Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendt hævning på bar i Bukarest i Rumænien. Kort ikke bortkommet.

Sagsnummer:112/2018
Dato:05-03-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Michael Reved, Kristian Ingemann Petersen, Troels Hauer Holmberg og Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendt hævning på bar i Bukarest i Rumænien. Kort ikke bortkommet.
Indklagede:Jutlander Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for en ikke vedkendt Visa/dankort betaling foretaget på en bar i Bukarest i Rumænien.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Jutlander Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort og netbankadgang.

Den 30. december 2017 var klageren i Bukarest sammen med to venner for at fejre nytårsaften sammen med en tredje ven. Da de ankom til lufthavnen, hævede klageren 1.000 RON (rumænske lei) i en hæveautomat. Om eftermiddagen tog de først ud for at spise frokost og herefter videre ind til centrum for at besøge de lokale barer.

Af en transaktionsliste indhentet via Nets fremgik, at der blev registreret følgende transaktioner med klagerens Visa/dankort den 30. december og 31. december 2017 i Rumænien:

Dato

Købstidspunkt (CET)

Forretning

Transaktionsbeløb

Beløb i DKK

Status

30-12-2017

11:00

ATM1

1.683,30 DKK

1.683,30

Gennemført

30-12-2017

20:38

ATM2

535,23 DKK

535,23

Afvist – over max. beløb

31-12-2017

00:35

F1

49,00 RON

79,05

Gennemført

31-12-2017

00:42

F2

179,00 RON

288,76

Gennemført

31-12-2017

00:52

F2

179,00 RON

287,74

Afvist – pin-kode skal indtastes

31-12-2017

00:55

F2

120,00 RON

193,58

Gennemført

31-12-2017

01:13

F2

4.889,00 RON

7.886,85

Gennemført

31-12-2017

01:21

F2

1.800,00 RON

2.893,49

Afvist

31-12-2017

01:21

F2

1.800,00 RON

2.893,49

Afvist

31-12-2017

01:26

F2

1.800,00 RON

2.893,49

Afvist

31-12-2017

01:29

ATM3

892,05 DKK

892,05

Afvist

31-12-2017

01:31

ATM3

892,05 DKK

892,05

Afvist

31-12-2017

02:16

ATM4

337,71 DKK

337,71

Afvist

31-12-2017

02:29

F3

525,67 DKK

525,67

Afvist

31-12-2017

02:30

F3

175,22 DKK

175,22

Afvist

31-12-2017

02:30

F3

87,61 DKK

87,61

Afvist

31-12-2017

02:32

F3

87,61 DKK

87,61

Afvist

31-12-2017

12:29

ATM 5

892,05 DKK

892,05

Afvist

Af transaktionslisten fra Nets fremgik, at de 11 hæveforsøg den 31. december 2017 fra kl. 01:21 og fremefter blev afvist med teksten ”For mange forkerte PIN-forsøg”.

Banken har oplyst, at pinkoden blev blokeret af Nets den 31. december 2017 kl. 01:23, og kortet blev spærret den 31. december 2017 kl. 13:54.

Klageren har oplyst, at han formentlig var hjemme på hotellet den 31. december 2017 omkring kl. 02:00 – 02:30, og at han forgæves forsøgte at hæve yderligere beløb på sit kort i forskellige hæveautomater, men hver gang fik at vide, at koden var tastet forkert for mange gange.

Ved en indsigelsesblanket modtaget i banken den 8. januar 2018 gjorde klageren indsigelse mod transaktionen på 4.889 RON, idet han anførte, at han ikke kendte noget til denne transaktion. Han oplyste, at han havde opbevaret kortet i sin overfrakke i inderlommen, og at han ikke havde nedskrevet pinkoden.

Den 9. januar 2018 afviste banken at tilbageføre beløbet til klageren, idet transaktionen var gennemført med chip og pinkode, og kortet ikke var bortkommet.

Banken har oplyst, at klageren senere oplyste, at han havde lagt sin jakke fra sig flere gange i løbet af aftenen og natten, og at kortet måske kunne være stjålet fra jakken og lagt tilbage efterfølgende. Endvidere oplyste klageren, at han heller ikke kunne vedkende sig to yderligere transaktioner på 179 RON og 120 RON.

Klageren har oplyst, at banken på hans anmodning via Nets forgæves forsøgte at rekvirere kvitteringer fra baren, F2, der viste, hvad der var købt, men at F2 ikke reagerede på henvendelsen inden for den fastsatte frist.

I februar 2018 afviste banken på ny at tilbageføre beløbet, idet transaktionerne var gennemført med chip og pinkode.

Parternes påstande

Den 23. marts 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jutlander Bank skal tilbageføre 4.889 RON svarende til 7.886,85 DKK til ham.

Jutlander Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke har ændret forklaring over for banken under forløbet, men at han har uddybet sin forklaring. Med hensyn de to yderligere transaktioner på 179 RON og 120 RON kan han ikke afvise at have hævet disse beløb, selv om han ikke kan genkende dem. Det er ikke usandsynligt, at han brugte disse mindre beløb i løbet af 12 timer med barbesøg og alkohol i festligt lag.

Han kan derimod ikke vedkende sig transaktionen på 4.889 RON, idet han på intet tidspunkt har modtaget ydelser, varer eller valuta, der beløb sig til over 8.000 DKK. Købekraften af et beløb i den størrelse er stor i Rumænien.

Det virker mistænkeligt, at stedet i Rumænien ikke samarbejdede i forbindelse med, at banken forsøgte at fremskaffe oplysninger om, hvad er var købt, og dette bør ikke komme ham til skade.

Han ved ikke præcis, hvordan pinkoden kan være afluret. Det kan enten være sket, da han hævede i lufthavnen eller ved de mindre hævninger forud for hævningen på 4.889 RON.

Det virker usandsynligt, at han pludselig selv skulle have glemt sin kode, efter at han havde brugt kortet flere gange i løbet af aftenen forinden den ikke vedkendte hævning på 4.889 RON.

Jutlander Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at transaktionen, som klageren har gjort indsigelse mod, blev foretaget ved aflæsning af chip, og der blev indtastet korrekt pinkode.

Klageren har oplyst i indsigelsesblanketten, at han havde kortet i sin besiddelse hele aftenen og natten mellem den 30. december og 31. december 2017.

Der blev ikke tastet forkert pinkode hverken forud for eller i forbindelse med den ikke vedkendte transaktion.

Det forekommer usandsynligt, at pinkoden, som anført af klageren, eventuelt skulle være afluret i lufthavnen, hvor klageren brugte sit kort mere end tolv timer forud for den ikke vedkendte transaktion.

Klageren har i forbindelse med sagen givet divergerende oplysninger om sagsforløbet, herunder om hvilke beløb, som han ikke kan vedkende sig, hvorfor det er tvivlsomt, hvad der egentlig er sket.

Klageren har endvidere telefonisk oplyst over for banken, at han den pågældende aften havde indtaget en del alkohol, og at han derfor ikke kunne huske særlig meget af hændelsesforløbet. Dette er medvirkende til at så tvivl om det faktiske hændelsesforløb.

Manglende samarbejdsvillighed fra en rumænsk bar, som klageren i øvrigt selv har valgt, kan ikke komme banken til skade.

Ankenævnets bemærkninger

Under et ophold i Bukarest i Rumænien besøgte klageren blandt andet en bar, F2, hvor der først blev foretaget to transaktioner med klagerens Visa/dankort på henholdsvis 179 RON kl. 00:42 og 120 RON kl. 00:55, og efterfølgende den ikke vedkendte transaktion på 4.889 RON kl. 01:13 efterfulgt af nogle forsøg på hævninger, som blev afvist som følge af for mange forkerte pinforsøg.

Klageren har oplyst, at han opbevarede kortet i sin overfrakke i inderlommen, og at han lagde jakken fra sig flere gange i løbet af aftenen, således at kortet måske kunne være stjålet fra jakken og lagt tilbage efterfølgende.

Ankenævnet lægger som anført af banken til grund, at den ikke vedkendte transaktion blev gennemført ved aflæsning af chippen på klagerens Visa/dankort og ved indtastning af korrekt pinkode. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at kortet stadig er i klagerens besiddelse.

Af den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1 (nu lov om betalinger § 98) følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59 (nu lov om betalinger § 93)

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionen er foretaget af klageren selv eller med hans samtykke.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.