Spørgsmål om hæftelse for misbrug ved fjernsalgstransaktioner som følge af passivitet.

Sagsnummer:73/2000
Dato:18-10-2000
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Timme Bertolt Døssing, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Passivitet - hæftelse
Betalingstjenester - passivitet
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for misbrug ved fjernsalgstransaktioner som følge af passivitet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om og i givet fald i hvilket omfang klageren som følge af passivitet hæfter for fjernsalgstransaktioner, der blev gennemført ved misbrug af klagerens Visa/dankort.

Sagens omstændigheder.

Den 26. januar 2000 foranledigede klageren sit Visa/dankort spærret ved henvendelse til indklagedes Solrød Center afdeling. Ved henvendelsen blev det afklaret, at der på kortet i perioden 3. september 1999 - 26. januar 2000 var foretaget køb via Internettet, som klageren ikke kunne vedkende sig.

Misbruget blev opgjort i alt ca. 12.500 kr. Den overvejende del af misbrugstransaktionerne var i intervallet 1,95 - 59,40 USD. Endvidere var der enkelte transaktioner på henholdsvis 60 NLG og 99 DEM.

Ved skrivelse af 14. februar 2000 meddelte indklagede, at man havde krediteret klagerens konto 8.566,39 kr. med tillæg af renter, hvorved klageren blev holdt skadesløs for misbruget fra den 27. november 1999.

Indklagede havde henholdsvis den 28. september, 29. oktober, 13. december og 30. december 1999 samt den 31. januar 2000 fremsendt kontoudskrifter til klageren, hvoraf misbrugstransaktionerne fremgik tillige med klagerens egne Visa/dankortkøb.

Klageren har under sagen fremlagt en lægeerklæring af 25. maj 2000, hvoraf det fremgår, at klageren siden 1997 har været tilknyttet psykiatrisk afdeling på et hospital under en psykosediagnose, og at hun i hele perioden har været behandlet med antipsykotisk medicin. Af erklæringen fremgår endvidere, at klageren har "vedvarende problemer med overblik og koncentration, der kan medføre, at hun ganske vist kan købe ind med kreditkort, men kan have problemer med f.eks. at overskue en kontooversigt".

Af indklagedes regler for dankort og Visa/dankort fremgår bl.a.:

"De skal kontrollere Deres kontoudskrift omhyggeligt. Ved telefon- og postordrekøb har kortet ikke været forevist, hvorfor De bør kontrollere disse transaktioner med særlig omhu.

Hvis der ikke er overensstemmelse mellem Deres kvittering og de oplysninger, der er noteret på kontoudskriften, skal De give [indklagede] besked snarest muligt og senest 14 dage efter, at De har modtaget kontoudskriften.

[Indklagede] vil herefter foretage en undersøgelse af Deres indsigelse. [Indklagede] vil sædvanligvis kreditere Deres konto, medens undersøgelsen står på. Kreditering vil altid ske ved telefon- og/eller postordrekøb samt ved anvendelse af betalingskorttelefoner. Såfremt undersøgelsen viser, at De selv har foretaget transaktionen, vil [indklagede] gendebitere Deres konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om misbrug af kortet fra tredjemands side, afhænger Deres ansvar af regler i betalingskortloven §§21 og 22, jf. pkt. 2.6."

Parternes påstande.

Den 18. februar 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at holde hende skadesløs for hele misbruget.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at hun i perioden, hvor misbruget fandt sted, var alvorligt syg og derfor ikke havde mulighed for at overskue kontoudskrifterne og reagere herpå. Det af indklagede anførte om, at hun skulle have oplyst, at hun altid smed kontoudskrifterne ud uden at gennemgå disse, bestrides.

Indklagede burde have informeret om risikoen for misbrug af Visa/dankort via internet.

Indklagede har bl.a. anført, at klageren ved passivitet har fortabt sin ret til at gøre indsigelse imod transaktionerne før den 27. november 1999.

Ved henvendelsen til afdelingen den 26. januar 2000 indrømmede klageren, at hun ikke gennemgår sine kontoudskrifter for fejltransaktioner m.v., og at kontoudskrifterne blev kasseret ved modtagelsen. Klagerens undladelse af at gennemgå kontoudskrifterne og klagerens manglende reaktion på misbruget har bevirket, at dette har kunnet fortsætte i en længere periode. Transaktioner, som er mere end 60 dage gamle, har man ikke mulighed for at undersøge og søge dækket ad anden vej. Ved at undlade at kontrollere kontoudskrifterne har klageren således frataget indklagede muligheden for at begrænse tabet.

Klageren kunne ved en hurtig gennemgang af kontoudskrifterne konstatere, at kortet var blevet anvendt til at handle med på Internettet, idet disse posteringer visuelt adskiller sig fra almindelige posteringer. Hvert køb er registreret med notanummer, valuta og kurs og fylder 3 linier pr. transaktion på kontoudskrifterne, mens almindelige transaktioner fylder én linie. På de fleste af udskrifterne er der mellem 5 og 8 misbrugstransaktioner pr. side.

Klageren burde have reageret på misbruget på et tidligere tidspunkt, uanset om hun periodisk var ude af stand til at overskue en kontoudskrift, idet det har formodningen imod sig, at klageren ikke på noget tidspunkt i perioden har været i stand til at opdage misbruget.

Der har ikke foreligget oplysninger om, at klageren ikke skulle være i besiddelse af almindelig handleevne, skulle være umyndiggjort eller i øvrigt er i en tilstand, som kunne indikere, at hun ikke var i stand til at disponere over et Visa/dankort på fornuftig vis. Omstændighederne omkring klagerens brug af kortet i øvrigt understøtter heller ikke, at dette skulle være tilfældet.

I kortholderreglerne opfordres kunderne tydeligt til at gennemgå deres kontoudskrifter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

De tidligste misbrugstransaktioner med klagerens Visa/dankort fremgik af den kontoudskrift, som blev fremsendt til klageren den 28. september 1999. Ankenævnet finder, at klageren på grundlag af denne burde have konstateret misbruget, og at klageren inden rimelig tid efter modtagelsen af kontoudskriften burde have rettet henvendelse til indklagede herom.

Indklagede har erklæret sig villig til at dække misbrug, som er foregået indtil 60 dage før klagerens henvendelse, og Ankenævnet finder ikke, at det kan pålægges indklagede at dække i videre omfang.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.