MasterCardet, hvoraf fremgår:

"…

Jeg har modtaget og erklærer mig indforstået med regler, der gælder for Mastercard Debit Young.

Jeg erklærer mig indforstået med at opbevare mit Mastercard Debit Young på betryggende vis samt at godtgøre DiBa Bank de tab, som denne direkte eller indirekte måtte påregne sig, som følge af at dette ikke overholdes.

…"

Banken har oplyst, at der ikke på kontoen er indsat begrænsninger i S’ adgang til at disponere over indeståendet.

Klageren har oplyst, at S tog sit MasterCard fra en aflåst skuffe og indtastede kortdata uden klagerens og H’s viden i en iTunes butik på internettet, hvor man kan købe musiktjenester. Han købte herefter musik uden at oplyse det til klageren og H.

Af posteringsoversigt af 5. marts 2012 fremgår fire hævninger af samme dato med teksten "Debit køb" på 177 kr., 299 kr., 299 kr. og 615 kr. (i alt 1.390 kr.).

Den 7. marts 2012 gjorde klageren indsigelse mod de fire hævetransaktioner over for banken.

Den 13. marts 2012 afviste banken klagerens indsigelser.

Parternes påstande

Den 2. april 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at DiBa Bank skal tilbageføre 1.390 kr. til S’ konto.

DiBa Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken skal tilbagebetale 1.390 kr. til S’ konto som følge af de uberettigede hævninger.

Da bankfilialen var blevet "pengeløs", var S nødt til at have et MasterCard til at hæve og indsætte penge på kontoen.

Hvis banken ønsker, at børn skal have et MasterCard for at spare omkostninger, må banken tage konsekvensen heraf. Banken burde udstede et hævekort til mindreårige til brug for bankens hævekortautomater uden mulighed for at anvende det via internettet eller i detailhandel ligesom andre pengeinstitutter.

S havde taget kortet fra en låst skuffe og anvendt kortet til en iTunes konto uden hans og H’s vidende. S købte musik via internettet uden at kunne forstå, at købene blev debiteret på kontoen.

S skulle selv indsætte midler på kontoen, så han lærte at spare op.

MasterCardet og pinkoden var opbevaret aflåst og hver for sig. S fik pinkoden for at kunne indsætte beløb på kontoen. De har som værger gjort, hvad der med rimelighed kan forventes for at undgå misbrug af kortet.

S kendte naturligvis koden til iTunes kontoen som anvendes til log in. De har ingen indflydelse på opbygning af kontoen, som betyder, at musiktjenester og spil ikke kan adskilles fra selve netbutikken.

Banken har ikke gjort dem opmærksom på, at det er muligt at indsætte begrænsninger på S’ anvendelse af kortet.

DiBa Bank har anført, at banken ikke er forpligtet til at tilbageføre beløbet.

Klageren og H har som barnets værger handlet således, at S havde fri rådighed over indeståendet på kontoen. Værgerne medvirkede til, at S kunne få et MasterCard.

Filialen blev "pengeløs" af hensyn til såvel kunders som bankens sikkerhed, hvilket er irrelevant i forhold til S’ anvendelse af MasterCardet.

Klageren og H kunne i stedet have foretaget bankoverførsler til eller fra S’ konto.

S tog MasterCardet i en aflåst skuffe og indtastede kortets data i iTunes netbutik. Han skulle ligeledes benytte en kode, der er tilknyttet iTunes netbutik.

Klageren og H har pligt til at sørge for, at S ikke kunne få adgang til MasterCardet og til at "misbruge" dette.

Der henvises til værgemålslovens §§ 1, 25 og 42.

Ankenævnets bemærkninger

I 2010 udstedte DiBa Bank med værgernes godkendelse et betalingskort til S. Kortet kunne bruges til at foretage hævninger og betalinger fra S’ konto i banken.

I marts 2012 anvendte S betalingskortet til køb af musik på internettet for i alt 1.390 kr., hvorved hans konto i DiBa Bank blev debiteret et tilsvarende beløb.

I medfør af lov om betalingstjenester § 62 hæfter betalingsudbyder (banken) i forhold til betaler for tab som følge af andres uberettigede brug af et betalingskort. I denne sag er der ikke tale om, at kortet er blevet brugt af andre end kortholder. Banken er derfor ikke forpligtet til at tilbageføre betalingerne i medfør af lov om betalingstjenester.

Ankenævnet finder ikke, at banken på andet grundlag er forpligtet til at tilbageføre betalingerne. I den forbindelse bemærkes, at banken og klageren ikke har indgået nogen aftale om rådighedsbegrænsning på S’ konto og at klageren må antages at have været klar over, at betalingskortet blandt andet kunne anvendes til at foretage betalinger via internettet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.