Indsigelse om at banken uberettiget havde hindret et frit salg af ejendom og uberettiget havde spærret konti samt indsigelse mod opgørelse af gæld.

Sagsnummer:326/2015
Dato:19-08-2016
Ankenævn:Vibeke Rønne, Finn Borgquist, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg
Klageemne:Betalingsservice - tilbageførsel
Kassekredit - opsigelse
T - Tvangsauktion
Budgetkonto - overtræk
Ledetekst:Indsigelse om at banken uberettiget havde hindret et frit salg af ejendom og uberettiget havde spærret konti samt indsigelse mod opgørelse af gæld.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om, at banken uberettiget havde hindret et frit salg af ejendom og uberettiget havde spærret konti samt indsigelse mod opgørelse af gæld.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Bank, hvor hun i marts 2013 havde en budgetkonto (konto nr. -022) med en kredit på 15.000 kr. og en grundkonto (konto nr. -700) med en kredit på 5.000 kr. Grundkontoen var tilknyttet NemKonto, hvor klagerens pension indgik hver måned. Klageren havde ikke netbankadgang til budgetkontoen. Klageren havde endvidere et forbrugslån (konto nr. -995) og et prioritetslån med en restgæld på ca. 147.000 kr. (konto nr. -797) i banken. Lånene var begge var optaget i 2011 og var med variabel rente. Klageren havde derudover et realkreditlån med en restgæld på ca. 689.000 kr. i Nordea Kredit. Banken havde stillet en garanti for overfor Nordea Kredit for klagerens betaling af ydelser på realkreditlånet.

Fra grundkontoen blev der hver måned overført et beløb til budgetkontoen til dækning af større, faste udgiftsposter, bl.a. de månedlige ydelser på prioritetslånet og forbrugslånet og kvartalsvise ydelser på realkreditlånet, der blev betalt via betalingsservice. Fra marts 2013 til og med maj 2013 overførte klageren 10.500 kr. pr. måned fra grundkontoen til budgetkontoen.

På et møde den 22. marts 2013 drøftede banken og klageren et evt. salg af klagerens ejendom. I et brev til klageren samme dag bekræftede banken, at parterne havde aftalt at sætte en ejendomsmægler, M, i gang med planlægning af et evt. salg, da klagerens rådighedsbeløb var i underkanten af bankens anbefalinger.

Den 27. maj 2013 underskrev klageren en formidlingsaftale vedrørende salg af ejendommen til en udbudspris på 645.000 kr. Underskuddet ved salget var af M ansat til 293.917 kr. I en mail af 29. maj 2013 til banken bekræftede M, at han var blevet enig med klageren om vilkårene for et salg, herunder en udbudspris på 645.000 kr., og at han forventede et nedslag i prisen på 50.000 kr.

Den 13. juni 2013 var saldiene på budget- og grundkontiene negative med henholdsvis 13.312,12 kr. og 5.299,86 kr. I en besked via netbank samme dag anmodede klageren banken om at ”få det i orden, så jeg kan overføre mellem konti.” I en besked via netbank den samme dag oplyste banken, at grundkontoen var overtrukket, og at kreditten på budgetkontoen var betinget af, at klageren ikke havde egen adgang til kontoen. Banken henviste i beskeden endvidere til, at den i en besked på klagerens telefonsvarer havde givet samtykke til salget af ejendommen. Klageren har anført, at hun ikke modtog besked om bankens samtykke til salg. I en mail af 14. juni 2013 til M bekræftede banken, at den var indforstået med, at ejendommen blev udbudt til 645.000 kr.

Den 19. juni 2013, hvor saldiene på budget- og grundkontiene var negative med henholdsvis 13.312,12 kr. og 5.024,86 kr., flyttede klageren sin NemKonto til et andet pengeinstitut. Banken har oplyst, at den fik oplysning om overflytningen den 26. juni 2013.

Den 28. juni 2013 blev terminsbetalingen på realkreditlånet på 8.186,70 kr. betalt fra budgetkontoen, der herefter fik en negativ saldo på 21.598,82 kr. Betalingen blev tilbageført den 1. juli 2013. I et brev af 2. juli 2013 til klageren meddelte banken:

”Jeg er informeret om, at du har flyttet din NEM-konto til andet pengeinstitut. Jeg har forsøgt at træffe dig pr. telefon – desværre uden held. Status er således, at jeg har returneret din betaling til Nordea Kredit af termin pr. 30.6. Jeg vedlægger rykkerbreve på manglende betaling af ydelse til Nordea Prioritet og forbrugslån.

Du har selv afmeldt nogle BS aftaler – de resterende har jeg været nødsaget til at afmelde. BS betaling til [finansieringsselskaber] som står til betaling den 1.7.2013 er afvist og afmeldt. Du skal selv sørge for betaling på anden vis.

Vi har tidligere talt om din økonomiske situation og jeg ved, at der ikke er meget at leve for. Jeg vil alligevel anmode dig om at kontakte mig, idet manglende betaling af boliglån vil føre til en tvangsauktion. Salgsprisen ved en auktion er ofte langt lavere end i fri handel. Jeg håber på en tilbagemelding fra dig.”

Den 6. august 2013 blev en betaling til et forsyningsselskab tilbageført til budgetkontoen som følge af overtræk. Den 30. september 2013 blev terminsbetalingen på realkreditlånet betalt fra budgetkontoen, der herefter havde en negativ saldo på 23.867,32 kr. Betalingen blev tilbageført den 1. oktober 2013. Ydelserne på forbrugslånet blev som følge af overtræk på budgetkontoen tilbageført den 2. september 2013, den 1. oktober 2013 og den 1. november 2013.

Ved brev af 2. december 2013 til klageren opsagde banken klagerens engagement til indfrielse med en restgæld på 272.550,11 kr. med tillæg af renter. Banken anførte, at den havde sendt flere rykkerbreve til klageren. Saldiene på grundkontoen og budgetkontoen var på det tidspunkt negative med henholdsvis 5.209,41 kr. og 15.380,62 kr. Banken opsagde samtidig et pantebrev på 165.000 kr., og meddelte, at den var berettiget til at sælge ejendommen til nedbringelse af gælden, men at ”et frivilligt salg af pantet ofte er en fordel for alle parter. Hvis du selv ønsker at sælge de pantsatte effekter, skal dette aftales og accepteres af banken på forhånd og inden fristens udløb.”

Den 30. januar 2014 blev klagerens ejendom solgt for 240.000 kr. på en tvangsauktion, der var begæret af Nordea Kredit.

I et brev af 4. februar 2014 til klageren opgjorde banken gælden til 267.534,28 kr. med tillæg af renter. I et brev af 7. marts 2014 anmodede banken klageren om at betale 165.000 kr., som banken havde udbetalt under garantien til Nordea Kredit i forbindelse med tvangsauktionen, med tillæg af renter 4 % p.a.

I et brev af 3. juni 2015 til klageren opgjorde banken gælden til i alt 432.534,28 kr. inklusiv gælden vedrørende bankens indfrielse af garantien overfor Nordea Kredit, med tillæg af renter.

Banken har fremlagt en kopi af sine almindelige bestemmelser af oktober 2011 for lån og kreditter til private formål. Af bestemmelserne fremgik bl.a.:

”… 9 Overtræksrente og øvrige ekstraomkostninger

Overholder kunden ikke betalingerne på lånet/kreditten, eller overtrækkes kredittens maksimum, påløber en forhøjet rente (overtræksrente) af restancen eller af overtrækket. Hvis lånet/kreditten er opsagt til indfrielse, påløber en særlig fordringsrente af hele bankens forfaldne tilgodehavende. Begge disse renter er variable og kan ændres på samme måde som i punkt 4. …

12 Misligholdelse og andre forfaldsgrunde

I følgende særlige situationer kan banken opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:

a) Hvis kunden ikke betaler ydelser, renter, provision eller afdrag til tiden og stadig ikke har betalt, ti dage efter at banken har sendt kunden et rykkerbrev. Ved kreditter gælder dette også, hvis kunden overtrækker kredittens maksimum uden bankens tilladelse. …”

Banken har endvidere fremlagt uddrag af priser – udlån for 2014 og 2016, hvoraf bl.a. fremgik:

”Ved overtræk på udlån og kreditter beregnes et pålydende tillæg til udlånsrenten på 2,00 % for bevilget overtræk og 6,00 % ved ubevilgede overtræk. Den pålydende fordringsrente er p.t. 17,50 % for lån med aftalt afvikling og p.t. 20,50 % for lån uden aftalt afvikling. Ved overtræk på indlånsprodukter beregnes en pålydende rente på 17,25 % for bevilgede overtræk og 21,25% for ubevilgede overtræk. ”

Den 1. juli 2015 indgav banken anmodning om udlæg til fogedretten vedrørende forbrugslånet, som banken opgjorde til 133.439,44 kr. Af omkostningsmæssige årsager var anmodningen begrænset til 15.000 kr.

Den 1. oktober 2015 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Den 26. oktober 2015 blev klageren registreret i RKI med et beløb på 133.439,44 kr.

Klageren har anført, at banken på et møde i fogedretten den 6. oktober 2015 oplyste, at hun ikke ville skylde noget, hvis hun indbetalte 15.360 kr. Banken har bestridt dette.

I et brev af 26. april 2016 til klageren opgjorde banken gælden til 432.534,28 kr. med tillæg af renter. Ifølge bankens opgørelse blev gælden vedrørende garantien overfor Nordea Kredit forrentet med 4 % p.a. fra den 5. marts 2014, mens gælden vedrørende budget- og grundkontoen og forbrugslånet blev forrentet fra den 2. december 2013. Banken har oplyst, at gælden vedrørende disse konti og forbrugslånet blev forrentet bankens fordringsrente for lån uden aftalt afvikling, der udgjorde 20,5 % p.a. frem til den 1. september 2014 og derefter 19,5 % p.a. Banken har endvidere oplyst, at renten på prioritetslånet udgjorde 6,45 % p.a. i perioden fra den 1. april 2013 frem til tvangsauktionen den 30. januar 2014, og at gælden derefter er blevet forrentet med den lovbestemte procesrente, der udgjorde 8,20 % p.a. frem til den 30. juni 2015 og herefter 8,05 % p.a.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank skal nedsætte hendes gæld samt foranledige, at registreringen i RKI slettes.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken uberettiget hindrede et frit salg af ejendommen og betaling af terminen. Ejendommen, der ville have været relativ nem at sælge i fri handel, måtte derfor sælges på tvangsauktion med et stort tab.

Mødet den 22. marts 2013 var ikke et krisemøde. Der var ikke ændringer i hendes økonomi. Banken tog ikke i budgettet højde for, at hun kunne blive fritaget ejendomsskatter. Hun hørte intet om bankens stillingtagen til et salg i perioden fra den 22. marts 2013 og frem til slutningen af juni 2013. Hun har ikke modtaget bankens besked via netbank den 13. juni 2013. Hun er ikke bekendt med bankens mail af 14. juni 2013 til M. Banken burde ikke have skrevet til M udenom hende.

Hun så sig nødsaget til at flytte sin NemKonto, da banken tilsyneladende ikke ville medvirke til et salg. Hun havde rigeligt med midler til at betale terminsydelsen og leveomkostninger, da hun flyttede NemKontoen. Hun flyttede jævnligt midler mellem sine konti og foretog indbetalinger til kontiene for at sikre, at der var penge nok til betaling af ydelser, efterhånden som de forfaldt. Hun var berettiget til at overflytte NemKontoen uden sanktioner fra bankens side. Banken lukkede imidlertid ensidigt og uberettiget hendes konti uden at give hende besked. Hun anmodede gentagne gange banken om en begrundelse for lukningen og anmodede om et møde. Banken henviste til, at den regnede med, at hun ikke ville betale terminen, der forfaldt senere. Banken afslog at holde et møde med hende. Det var umuligt at få en dialog med banken.

Banken har ikke oplyst eller dokumenteret gælden overfor hende. I fogedretten oplyste banken, at hun ikke ville skylde noget, hvis hun indbetalte 15.360 kr.

Registreringen i RKI bør slettes.

Nordea Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende. Banken anbefalede klageren at sælge ejendommen og accepterede, at den kunne sælges med underskud. Banken bekræftede dette i mailen af 13. juni 2013. Banken havde endvidere tidligere indtalt en telefonbesked med samme indhold til klageren. Klageren har anført, at hun ikke har modtaget bankens besked i netbank den 13. juni 2013. Klageren har selv anvendt sikker mail via sin netbank, bl.a. den 13. juni 2013. Banken var derfor berettiget til at svare tilbage med mail via klagerens netbank. Det var klagerens eget ansvar at holde sig orienteret om beskeder i netbank. M kontaktede banken, da banken som panthaver skulle acceptere, at ejendommen kunne sættes til salg. Klageren havde selv indgået formidlingsaftale med M. Klageren satte imidlertid ikke ejendommen til salg og var således selv årsag til, at ejendommen ikke blev solgt i fri handel.

Klageren var endvidere selv årsag til betalingsmisligholdelserne, som førte til tvangsauktionen. Der er ikke årsagssammenhæng mellem den manglende terminsbetaling af klagerens realkreditlån i juni 2013 og klagerens økonomiske tab ved tvangsauktionen. Klageren havde haft rig lejlighed til at kontakte banken og sit realkreditinstitut, således at tvangsauktionen kunne have været undgået. Klageren har ikke selv forsøgt at begrænse sit tab ved at gå i dialog om de manglende betalinger. Banken har ikke afvist at tale med klageren. Det fremgår brevet af 2. juli 2013, at banken netop ønskede at tale med klageren. Klageren har anført, at hun ikke har modtaget bankens brev af 2. juli 2013. Efter bankens returpostsystem sendes individuelt udsendte breve retur til den kundeansvarlige, efter at returpostfunktionen har registreret kundens adresse som ukendt. Banken fik ikke brevet af 2. juli 2013 retur. Det må derfor lægges til grund, at klageren modtog brevet.

Banken har ikke spærret klagerens budgetkonto. Kreditten på budgetkontoen var betinget af, at klageren ikke havde egen adgang til kontoen, og kontoen var hele tiden lukket for klagerens dispositioner i netbank. Banken har i visse tilfælde accepteret overskridelser af kreditrammen. Forudsætningen for dette var, at der i slutningen af måneden blev overført 10.500 kr. fra grundkontoen.

Klageren var berettiget til at flytte sin NemKonto. Banken har ikke nedskrevet kreditten, ligesom klagerens rådighed ikke blev indskrænket. Banken iværksatte ikke misligholdelsesbeføjelser før opsigelsen af engagementet. Flytningen medførte imidlertid, at klagerens pension ikke ville indgå på grundkontoen. Der var dermed ikke midler at overføre til budgetkontoen til betaling af tilknyttede regninger og tilmeldte betalinger. Banken meddelte den 2. juli 2013, at klageren selv måtte sørge for at betale sine regninger, samt hvad konsekvensen af en manglende betaling kunne være. Klageren undlod imidlertid at sørge for at betale regninger og ydelser på lån.

Bankens opgørelse af krav samt rentesats og tilskrevne renter fremgår af bankens brev af 26. april 2016. Restgælden vedrørende forbrugslånet, grundkontoen og budgetkontoen blev efter opsigelsen af klagerens engagement tillagt bankens fordringsrente, jf. bankens almindelige bestemmelser af oktober 2011 for lån og kreditter til private formål, der var gældende for forbrugslånet, grundkontoen og budgetkontoen. Fordringsrenten udgjorde 20,5 % p.a. (16,5 % p.a. med tillæg af 3 % p.a.) frem til den 1. september 2014 og herefter 19,5 % p.a. (17,5 % p.a. med tillæg af 3 % p.a.).

Ankenævnets bemærkninger

På et møde den 22. marts 2013 drøftede Nordea Bank og klageren et evt. salg af klagerens ejendom. Den 27. maj 2013 underskrev klageren en formidlingsaftale med en ejendomsmægler, M, vedrørende salg af ejendommen til en udbudspris på 645.000 kr. Et salg til udbudsprisen ville medføre et underskud på ca. 290.000 kr. og ville derfor kræve et samtykke fra banken, der havde pant i ejendommen.

Banken bekræftede i en netbank besked af 13. juni 2013 til klageren, som svar på en netbank besked fra klageren til banken af samme dag, og i en e-mail af 14. juni 2013 til M, at den var indforstået med, at ejendommen blev udbudt til 645.000 kr. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at banken har hindret et frit salg af ejendommen.

Den 13. juni 2013 var klagerens grundkonto i overtræk. Ankenævnet finder ikke, at banken var forpligtet til at udvide klagerens kredit på grundkontoen. Ved betaling af terminsydelserne på realkreditlånet den 28. juni 2013 og den 30. september 2013 gik budgetkontoen i overtræk. Ankenævnet finder, at banken på baggrund heraf var berettiget til at tilbageføre betalingerne. Ankenævnet finder ikke, at banken var forpligtet til at udvide klagerens kredit på budgetkontoen. Klageren har anført, at hun havde midler til løbende at betale terminsydelser og øvrige udgifter. Ankenævnet bemærker, at klageren ikke var afskåret fra at betale terminsbetalingerne på anden måde.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at nedsætte klagerens gæld. Ankenævnet bemærker, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af klagerens engagement.

Det bemærkes i øvrigt, at banken under sagen har nedsat sit krav med et mindre beløb, svarende til rente af restgælden vedrørende forbrugslånet, grundkontoen og budgetkontoen i perioden fra den 29. november 2013 til den 2. december 2013.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til klagerens påstand om at blive slettet i RKI, idet klage herom skal indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, tlf. 33193200, jf. lov om behandling af personoplysninger.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.