Krav om erstatning for tab på investering i D.A.R.T. Limited.

Sagsnummer:299/2010
Dato:06-05-2011
Ankenævn:Kari Sørensen, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Niels Bolt Jørgensen, Søren Geckler.
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Krav om erstatning for tab på investering i D.A.R.T. Limited.
Indklagede:Handelsbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab ved en investering i D.A.R.T. Limited via Lokalbanken i Nordsjælland, nu Handelsbanken.

Sagens omstændigheder.

I 2006 var klageren kunde i Lokalbanken, nu Handelsbanken, hvor han ifølge det oplyste har et pensionsdepot og et frit depot.

Efter rådgivning fra banken investerede klageren den 25. august 2006 i D.A.R.T. Limited (Diversified Absolute Return Trackrecords), som er et udenlandsk selskab, der investerer i hedgefonde.

Klageren købte 125 stk. D.A.R.T. til kurs 103,82 EUR, svarende til en kursværdi i DKK på 96.836,81 kr. ved valutakurs EUR/DKK 746,190.

Den 15. marts 2008 underskrev klageren en investeringsprofil udarbejdet i banken, hvoraf det fremgår, at klagerens risikovillighed var høj.

Klageren indgav i efteråret 2009 en klage til banken over investeringen i D.A.R.T. Limited.

Ved brev af 26. november 2009 til klageren tilbød banken, at tilbagekøbe aktierne til kurs 52,4457 EUR.

Banken har under sagen fremlagt prospektet for D.A.R.T.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. maj 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal tilbagekøbe aktierne til samme kurs, som han købte dem for.

Handelsbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han i forbindelse med et kreditforeningslån til renovering af hans sommerhus ønskede at anbringe pengene midlertidigt til en lidt højere rente, da han tidligst skulle bruge pengene efter et år.

Banken anbefalede nogle hedgepapirer kaldet D.A.R.T., da de skulle være meget sikre. Han kendte ikke produktet, men hans bankrådgiver fortalte, at papirerne var skruet således sammen, at de ville beholde deres værdi, hvad enten markedet gik op eller ned.

Han kender intet til hedgepapirer, og fik ikke at vide, at det var aktier. Han fik den opfattelse, at det var en form for obligationer, men har senere erfaret, at mange sagkyndige, herunder kendte finanshuse, anser hedgepapirer for at være meget risikofyldte.

Han købte for ca. 100.000 kr. til ca. kurs 100. Kursen er nu omkring 50, og han kan ikke sælge papirerne.

Banken har tilbudt at købe papirerne tilbage til den aktuelle kurs, men det er han ikke tilfreds med, da han i forbindelse med investeringen udtrykkeligt understregede, at det var penge til hans byggeri og ikke penge, der skulle spekuleres for.

Det omhandlede beløb blev trukket fra en konto, hvorpå låneprovenuet fra realkreditlånet i hans sommerhus på 440.000 kr. stod.

Bankens medarbejder kan ikke have været i tvivl om, at der ikke skulle spekuleres for disse penge, da han vidste, at de skulle bruges til renovering af sommerhuset.

Han har været kunde i banken i mange år, og banken ved, at han aldrig kunne finde på at spekulere for lånte penge.

Investeringen af de lånte midler har således ingen sammenhæng med hans risikovillighed i pensionsordningen.

Banken har mod bedre vidende anbefalet ham at investere i et helt forkert produkt, hvilket har medført, at han ikke kunne få udbetalt pengene, da han skulle bruge dem til renoveringen af sommerhuset.

Handelsbanken har anført, at klageren i forbindelse med Mifid-reglernes indførelse fik udarbejdet en investeringsprofil. Det fremgår heraf, at klageren havde en høj risikovillighed. Dette svarer i øvrigt til det indtryk, man havde af klageren i 2006, da investeringen i D.A.R.T. aktierne blev foretaget.

Risikoprofilen er personlig og er den samme for såvel pensionsmidler som for frie midler.

Det fremgår ikke af bankens notater, at klageren ønskede en mindre risiko ved investeringen i august 2006 end på sine øvrige investeringer.

Bankens rådgivere har på investeringstidspunktet generelt orienteret kunder om, at D.A.R.T. Limited er et aktieselskab. Det fremgår ligeledes af notaen under teksten "aktienota", af årsudskrifter, af specifikationen på depotoversigter, af prospektet for D.A.R.T. Limited samt af betegnelsen "Limited", at klageren har investeret i en aktie.

D.A.R.T. Limited er i modsætning til hedgeselskaber en "funds in fund", der har investeret i en række andre selskaber (fonde) for at sikre en spredning af investorernes risiko.

I forbindelse med de økonomiske vanskeligheder, der ramte de finansielle markeder i løbet af 2008, indtraf der imidlertid en række økonomiske forandringer, der ikke kunne forudses ved opstarten af D.A.R.T. Limited, hvoraf den væsentligste var, at de selskaber (fonde), der var investeret i, mistede deres hidtidige omsættelighed, da de trådte i solvent likvidation. Endvidere lukkede selskabets bankforbindelse, og endelig blev det opgivet at opretholde børsnoteringen.

Banken er ikke skyld i det skete kursfald, og har ikke overfor klageren anført, at der ikke kunne forekomme kursfald på denne aktie.

Klageren har en god indsigt i risikoen ved aktieinvesteringer, der er blevet foretaget over en årrække, og risikoen ved investering i D.A.R.T. Limited var ikke atypisk i forhold til andre aktieinvesteringer.

For at afbøde virkningen af den opståede uomsættelighed i aktien, har banken valgt at tilbyde at tilbagekøbe aktien til kurs indre værdi.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Banken har i november 2009 tilbudt at tilbagekøbe klagerens 125 stk. D.A.R.T. Limited til kurs 52,4457 (EUR) i alt værdi 48.783,02 kr., svarende til papirernes indre værdi den 26. november 2009, hvor tilbuddet blev fremsat. Banken har herved henvist til D.A.R.T.-papirernes manglende likviditet.

På baggrund af parternes modstridende opfattelse af rådgivningsforløbet forud for klagerens køb af D.A.R.T.-papirerne den 25. august 2006, finder Ankenævnet, at en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt banken som følge af mangelfuld rådgivning måtte være forpligtet til at tilbagekøbe D.A.R.T.-papirerne til anskaffelseskursen på 103,82 EUR, ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.