Udlån, stiftelse.

Sagsnummer:301/1993
Dato:12-11-1993
Ankenævn:Niels Waage, Søren Geckler, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Udlån, stiftelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I september 1986 ydede indklagedes Roskilde afdeling klageren et boliglån på 64.000 kr. Klagerens daværende samlevers søster var på det tidspunkt ansat i indklagedes Roskilde afdeling.

På samme tidspunkt aftaltes det mellem klageren og afdelingen, at hans fremtidige lønudbetaling skulle indgå på samleverens lønkonto, hvorfra der månedligt overførtes beløb til parrets budgetkonto, hvorfra udgifter vedrørende klagerens faste ejendom, billån m.v. betaltes.

I foråret 1989 blev engagementet overflyttet til indklagedes Brøndby afdeling.

I forbindelse med samleverens arbejdsløshed i foråret 1990 opstod et underskud på parrets budgetkonto, hvis saldo den 29. juni 1990 var 14.749,93 kr. (negativ).

Den 8. august 1990 forhøjedes klagerens lån med 26.000 kr. Forhøjelsen skete på baggrund af et lånetilbud af 7. august 1990 stilet til klageren, hvoraf fremgik, at klagerens lån forhøjedes med de 26.000 kr. til 78.788,85 kr. Af tilbuddet fremgik, at:

"Hvis tilbuddet ikke er benyttet inden 14 dage, er det bortfaldet."

I forbindelse med lånets forhøjelse er der ikke udarbejdet gældsbrev, ligesom klageren ikke skriftligt har tiltrådt forhøjelsen. Det fremgår, at lånets provenu blev indsat på budgetkontoen og anvendtes til indfrielse af samleverens lån med en restgæld på 6.163,04 kr. i indklagedes Brøndby afdeling samt inddækning af et overtræk på 12.418,53 kr. på budgetkontoen.

Klageren bestrider at have fået kendskab til lånets forhøjelse førend i 1992.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte restgælden på hans lån med 26.000 kr. med tillæg af renter fra 8. august 1990.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ikke har deltaget i møder hos indklagede om etableringen af låneforhøjelsen på 26.000 kr. Det er rigtigt, at der opstod et overtræk på budgetkontoen, men dette er klageren uforstående overfor, og det må tilskrives hans tidligere samlever. Klageren finder, at indklagede har været ubeføjet til at forhøje lånet uden hans tiltræden. Han har ikke modtaget kontoudskrifter eller lignende for lånet eller budgetkontoen.

Indklagede har anført, at låneforhøjelsen er gyldigt stiftet. Låneforhøjelsen er accepteret af klageren ved møder og ved provenuets indsættelse på budgetkontoen og dets efterfølgende anvendelse. Hertil kommer, at klageren fra årlige kontoudskrifter for lånet samt kontoudskrifter vedrørende budgetkontoen og årsopgørelser er blevet bekendt med lånet. Klageren har udvist passivitet og derved fortabt muligheden for at rejse indsigelser mod lånets etablering.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har anført, at klageren har været bekendt med lånets etablering, dels ved møder, dels gennem senere modtagelse af udskrifter m.v. Dette er bestridt af klageren. En stillingtagen hertil findes at ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.