Indsigelse mod afvisning af generalfuldmagt

Sagsnummer:300/2018
Dato:04-04-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Karin Duerlund, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Fuldmagt - afvisning
Ledetekst:Indsigelse mod afvisning af generalfuldmagt
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod Nordea Danmarks afvisning af en generalfuldmagt udstedt af klagerens far.

Sagens omstændigheder

Klagerens far, der er født i 1929, er kunde i Nordea Danmark.

På et ikke oplyst tidspunkt underskrev faderen en generalfuldmagt til klageren. Fuldmagten var dateret den 16. maj uden angivelse af årstal og underskrevet af to vitterlighedsvidner. Af fuldmagten fremgik:

”…

Generalfuldmagt

Undertegnede [faderen]

befuldmægtiger herved [klageren]

Til at bestyre hele min formue, intet undtaget, og at foretage enhver disposition over den med samme retsvirkning, som om den var foretaget af mig personligt.
Som følge heraf er min befuldmægtigede berettiget til for mig at indgå alle retshandeler og kontrakter af enhver art, bestyre, pantsætte og sælge faste ejendomme, varer og andre ejendele, transportere på mit navn lydende værdipapirer, kvittere for enhver mig tilkommende betaling eller anden indtægt, herunder også kvittere mig tilhørende pantebreve til aflysning i tingbogen, udsætte mine penge på rente eller anbringe dem på anden måde, inddrive mine udestående fordringer og på mine vegne anlægge retssager, indgå forlig, repræsentere mig som arving eller kreditor i alle døds- og konkursboer, afgive erklæring og underskift på mine vegne i alle skiftets anliggender, herunder om vedgåelse af arv og gæld, overtagelse til privat skifte og til at modtage og kvittere for ethvert beløb, der i sådanne boer måtte tilkomme mig.
Hvad min befuldmægtigede er berettiget til personligt at foretage ifølge denne fuldmagt, kan han også lade udføre ved andre.

…”

Den 16. juni 2018 indleverede klageren fuldmagten til banken. Banken afviste fuldmagten, men var indstillet på fra faderens konto at betale faderens regninger og udbetale beløb til sædvanligt, dagligt forbrug indtil en værgemålssag var afsluttet.

I et brev til klageren og klagerens bror anførte banken blandt andet:

”…

Vi må desværre meddele jer, at vi ikke kan lade [klageren] handle på baggrund af den modtagne fuldmagt, idet fuldmagten ikke indeholder bestemmelse om, at denne også skulle gælde selvom fuldmagtsgiver (her jeres far) er blevet ude af stand til at handle fornuftsmæssigt. Ifølge Nordeas Generelle vilkår for privatkunder punkt 4 Fuldmagt kan Nordea forlange, at der bruges en særlig proces eller formular, og at der over for banken dokumenteres, at fuldmagten er gyldig. Som vi har forstået det, er jeres far ikke længere i stand til at bekræfte, at fuldmagten er gyldig.

…”

Af banken ”Generelle vilkår for privatkunder” fremgik blandt andet:

”…

4 Fuldmagt

Kunden kan give fuldmagt til at disponere på sine vegne i forhold til banken. Fuldmagten skal være skriftlig, og banken kan forlange, at der bruges en særlig proces eller formular, og at det over for banken dokumenteres, at fuldmagten er gyldig.

…”

Parternes påstande

Den 10. september 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal anerkende fuldmagten.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at faderen for år tilbage fik konstateret demens. Mens han vidste, hvad han gjorde, underskrev han generalfuldmagten.

Banken har uberettiget afvist fuldmagten. Både en privat advokat og kommunens advokat, som hun og broderen har drøftet sagen med, har samstemmende svaret, at banken skal anerkende fuldmagten.

Da hun og broderen ikke har adgang til kontoudskrifter, er det ikke fastlagt, hvad fuldmagten skal bruges til. Det eneste konkrete, de ved, er, at der står over 200.000 kr. på faderens lønkonto, hvilket de er utrygge ved. Pengene kunne bruges til at dække en eventuel negativ saldo på en Prioritetskonto, deres forældre oprettede i 2004/5, eller alternativt placeres på en konto, som uvedkommende ikke umiddelbart ville kunne hæve på. Deres mål er således udelukkende, at faderens midler bliver anbragt forsvarligt.

Hun har oprettet en værgemålssag med det formål at få faderens formue flyttet til en godkendt forvaltningsafdeling, da placeringen hos banken ikke lever op til kapitel 3 i Bekendtgørelse om Værgemål, og da faderen på grund af fremskreden demens ikke længere er i stand til træffe beslutninger, herunder i stand til at tage stilling til bankens dispositioner.

Banken sender tilsyneladende ikke kontoudskrifter eller årsopgørelser til faderen. Disse ligger muligvis i en netbank, men da faderen ikke har NemID og ikke kan betjene en computer, er han afskåret fra oplysninger om sin egen økonomi. Banken har derved reelt påtaget sig forvaltningen af faderens midler, hvilket er i modstrid med hans ønsker, jævnfør fuldmagten.

Nordea Danmark har anført, at afvisningen af fuldmagten var berettiget.

Det er usikkert, om faderen har ønsket, at generalfuldmagten fortsat skulle gælde, efter han ikke længere var i stand til at handle fornuftsmæssigt, da fuldmagten ikke indeholder en bestemmelse herom.

Når en kunde giver en anden fuldmagt, kan kunden kontrollere fuldmægtigens dispositioner ved at kontrollere sine kontoudtog. Denne kontrol kan en kunde, der ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt, ikke foretage. Kunden kan i denne situation heller ikke tilbagekalde fuldmagten, hvis den eksempelvis anvendes i strid med hans ønsker. Når banken bliver bekendt med, at en kunde ikke længere kan forstå konsekvensen af en udstedt fuldmagt eller kontrollere, hvorledes den anvendes, er det derfor bankens politik at afvise fuldmagten.

En generalfuldmagt bør efter sin natur fortolkes indskrænkende.

Det fremgår af bankens vilkår, at banken kan forlange, at der bruges en særlig proces eller formular, og at det over for banken dokumenteres, at fuldmagten er gyldig.

Banken deler klagerens og broderens interesse i, at faderens midler er anbragt forsvarligt, således at uvedkommende ikke umiddelbart kan hæve dem.

Banken er underlagt tavshedspligt vedrørende engagementet, jfr. Lov om finansiel virksomhed § 117. Banken har forholdt sig til det anførte forslag om, at et muligt indestående på en lønkonto kunne overføres til inddækning af et lån på en prioritetskonto.

 Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at Nordea Bank var berettiget til at afslå klagerens ønske om dispositionsadgang. Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på indholdet af fuldmagten, at den er udateret, og at det må lægges til grund, at faderen er konstateret dement.

Banken har erklæret sig indstillet på via faderens konto at betale faderens regninger og udbetale beløb til sædvanligt, dagligt forbrug indtil en værgemålssag er afsluttet, ligesom banken har forholdt sig til et af klageren fremsat forslag om, at indeståender på faderens lønkonto overføres til inddækning af et prioritetslån.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen