Spørgsmål om ansvar for rådgivning til begunstigede i henhold til forsikring.

Sagsnummer:411/1997
Dato:20-04-1998
Ankenævn:Niels Waage, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Forsikring - indsættelse af begunstiget
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar for rådgivning til begunstigede i henhold til forsikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I maj 1992 tegnede klagerens dalevende ægtefælle, A, en gruppelivsforsikring i et forsikringsselskab, hvor han var kunde. Begunstigede i henhold til forsikringen var klageren med navn nævnt, subsidiært klagerens datter. Præmie på forsikringen blev betalt den 30. juni 1992.

I september 1992 blev klageren og A skilt.

Efter skilsmissen rettede klageren henvendelse til indklagede med henblik på tilrettelæggelse af sin økonomi herunder køb af ny bolig og udarbejdelse af budget.

Klageren har anført, at hun i den forbindelse indleverede den originale police vedrørende gruppelivsforsikringen til indklagede. Hun fremhævede, at hun og subsidiært datteren var indsat som begunstigede og oplyste, at hun ønskede præmien indregnet i sit budget og betalt via PBS. Et par måneder senere, hvor det endelige budget skulle udarbejdes, tilbageleverede medarbejderen policen og meddelte, at det ville være dumt at betale præmien på forsikringen, fordi hun alligevel ikke ville kunne få udbetalt noget beløb i henhold til denne.

Indklagede har anført, at det bestrides, at klageren har forevist policen. Klageren blev netop på baggrund af ønsket om at betale præmien anmodet om at fremskaffe policen med henblik på at konstatere, om klageren rent faktisk var indsat som begunstiget og i givet fald, om begunstigelsen var uigenkaldelig. Såfremt dette ikke var tilfældet, kunne A slette hende som begunstiget uden hendes vidende, og der ville i så fald ikke være nogen idé i, at klageren betalte præmien. Medarbejderen havde en formodning om, at en evt. begunstigelse ville være genkaldelig, og rådgivningen var baseret på denne formodning men med forbehold. Da klageren ikke ønskede at henvende sig til A om policen, blev det foreslået klageren at rette henvendelse til forsikringsselskabet om en kopi. Klageren tilsluttede sig forslaget men vendte ikke tilbage om sagen.

Ifølge indklagede er det fra forsikringsselskabet oplyst, at præmien pr. 5. januar 1993 blev opkrævet hos A, men at præmien trods rykkere ikke blev betalt, hvorfor forsikringen blev slettet den 27. april 1993.

Den 23. december 1993 døde A.

Ifølge klageren har forsikringsselskabet over for hende bekræftet, at hun ville have kunnet få udbetalt forsikringssummen på 304.000 kr., såfremt forsikringen havde været i kraft.

Den 16. december 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 304.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at A var indstillet på, at forsikringen også efter skilsmissen skulle opretholdes til fordel for hende og datteren. Det fastholdes, at indklagede fik udleveret forsikringspolicen til gennemlæsning. Hun er i besiddelse af den originale police, hvorfor det ikke kan være korrekt, at hun har tilsluttet sig et forslag om at rette henvendelse til forsikringsselskabet for at fremskaffe en kopi. Indklagede har pådraget sig ansvar ved at yde fejlagtig rådgivning om forsikringsforholdet. Hun har herved lidt et tab på forsikringssummen på 304.000 kr.

Indklagede har anført, at klagerens ønske om betaling af præmien på forsikringen var usædvanligt under hensyn til skilsmissen og A's forholdsvis unge alder og formentligt gode helbred. Da det endvidere måtte formodes, at en eventuel begunstigelse var genkaldelig, må indklagedes rådgivning, som blev ydet med forbehold for indlevering af policen, anses for fornuftig og rigtig. På baggrund af kontoudskrifter, betalingsoversigter m.v. må klageren have været vidende om, at præmien ikke blev betalt via hendes konto, og at der derfor var risiko for, at præmien ikke blev betalt. Såfremt A ønskede forsikringen opretholdt, må det formodes, at han havde foranlediget præmien betalt eller rettede henvendelse til klageren herom. Indklagede har ikke afmeldt forsikringen.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har anført, at indklagedes medarbejder efter at have modtaget forsikringspolicen til gennemlæsning frarådede hende at betale den løbende præmie, idet hun alligevel ikke ville kunne få udbetalt noget beløb i henhold til forsikringen. Indklagede har anført, at betænkeligheden ved det formålstjenlige i at betale præmien blev udtrykt med forbehold, idet man ikke var bekendt med policens faktiske indhold, ligesom indklagede samtidig har bestridt, at policen blev forevist. På grund af denne usikkerhed med hensyn til de faktiske omstændigheder i forbindelse med rådgivningen finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.