Spørgsmål om afvikling af engagement efter klagerens skilsmisse, forældelse af renter.

Sagsnummer:327/2003
Dato:28-04-2004
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard
Klageemne:Udlån - hæftelse
Forældelse - udlån
Ledetekst:Spørgsmål om afvikling af engagement efter klagerens skilsmisse, forældelse af renter.
Indklagede:Sparbank Vest
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens hæftelse for et engagement med indklagede i forbindelse med klagerens skilsmisse.

Sagens omstændigheder

Medio 1986 blev klageren og dennes daværende ægtefælle H kunder hos indklagede. Indklagede bevilgede bl.a. et lån på 100.000 kr. (lån -461) samt et lån på 200.000 kr. (lån -488). For sidstnævnte lån kautionerede klagerens forældre og H's forældre. Klageren og H var debitorer på begge lån.

I december 1987 blev kautionslånet forhøjet med 30.000 kr. til 223.528,72 kr. Kautionisterne tiltrådte forhøjelsen.

I november 1989 bevilgede indklagede klageren og H en kassekredit på 35.000 kr. Klagerens forældre afgav kautionserklæring for kreditten. Kredittens maksimum blev den 26. februar 1993 forhøjet til 39.400 kr. Klagerens forældre afgav kautionserklæring i denne forbindelse.

I marts 1993 blev klageren og H separeret. I september 1993 accepterede indklagede, at H og dennes forældre blev frigjort for hæftelsen for lån -488 mod indbetaling af halvdelen af lånets gæld. H skulle forblive debitor for lån -461 samt kassekreditten.

Den 17. oktober 1994 modtog indklagede 102.000 kr. fra H's forældre, hvorefter H og dennes forældre var frigjort for hæftelsen for lån -488. Restgælden var herefter ca. 108.000 kr.

I forbindelse med frigørelsen af H og dennes forældre for hæftelsen for lån -488 stillede indklagede krav om yderligere sikkerhedsstillelse. Klagerens forældre håndpantsatte herefter et ejerpantebrev på 133.000 kr. med pant i deres ejendom til sikkerhed for lån -488. Ejerpantebrevet erstattede forældrenes kautionsforpligtelse.

Omkring samme tidspunkt indgik indklagede aftale med klageren om afvikling af engagementet ved betaling af 1.000 kr. månedligt, idet engagementet samtidig blev rentenulstillet.

Af skrivelse af 9. februar 1995 fra indklagede til klagerens advokat fremgår:

"Allerførst kan vi meddele Dem at vi accepterer at [klageren] betaler kr. 1.000,- mdl. til skattevæsenet og kr. 1.000,- til [indklagede] månedligt. Første betaling mener vi bør falde d. 1/3 1995.

Med hensyn til fordeling af beløbet til [indklagede] har det hele tiden været en klar forudsætning for vor accept af ejerpantebrev til sikkerhed for et stående, rentefrit lån, at [klageren] først skulle betale sin halvdel af gælden (ca. kr. 55.000,-) til [indklagede] før der betales på den sikrede gæld. Dette punkt fastholder [indklagede]."

Af en skrivelse af 16. januar 1997 fra indklagede til klagerens advokat fremgår:

"Under henvisning til Deres skrivelse af d. 13. januar d.å., kan vi bemærke at banken p.t. beregner rente 17,5% p.a. på den kredit som [klageren] nedbringer med kr. 1.000,- pr. md. Saldoen på den pågældende kredit er d.d. -kr. 12.706,42, og kunden er rykket d. 9/1 d.å. for indbetaling af manglende beløb kr. 1.000,00. … Det skal her bemærkes at beløb på kr. 1.000,- er indbetalt første gang d. 3/5 1995. Der beregnes ikke løbende rente på det resterende engagement, men banken forbeholder sig ret hertil."

I november måned 1998 anmodede klageren og dennes nye ægtefælle Æ om afholdelse af et møde til drøftelse af engagementet. Mødet fandt sted den 27. november 1998. Af indklagedes referat fra mødet fremgår:

"Mødet var foranlediget af [klageren] og [Æ]. [Klageren og [Æ] redegjorde for deres status såvel økonomisk som privat. De er nu blevet gift med særeje og testamente. … [Klageren] mangler nu at betale kr. 2.500 pr. md til og med 1999 til Told/Skat tillige med ydelse på tjenestemandslån kr. 2.000,- pr. md. også til og med 1999. Hertil betales fortsat kr. 1.000,- pr. md på engagement til [indklagede], hvor renteberegningen p.t. er nulstillet. Restgælden til [indklagede] er ca. tkr. 173 + renter for ca. 4 år. …

Da [klagerens] far netop er død, og moderen er over 80 år gammel, ønskede [klageren] og [Æ] bankens accept af, at det bestående ejerpantebrev på tkr. 133 udstedt af [klagerens mor] uden forbehold kan overføres til [Æ's] ejendom. Dette gav […] bankens uforbeholdne accept på. Det aftaltes, at overflytningen først skal ske, såfremt [klagerens mor] ønsker at afhænde ejendommen."

Af kontoudskrift for kassekreditten fremgår, at klageren fra april 1994 afviklede denne ved betaling af 1.000 kr. månedligt. Afviklingen forløb uregelmæssigt frem til kredittens endelige indfrielse den 2. februar 1999. Af kontoudtog for lån -461 fremgår, at lånet fra marts 1998 blev afviklet med 1.000 kr. månedligt frem til udgangen af juli 2000. Fra marts 2002 er lånet afviklet med 200 kr. månedligt, der ifølge oplysning fra indklagede indbetales af H. Af kontoudskrift for lån -488 fra 31. marts 2000 fremgår, at restgælden pr. 7. september 2000 var 105.477,51 kr. Lånet er herefter afviklet med 1.000 kr. månedligt (gennemsnitligt).

I sommeren 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede med forespørgsel, om indklagede ville tillade, at ejerpantebrevet i hans mors ejendom rykkede i forbindelse med optagelse af et kreditforeningslån. Ved skrivelse af 23. juli 2003 besvarede indklagede henvendelsen og anførte, at man var indstillet på at påføre ejerpantebrevet rykningspåtegning. Af skrivelsen fremgår i øvrigt:

"Rykningen er betinget af, at De genoptager betalingen af renter på bankens tilgodehavende, idet rentetilskrivningen har været stoppet. [Indklagede] har forbeholdt sig retten til at kræve renterne.

De bedes ved Deres underskrift på dette brev bekræfte at De er indstillet på at betale forrentning på Deres tilgodehavende til banken, ligesom De bedes meddele …"

Klageren undlod at underskrive skrivelsen.

Af indklagedes skrivelse af 20. august 2003 til klageren fremgår:

"Under henvisning til vort møde her i banken i sidste uge, har jeg nu foretaget en beregning af bankens rentetilgodehavende på Deres engagement.

Beregningerne tager udgangspunkt i saldi pr. 31.12.1994, hvor banken nulstillede den almindelige renteberegning. Rentesatserne var dengang hhv. 11% og 15,5%, samt en forhøjet overtrækssats på ca. 20% på lønkontoen. Renten ifm. beregningen er dog sat til 8% p.a. uden renters rente og som et gennemsnit af saldiene pr. årets udgang fra år til år.

Herved når jeg frem til et samlet rentebeløb på kr. 114.500,00.

Jeg vil foreslå, at De forhøjer den nuværende månedlige betaling fra kr. 1.000,00 til kr. 2.000,00. …

Jeg kan ligeledes meddele bankens accept af, at ejerpantebrevet på kr. 133.000,00 erstattes af selvskyldnerkaution afgivet af [Æ] for det tilsvarende beløb på restengagementets til enhver tid værende restgæld. Dette forudsat indlevering af tilfredsstillende oplysninger omkring [Æ's] ejendom/friværdi heri samt årsopgørelse for 2002 fra …"

Den foreslåede ombytning af klagerens mors ejerpantebrev med sikkerhed fra Æ blev ikke gennemført.

Under sagen er fremlagt kontooversigter ultimo året for perioden 1996-2003. Heraf fremgår, at restgælden pr. 31. december 2003 var 43.042,04 kr. og 68.477,51 kr. for lån -461, henholdsvis lån -488. På oversigten for 2003 er - i modsætning til de øvrige oversigter - anført.:

"NB! Der tages forbehold for forfaldne ikke betalte renter på det samlede engagement tilbage fra udgangen af 1994."

Parternes påstande.

Klageren har den 8. september 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Klageren har anført, at han ønsker at opnå:

"-

Jeg vil opnå at lånet [-461] er min ekskones anliggende.

-

at rentetilskrivningen på [-488] kan startes pr. september 2003 med de 8 % på beløbet kr. 68.447,- og at rentetilskrivningen slettes som anvist af [indklagede] (114.500) da jeg har overholdt mine afdrag.

-

Pantet på de 133.000 slettes, da den også dækker over min ekskones gæld, og min nuværende hustrus ejendom skal ikke dække begges lån."

Indklagede har under sagens forberedelse anerkendt, at ejerpantebrevet alene ligger til sikkerhed for lån -488. Indklagede har i øvrigt ved svarskrift modtaget i Ankenævnet den 28. oktober 2003 nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at rentetilskrivningen som et led i aftalen med indklagede efter skilsmissen blev stoppet.

I 1999 foretog indklagede renteindberetning af et beløb på 16.982 kr. vedrørende de to lån. Han protesterede herimod, og ved hans revisors medvirken blev indberetningen ændret.

I forbindelse med hans forespørgsel i sommeren 2003, om hvorvidt indklagede ville lade ejerpantebrevet rykke for en omprioritering af hans mors ejendom, stillede indklagede krav om rentebetaling af engagement, selv om indklagede i november 1998 havde givet tilsagn om, at ejerpantebrevet på 133.000 kr. kunne overføres til Æ's ejendom.

Han bestrider, at renteberegningen, der blev sat i stå i forbindelse med ændringerne ved skilsmissen, kan genoptages for perioden forud for september 2003. Det stemmer endvidere med, at indklagede ved skrivelsen af 20. august 2003 stillede forslag om en forrentning. De fremsendte årsopgørelser fra indklagede, hvoraf der ikke fremgår forrentning, stemmer overens med hans opfattelse af spørgsmålet om forrentning.

Han har de seneste 10 år afviklet sine forpligtelser til indklagede stabilt. Indklagede bør derfor frigive ejerpantebrevet. Han er statsansat tjenestemand og har været fast ansat ved staten siden 1974. Æ er ligeledes ansat som tjenestemand.

Indklagede har anført, at man under hele forløbet har overholdt aftalerne indgået med klageren. Man har ikke stillet urealistiske krav til klageren.

Indklagede har ikke givet tilsagn om, at klageren kunne fritages for dele af det samlede engagement, hvorfor klageren fortsat hæfter for begge lån og dette uanset, at klageren har afviklet en større del af gælden end H.

For så vidt angår forrentningen har indklagede under hele forløbet fastholdt sit rentekrav, hvorfor indklagede ikke skal tåle en nedsættelse heraf. Klagerens indbetalinger på engagementet fra primo 1995 har bestået udelukkende af afdrag. Der har ikke været tale om betaling af renter.

I 1999 skete der en fejlagtig renteberegning på det fulde engagement trods rentenulstillingen. Dette skyldtes skift af edb-programmer hos indklagede. Fejlen blev straks korrigeret ved klagerens revisors henvendelse.

I august måned 2003 blev der indgået endelig aftale omkring den videre afvikling af klagerens gæld samt renter. Aftalen blev indgået med klagerens accept, hvorfor man stiller sig uforstående over for, at klageren efterfølgende indgav klage til Ankenævnet. Indklagedes renteberegning fra august 2003 med et samlet rentebeløb på 114.500 kr. er foretaget med en gennemsnits rentesats på 8 % p.a. og på baggrund af årets ultimosaldi på klagerens konti. Rentesatsen er fastsat på baggrund af, at indklagede p.t. har en udlånsrentesats på dækkede lån på ca. 7-8 % og på blancolån på ca. 13-15 % p.a.

Man har løbende gjort klageren opmærksom på det udestående rentekrav, hvorfor der ikke er sket forældelse af renter, siden engagementet blev rentenulstillet. Dette er sket ved flere skrivelser samt ved møder afholdt med klageren.

Indklagede kan ikke pålægges frigivelse af ejerpantebrevet pantsat af klagerens mor. Man har accepteret, at pantet kan overføres til Æ's ejendom.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens krav om at være frigjort for lån -461, således at H alene er debitor på dette, kan ikke tages til følge, idet lånet blev bevilget klageren og H som solidarisk hæftende debitorer. Indklagede har ikke givet tilsagn om, at klageren ikke hæfter for lånet.

Med hensyn til forrentningen af lån -488, på hvilket rentetilskrivningen har været standset fra omkring 1995, bemærkes, at indbetalinger på lånet ifølge indklagedes oplysning udelukkende er afskrevet som afdrag og ikke som renter. Mod klagerens benægtelse findes det ikke godtgjort, at klageren har påtaget sig at hæfte for lånets renter fuldt ud, siden rentetilskrivningen blev standset, og indklagede har derfor ikke et særligt retsgrundlag for sådanne renter. Indklagedes nedlæggelse af påstand for Ankenævnet tillægges fristafbrydende virkning i relation til indklagedes krav vedrørende renter. Fristafbrydelsen er betinget af, at indklagede uden unødigt ophold forfølger sagen til opnåelse af forlig eller dom m.v., jf. herved Ankenævnets kendelse af 30. november 1998 i sag 169/1998. Renter, der vedrører tidsrummet før den 28. oktober 1998, er således forældede.

Klagerens krav om, at lånet ikke er rentebærende forud for september 2003, kan ikke tages til følge, da indklagede ikke har givet afkald på renter, men alene - i overensstemmelse med Finanstilsynets bestemmelser - sat den automatiske renteberegning i stå.

For så vidt angår ejerpantebrevet på 133.000 kr., som klagerens mor har stillet til sikkerhed for klagerens forpligtelser i henhold til lån -488, bemærkes, at Ankenævnet ikke finder noget grundlag for at pålægge indklagede at frigive ejerpantebrevet. Herved bemærkes, at indklagede har givet tilsagn om, at ejerpantebrevet, der alene ligger til sikkerhed for lån -488, kan erstattes af et tilsvarende ejerpantebrev i klagerens nuværende ægtefælles ejendom.

Som følge af det anførte

Indklagede skal anerkende, at lån -488 alene er rentebærende af lånets saldo den 28. oktober 1998.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.