| Sagsnummer: | 245/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Signe Vejen Hansen, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Krav om udlevering af dokumentation for lånoptagelse i 2000 og efterfølgende samt indsigelse mod optagelse af privatlån. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om udlevering af dokumentation for lånoptagelse i 2000 og efterfølgende, samt indsigelse mod optagelse af privatlån.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en grundkonto med budget -037 og en grundkonto -273.
Banken har oplyst, at klageren i 2000 optog et privatlån -192. Af kontoudskrift af 31. december 2000, som var adresseret til klageren, fremgår, at konto -192 vedrørte et privatlån på 25-50.000 kr. Herudover fremgår:
”...
|
Bogført |
Rentedato |
Hævet |
Indsat |
Saldo |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
29.09 Overførsel, konto nr. [-273] |
29.09 |
36.800,00 |
|
|
|
29.09 Ekspeditionsgebyr |
29.09 |
200,00 |
|
37.000- |
|
30.09 Renter |
01.10 |
29,32 |
|
37.029,32- |
|
31.10 Bgs OVERFØRSEL |
31.10 |
|
1.000,00 |
36.029,32- |
|
30.11 Bgs OVERFØRSEL |
30.11 |
|
1.000,00 |
35.029,32- |
|
31.12 Bgs OVERFØRSEL |
30.12 |
|
1.000,00 |
|
|
31.12 Renter |
01.01 |
1.352,70 |
|
35.382,02- |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ny saldo |
35.382,02- |
…”
Af kontoudskrifter for privatlån -192 for 2001, 2003, 2004, 2005, 2007 og 2008 fremgår, at privatlån -192 løbende blev forhøjet. Af kontoudskrift af 31. december 2008 fremgår blandt andet, at saldoen på privatlån -192 den 29. oktober 2008 var -166.243,50 kr.
Ved gældsbrev af 26. oktober 2008 erkendte klageren at skylde banken 166.243,50 kr. vedrørende privatlån -192. Af gældsbrevet fremgår, at klageren skulle betale gælden af med i alt 249 månedlige ydelser a 1.800 kr. og en sidste ydelse på 380,46 kr. Renten var variabel og for tiden 11,75 % p.a.
Af kontoudskrift for privatlån -192 af 14. august 2009 fremgår, at den daværende saldo på -182.359,75 kr. blev overført til en retslig inkassokonto og efterfølgende pr. 6. november 2009 overført til fordringskonto -167.
Af kontoudskrifter for grundkonto -273 for perioden fra den 19. september 2004 til 23. november 2008 fremgår blandt andet de kontobevægelser, der havde været på grundkonto -273. Det fremgår herudover, at saldoen på kontoen den 23. november 2009 var -33.746,51 kr.
Ved kreditkontrakt af 6. december 2008 aftalte banken og klageren en udvidelse af kreditmaksimum på grundkonto -273 med 10.000 kr., hvorefter kredittens maksimum var 45.000 kr. Det fremgår af kreditkontrakten, at rentesatsen var variabel og for tiden 13,5 % p.a., hvilket var 3 %-point under bankens daværende basissats.
Af kontoudskrifter for grundkonto -273 for perioden fra den 22. december 2008 til 14. august 2009 fremgår blandt andet de kontobevægelser, der havde været på kontoen. Af kontoudskrift af 14. august 2009 fremgår, at den daværende saldo på -44.999,22 kr. blev overført til en retslig inkassokonto, og af kontoudskrift af 6. november 2009 fremgår, at saldoen efterfølgende pr. 6. november 2009 blev overført til fordringskonto -167.
Af kontoudskrifter for grundkonto med budget -037 af 26. december 2007 til 14. august 2009 fremgår blandt andet de kontobevægelser, der havde været på kontoen. Af kontoudskrift af 14. august 2009 fremgår, at den daværende saldo på -9.493,99 kr. blev overført til en retslig inkassokonto, og af kontoudskrift af 6. november 2009 fremgår, at saldoen efterfølgende pr. 6. november 2009 blev overført til fordringskonto -167.
Ved frivilligt forlig af 3. november 2009 erkendte klageren at skylde banken i alt 54.493,21 kr. vedrørende konti -273 og -037. Gælden var forfalden til betaling, og klageren blev gjort bekendt med, at den samlede forfaldne restgæld ville kunne inddrives tvangsmæssigt med tillæg af omkostninger. Restgælden ville fra 22. oktober 2009 blive forrentet med bankens misligholdelsesrente, der for tiden var 18,25 % p.a.
Banken har oplyst, at fordringerne for klagerens konti -037, -273 og -192 den 6. november 2009 blev samlet på fordringskonto -167. Af kontoudtog for konto -167 af 22. december 2014 fremgår blandt andet, at saldoen på kontoen pr. december 2014 var -224.802,96 kr.
Ved frivilligt forlig af 2. januar 2015 erkendte klageren at skylde banken 224.802,96 kr. vedrørende konto -167. Gælden var forfalden til betaling, og klageren blev gjort bekendt med, at den samlede forfaldne restgæld ville kunne inddrives tvangsmæssigt med tillæg af omkostninger. Gælden skulle afvikles med 200 kr. pr. måned fra den 1. januar 2015 indtil 1. januar 2017, hvor den månedlige betaling skulle forhøjes. Der ville ikke blive beregnet og tilskrevet rente i afviklingsaftalens løbetid, medmindre den indgåede aftale blev misligholdt. Hvis det skete, ville der af den samlede restgæld blive beregnet en misligholdelsesrente, der for tiden var 19,50 % p.a., med tilbagevirkende kraft fra aftalens indgåelse og indtil misligholdelsestidspunktet.
Ved frivilligt forlig af 12. september 2018 erkendte klageren at skylde banken 220.302,96 kr. vedrørende konto -167. Gælden var forfalden til betaling, og klageren blev gjort bekendt med, at den samlede forfaldne restgæld ville kunne inddrives tvangsmæssigt med tillæg af omkostninger. Gælden skulle afvikles med 100 kr. pr. måned fra den 1. november 2018 indtil 1. september 2020, hvor den til enhver tid værende restgæld inkl. påløbne renter var forfalden til betaling. Der ville ikke blive beregnet og tilskrevet rente i afviklingsaftalens løbetid, medmindre den indgåede aftale blev misligholdt. Hvis det skete, ville der af den samlede restgæld blive beregnet en misligholdelsesrente, der for tiden var 19,50 % p.a., med tilbagevirkende kraft fra aftalens indgåelse og indtil misligholdelsestidspunktet.
Klageren underskrev det frivillige forlig den 15. november 2018.
Af kontoudskrifter for konto -167 for perioden 1. december 2009 til 24. januar 2019 fremgår blandt andet de kontobevægelser, der havde været på kontoen. Af kontoudskrift af 24. januar 2019 fremgår blandt andet, at kontoens daværende saldo på var -220.402,96 kr.
Banken har oplyst, at den efterfølgende solgte fordringen mod klageren til eje til finansieringsselskab A.
I foråret 2024 gjorde klageren indsigelse mod opgørelsen af gælden.
Klageren har fremlagt ikke underskrevet skylderklæring af 23. april 2024, hvoraf blandt andet fremgår, at klageren skulle anerkende at skylde inkassoselskab B 217.982,96 kr. Gælden ville ikke blive forrentet.
Parternes påstande
Den 29. april 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår hendes påstand således, at Nordea Danmark skal give hende dokumentation for, at hun har lånt 166.000 kr., og friholde hende for betaling af 166.000 kr.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun gerne vil have dokumentation for, at hun har lånt 166.000 kr. Hun vil se, hvordan beløbet er gået ind på hendes konto, om hun modtog et beløb på 166.000 kr., eller om hun modtog beløbet ad flere omgange. Banken er ikke berettiget til en krone af hende, hvis den ikke kan dokumentere sit krav. Loven siger, at hun skal have dokumentationen. Finanstilsynet siger, at hun skal have dokumentationen.
Bankens dokumentation er ikke den, hun beder om. Hun ønsker den fulde dokumentation. Bankens beregninger af hendes gæld kan ikke være korrekte, når banken ikke har gemt de låneaftaler, som banken ved lov skal gemme.
Hun havde kun en konto til sin kassekredit og en til sin lønkonto, og hun har aldrig overført beløb fra sin private konto til sin kassekredit. Hun har lånt et beløb på 45.000 kr. på sin kassekredit. Hun har aldrig optaget et privatlån på 166.000 kr. Det er banken, der skal bevise, hvem der har fået pengene, og ikke hende. Hun underskrev gældsbrevene, fordi hun skyldte en kassekredit. Hun har ikke underskrevet noget som helst i mange år.
Hun har i ti år meddelt banken, at hun ikke har lånt 166.000 kr., som banken mener, hun har lånt. Hendes gæld udgør gammel gæld, hvorfor den skal slettes. Hun nægter at betale renter på det påståede privatlån på 166.000 kr.
Hun ønskede et svar fra bankens direktør, men fik ikke noget svar. Banken ignorerede hende.
Nordea Danmark har anført, at klageren løbende har overført penge fra konto -192 til klagerens konti -037 og -273.
Klagerens privatlån på konto -192 er løbende blevet forhøjet. Klagerens privatlån på konto -192 er over tid akkumuleret til, at lånets hovedstol pr. 26. oktober 2008 udgjorde i alt 166.243,50 kr.
Den 26. oktober 2008 underskrev klageren gældsbrev på at skylde en hovedstol, der udgjorde 166.243,50 kr.
Banken har konstateret fejl i sin gældsinddrivelse. Banken fastholder fordringen mod klageren, men vil grundet kompleksiteten og sagens beskaffenhed genberegne sin fordring mod klageren. Banken tager derfor forbehold for at fremkomme med eventuelle korrektioner til fordringen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en grundkonto med budget -037 og en grundkonto -273.
Banken har oplyst, at klageren i 2000 optog et privatlån -192. Af kontoudskrift af 31. december 2000 fremgår, at konto -192 vedrørte et privatlån på 25-50.000 kr. Af kontoudskrifter for konto -192 for perioden 29. september 2000 til 29. oktober 2008 fremgår, at lånet løbende blev forhøjet, og at saldoen pr. 29. oktober 2008 udgjorde 166.243,50 kr.
Ved gældsbrev af 26. oktober 2008 vedrørende privatlån -192 erkendte klageren at skylde banken 166.243,50 kr. Af gældsbrevet fremgår, at klageren skulle afdrage gælden med i alt 249 månedlige ydelser a 1.800 kr. og en sidste ydelse på 380,46 kr. Renten var variabel og for tiden 11,75 % p.a.
Klageren har efterfølgende ved frivillige forlig af 2. januar 2015 og 12. september 2018 erkendt at skylde banken hhv. 224.802,96 kr. og 220.302,96 kr., der omfattede beløbet på 166.243,50 kr.
Klageren har anført, at banken ikke er berettiget til tilbagebetaling af 166.243,50 kr., medmindre den fremlægger yderligere dokumentation for lånoptagelsen.
Ankenævnet finder, at det ikke efter den forløbne tid kan pålægges banken at fremlægge yderligere dokumentation for låneforløbet.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren den 26. oktober 2008 erkendte at skylde banken 166.243,50 kr., og at hun efterfølgende underskrev frivillige forlig, hvori beløbet på 166.243,50 kr. var indeholdt. Banken har efterfølgende overdraget sit tilgodehavende hos klageren til et finansieringsselskab. Ankenævnet finder, at der ikke er noget grundlag for at pålægge banken, at friholde klageren for betaling af nogen del af sin gæld.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.