Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.

Sagsnummer:231/2019
Dato:18-12-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Michael Reved, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Udlån - hæftelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.
Indklagede:Basisbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser mod hæftelse for et lån i Basisbank på grund af misbrug af hendes NemID.

Sagens omstændigheder

Ved et gældsbrev af 28. juli 2018 blev der optaget et lån på 6.200 kr. hos Basisbank via NUPP.DK, der var låneformidler for banken. Ifølge gældsbrevet, der blev underskrevet elektronisk ved brug af klagerens NemID, var klageren debitor på lånet, og der var angivet adresse, telefonnummer og CPR-nummer. Provenuet blev udbetalt til en konto i et andet pengeinstitut.

Den 3. august 2018 rettede klageren telefonisk henvendelse til Basisbank og oplyste, at det ikke var hende, der havde optaget lånet, og at hun havde været udsat for identitetstyveri.

Ved en mail af 14. august 2018 til Basisbank anførte klageren følgende:

”Her vedhæfter jeg hermed den officielle kvittering for min anmeldelse fra politiet.

Det er sådan at der var nogen der udgav sig for at være fra [kommunen] og der var nogle penge min svoger skulle have, men da han havde en masse gæld stående kunne de ikke overføre pengene til ham, så venlig jeg er hjælper jeg jo min svoger så han kan få pengene, men det viser sig jo at være svindel, i stedet for at min svoger får penge, så optager de lån i mit navn i stedet, jeg oplyser jo hvad de skal bruge, for jeg er en venlig person. …”

Ved en stævning af 9. januar 2019 anlagde Basisbank sag mod klageren med påstand om betaling af gælden på lånet på 7.095,09 kr. med tillæg af renter fra den 1. december 2018.

Ved et retsmøde afholdt den 15. maj 2019 henviste retten på klagerens anmodning sagen til Ankenævnet og hævede sagen. Af en udskrift af retsbogen af 15. maj 2019 fremgik blandt andet, at klageren på retsmødet forklarede følgende:

”Sagsøgte oplyste, at hun har udleveret sit nøglekort til [NemID] til sin svoger, som hedder [MN]. Hun har ikke udleveret sin kode. Koden ville man kunne se på sin telefon, når hun logger på. [MN] har haft mulighed for at aflure hendes kode. De var til Grøn Koncert og var meget sammen den 27. juli 2018. Han havde også hendes telefon i hånden. Han sagde, at han havde fået hjælp fra [kommunen], og at han skulle have nogle penge udleveret, men fordi han stod i RKI, skulle han bruge hendes konto. Hun tænkte ikke nærmere over det, bl.a. fordi hun var fuld. Da hun nogle dage efter loggede ind på sin E-boks lå der en slettet lånekontrakt. Hun ringede til Basisbank og sagde, at det ikke var hende, der havde optaget lånet. Hun ringede til sin bank, som fortalte, at hendes NEM konto var blevet flyttet. Hun fik den flyttet tilbage og meldte det til politiet. Hun har været løbende i kontakt med politiet. Hun venter på en dato på at hun skal i retten vedrørende [sagen] mod [navn] som skulle være indblandet. Hun har logget ind på E-boks mens hun var til Grøn Koncert.

Foreholdt bilag 4 [mailen af 14. august 2018 fra klageren til Basisbank] forklarede sagsøgte, hun ikke talte med [kommunen]. Det var hendes svoger. Hendes svoger skrev med vedkommende ved [kommunen]. Hun så korrespondancen, der var over flere dage. Hun har ikke korrespondancen. Hun så den på Grøn Koncert. Hendes svoger fortalte hende, at han ikke kunne få pengene, fordi han var i RKI. Hun ved ikke, hvad han skulle have penge for. Hun sagde, at hun ville hjælpe ham. Hun gav ham nøglekortet. Hun gav ham ikke brugernavn eller kodeord. Han må have afluret det. Hun ved ikke hvordan. Hun fik kortet tilbage efter 3-4 minutter. Hun ved ikke, om han tog fotos af det. Det er svært at sige, om hun har udleveret brugernavn og/eller kode. Hun har efterfølgende fortalt [MN], hvad der er sket. Han politianmeldte det. Hverken hun eller [MN] kender [navn]. Hun har ikke talt med MN om, hvad han har brugt nøglekortet til andet end, at han har fortalt, at han gav det videre til [kommunen]. Hun har ikke spurgt om hvordan. Hun ved ikke, hvad [MN] har givet til politiet.

Hun har haft en svær graviditet og har lige født. Hun har forsøgt at finde ud af, hvad der er sket. Hendes svoger er psykisk handikappet.

Hun har ikke set pengene indbetalt på hendes konto. Det er hun sikker på.

Den konto lånet er udbetalt til og som fremgår af bilag 1 [gældsbrevet], er ikke hendes konto.

Hun har modtaget besked fra politiet om, at hun skal møde i retten på et tidspunkt. Tidspunktet er ikke fastsat endnu. …”

Den 4. juni 2019 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Klageren har sammen med klagen fremlagt udskrifter af fogedbogen af 14. og 16. maj 2018 i en tilsvarende sag, hvor en anden bank havde anmodet om tvangsfuldbyrdelse af et gældsbrev med klageren som var debitor. Lånet var ligeledes optaget efter Grøn Koncert den 27. juli 2018.  

Af en udskrift af fogedbogen af 14. maj 2018 fremgår blandt andet:

”…

Skyldner protesterede og forklarede, at hun af sin svoger [MN] var blevet opfordret til at tilvejebringe nogle penge, da han ikke selv kunne låne, fordi han var i RKI. Hun fik at vide, at det var noget med [kommunen]. Hun var sammen med ha[m] under Grøn Concert den 27/7, hvor hun fik ovenstående anmodning. Hun udleverede derefter sit nøglekort, men ikke kendenavn og password. Hun ved ikke, om dette kan have været afluret. Hun kan ikke – foreholdt den tilsyneladende manglende logik – forklare, hvad svogeren skulle med nøglekortet, hvis han ikke – på den ene eller anden måde – kendte kendenavn og password. Hun kan ikke med sikkerhed sige noget om, hvorvidt hun har brugt sin telefon til at logge på netbank, medens svogeren har set det. Hun havde kun brugt sin telefon til at logge på. Der blev ikke spurgt om (og ej heller oplyst i øvrigt om), hvorvidt kendenavn og password er lagret i telefonen, og om svoger i givet fald kan have aflæst det der. Det viste sig senere, at der var optaget lån for i alt ca 300.000 kr fordelt mellem Basis Bank, [en anden bank] (denne sag) og [tre andre låneudbydere]. Hun modtog med papirpost en opkrævning, hvorefter hun straks kontaktede egen bank, [bankens navn], politiet og de forskellige kviklånsbanker, når hun fik kendskab til disse. Hendes NEM-konto er – ikke af hende - blevet flyttet fra [hendes egen bank] til [bankens navn] , hvor hun har hørt, at låneprovenuerne har været placeret i en konto, der ikke var i hendes navn. Hendes anden svoger, [MN’s] bror [navn], og dennes kæreste har også været udsat for lignende episoder. Hun ved ikke, om det er de samme gerningsmænd. Hun kender ikke den person, [navn], som politiet har sigtet, og hun ved ikke, om denne har handlet i samarbejde med [MN], men det har hun haft mistanke derom, da hun ellers ikke kan se sammenhængen i det. Der skal være straffesag, hvor hun skal vidne. Den er så vidt vides endnu ikke berammet.

…”

Den 16. maj 2018 afsagde fogedretten en kendelse i sagen vedrørende tvangsfuldbyrdelse, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

”…

Fogedretten finder det ikke bevist, at skyldner selv har lavet den digitale underskrift. Der er ikke dokumenteret digitale spor til hende. Hun findes heller ikke at have bemyndiget en ukendt person til at foretage 5 lånoptagelser, bl.a. den i denne sag omhandlede, og slet [ikke] uden at få provenuet. Hun kan derfor ikke anses for at have underskrevet dokumentet, ej heller digitalt.

Det er ikke bevist, at hun har afleveret koderne. Hun har straks da hun blev bekendt med situationerne anmeldt det til bankerne og politiet. Hun fremstod i retten som en person, der kunne være omfattet af aftalelovens § 31. Herefter og da lånet ikke er udbetalt til hendes konto findes hun efter en samlet bedømmelse ikke på andet grundlag aftaleretlig ansvarlig.

Derfor bestemmes:

Begæringen om udlæg tages ikke til følge.”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Basisbank skal frafalde ethvert krav mod hende i henhold til lånet.

Basisbank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke har optaget lånet, og at det ikke er hendes e-mail og telefonnummer, der er blevet brugt i forbindelse med låneoptagelsen. Der er ingen digitale spor, der viser, at hun skulle have optaget lånet.

Hun har heller ikke set noget til pengene, da det ikke er hendes konto, de er sat ind på.

Det virker uforståeligt, at Basisbank går videre med sagen, når den har fået at vide flere gange, at politiet efterforsker sagen. Politiet fortalte hende, at banken burde sætte sagen i bero og afvente, hvad dommen bliver, når der var fanget en gerningsmand. Hun afventer kun dato og tidspunkt for, hvornår hun skal i retten og vidne mod ham, der har optaget lånet hos Basisbank og fire andre banker.

Basisbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en fastlæggelse af det faktiske hændelsesforløb omkring låneoptagelsen kræver en bevisførelse samt parts- og eventuelle vidneforklaringer, som ikke kan foretages for Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren i mailen af 14. august 2018 til banken har oplyst, at hun selv har udleveret sine NemID oplysninger, hvorved hun har kompromitteret reglerne for anvendelse af NemID og udsat sig for at disse kunne misbruges, herunder til optagelse af lån.

Såfremt klageren ikke selv har optaget lånet, har hendes håndtering af strengt personlige oplysninger – udtrykkeligt eller stiltiende – bemyndiget tredjemand til at underskrive på klagerens vegne eller muliggjort et misbrug af hendes NemID. Dermed hæfter klageren enten som følge af fuldmagt eller som følge af uagtsom adfærd og håndtering af NemID i strid med reglerne herom.

Banken var i god tro om den afgivne underskrift.

Det forhold, at klageren har anmeldt forholdet til politiet, og at politiet ikke har afsluttet efterforskningen, er uden betydning for afgørelsen af sagen. Vurderingen af klagerens erstatningspådragende adfærd kan foretages uden forbindelse med vurderingen af, om tredjemand har begået et strafbart forhold.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at der mangler væsentlige oplysninger af betydning for afgørelsen af sagen. Det drejer sig bl.a. om, hvorledes proceduren for optagelse af lån var; hvad der blev udfyldt og afsendt til Basisbank i forbindelse med ansøgning om lånet; hvilken IP-adresse, der blev anvendt ved transaktionen; hvad der skete med låneprovenuet, der blev overført til et andet pengeinstitut, herunder til hvilken konto, i hvis navn, hvorledes og til hvem beløbet blev udbetalt; og oplysninger om det digitale spor, som en eventuel hævning har efterladt.

Ankenævnet finder endvidere, at en afgørelse af sagen forudsætter en forklaring fra parterne, herunder en præciserende forklaring fra klageren, og eventuelle vidner.

Da en afgørelse af sagen herefter forudsætter en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.