Spørgsmål om ansvar for hævninger, som klageren ikke kan vedkende sig.

Sagsnummer:262/2001
Dato:28-12-2001
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar for hævninger, som klageren ikke kan vedkende sig.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren hæfter for 14 VisaDankort-transaktioner på i alt 20.800 kr. debiteret klagerens konto hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Den 29. februar 2000 blev der udstedt et VisaDankort (nr. -270) til klageren i tilknytning til dennes konto i indklagedes Øregaard afdeling.

Den 6. september 2000 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede og meddelte, at der var en række VisaDankort-hævninger på hans konto, som han ikke kunne vedkende sig. Indklagede spærrede kortet og bestilte et nyt VisaDankort (-580) til klageren.

Klageren indleverede en liste over de hævninger, som han ikke kunne vedkende sig. Det drejede sig om 19 posteringer på i alt 22.800 kr.

Ved en fejl blev det gamle VisaDankort (-270) på ny spærret og et nyt VisaDankort (-208) bestilt.

De nye bestilte kort (-580 og -208) blev udstedt henholdsvis den 13. og 22. september 2000.

Den 3. oktober 2000 korrigerede klageren listen således, at de hævninger, som han ikke kunne vedkende sig, begrænsede sig til 14 hævninger på i alt 20.800 kr. i perioden 22. maj - 3. september 2000. Samtidig underskrev klageren en tro- og love-erklæring om, at hverken han eller andre med hans accept havde brugt kortet til de pågældende transaktioner.

Hævningerne, som klageren ikke kunne vedkende sig, var i størrelsesordenen 500 -2.000 kr. De var alle foretaget i kontantautomater tilknyttet pengeinstitutter i klagerens lokalområde.

Den 13. oktober 2000 fremsendte indklagede en meddelelse til klageren om, at VisaDankort (-270) var spærret den 12. oktober 2000 kl. 17.04. Ifølge indklagede har PBS den 12. oktober 2000 kl. 17.04 registreret, at kortet (-270) på ny blev forsøgt spærret af en af indklagedes medarbejdere. Kortet blev genåbnet af den pågældende medarbejder kl. 17.07, men spærret igen af samme medarbejder kl 17.08. Medarbejderen erindrer ikke nu de nærmere omstændigheder. Ved spærring af kort udskrives der automatisk en meddelelse, hvilket er baggrunden for skrivelsen til klageren af 13. oktober 2000.

På baggrund af en undersøgelse afslog indklagede ved skrivelse af 3. maj 2001 at tilbageføre hævningerne.

Af indklagedes regler for dankort og visa/dankort fremgår bl.a.:

"2.5. Kontoudskrift og kontrol

………

Du skal kontrollere din kontoudskrift omhyggeligt. Du bør kontrollere, at der ikke forekommer transaktioner, som du ikke mener at have foretaget, eller transaktioner som ikke stemmer overens med dine kvitteringer. Fjernsalgstransaktioner bør kontrolleres med særlig omhu.

Hvis der forekommer transaktioner, som du ikke mener at have foretaget, eller der ikke er overensstemmelse mellem din kvittering og de oplysninger, der er noteret på kontoudskriften, skal du henvende dig til [indklagede] snarest muligt.

………

2.8. Din pligt til at få kortet spærret

Du skal kontakte [indklagede] snarest muligt, hvis:

-

du mister kortet, eller

-

en anden får kendskab til din pinkode, eller

-

du får mistanke om, at kortet er blevet kopieret, eller

-

du på anden måde får mistanke om, at kortet kan blive misbrugt."

Parternes påstande.

Den 13. juli 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 20.800 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hævningerne er sket på mystisk vis, idet han gennem hele forløbet har haft VisaDankortet i sin besiddelse. Han opbevarer kortet i sin tegnebog, og PIN-koden er ikke nedskrevet noget sted. Ingen andre bruger kortet, og kun hans ægtefælle har haft kendskab til koden.

Han har haft fuld tillid til kortsystemet og undersøgte derfor ikke kontoudtogene nøje.

Han fik mistanke om misbrug, da der forekom nogle hævninger på mere end 1.000 kr., idet han kun meget sjældent hæver beløb af denne størrelse.

På grund af mistanken om misbrug blev han tilsluttet indklagedes pc-bank, hvorigennem han bl.a. kunne konstatere, at der den 3. september 2000 var foretaget en hævning kl. 12.52, på hvilket tidspunkt han med sikkerhed vidste, at der ikke var foretaget en hævning med hans kort.

Selv om der efter spærringen af det gamle VisaDankort (-270) kun blev bestilt et nyt kort, modtog han inden for samme uge to VisaDankort med hver sin PIN-kode. Begge kort kunne bruges til hans konto. Indklagedes medarbejder meddelte, at dette ikke kunne lade sig gøre, men måtte efterfølgende indrømme, at det rent faktisk var sket.

Dette hændelsesforløb styrker hans mistanke om, at hævningerne på i alt 20.800 kr. skyldes fejl hos indklagede.

Indklagede har anført, at de ikke vedkendte posteringer er gennemført med det rigtige korts magnetstribe samt tilhørende PIN-kode. PIN-koden har ikke på noget tidspunkt været indtastet forkert. Kortet har ikke været forsøgt brugt efter spærringstidspunktet.

PBS har ikke oplevet systemmæssige fejl, som kan henføres til de ikke anerkendte transaktioner. Transaktionerne er således korrekt registreret og bogført.

Klagerens VisaDankort har ikke været bortkommet. Sagen har været efterforsket af politiet, som ikke kunne afklare, hvorvidt der har været tale om misbrug.

På flere af dagene, hvor der er foretaget posteringer, som klageren ikke vedkender sig, har han benyttet kortet inden for timer før og efter de ikke vedkendte transaktioner. Kortet er på disse dage benyttet i samme område, hvor klageren selv opholdt sig.

Der har ikke været udstedt to kort til klagerens konto i den periode, hvor de omtvistede hævninger fandt sted.

I perioden 22. maj - 3. september 2000 modtog klageren 10 breve med kontoudskrifter for kontoen. I forbindelse med hævninger i pengeautomater har klageren haft mulighed for at få en kvittering, hvoraf de seneste fem posteringer fremgår. Klageren har udvist passivitet ved at undlade at reagere tidligere end sket.

Klageren har handlet i strid med kortholderreglerne, idet han vidste, at mindst én anden person havde kendskab til PIN-koden, hvorfor han allerede af denne grund burde have spærret kortet tidligere end sket.

Der blev ved en fejl udstedt to nye VisaDankort til klageren, idet to medarbejdere i afdelingen, som begge var involveret i sagsforløbet, hver for sig bestilte et nyt. Udstedelsen af det ekstra kort og den fornyede spærring skyldes menneskelige fejl og ikke fejl i indklagedes IT-system. Fejlene er uden betydning for de omtvistede hævninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må anses for uafklaret, om de omhandlede hævninger er foretaget af klageren selv eller med dennes samtykke eller om de skyldes tekniske fejl eller misbrug.

Ankenævnet finder derfor, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse af en karakter, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.