Erstatningskrav begrundet i mangelfuld rådgivning og manglende information om omkostninger i forbindelse med investering i Private Banking Portefølje.

Sagsnummer:158/2019
Dato:26-06-2020
Ankenævn:Henrik Waaben, George Wenning, Kristian Ingemann Petersen, Ida Moesby, Finn Borgquist.
Klageemne:Værdipapirer - formuestyring
Rådgivning - investering
-
Ledetekst:Erstatningskrav begrundet i mangelfuld rådgivning og manglende information om omkostninger i forbindelse med investering i Private Banking Portefølje.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning og manglende information om omkostninger i forbindelse med investering i Private Banking Portefølje.

Sagens omstændigheder

Den 19. december 2016 blev der afholdt et møde mellem klageren, der i forvejen var kunde i Nordea Danmark, og bankens Private Banking Afdeling, hvor formålet primært var en drøftelse af placeringsmulighederne for klagerens arv efter sin mor. Klagerens samlede formue udgjorde på daværende tidspunkt ca. 4.770.000 kr.

På baggrund af drøftelserne på mødet blev der udarbejdet en Finansiel plan af 23. december 2016 til klageren. Det fremgik heraf, at den finansielle plan blev udarbejdet med udgangspunkt i klagerens holdning til risiko, formålet med investeringerne og ønsker til fremtiden, og at den indeholdt klagerens strategi for investeringerne og dannede grundlaget for bankens anbefaling til sammensætningen af klagerens investeringer.

Af side 2 i den finansielle plan, der indeholdt et resumé af mødet den 19. december 2016, fremgik blandt andet, at klageren havde ca. 500.000 kr. stående på en fastrentekonto i et andet pengeinstitut, som skulle holdes uden for investeringsaftalen. Endvidere fremgik følgende:

”…

Du ønsker at investere via Private Banking Portefølje, så du undgår løbende at skulle involveres i investeringsændringer. Tilpasningen af porteføljen sker automatisk, når Nordea vurderer, at det er fordelagtigt at foretage ændringer i sammensætningen af dine investeringer.

På mødet gennemgik vi den lovpligtige risikomærkning – se mere på nordea.dk/risikomærkning. Vi gennemgik også årlige omkostninger i procent (ÅOP) inkl. formidlingsprovision på investeringsforeningerne, som samlet for den balancerede profil er 1,97 %, hvoraf de 0,30 % er honorar til Private Banking.

Du er desuden blevet tilbudt Central Investorinformation (CI) for de anbefalede investreringsforeningsafdelinger. Oplysningerne i dokumentet er lovpligtige og har til formål at gøre det lettere at forstå afdelingens opbygning og de risici, der er forbundet med at investere i afdelingen. Du kan også selv finde CI, ÅOP og formidlingsprovision på www.nordea.dk/privatebanking. Her har du ligeledes adgang til vores webinar og postcasts omkring de finansielle markeder og politiske begivenheder.

Du har i dag placeret godt kr. 1.400.000 kr. i et depot bestående af hhv. Jyske Bank aktier kr. 620.000, som er arv efter din mor samt kr. 800.000 kr. i virksomhedsobligationer [andele i Kapitalforeningen Investering & Tryghed]. Disse placeringer ønsker du foreløbigt at fastholde. Dette depot har du derfor særskilt uden for vores investeringsaftale. …”

Side 5 i den finansielle plan indeholdt klagerens investeringsprofil, hvoraf følgende fremgik:

 ”Profil

Balanceret

Beskrivelse af investeringsprofil

Der stræbes efter et højere forventet afkast af investeringen. Der accepteres derfor udsving i værdien af investeringen i kortere perioder for at øge muligheden for et højere afkast over tid.

Formålet med investeringen

Formålet er primært at bruge af midlerne på længere sigt.

Accepteret risiko

Målet er at øge formuen. Der accepteres en vis risiko for tab for at opnå et højere afkast over tid.

Årlige afkastforventning

Det langsigtede afkast forventes at være meget højere end en fastrentekonto med en binding på min. 1 år.

En større del af de investerede midler skal bruges indenfor de kommende 6 år ?

Nej”

Klageren ønskede herefter at investere en del af sine midler via Private Banking Portefølje, hvor hun gav banken fuldmagt til at forvalte midlerne i henhold til aftale herom mellem parterne. Klageren besluttede at investere 1.475.000 kr. i Private Banking Portefølje, Balanceret, og 800.000 kr. i Private Banking Portefølje, Vækst.

I Private Banking Portefølje, Balanceret, blev midlerne placeret til middel risiko, og blev som udgangspunkt placeret med 50 % i aktiebaserede investeringsforeninger og 50 % i obligationsbaserede investeringsforeninger.

I Private Banking Portefølje, Vækst, blev midlerne placeret til en højere risiko, og blev som udgangspunkt placeret med 70 % i aktiebaserede investeringsforeninger og 30 % i obligationsbaserede investeringsforeninger.

Klageren modtog Aftale om investeringsrådgivning og Aftale om Private Banking Portefølje henholdsvis den 21. december og den 22. december 2016. Heraf fremgik, at klageren indtil den 1. juli 2017 betalte en årlig omkostningsprocent (ÅOP) i de investeringsforeninger, der indgik i porteføljeplejeaftalen, og at klageren kunne finde ÅOP på hjemmesiden for de enkelte investeringsforeninger. Hun underskrev dokumenterne elektronisk den 18. januar 2017, og midlerne blev investeret den 25. januar 2017.

I anledning af at banken som følge af MiFID II lovgivning ændrede omkostningsstrukturen i Private Banking Portefølje pr. 1. juli 2017, blev der udfærdiget nye aftaledokumenter, som klageren underskrev elektronisk den 29. maj 2017. Heraf fremgik, at klageren betalte et honorar til banken for investeringsrådgivning på 0,30 % plus moms, samt at klageren betalte et honorar til banken for diskretionær porteføljepleje 0,24 % plus moms. Herudover betalte klageren en årlig omkostningsprocent (ÅOP) i de investeringsforeninger, der indgik i porteføljeplejeaftalen. Klageren kunne finde ÅOP på hjemmesiden for de enkelte investeringsforeninger.  

Banken sendte løbende kvartalsvise rapporter til klageren med blandt andet porteføljeoverblik, afkastrapportering, beholdningsoversigt og transaktionsliste.

Den 16. januar 2018 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken, hvor formålet var en årlig status på klagerens investeringer. Efter mødet udarbejdede banken en ”Finansiel plan med investeringsforslag” af 26. januar 2018 til klageren, der var en opdateret plan for klagerens investeringer og finansielle situation. Følgende fremgik blandt andet af side tre i den finansielle plan:

”…

Ud over de investerede midler her i Private Banking har du ca. 800.000 kr. investeret i Investering & Tryghed og du har ydermere ca. 400.000 kr. stående på en højrentekonto i [anden bank] – som dog udløber omring april måned i år. Hertil kommer en stor post Jyske Bank aktier som du har arvet fra din mor – værdien ligger omkring 640.000 kr.

… Størstedelen af dine investeringer er placeret ud fra en balanceret fordeling. Samlet set ligger dine nuværende investeringer med en 60/40 fordeling mellem aktier og obligationer/kontanter. Vi drøftede afkastet for år 2017 som lå på 132.000 kr., hvilket svarer til et afkast på ca. 6 % - du gav udtryk for at være godt tilfreds med afkastet og du valgte derfor at fastholde den nuværende placering. …”

Den 24. august 2018 blev der afholdt endnu et møde mellem klageren og banken, hvor formålet var en status på klagerens investeringer og formue. Efter mødet udarbejdede banken en Finansiel plan af 27. august 2018 til klageren.

I forlængelse af drøftelserne på møderne den 16. januar 2018 og mødet den 24. august 2018 besluttede klageren at investere yderligere ca. 1.265.000 kr. i Private Banking Portefølje, Balanceret, ved at sælge sine andele i Kapitalforeningen Investering & Tryghed for ca. 800.000 kr. og flytte det kontante indestående på ca. 465.000 kr., som hun havde i et andet pengeinstitut.

Af side tre i den finansielle plan af 27. august 2018 fremgik følgende:

”Vi drøftede din risikovillighed, tidshorisont for investeringen samt din holdning til investering, og fandt frem til at din investeringsprofil er ”Balanceret”.

Investeringsprofilen er karakteriseret ved, at der ønskes et noget højere forventet afkast af investeringen. Derfor accepteres udsving i værdien af investeringen i kortere perioder, så der kan ske en relativt stabil forøgelse af formuen over tid. Dette er gennemgået i forhold til og tilpasset din evne til at bære tab.”

Endvidere fremgik det af side tre i den finansielle plan af 27. august 2018, at klagerens valgte tidsperiode for investeringerne i Private Banking Portefølje var 6-10 år. Af side fire i den finansielle plan fremgik blandt andet:

”…

I forlængelse af mødet aftalte vi at flytte midlerne fra Investering & Tryghed pga. begrænset afkast set i forhold til omkostninger. Samtidig samler vi midlerne fra [andet pengeinstitut] – fremadrettet placeres alle midlerne i Private Banking Portefølje Balanceret.

Du investerer i dag hovedparten af din formue i det vi kalder en balanceret strategi, hvilket svarer til en 50/50 fordeling mellem aktier og obligationer. Du har det rigtig fint med den fordeling, og den valgte du at fastholde. Ligesom du valgte at fastholde din nuværende placering af ca. 860.000 kr. i vækststrategi jf. ovenfor.

Vi drøftede afkastet for år 2017 som lå i niveauet 6 % for den balancerede strategi og 7,4 % for vækststrategien. I år ligger afkastet aktuelt på ca. 2,5 % trukket af psykologien i markedet. Fundamentalt set klarer virksomhederne øst og vest for Atlanten sig godt og der kommer pæne tal fra både Europa og USA så vi er fortrøstningsfulde med en aktieafkastforventning på ca. 8-12 % på 12 måneders sigt.

Du er tryg ved at lade Nordea investere dine midler og du har det godt med at din portefølje tilpasses automatisk når der sker strategiske ændringer. Du betaler en fast omkostning for din porteføljepleje som du har det godt med for det er gennemskueligt.

Vi gennemgik årlige omkostning i procent ÅOP og formidlingsprovision. Ligesom vi gennemgik Central Investorinformation og risikomærkning, som også findes i Nordea Investor og på www.Nordeainvest.dk.”

Klageren har fremlagt en afkastrapport for sine investeringer i Privat Banking Portefølje, hvoraf fremgik, at afkastet for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 var ÷5,96 %. Det fremgik endvidere af afkastrapporten, at afkastet i perioden havde været ÷5,60 % på klagerens investering i Private Banking Balanceret og ÷7,49 % i Private Banking Vækst.

Den 27. februar 2019 modtog banken en elektronisk overførselsanmodning fra et andet pengeinstitut, hvor klageren anmodede om at få solgt sine investeringer i Private Banking Portefølje og flyttet midlerne til det nye pengeinstitut.

Klageren bad den 6. marts 2019 Nordea oplyse alle hendes udgifter til Private Banking Portefølje. Den 11. marts 2019 oplyste en medarbejder fra banken fejlagtigt, at klagerens omkostninger i 2018 var 49.672 kr. svarende til en samlet omkostningsprocent på 1,27 %, da klageren havde haft 3,92 mio. kr. under forvaltning.

Den 26. marts 2019 blev der holdt et møde mellem klageren og banken, hvor omkostningerne til Private Banking Portefølje og bankens rådgivning i forbindelse med klagerens yderligere investering i 2018 i Private Banking Portefølje blev drøftet. Klageren anførte, at hun ikke skulle betale mere end en omkostningsprocent på 1,27 %.

Den 8. april 2019 indbragte klageren sagen for Ankenævnet og anførte blandt andet, at banken skulle tilbagebetale samtlige betalte udgifter, der oversteg 1,27 % af det gennemsnitlige investerede beløb i Private Banking Portefølje i 2017, 2018 og 2019.

Ved et brev af 7. maj 2019 oplyste banken, at den ville godtgøre klageren 40.000 kr. pr. kulance. Banken oplyste, at de samlede omkostninger for 2017, 2018 og 2019, som oversteg 1,27 % af det gennemsnitlige investerede beløb i de enkelte år, udgjorde 37.165,99 kr., og at banken efter omstændighederne valgte at runde beløbet op til 40.000 kr. Banken oplyste endvidere, at klageren efterfølgende ville modtage en detaljeret omkostningsopgørelse for 2018 fra banken. Denne opgørelse omfattede de samlede omkostninger for de investeringer, som klageren havde haft placeret i depot hos banken, selv om investeringerne ikke havde været en del af klagerens aftaler om Private Banking Portefølje. Omkostningerne for 2018 i denne opgørelse ville derfor være højere end de af banken beregnede omkostninger.

Under sagens forberedelse i Ankenævnet modtog klageren en detaljeret omkostningsopgørelse for 2018, hvilket gav klageren anledning til at forhøje de beløb, som hun krævede betalt af banken som følge af investeringerne i bankens Private Banking Portefølje.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal:

  1. Tilbagebetale den del af hendes omkostninger til ”Nordea Private Banking”, som overstiger 1,27 % af det gennemsnitlige investerede beløb i 2017, 2018 og 2019.
  2. Betale erstatning for det tab, som hun har lidt som følge af bankens rådgivning i august 2018 om, at hun skulle investere et kontantbeløb på ca. 465.000 kr. overflyttet fra en bankbog.
  3. Betale erstatning for de omkostninger, som hun har haft ved at sælge sine andele i Kapitalforeningen Investering & Tryghed den 4. september 2018, og for de omkostninger, som hun har haft ved at flytte nyinvesteringen på 1.265.000 kr. til et andet pengeinstitut i marts 2019.
  4. Tilbagebetale sit rådgivningshonorar i 2017, 2018 og 2019.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken mundtligt oplyste hende om, at hendes omkostninger til ”Nordea Private Banking” beløb sig til ca. 1,2 % for balanceret strategi og ca. 1,32 % for vækststrategien. Procenttallene lå ikke fast, idet forholdet mellem de forskellige aktier og obligationer svingede. Disse procenttal har hun i god tro hele tiden forholdt sig til, idet alt andet var uigennemskueligt. Banken har været klar over hendes vildfarelse angående de samlede omkostninger.

Bankens markedsføring har været uigennemsigtig og uden entydig orientering angående de reelle udgifter igennem hele forløbet.

Efter at hun læste en artikel fra Forbrugerrådet Tænk om uigennemskuelige udgifter i forbindelse med investering i investeringsforeninger, henvendte hun sig til sin rådgiver i banken den 24. august 2018 for at få oplyst de samlede årlige bank- og investeringsgebyrer. Rådgiveren pegede på de opgivne honorarer til portefølje samt rådgivning og sagde, at det var, hvad hun betalte. Herefter gik hun derfra med uforrettet sag.

Hun bad efterfølgende flere gange forgæves banken om at udfylde et skema udarbejdet af Forbrugerrådet Tænk angående samtlige udgifter til ”Nordea Private Banking”. Rådgiveren var imidlertid så god en manipulator, at hun hver gang gik derfra med uforrettet sag.

Den 6. marts 2019 sendte hun en mail til sin rådgiver, hvor hun spurgte efter alle udgifter til ”Nordea Private Banking”. Hun fik den 11. marts 2019 oplyst, at hun i 2018 havde betalt 49.672 kr., hvilket svarede til en omkostningsprocent på 1,27 %, da hun havde haft 3.920.000 kr. under forvaltning. Imidlertid havde hun alene haft et middelbeløb på 2.763.727 kr. under forvaltning i 2018, hvilket var 1.156.273 kr. mindre, end rådgiveren havde opgivet.

Banken ydede vildledende rådgivning på møderne i banken, herunder på mødet den 24. august 2018. Hun blev udsat for løgne og manipulation fra bankens side. Hendes rådgiver bildte hende ind, at hendes investering stadig var i fremgang og med gode udsigter. I virkeligheden var kurserne begyndt at falde, og hendes investering for 2018 var i virkeligheden negativ på bundlinjen. Bankens forventninger til afkastet var meget optimistiske, og i de forventninger til et afkast på ca. 2,5 %, som hun blev præsenteret for, var der ikke indeholdt ÅOP.

At en rådgiver med insiderviden anbefalede hende at investere, især kontantbeløbet på 465.000 kr., på et så ustabilt tidspunkt i stedet for at foreslå at vente og se tiden an, var uansvarligt, og hun kræver derfor erstatning for det negative afkast. Hvis hun havde ventet med at investere pengene, til kurserne var mere stabile, ville den del af regnskabet se helt anderledes ud.

I øvrigt foretog banken elendige dispositioner i slutningen af 2018 med en overvægt på aktier. Ifølge kvartalsrapporterne var merafkastet efter 3. kvartal 2018 ÷0,5% for balanceret og ÷0,6% for vækst, og slutresultatet for 2018 lå på henholdsvis ÷2,3% for balanceret og ÷2,8% for vækst.

Den finansielle plan af 23. december 2016 er den eneste, der er sat ind under dokumenter i hendes netbank. Hun kendte ikke noget til de to senere finansielle planer, der ligeledes indeholdt mødereferater, idet hun først efter mødet i banken den 26. marts 2019 fandt ud af, at de lå under fanen Opsparing & Investering/Min Opsparing & Investering i netbanken. Hun kunne derfor ikke se dem og kunne ikke protestere over indholdet.

Det er på tide, at ”Nordea Private Banking” begynder at tage deres moralske ansvar alvorligt, når banken sælger sine produkter til uvidende kunder, der tror på de oplysninger, banken giver. Når hun betalte dyrt for bankens tjenester og derfor selvfølgelig stolede på, at den arbejdede til hendes bedste, er det virkelig chokerende at opdage, hvor meget løgn og manipulation, hun har været udsat for.

Den samlede udgift på 1,27 % af det investerede indeholdt 0,3 % plus moms for investeringsrådgivning. Hun forventede at få værdifulde og ærlige råd og oplysninger, men hun har imidlertid aldrig fået kvalificeret rådgivning og forventer derfor, at denne del af udgiften tilbagebetales.

Efter at hun modtog den detaljerede omkostningsopgørelse for 2018 i forbindelse med sine investeringer fra banken, har hun opgjort sit tab for perioden fra den 25. januar 2017 til den 4. marts 2019 til i alt ca. 124.800 kr., der fordeler sig på følgende måde: Klagepunkt 1 - banken skal tilbagebetale 71.500 kr., klagepunkt 2 – banken skal betale en erstatning på 34.130 kr., klagepunkt 3 – banken skal refundere en handelsudgift på 2.000 kr. ved salg af hendes andele i Kapitalforeningen Investering & Tryghed og klagepunkt 4 – banken skal tilbagebetale rådgivningsomkostninger på 17.090 kr.  

Nordea Danmark har blandt andet anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens investeringer og har bestridt det af klageren opgjorte tab.

I perioden fra klageren påbegyndte investeringerne i Private Banking Portefølje fra januar 2017 til 1. juli 2017 blev samtlige omkostninger afholdt som produktomkostninger i investeringsforeningerne, og klageren betalte derfor ikke i den periode direkte omkostninger til banken, undtagen ubetydelige VP-omkostninger. Produktomkostningerne blev af den enkelte investeringsforening opgjort som en ÅOP-sats. Omkostningerne blev således ikke betalt direkte af ejerne af andele i investeringsforeningerne, men påvirkede alt andet lige det udbytte, som ejerne af andele i den enkelte investeringsforening modtog.

Fra den 1. juli 2017 til marts 2019, hvor klageren solgte sine investeringer, blev omkostningsstrukturen ændret som følge af MIFID II. Klageren betalte herefter et rådgivningshonorar på 0,30 % plus moms og et honorar for diskretionær porteføljepleje 0,24 % plus moms til banken. I samme periode blev produktomkostningerne til investeringsforeningerne nedsat tilsvarende.

Ad klagepunkt 1 og 4:

I forbindelse med at banken den 7. maj 2019 godtgjorde klageren 40.000 kr., beregnede banken klagerens samlede produktomkostninger i investeringsforeningerne, udtrykt i ÅOP, på baggrund af et vægtet gennemsnit af de investerede beløb i investeringsforeningerne i 2017, 2018 og 2019. Disse produktomkostninger udgjorde i alt 80.792,32 kr.

De samlede direkte omkostninger, som klageren havde betalt til banken i de tre år, udgjorde 30.425,45 kr. Af dette beløb udgjorde rådgivningshonoraret 17.094,38 kr.

De samlede omkostninger for klagerens investeringer i Private Banking Portefølje i 2017, 2018 og 2019, som oversteg 1,27 % af det gennemsnitlige investerede beløb i de enkelte år, udgjorde 37.165,99 kr., og banken valgte efter omstændighederne at runde beløbet op til 40.000 kr.

Banken har imødekommet klagepunkt 1 ved at kompensere klageren for det det beløb, hvormed de samlede omkostninger for 2017, 2018 og 2019 oversteg 1,27 %. Da produktomkostninger er omkostninger i de investeringsforeninger, som klageren har investeret i, og derfor ikke omkostninger betalt direkte til banken, har klageren efter kompensationen stort set udelukkende betalt produktomkostninger i de tre år. Banken har derfor godt og vel kompenseret klageren for de samlede direkte omkostninger til banken, herunder rådgivningshonorarer, dvs. at banken også har imødekommet klagepunkt 4.

Som banken gjorde klageren opmærksom på, da den betalte den kulancemæssige godtgørelse til klageren, ville beregningen af klagerens omkostninger for 2018 i forbindelse med godtgørelsen afvige fra den detaljerede omkostningsopgørelse for 2018, som klageren efterfølgende modtog. Det skyldes, at den detaljerede omkostningsopgørelse er baseret på EU-regler (MIFID II), mens ÅOP er baseret på en dansk brancheaftale, og at der er forskelle i beregningsprincipperne for produktomkostningerne i MIFID II og ÅOP. Dette skyldes blandt andet, at den detaljerede omkostningsopgørelse viser alle produktomkostninger, der er knyttet til værdipapirer, det vil sige også produktomkostninger, der ikke var omfattet af klagerens aftale om Private Banking Portefølje, herunder hendes investeringer i Kapitalforeningen Investering & Tryghed. Det er derfor vanskeligt at sammenligne klagerens beregning af omkostninger ud fra den detaljerede omkostningsopgørelse for 2018 med bankens beregninger.

Klagerens beskyldning om, at banken skulle have manipuleret med opgørelsestallene afvises.

I øvrigt blev klageren i forbindelse med sine investeringer i Private Banking Portefølje informeret om og accepterede med sin underskrift på aftalegrundlagene alle vilkår og omkostninger forbundet med investeringerne.

Bankens fejlagtige oplysning i marts 2019 om klagerens omkostninger er en efterfølgende begivenhed, som ikke dannede grundlag for hendes beslutning om investering i Private Banking Portefølje.

Bankens oplysning af 11. marts 2019 gav ikke klageren en garanti for, at hun kun skulle betale det fejlagtigt opgivne beløb på 49.672 kr. svarende til en omkostning på 1,27 % i 2018.

Fejlen påførte ikke klageren et erstatningsberettiget tab, men hun blev skuffet i sine forventninger til størrelsen af omkostningerne ved investeringerne i Private Banking Portefølje.

Ad klagepunkt 2:

På baggrund af det nuværende lave renteniveau kombineret med prisstigningerne i samfundet anbefaler banken generelt, at større kontante indeståender investeres i aktier og obligationer, for eksempel via investeringsforeninger, med henblik på at der så vidt muligt opnås et afkast, som over tid sikrer, at opsparingen ikke mister købekraft.

Bankens anbefaling til klageren i august 2018 om at investere visse af hendes kontante midler var i overensstemmelse med bankens generelle anbefaling i relation til investering af kontante midler.

Klageren havde allerede i 2017 investeret i Private Banking Portefølje, Balanceret, og bankens anbefaling om investering i Private Banking Portefølje, Balanceret, var i overensstemmelse med klagerens kendskab og erfaring, investeringsformål, risikovillighed og finansielle situation. Investeringen var således egnet for klageren.

Klageren har ikke dokumenteret, at hun har lidt et tab i forbindelse med investeringen.

Klageren traf selv beslutning om at sælge sine investeringer i Private Banking Portefølje i forbindelse med overførselsanmodningen i februar 2019.

Denne beslutning om salg var ikke i overensstemmelse med klagerens angivelse af tidshorisont for investeringen på 6-10 år, da investeringen blev foretaget i 2018. Beslutningen var endvidere i modstrid med, at klageren ved at vælge den anbefalede investeringsprofil, Balanceret, accepterede udsving i værdien af investeringen i kortere perioder.

Klageren var vidende om den risiko, der var forbundet med investering i obligations- og aktiebaserede investeringsforeninger, og at hun måtte indse, at bankens anbefalinger til kursudvikling m.v. i sagens natur beroede på forventninger, som kunne vise sig ikke at holde, og at hun selv måtte bære risikoen herfor.

Ad klagepunkt 3:

Klageren har ikke betalt handelsomkostninger (kurtage) til banken i forbindelse af salget af hendes investeringer i Kapitalforeningen Investering & Tryghed.

Der har heller ikke været omkostninger forbundet med salget af klagerens investeringer i Private Banking Portefølje i marts 2019.

Ankenævnets bemærkninger

Efter afholdelse af et møde med bankens Private Banking Afdeling i december 2016 og bankens udarbejdelse af en Finansiel Plan af 23. december 2016 til klageren, besluttede klageren at investere 1.475.000 kr. i Private Banking Portefølje, Balanceret, og 800.000 kr. i Private Banking Portefølje, Vækst. Klageren underskrev i den forbindelse Aftale om investeringsrådgivning og Aftale om Private Banking Portefølje den 18. januar 2017, og midlerne blev investeret den 25. januar 2017.

Efter afholdelse af et møde i bankens Private Banking afdeling den 24. august 2018 investerede klageren yderligere ca. 1.265.000 kr. i Private Banking Portefølje, Balanceret, ved at sælge andele i Kapitalforeningen Investering & Tryghed for ca. 800.000 kr. og flytte et kontant indestående på ca. 465.000 kr., som hun havde i et andet pengeinstitut.

Den 27. februar 2019 modtog banken en elektronisk overførselsanmodning fra et andet pengeinstitut, hvor klageren anmodede om at få solgt sine investeringer i Pri-vate Banking Portefølje og flyttet midlerne til det nye pengeinstitut.

Klageren bad den 6. marts 2019 Nordea oplyse alle hendes udgifter til Private Banking Portefølje. Den 11. marts 2019 svarede en medarbejder fra banken fejlagtigt, at klageren i 2018 havde betalt 49.672 kr., og at det svarede til en omkostningsprocent på 1,27 %, da klageren havde haft 3,92 mio. kr. under forvaltning.

Ved et brev af 7. maj 2019 til klageren oplyste banken, at den ville godtgøre hende 40.000 kr. pr. kulance. Banken oplyste, at de samlede omkostninger til Private Banking Portefølje for 2017, 2018 og 2019, som oversteg 1,27 % af det gennemsnitlige investerede beløb i de enkelte år, udgjorde 37.165,99 kr., og at banken efter omstændighederne valgte at runde beløbet op til 40.000 kr.

Ad klagepunkt 1 og 4:

Ankenævnet finder, at klageren i forbindelse med sine investeringer i Private Banking Portefølje med sin underskrift på aftalegrundlagene blev informeret om og accepterede alle vilkår og omkostninger forbundet med investeringerne.

Klageren var herefter bundet af aftalerne, herunder af de omkostninger, som ifølge aftalegrundlaget var forbundet med investeringerne. Bankens efterfølgende fejlagtige oplysning til klageren i marts 2019 dannede ikke grundlag for hendes beslutning om investering i Private Banking Portefølje.

Ankenævnet finder ikke, at bankens fejlagtige oplysning i marts 2019 gav klageren en garanti for, at hun alene skulle betale det fejlagtigt opgivne beløb på 49.672 kr. svarende til en omkostning på 1,27 % i 2018. Dette gjaldt ligeledes for årene 2017 og 2019, der ifølge det oplyste ikke blev nævnt.

Ankenævnet finder således ikke, at fejlen påførte klageren et erstatningsberettiget tab, men at klageren blev skuffet i sine forventninger til størrelsen af omkostningerne ved hendes investeringer i Private Banking Portefølje. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge banken at tilbagebetale yderligere beløb til klageren.

Ad klagepunkt 2:

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med rådgivningen i august 2018 om, at klageren skulle investere et kontantbeløb på ca. 465.000 kr., som hun havde stående på en bankbog i et andet pengeinstitut.

Ad klagepunkt 3:

Ankenævnet lægger i overensstemmelse med det af banken oplyste til grund, at klageren ikke har betalt handelsomkostninger (kurtage) til banken i forbindelse med salget af hendes investeringer i Kapitalforeningen Investering & Tryghed, og at der heller ikke har været omkostninger forbundet med salget af klagerens investeringer i Private Banking Portefølje i marts 2019.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.