Krav om erstatning for tab ved investering i spansk virksomhedsobligation. Indsigelse om mangelfuld rådgivning.

Sagsnummer:83/2017
Dato:11-09-2017
Ankenævn:Eva Hammerum, Anita Nedergaard, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Krav om erstatning for tab ved investering i spansk virksomhedsobligation. Indsigelse om mangelfuld rådgivning.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for tab på investering i en spansk erhvervsobligation begrundet i mangelfuld rådgivning.

Sagens omstændigheder

Klagerens ægtefælle, M, ejer et anpartsselskab. Klageren er direktør i selskabet. I 2010 blev selskabet kunde i Jyske Bank.

I 2011 blev klageren, der er født i 1954, kunde i banken, hvor hun fik en konto og et depot. Klageren investerede cirka 1,4 mio. kr. i obligationer, som blev indløst den 1. april 2015.

Ved fondsafregninger af 9. og 10. april 2015 blev midlerne geninvesteret i europæiske virksomhedsobligationer henholdsvis 4,375% Boparan Finance 15.07.2021 til en kursværdi i DKK på i alt 706.406 og 8,875% Abengoa Finance 05.02.2018 til en kursværdi i DKK på i alt 883.694. Ifølge fondsafregningen af Abengoa Finance var ordren gennemført som strakshandel med banken som modpart og ”efter reglerne om execution only, d.v.s. uden rådgivning.”

Banken har anført, at handlerne blev gennemført på baggrund af en telefonisk ordre fra M, uden at banken ydede investeringsrådgivning. Klageren har bestridt dette og har anført, at købene skete på baggrund af bankens anbefaling, og at banken rådgav pr. telefon og via mail.

Banken havde den 24. februar 2015 udsendt en generel købsanbefaling vedrørende Abengoa obligationer. Banken anførte blandt andet:

”…

Styrker og Muligheder

  • Et af verdens førende selskaber indenfor vedvarende energi og bæredygtighed.
  • Geografisk veldiversificeret.
  • Innovativ ingeniørvirksomhed og udvikler af ny teknologi.
  • Stigende eksponering mod sektorer med stabile og forudsigelige pengestrømme.
  • Meget stor andel af projekter begynder at bidrage positivt fra 2014.

Anbefaling

Abengoas obligationsudstedelser handler attraktivt i forhold til såvel markedet generelt som ratingkategorien. Det attraktive renteniveau skyldes både en høj landerisiko på Spanien og en relativt høj leverage. De spanske aktiviteter udgør omkring 25% af selskabet. Vi venter, at Abengoa vil fortsætte med at nedbringe gæld i de kommende kvartaler.

Svagheder og Trusler

  • Spansk økonomisk nedtur kan ramme efterspørgsel og kreditmarkedet.
  • Regeringers vilje og evne til at satse på alternativ energi herunder solenergi.
  • Kompleks selskabsstruktur.

Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer & Disclosure)

Analysen er baseret på informationer, som Jyske Bank finder pålidelige, men Jyske Bank påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dipositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger.

…”

I den efterfølgende periode fastholdt banken en generel anbefaling om ”Stærkt Køb” af Abengoa obligationer med udløb i 2018 svarende til klagerens. Risikoen var ”Meget Høj”.

I november 2015 gik Abengoa i betalingsstandsning.

Ved brev af 15. februar 2016 til klageren oplyste banken, at forfaldne renter på Abengoa obligationerne ikke var blevet udbetalt.

I sommeren 2016 udarbejdede banken en investeringsprofil for klageren. På baggrund af investeringsprofilen, der ikke er fremlagt under sagen, gennemførte banken den 12. juli 2016 klagerens køb af investeringsbeviser i Jyske Invest Europæiske Aktier for cirka 200.000 kr., investeringsbeviser i Nordea Invest Stabile Aktier for ligeledes cirka 200.000 kr. og investeringsbeviser i BankInvest Small Cap Aktier for cirka 100.000 kr.

Den 17. oktober 2016 blev klagerens beholdning af 8,875% Abengoa Finance 05.02.2018 solgt til en kursværdi i DKK på i alt 30.910,73. Obligationerne blev købt af M’s anpartsselskab. Overdragelsen skete af skattemæssige årsager.

Ved brev af 18. november 2016 til banken rejste klageren krav om erstatning for tabet på Abengoa obligationerne. Klageren opgjorde tabet til 854.374,98 kr., hvilket svarede til forskellen mellem købsprisen og salgsprisen på obligationerne. Hertil kom et rentetab på 8,875% for perioden fra den 5. august 2015.

Ved brev af 7. december 2016 til klageren afviste banken et eventuelt erstatningsansvar. Vedrørende bankens generelle anbefalinger på købstidspunktet anførte banken blandt andet, at den havde forventet, at Abengoa ville kunne gennemføre den ”turn around”, som selskabet havde været i gang med gennem nogle år.

Banken har fremlagt en udskrift, der viser, at der pr. den 28. marts 2017 lå værdipapirer til en værdi på i alt cirka 10 mio. kr. i M’s anpartsselskabs depot i banken.

Parternes påstande

Den 13. marts 2017 har M på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale erstatning for tabet på Abengoa obligationerne.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det var en klar forudsætning for etableringen af kundeforholdet, at der ikke blev foretaget investeringer med risiko, da hun på grund af alder ikke ville have mulighed for at genoptjene kapitalen. Afkastet fra hendes investeringer skulle anvendes til dækning af leveomkostninger.

Bankens rådgivning i forbindelse med købet af Abengoa obligationerne var vildledende og mangelfuld. Hun og M blev mange gange kontaktet af banken med råd og anbefalinger med hensyn til køb af værdipapirer, hvilket var i overensstemmelse med aftalen i forbindelse med bankskiftet.

Hverken hun eller M havde kendskab til Abengoa. Investeringen blev foretaget udelukkende på grund af kraftig anbefaling fra banken. Banken oplyste ikke på noget tidspunkt, at risikoen var meget høj. I så fald ville hun ikke have foretaget investeringen.

Banken kan ikke på samme tid hævde, at den oplyste, at risikoen ved at investere i obligationerne var høj, og at den ikke rådgav om investeringen.

Der blev ikke udarbejdet en investeringsprofil i forbindelse med investeringen, hvilket banken havde pligt til.

Ved eventuel execution only skal banken informere om, at den ikke har pligt til at vurdere hensigtsmæssigheden, og at kunden derfor ikke nyder godt af beskyttelsen i bekendtgørelse om investorbeskyttelse §§ 16 og 17, jf. § 19. Hverken hun eller M modtog nogen underretning herom.

På grundlag af de fondsafregninger, som siden 2010 er sendt til hende eller anpartsselskabet, virker det tilfældigt, hvad der er anført om rådgivning.

Købet skete ikke på M’s men på bankens foranledning, jf. bekendtgørelse om investorbeskyttelse § 19, stk. 2 og på baggrund af rådgivning via telefon og mail fra banken, som sendte købsanbefalingen. Banken har undladt at efterkomme hendes anmodninger om at fremlægge mailkorrespondancen.

Hvis hun havde været bekendt med det af banken nu anførte om, at man forventede at Abengoa kunne gennemføre en turn around, som selskabet havde været i gang med i nogle år, ville hun ikke have købt obligationerne. Det er utroligt, at banken kunne have en kraftig købsanbefaling på en obligation, der var så usikker.

Banken blev ved med at fastholde at virksomhedsobligationen ikke skulle sælges, og resultatet blev, at stort set hele kapitalen blev tabt.

Bankens købsanbefaling sammenholdt med Abengoas økonomiske problemer giver mistanke om, at banken ønskede at sælge ud af sin egen beholdning af obligationerne.

M’s anpartsselskab er denne sag uvedkommende. Selskabet er et tidligere holdingselskab, men er nu udelukkende et selskab uden drift med det formål at foretage investering af selskabets kapital.

Jyske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i denne sag.

Handlen i forbindelse med oprettelsen af engagementet og handlerne i april 2015 blev gennemført som execution only handler, jf. bekendtgørelse om investorbeskyttelse § 19, på baggrund af M’s ordrer til banken.

Klageren burde have reageret over for banken, da hun modtog fondsafregningen vedrørende Abengoa, hvoraf det fremgik, at der ikke var ydet rådgivning, hvis klageren var af den opfattelse, at banken rent faktisk havde ydet rådgivning.

I sommeren 2016 fik klageren udarbejdet en investeringsprofil, som gjorde det muligt for banken at yde investeringsrådgivning til klageren, og klageren købte i den forbindelse tre investeringsbeviser.

M’s anpartsselskab, hvor klageren er direktør, valgte at blive kunde i banken netop med henblik på investering i virksomhedsobligationer, og M modtog løbende bankens investeringsanalyser og anbefalinger på specifikke virksomhedsobligationer med henblik på eventuel investering via anpartsselskabet. Anpartsselskabet havde ifølge regnskabet for 2016 værdipapirer for i alt cirka 17 mio. kr.

Det omtvistede køb af Abengoa obligationer skete på foranledning af M, efter at han havde modtaget bankens investeringsanalyser og anbefalinger på Abengoa.

Bankens investeringsanalyser og anbefalinger er af generel karakter, og banken påtager sig ikke ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af disse. Dette fremgår af afsnittet om ansvarsfraskrivelse i bankens anbefalinger på Abengoa.

Købsanbefalingen på Abengoa beroede på en vurdering af, at det forventede risikojusterede afkast var attraktivt, men banken gjorde også opmærksom på, at risikoen var høj.

Der var ikke tale om personlige anbefalinger og dermed heller ikke om investeringsrådgivning, jf. bekendtgørelse om investorbeskyttelse § 2, stk. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Via Jyske Bank investerede klageren i april 2015 i alt cirka 1,4 mio. kr. i udenlandske virksomhedsobligationer, heraf knap 900.000 kr. i Abengoa obligationer. I oktober 2016 solgte klageren Abengoa obligationerne, hvorved hun realiserede et tab svarende til hovedparten af investeringen.

Det fremgår ved afkrydsning på bankens investeringsanalyse, at Abengoa obligationerne var et komplekst produkt. Det er uoplyst, om banken udarbejdede en hensigtsmæssighedstest.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til, om banken har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren i forbindelse med investeringen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske ved Ankenævnet, men må ske ved domstolene. Ankenævnet finder derfor, at klagen skal afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3 nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.