Indsigelse mod pengeinstituts frigivelse af pantsat livsfor-sikring i forbindelse med meddebitors død. Indsigelse om at pantsætning skulle dække eventualforpligtelse i henhold til pengeinstituttets garanti over for realkreditinstitut

Sagsnummer:285/2018
Dato:04-04-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Pant - omfang
Pant - frigivelse
Forsikring - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod pengeinstituts frigivelse af pantsat livsfor-sikring i forbindelse med meddebitors død. Indsigelse om at pantsætning skulle dække eventualforpligtelse i henhold til pengeinstituttets garanti over for realkreditinstitut
Indklagede:Sparekassen Sjælland-Fyn
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod pengeinstituts frigivelse af pantsat livsforsikring i forbindelse med meddebitors død.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans tidligere, nu afdøde ægtefælle, H, var kunder i Sparekassen Faaborg (nu Sparekassen Sjælland-Fyn). I april 2009 optog klageren og H et realkreditlån i Totalkredit på 1.153.000 kr. med 10 års indledende afdragsfrihed. Klageren og H optog endvidere et fælles boliglån i sparekassen. 

I et underskriftdokument, som Totalkredit sendte til parret den 30. april 2009, var blandt andet anført:

"… Endvidere er vi bekendt med, at formidlende pengeinstitut kan stille supplerende sikkerhed for nærværende Totalkreditlån, og at formidlende pengeinstitut vil modtage en honorering herfor samt for låneformidlingen. Størrelsen af honoreringen kan oplyses af pengeinstituttet. Den supplerende sikkerhed er alene et forhold mellem Totalkredit og pengeinstituttet, og låntager vil ikke blive afkrævet betaling herfor.

Totalkredit vil underrette formidlende pengeinstitut i tilfælde af misligholdelse af lånet. Medfører misligholdelsen, at pengeinstituttet betaler Totalkredit i henhold til den supplerende sikkerhed, kan pengeinstituttet kræve det betalte beløb dækket af låntager, da pengeinstituttet indtræder i Totalkredits personlige fordring og panteret med dertil hørende rettigheder for den del af tabet, som pengeinstituttet har betalt. …"

Af Totalkredits dagældende Långuide fremgik bl.a.:

”… Supplerende sikkerhed for lånet

Som sikkerhed for lånet har Totalkredit pant i låntagers ejendom. Derudover kan det formidlende pengeinstitut stille en supplerende sikkerhed for lånet over for Totalkredit. Den supplerende sikkerhed er alene et forhold mellem pengeinstituttet og Totalkredit, og pengeinstituttet kræver derfor ikke, at låntager skal betale for den. Sikkerhedsstillelsen giver ingen kreditmæssige begrænsninger og påvirker ikke salg af ejendommen, omlægning af lånet eller skift af pengeinstitut.

Totalkredit gør kun brug af den supplerende sikkerhed, som pengeinstituttet har stillet, hvis låntager misligholder lånet. Hvis det formidlende pengeinstitut betaler Totalkredit det udestående beløb, vil pengeinstituttet herefter opkræve beløbet hos låntager.

Det formidlende pengeinstitut modtager en honorering for at stille denne sikkerhed samt for selve låneformidlingen.

Totalkredit underretter pengeinstituttet, hvis låntager misligholder lånet. …”

Klageren og H havde tegnet en gruppelivsforsikring, som var pantsat til sparekassen. I sagen er fremlagt en erklæring om overdragelse af forsikringen, som var underskrevet klageren og H henholdsvis den 27. maj og 30. november 2009, og hvoraf bl.a. fremgik:

”Overdragelse af gruppeforsikring – Familiesikring Kundegruppeliv …

Forsikrede [H] …

Forsikringstager [klageren] …

Overdragelse af gruppeforsikring på Familiesikring Kundegruppeliv

Hermed ønskes krydsliv slettet. Forsikringen fortsætter med forsikrede som forsikringstager, og forsikringssummen på Familiesikring Kundegruppeliv er uændret 639.000,00 kr. …

Pantsætning

Den del af forsikringssummen – svarende til forsikringstagers til enhver tid værende gældsforpligtelser af enhver art til pengeinstituttet (inkl. renter til opgørelsesdagen) – er pantsat til: Sparekassen Faaborg.

Udover gæld i henhold til låne- og kreditaftaler omfatter pantsætningen tillige eventualforpligtelser af enhver art som gøres gældende i forbindelse med forsikredes død. Herunder kautions-, garanti- og regarantiforpligtelser.

Hvis den samlede forsikringssum er større end den pantsatte forsikringssum, udbetaler [tidligere forsikringsselskab] det overskydende beløb med fradrag af eventuel boafgift til forsikredes ”nærmeste pårørende ”.

Ved nærmeste pårørende forstås ...

Undertegnede erklærer at være indforstået med at udtræde af ovennævnte forsikring. [Underskrevet af Forsikringstager/klageren]

Undertegnede erklærer at være indforstået med, at forsikringen er pantsat til Sparekassen Faaborg … [Underskrevet af Forsikrede/H]”

Klageren og H blev skilt på et ikke oplyst tidspunkt. H fortsatte med at bo i ejendommen efter skilsmissen.

Den 3. januar 2016 afgik H ved døden.

Den 3. februar 2016 rettede klagerens advokat henvendelse til sparekassen med anmodning om oplysning om klagerens eventuelle kautionsforpligtelser samt om en livsforsikring, der ”skulle være tegnet, med forlods dækning til gæld i Sparekassen Fyn”.

Den 5. februar 2016 anmodede sparekassen pensionsselskabet P om at udbetale 537.079,73 kr. med tillæg af renter fra den 5. februar 2016 under forsikringen samt at udbetale restprovenuet til boet efter H. Beløbet på 537.079,73 kr. bestod af H’s privatlån på 90.142,22 kr., det fælles boliglån på 163.937,51 kr. og ”Eventual forpligtelse Tabsgaranti Totalkredit” 283.000 kr. Sparekassen oplyste, at både klageren og H hæftede for boliglånet og tabsgarantien til Totalkredit. I en e-mail til klagerens advokat af samme dag oplyste sparekassen, at den havde anmeldt dødsfaldet over for P. Sparekassen bekræftede samtidig, at der var tegnet livsforsikring.

I en udateret e-mail til P anførte sparekassen:

”Med henvisning til din mail af g.d. fremsendes pantsætningsaftale vedr. kundegruppeliv. Desuden vedlægges TK pantebrevet med tilhørende låneguide, idet vi, i forbindelse med gennemgang af pantebrevet og den tilhørende låneguide, har konstateret at lånet er etableret i 2009 og derfor kan vi ikke gøre krav på udbetaling af forsikringsbeløbet f.s.v.a. modregningsretten overfor TK. Sparekassens anmeldelse af 5. februar 2016, nedskrives derfor med kr. 283.000.”

Sparekassen har oplyst, at e-mailen blev sendt i perioden mellem den 5. februar og 5. april 2016, men at sparekassen på grund af persondataloven ikke længere er i besiddelse af den originale e-mail. I et brev af 1. april 2016 til sparekassen meddelte P, at den havde overført 259.238,86 kr. til sparekassen under forsikringen, og at den resterende forsikringssum ville blive udbetalt til nærmeste pårørende uden om boet, når P havde modtaget den fornødne dokumentation. Efter det oplyste blev den resterende forsikringssum herefter udbetalt til klagerens og H’s fælles umyndige barn.

I en e-mail af 19. april 2016 til bobestyreren oplyste klagerens advokat, at det fælles boliglån var indfriet via midlerne fra livsforsikringen, og at klageren som meddebitor var indstillet på at overtage ejendommen og Totalkreditlånet.

Den 12. september 2016 blev ejendommens handelsværdi med og uden lejekontrakt vurderet af en ejendomsmægler til henholdsvis 800.000 kr. og 895.000 kr. I en e-mail af 15. september 2016 til bobestyreren oplyste klagerens advokat, at klageren havde indleveret materiale til sparekassen med ansøgning om at overtage ejendommen sammen med Totalkreditlånet.

På et ikke oplyst tidpunkt herefter overtog klageren boets ideelle andel og blev derefter eneejer af ejendommen. Klageren overtog endvidere Totalkreditlånet som enedebitor. Af overdragelsesaftalen mellem boet og klageren fremgik, at købesummen udgjorde 800.000 kr. og var fastsat til handelsværdien i henhold til mæglervurdering af 12. september 2016. Af aftalen fremgik endvidere, at købesummen blev berigtiget ved klagerens overtagelse af Totalkreditlånet med en restgæld på 1.153.000 kr., og at klageren på tidspunktet for underskrivelse af købsaftalen var godkendt til overtagelse af lånet. Klageren har oplyst, at baggrunden for hans overtagelse var, at ejendommen ikke kunne sælges til en pris, der dækkede Totalkreditlånet. Klageren udlejede herefter ejendommen. Sparekassen har oplyst, at der ikke skete ændringer i Totalkreditlånet i forbindelse med klagerens overtagelse af H’s/boets andel.

Ved e-mail af 24. november 2016 til sparekassen meddelte klagerens advokat:

”Som advokat for [klageren] har jeg noteret, at der i henhold til e-mail af 15/9 2016 er sket godkendelse til [klagerens] gældsovertagelse af Totalkredit-lånet på kr. 1.153.000.

Jeg er orienteret om, at al gæld til Sparekassen Fyn er indfriet af pantsat livsforsikringssum. Jeg beder bekræftelse på, at der ikke er yderligere gæld til Sparekassen Fyn, således at ejerpantebrevet kan aflyses, såfremt min klient ønsker det. Endvidere beder jeg om at få oplyst, hvor meget gæld der er indfriet til Sparekassen Fyn i forbindelse med modtagelse af livsforsikringssummen, og hvad der er sket med et evt. overskydende beløb. Jeg bemærker allerede nu, at et evt. overskydende beløb bør anvendes til dækning af sparekassens garantiforpligtelse overfor Totalkredit inden frigivelse til begunstigede. …”

Den samme dag sendte sparekassen til advokaten den ovenfor omtalte udaterede e-mail fra sparekassen til P, hvori sparekassen frafaldt sin anmeldelse af garantiforpligtelsen.

Ved et brev af 8. juni 2017 til sparekassen fremsatte klagerens advokat krav om erstatning på 283.000 kr., begrundet i sparekassens håndtering af pantsikkerheden. Sparekassen afviste kravet.

Parternes påstande

Den 23. august 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal anerkende, at den har begået en erstatningspådragende fejl.

Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen begik en ansvarspådragende fejl ved uden hans accept at frafalde udbetaling af forsikringen til dækning af sit tab.

Sparekassen forsømte at tage hensyn til hans interesser som meddebitor. Dispositionen var i strid med aftalevilkårene, var til skade for ham og kunne ikke foretages uden hans accept. Sparekassen burde have fastholdt udbetalingskravet over for P, deponeret beløbet og anmodet Totalkredit og ham om at tage stilling til beløbet, inden den foretog udbetaling til livsarvingen.

Det forhold at det fremgik af Totalkredits betingelser, at pengeinstituttet ikke måtte afkræve låntager betaling og sikkerhedsstillelse for garantien, har ikke betydning for sagen. Det forhold, at Totalkredit har pålagt sin samarbejdspartner sparekassen ikke at forlange sådanne betalinger og sikkerhedsstillelser, ændrer ikke på, at han og H indgik en frivillig aftale med sparekassen om pantsætning. Der er tale om en trepartsaftale. Han var meddebitor sammen med H. Han kan som meddebitor støtte selvstændig ret på aftalen, og havde som meddebitor en interesse i, at det fælles lån blev nedbragt.

Han måtte overtage en større del af Totalkreditlånet end nødvendigt. Da ejendommen ikke kunne sælges til en pris, der dækkede Totalkreditlånet, var han nødsaget til at overtage ejendommen og leje den ud. Hvis forsikringen var blevet udbetalt til sparekassen/Totalkredit, kunne gælden i ejendommen være blevet nedbragt, og ejendommen havde kunnet sælges til tredjemand.

Der var ikke restancer på Totalkreditlånet tidspunktet for H’s dødsfald, men ejendommen var overbelånt. Det var meget tænkeligt, at Totalkredit i en situation, hvor ejendommen var overbelånt og den ene debitor afgået ved døden, ville have anmodet om at få indfriet kautionen.

Han har forgæves opfordret sparekassen til at fremlægge den fulde korrespondance med Totalkredit. Det må komme sparekassen til skade, at den ikke har fulgt denne opfordring. Det må lægges til grund, at sparekassen slet ikke var i kontakt med Totalkredit vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Totalkredit ville bringe kautionen til udbetaling i forbindelse med dødsfaldet. 

I Ankenævnets sag nr. 143/2012, som sparekassen henviser til, var der alene tale om en pantsætningsaftale med afdøde. Det fremgik ikke, at der var en meddebitor. Sag 143/2012 adskiller sig således væsentligt fra hans sag.

Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at Totalkreditlånet ikke var misligholdt, hvorfor sparekassen ikke havde indtrædelsesret i Totalkredits tilgodehavende. Sparekassen kunne derfor ikke gøre krav gældende i forhold til forsikringen hos P.

Sparekassens tolkning støttes af Ankenævnets afgørelse i sag nr. 143/2012, hvor klageren netop fik medhold i, at pengeinstituttet ikke kunne tilbageholde forsikringssummen. P udbetalte derfor den resterende del af forsikringssummen til H’s nærtstående. I sag nr. 143/2012 blev der lagt vægt på, at den supplerende sikkerhed for Totalkreditlånene alene var et forhold mellem pengeinstituttet og Totalkredit samt forholdene i Totalkredits lånebetingelser. Det forhold, at klageren i nærværende sag er meddebitor til afdøde ses ikke at være en udslagsgivende forskel i de to sager.

Sparekassen konstaterede efter sin anmeldelse af 5. februar 2016, at kravet ikke kunne anmeldes i henhold til bestemmelserne for Totalkreditlånet.

Det er uvedkommende, om sparekassen har haft korrespondance med Totalkredit.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hans daværende og nu afdøde ægtefælle, H, optog i april 2009 et Totalkreditlån på 1.153.000 kr. i deres fælles ejendom. I den forbindelse påtog Sparekassen Faaborg (nu Sparekassen Sjælland-Fyn) sig en garantiforpligtelse på 283.000 kr. over for Totalkredit. H havde tegnet en kundelivsforsikring, som var pantsat til sikkerhed for hendes mellemværende med sparekassen. Pantsætningen omfattede gæld i henhold til låne- og kreditaftaler samt eventualforpligtelser, som blev gjort gældende i forbindelse med forsikredes død.

I januar 2016, hvor parret var skilt, afgik H ved døden. Sparekassen anmeldte og fik fra pensionsselskabet dækket restgælden på klagerens og H’s fælles boliglån i sparekassen samt restgælden på et af H optaget privatlån. Sparekassen anmeldte endvidere et krav på 283.000 kr. vedrørende garantiforpligtelsen over for Totalkredit, men trak efterfølgende sin anmeldelse tilbage. På et ikke oplyst tidspunkt efter september 2016 overtog klageren ejendommen som eneejer. Klageren overtog endvidere Totalkreditlånet som enedebitor med en restgæld på 1.153.000 kr.

Ankenævnet finder ikke, at sparekassen begik en ansvarspådragende fejl over for klageren ved frigivelsen af pantsætningen. Frigivelsen medførte ikke, at klagerens hæftelse for Totalkreditlånet blev forøget, da klageren i forvejen hæftede for den fulde gæld som solidarisk hæftende debitor.  

Ankenævnet finder, at pantsætningen af forsikringen må fortolkes således, at den ikke omfattede eventuelle krav vedrørende den af sparekassen afgivne garanti over for Totalkredit. Ankenævnet har herved lagt vægt på aftalegrundlaget mellem klageren, H og Totalkredit, hvoraf det fremgår, at det formidlende pengeinstituts supplerende sikkerhed overfor Totalkreditlånet alene var et forhold mellem Totalkredit og pengeinstituttet, som låntager ikke ville blive afkrævet betaling for.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.