Rådgivning om placering af kapitalpensionsmidler. Opgørelse af tab som følge af fejlagtig oplysning om manglende mulighed for at fortsætte kapitalpensionsopsparing.

Sagsnummer:345/1999
Dato:07-03-2000
Ankenævn:Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Rådgivning - pensionsforhold
Kapitalpensionskonti - manglende indbetaling
Ledetekst:Rådgivning om placering af kapitalpensionsmidler. Opgørelse af tab som følge af fejlagtig oplysning om manglende mulighed for at fortsætte kapitalpensionsopsparing.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar som følge af mangelfuld rådgivning om placering af kapitalpensionsmidler, samt spørgsmål vedrørende opgørelsen af en erstatning for fejlagtig rådgivning om muligheden for at fortsætte opsparingen.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1945, overtog i januar 1987 i forbindelse med skilsmisse halvdelen af en kapitalpensionsordning, som klagerens tidligere ægtefælle, der er født i 1937, havde oprettet hos indklagede.

Indklagede oprettede en ny kapitalpensionskonto med tilhørende depot til klageren, og overførte 319.029,86 kr., hvoraf 8.815 kr. udgjorde værdien af depotet, mens den øvrige del var placeret som kontant indestående.

Mod klagerens ønske kom kapitalpensionen til udbetaling i marts 1997, hvor den tidligere ægtefælle fyldte 60 år, idet udbetalingstidspunktet var fastsat på grundlag af den oprindelige aftale. Indklagede var ved rådgivningen af klageren i denne forbindelse ikke opmærksom på, at det som følge af en ændring af pensionsbeskatningslovens § 30 med virkning fra den 26. april 1996 blev muligt for en ejer af en kapitalpension/skilsmisseordning som den i sagen omhandlede, at udskyde udbetalingstidspunktet frem til den oprindelige aftalehavers 70. år.

Værdien af klagerens kapitalpensionsordning udgjorde på udbetalingstidspunktet brutto 583.168 kr., netto 367.683 kr. Værdien af den tidligere ægtefælles kapitalpensionsordning, som senere var overført til et forsikringsselskab, udgjorde på samme tidspunkt brutto ca. 660.000 kr., netto 413.822 kr.

Umiddelbart før udbetalingstidspunktet var klagerens kapitalpensionsmidler placeret med ca. 50% i obligationer, ca. 15% i aktier/investeringsbeviser og ca. 35% som kontant indestående.

Den 12. maj 1997 overførte klageren engagementet til et andet pengeinstitut.

I 1998 rettede klageren henvendelse til indklagede om rådgivningen i forbindelse med udbetalingen af kapitalpensionen, idet hun havde konstateret, at udbetalingstidspunktet for den tidligere ægtefælles kapitalpensionsordning var blevet udskudt. Indklagede erkendte et erstatningsansvar som følge af mangelfuld rådgivning.

Vedrørende opgørelsen af erstatningsbeløbet fremgår det af korrespondancen mellem parterne, at indklagede ved beregningen af, hvorledes pensionsordningens afkast havde udviklet sig, hvis den ikke var blevet udbetalt, tog udgangspunkt i fordelingen på obligationer, aktier/investeringsbeviser og kontant indestående i perioden forud for udbetalingstidspunktet. Efter klagerens opfattelse burde beregningen ske på grundlag af en fordeling med 82,5% på obligationer, 12,5% på aktier/investeringsbeviser og 5% som kontant indestående, idet hun hævdede, at det var aftalt, at der løbende skulle indkøbes obligationer.

Indklagede har under sagen endeligt opgjort erstatningsbeløbet således:

Investeringsfordeling

Afkastsatser inden realrente-

og evt. aktieafkastskat

1997-1998

1999-2007

Almindelige obligationer

82,5%

7,25

6,00

Aktier/investeringsbeviser

12,5%

6,00

7,00

Kontant

5,0%

3,00

2,75


Realrenteafgift/

Aktieafkastskat

Pensionsafkastskat

1997

44,1%

1998

35,8%

Fra 1998

5%

1999

33,8%

fra 2000

26,0%





Indestående efter 10 år

936.773,00

minus 40%/25% statsafgift

356.925,00

Til udbetaling om 10 år

579.848,00

1979-værdi kr. 118.194,00

De udbetalte kr. 367.683,71

efter 10 år med 3,24% nettorente

505.771,49

Difference om 10 år

74.076,51

Tilbagediskontering i 8 år

med 3,24% nettorente

57.397,97

=

erstatningsbeløb

------------

--------------------



Afkastsatsen for obligationer, aktier/investeringsbeviser og kontant er for årene 1997 og 1998 fastsat med udgangspunkt i de faktiske forhold. For perioden 1999-2007, er de af Rådet for Dansk Forsikring og Pension og Finansrådet fastsatte samfundsforudsætninger lagt til grund. Uafviklet afgiftsgrundlag 38.753 kr. pr. startdatoen i 1997 er medtaget i afgiftsberegningen af 1997. Det er lagt til grund, at de "frie midler" kunne investeres til 6% før skat, for klagerens vedkommende svarende til en nettorente på 3,24%.

For så vidt angår fordelingen af pensionsindeståendet mellem kontant, obligationer og aktier har man lagt klagerens fordeling til grund.

Pr. kulance har indklagede oprundet erstatningsbeløbet til 60.000 kr.

Klagerens tidligere ægtefælles kapitalpensionsordning blev udbetalt den 29. oktober 1999 med en nettoværdi på 487.044 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. august 1999 indbragt sagen for Ankenævnet og har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en større erstatning end 60.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 60.000 kr.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke er i stand til at gennemskue eller kontrollere indklagedes beregning.

På baggrund af den udbetaling, som hendes tidligere ægtefælle har opnået fra sin kapitalpensionsordning, er det hendes opfattelse, at det af indklagede tilbudte beløb på 60.000 kr. er utilstrækkeligt. Hun mener endvidere ikke, at hun har mulighed for at opnå den forrentning af de nu frie midler, som indklagede har forudsat.

Ifølge hendes revisor vil hun blive beskattet af erstatningsbeløbet. I givet fald bør indklagede yde kompensation herfor.

Ud over tabet som følge af udbetalingen af kapitalpensionsordningen bør indklagede betale erstatning som følge af mangelfuld rådgivning om placering af kapitalpensionsmidlerne.

Indklagede forsømte at rådgive om den bedst mulige placering af midlerne. Hun er hverken blevet tilbudt puljeinvestering eller en individuel "pasningsordning". På baggrund af en henvendelse fra indklagede blev der afholdt et møde i 1993, hvor det blev aftalt at investere i investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Dannebrog, og at der af kontantindeståendet løbende skulle investeres i obligationer. Hun var i den tro, at investeringsforeningen investerede i lange obligationer. Hun fik senere af en veninde at vide, at købet vedrørte aktier. En uforholdsmæssig stor del af kapitalpensionsopsparingen indestod kontant til en lav forrentning. Efter udbetalingen blev kontantindeståendet indsat på en konto med en forrentning på ¼%.

Indklagede har anført, at klageren efter anmodning fik tilknyttet et værdipapirdepot til kapitalpensionskontoen, hvorfra hun løbende foretog investeringer i obligationer og aktier. Klageren benyttede sig ikke af indklagedes tilbud om puljeinvestering eller om en individuel pasningsordning. Klageren havde således selv ansvaret for, at pensionsmidlerne blev investeret optimalt. Man har alene ydet konkret rådgivning på klagerens forespørgsler, men det var i alle tilfælde klageren, der traf de enkelte investeringsbeslutninger.

Investeringsforeningen Danske Invest Dannebrog har til formål at investere i mellemlange obligationer. Det bestrides, at der skulle være indgået en aftale om, at der løbende skulle investeres i obligationer.

Ved udbetalingen blev værdipapirerne efter aftale med klageren overført til et almindeligt opbevaringsdepot, mens de kontante midler på ca. 41.000 kr. blev overført til klagerens Danske Privatkonto.

For så vidt angår opgørelsen af erstatningsbeløbet vedrørende rådgivningen i forbindelse med udbetalingen af kapitalpensionen gøres det gældende, at klageren har en tabsbegrænsningspligt og derfor er forpligtet til at placere de udbetalte midler bedst muligt. Der er i opgørelsen taget udgangspunkt i en forrentning før skat på 6% p.a. svarende til den afkastsats, der er benyttet ved beregning af forrentningen af kapitalpensionsmidlerne.

Det tilbudte beløb er efter indklagedes opfattelse skattefri.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren om placeringen af kapitalpensionsmidlerne har begået ansvarspådragende fejl. Det bemærkes herved, at det må lægges til grund, at placeringen af midlerne er sket i overensstemmelse med, hvad der har været aftalt mellem parterne.

Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes endelige opgørelse af klagerens tab som følge af den mangelfulde rådgivning i forbindelse med udbetalingen af kapitalpensionsordningen i 1997.

Klagerens påstand om en erstatning, der overstiger det af indklagede tilbudte beløb på 60.000 kr., kan således ikke tages til følge.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om erstatningsbeløbet er skattefrit, men finder dog anledning til at bemærke, at erstatningen har karakter af kompensation for et beløb - nettoudbetaling fra en kapitalpension - som ville være skattefrit.

Nævnet har ikke taget stilling til, om det kan pålægges indklagede at yde yderligere kompensation, såfremt beløbet viser sig ikke at være skattefrit.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.