| Sagsnummer: | 13/2025 |
| Dato: | 19-06-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Christina Bryanth Konge, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: | Rådgivning - låneomlægning Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af billån ved politiets beslaglæggelse af bil. Krav om kompensation. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af billån ved politiets beslaglæggelse af bil. Krav om kompensation.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H var kunder i Lån & Spar Bank. Klagerne ejede i fællesskab en ejendom, hvori de havde optaget et realkreditlån i realkreditinstitut R.
I april 2023 bevilgede banken klagerne et billån -481 på 203.500 kr. til finansiering af en bil. Der blev oprettet et ejerpantebrev på 170.000 kr. til banken til sikkerhed for billånet, som klagerne underskrev den 21. april 2023 samtidig med, at de underskrev ”Underpantsætning af bil” og ”Pantsætningserklæring”. Dokumenterne vedrørende klagernes billån er ikke fremlagt i sagen.
Banken har oplyst, at pantet ikke lå til sikkerhed for anden gæld end gælden i bilen.
Den 22. maj 2024 blev klagernes bil beslaglagt af politiet, og den 23. maj 2024 kontaktede klagerne banken telefonisk.
Klagerne har oplyst, at de ringede til banken for at høre, hvordan de skulle forholde sig i forhold til billånet efter konfiskationen af bilen. Deres rådgiver i banken rådgav dem til at omlægge billånet til et tillægslån til deres realkreditlån hos realkreditinstitut R. Rådgiveren afviste, at de kunne fortsætte med at afdrage på billånet med henvisning til, at det var ulovligt at beholde et billån, hvis man ikke havde bilen. De spurgte rådgiveren, hvordan de billigst muligt kunne indfri billånet, hvortil rådgiveren svarede, at det måske var muligt at lave et tillægslån til deres realkreditlån.
Klagerne har endvidere oplyst, at de efterfølgende kontaktede deres rådgiver i banken og spurgte, hvad der ville være sket, hvis de ikke havde fortalt banken om konfiskationen af bilen og blot fortsat med at have indbetalt til billånet. Rådgiveren svarede, at det ville være ulovligt. Denne samtale indebar, at de igangsatte processen for oprettelse af tillægslån.
Banken har oplyst, at klagerne ringede den 23. maj 2024 og spurgte, om de kunne finansiere en ny bil gennem en omlægning og forhøjelse af deres realkreditlån i realkreditinstitut R. Klagerne fortalte, at baggrunden for deres ønske var, at deres bil var konfiskeret af politiet grundet en færdselslovsovertrædelse. Samtalen drejede sig derefter om de forbedringer, som klagerne havde gennemført i deres ejendom siden den sidste vurdering. Klagerne spurgte ikke, om de kunne fortsætte med billånet, og deres rådgiver sagde ikke, at det ville være ulovligt at fortsætte med billånet, ligesom rådgiveren ikke opfordrede klagerne til at optage et tillægslån i deres ejendom.
I perioden 27. maj til 14. juni 2024 korresponderede klagerne og banken via netbank omkring klagernes optagelse af tillægslånet.
Låneomlægningen blev gennemført, og den 1. juli 2024 blev klagernes billån -481 indfriet med 174.417,80 kr. Dokumenter omkring klagernes tillægslån er ikke fremlagt i sagen.
Klagerne har oplyst, at der blev afsagt dom i sagen om deres færdselsovertrædelse den 13. juli 2024, hvor bilen blev konfiskeret. Dommeren meddelte ved den lejlighed, at provenuet fra salget af bilen ville gå til at nedskrive billånet.
Banken har oplyst, at konfiskationen af bilen først fra denne dag var endelig.
Klagerne har oplyst, at de under en telefonsamtale med banken den 14. juli 2024 fortalte om dommen. Den pågældende medarbejder i banken meddelte, at der fortsat var pant i bilen trods låneomlægningen, og at hun ville give besked til deres rådgiver om at stoppe indfrielsen af lånet, når rådgiveren kom tilbage fra ferie. Rådgiver i banken kontaktede dem omkring den 20. juli 2024.
Klagerne har endvidere oplyst, at de kontaktede politiet den 3. september 2024 for at høre til salget af bilen. Politiet meddelte, at banken havde svaret, at der ikke længere var pant i bilen. De kontaktede derefter banken, som bekræftede, at der ikke længere var pant i bilen. Banken sendte en e-mail til politiet, hvor den fortalte, at der var pant i bilen på konfiskationstidspunktet og beløbets størrelse, men politiet svarede, at det ikke var tilstrækkeligt til, at klagerne/banken kunne få provenuet, da billånet allerede var indfriet ved domsafsigelse.
Ved e-mail af 13. september 2024 klagede klagerne til banken over bankens rådgivning om omlæggelse af billånet til tillægslån.
Ved e-mail af 7. oktober 2024 skrev klagerne til banken, at deres advokat bad om at få tilsendt telefonsamtaler, der var optaget.
Ved e-mail af 8. oktober 2024 svarede banken, at klagerne skulle sende oplysning om telefonnumre og den periode, de ønskede lydfiler fra. Banken skrev endvidere, at banken var forpligtet til at optage og gemme, hvis samtalen drejede sig om investering, hvorfor det ikke var alle samtaler, der blev optaget eller gemt. Bankens ”speak” ved telefonopkald var derfor en advarsel om, at samtalen kunne blive optaget, men ikke en garanti for, at det skete og/eller, at den blev gemt.
Ved e-mail af 11. oktober 2024 anmodede klagerne banken om at sende lydfiler fra telefonsamtalerne mellem dem og banken i perioden 23. til 30. maj 2024 og 11. juli til 13. september 2024.
Banken har oplyst, at den sendte lydfiler med optagelser af telefonsamtaler mellem banken og klagerne, herunder seks samtaler fra den 23. maj 2024 til 29. juni 2024 til/fra telefonnummer -781 og otte samtaler fra 22. juli 2024 til 11. september 2024 til/fra telefonnummer -969.
Ved e-mail af 6. november 2024 bad klagerne banken sende de manglende lydfiler, idet de lydfiler, som klagerne havde modtaget, startede et godt stykke inde i forløbet
Banken har oplyst, at den har registreret en telefonsamtale med nummer -781 den 13. april 2024, men at der ikke er registreret samtaler i perioden fra den 14. april til den 22. maj 2024, hverken med telefonnummer -781 eller -969.
Banken har endvidere oplyst, at pantet i Bilbogen blev aflyst i dagene efter den 11. november 2024.
Parternes påstande
Den 6. januar 2025 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal betale en kompensation på ca. 170.000 kr. til dem.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har blandt andet anført, at banken har ydet dem forkert og utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med, at de fik omlagt deres billån til et tillægslån hos realkreditinstitut R. Hvis de havde modtaget korrekt rådgivning, havde de ikke haft behov for at optage et tillægslån, da det udbetalte provenu fra salget af bilen ville have indfriet billånet.
De spurgte deres rådgiver i banken, om ikke de bare kunne forsætte med at afdrage på billånet, indtil sagen var afsluttet. Hvis de ikke havde sagt noget til banken om konfiskationen af bilen, ville banken jo ikke have haft kendskab hertil, før dommen var afsagt. Deres rådgiver sagde imidlertid, at det ville være ulovligt, da de ikke længere havde bilen i deres besiddelse, og låneomlægningen blev derfor sat i gang.
De spurgte ikke efter et tillægslån til finansiering af en bil. De havde på daværende tidspunkt ingen viden om, at det overhovedet var muligt at bruge et tillægslån til andet end boligen. Derfor kom denne løsning øjensynligt fra banken. De spurgte derimod om indfrielse af deres billån, da de blev informeret om, at det eksisterende billån ikke kunne opretholdes på grund af konfiskationen.
Deres rådgiver i banken burde have vist, at de ikke skulle ændre billånet, før dommen var afsagt, og at man godt kunne beholde billånet indtil domsafsigelse. Hvis rådgiveren var det mindste i tvivl, burde hun have undersøgt sagen, eller have bedt dem undersøge, hvordan sådan en sag skulle håndteres.
Hvis en sag som denne ligger uden for området af sædvanlig bankrådgivning, burde banken have informeret dem herom. De fandt det ikke nødvendigt at søge yderligere oplysninger fra politiet om de økonomiske konsekvenser af konfiskationen af bilen, da banken var meget overbevisende i sin rådgivning og ikke gav udtryk for bankens manglende indsigt i en sag som denne.
Banken burde have fortalt dem, at de kunne annullere låneomlægningen indenfor 14 dage, og derved beholde billånet.
De var meget overraskede, da dommeren sagde, at provenuet fra salget af deres bil ville gå til nedskrivning af billånet, da de jo netop var blevet rådgivet til at indfri og omlægge billånet.
De talte med politiet, der oplyste, at hvis banken kunne bekræfte, at den havde lavet en fejl, ville provenuet kunne tilfalde dem/banken. Politiet oplyste også, at bilen stadig var deres, indtil dommen blev afsagt. Dermed kunne de altså godt have beholdt billånet.
Det kan ikke være almindelig bankpraksis at agere i en sag, inden der er blevet afsagt dom.
Banken har oplyst, at billånet blev indfriet den 1. juli 2024, men af deres budgetkonto fremgår, at der den 3. juli 2024 blev trukket afdrag på billånet, som jo ikke burde eksistere på dette tidspunkt.
De har bedt banken om bankens lydfiler fra telefonsamtalerne fra den 23. maj 2024 til den 30. maj 2024 og fra den 11. juli 2024 til den 13. september 2024. I det materiale, som de modtog fra banken, manglede alle filerne fra klageren H’s mobil fra den 23. maj 2024 til den 11. juli 2024. De efterspurgte derfor disse filer igen, dog fra den 20. maj 2024. Det er yderst påfaldende, at disse meget vigtige filer ikke findes. Banken forklarede, at det ikke er alle samtaler, der bliver gemt/optaget, men når man ringer til banken, bliver man informeret om, at alle samtaler bliver optaget. Da de første telefonsamtaler (underligt nok) ikke forefindes, må al sund fornuft vise, at de ikke havde behov for at indfri billånet inden domsafsigelse. Da samtalerne ikke forefindes, må bevisførelsen findes som konklusion i det beskrevne forløb.
Banken skal betale en kompensation på ca. 170.000 kr. til dem, svarende til provenuet ved salget af bilen på auktion.
Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken læser klagernes klagesvar sådan, at afgørelsen af sagen afhænger af indholdet af de telefonsamtaler, som klagerne havde med banken.
En stillingtagen til indholdet af telefonsamtalerne og den kontakt, der i øvrigt måtte have været mellem klagerne og banken, forudsætter en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet. Sagen skal derfor afvises fra Ankenævnets behandling med henvisning til vedtægtens § 5, stk. 3, nr. 4.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klagerne ikke har dokumenteret, at bankens medarbejdere handlede ansvarspådragende.
Den 23. maj 2025 anmodede klagerne telefonisk om en forhøjelse af deres realkreditlån for at finansiere deres bilkøb. Det var under samtalen 23. maj 2024 med telefonnummer -781, at klagerne oplyste, at bilen var konfiskeret. Klagerne har undladt at påberåbe sig indholdet af de telefonsamtaler, hvor de har modtaget lydfiler.
Klagernes opfattelse af indholdet af samtalen 23. maj 2025 lejrede sig ikke i de beskeder, som klagerne efterfølgende sendte til banken i netbank. Klagerne henvendte sig i denne periode heller ikke til Lån & Spar via e-mail eller brev.
Klagernes samtale med bankens medarbejder om bilfinansiering var ikke udtryk for bankens rådgivning om de økonomiske konsekvenserne af politiets konfiskation af den pantsatte bil.
Klagerne kan ikke have en berettiget forventning om, at bankens medarbejder - på forespørgsel om finansiering af en bil - af egen drift skulle rådgive om de økonomiske konsekvenser af konfiskationen af den pantsatte bil. Det ligger uden for området af sædvanlig bankrådgivning at redegøre for regler om konfiskation af køretøjer som følge af vanvidskørsel og panthavers deraf følgende retsstilling ved bortsalg heraf.
Klagernes undladelse af at påberåbe sig indholdet af telefonsamtalen 23. maj 2024, og klagernes undladelse af i den skriftlige korrespondance at nævne konfiskationen støtter ikke deres opfattelse af indholdet af samtalen.
Klagernes gengivelse af indholdet af samtalerne med banken er udokumenteret.
Klagerne kunne og burde selv have undersøgt de økonomiske konsekvenser af konfiskationen af bilen. Klagerne har oplyst, at de gentagne gange var i kontakt med politiet. Klagerne undlod øjensynlig at anmode politiet om at informere dem om de økonomiske konsekvenserne af konfiskationen af den pantsatte bil. Klagerne undlod øjensynlig også gennem åbne kilder fx på internettet selv at søge information eller at søge juridisk rådgivning gennem advokat.
Klagerne har ikke dokumenteret størrelsen af deres påståede tab.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne M og H var kunder i Lån & Spar Bank. Klagerne ejede i fællesskab en ejendom, hvori de havde optaget et realkreditlån i realkreditinstitut R.
I april 2023 bevilgede banken klagerne et billån -481 på 203.500 kr. til finansiering af en bil. Der blev oprettet et ejerpantebrev på 170.000 kr. til banken til sikkerhed for billånet, som klagerne underskrev den 21. april 2023 samtidig med, at de underskrev ”Underpantsætning af bil” og ”Pantsætningserklæring”. Banken har oplyst, at pantet ikke lå til sikkerhed for anden gæld end gælden i bilen.
Den 22. maj 2024 blev klagernes bil beslaglagt af politiet, og den 23. maj 2024 kontaktede klagerne banken telefonisk.
Klagerne har anført, at de ringede til banken for at spørge om, hvordan de skulle forholde sig i forhold til billånet efter konfiskationen af bilen, og at banken rådgav dem til at omlægge billånet til et tillægslån til deres realkreditlån hos realkreditinstitut R. Banken afviste, at de kunne fortsætte med at afdrage på billånet, og banken foreslog dem i stedet at optage et tillægslån.
Banken har anført, at klagerne ringede til banken og spurgte ind til muligheden for at finansiere en ny bil gennem omlægning og forhøjelse af deres realkreditlån hos realkreditinstitut R. Banken har bestridt, at klagerne spurgte, om de kunne beholde deres billån, og at banken opfordrede dem til at optage et tillægslån.
Ankenævnet finder, at en afklaring af sagens nærmere omstændigheder, herunder bankens rådgivning af klagerne om omlægning af billån -481 til et tillægslån hos realkreditinstitut R inden domsafsigelsen vedrørende konfiskationen af bilen, vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klagerne får klagegebyret tilbage.