Rente, indekskonto.

Sagsnummer:269/1991
Dato:20-11-1991
Ankenævn:Frank Poulsen, Søren Geckler, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Indekskonto - forrentning
Rente - indlån
Ledetekst:Rente, indekskonto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I begyndelsen af 1991 blev klagerne opmærksomme på, at indklagede på daværende tidspunkt forrentede indekskontrakter med 8,75% p.a., og at dette var ca. 2% mere om året i forhold til de fleste andre pengeinstitutter. Klagerne rettede herefter henvendelse til indklagede med henblik på at overføre deres indekskontrakter til indklagede. På foranledning af klagerne meddelte indklagede i skrivelse af 16. januar 1991:

"[Indklagedes] rente vil - så længe hovedbankernes rente udgør 6,75% p.a. - være 8,75% p.a.

Ændringer i renteniveauet vil - med uændrede forudsætninger - fortsat betyde en renteforskel på 1,5% til 2% til hovedbankernes rentesats afhængig af, hvor meget hovedbankerne justerer på renten."

Klagerne overførte herefter deres indekskonti til indklagede. Medio marts 1991 hævede hovedbankerne renten på indekskonti, hvorefter klagerne rettede henvendelse til indklagede med henblik på, at renten på indekskontrakterne hævedes således, at renteforskellen udgjorde 1,5%-2% p.a.

Efter at have brevvekslet med indklagede vedrørende forrentningen af indekskontiene har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at forrente klagernes indekskonti med mindst 1,5% p.a. mere end rentesatsen i hovedbankerne på tilsvarende konti.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at den ene af klagerne medio januar telefonisk rettede henvendelse til indklagede og forespurgte, hvilken sikkerhed han og hans ægtefælle havde for, at indklagede ikke efter en overførsel af indekskontrakterne til indklagede ville nedsætte renten. Indklagedes medarbejder meddelte under telefonsamtalen, at indklagede stedse ville fastholde en merrente på 1,5%-2% i forhold til hovedbankerne, og klageren anmodede herefter om at få en skriftlig bekræftelse herpå. Indklagede har i skrivelsen af 16. januar 1991 givet klagerne et tilsagn om stedse at ville opretholde et højere renteniveau end hovedbankerne, og en renteændring i hovedbankerne kan ikke henføres til de i skrivelsen omtalte forudsætninger, idet tilsagnet og den på baggrund heraf indgåede aftale specifikt gør en sådan renteændring irrellevant.

Indklagede har anført, at man ved den ene af klagernes telefoniske henvendelse i januar 1991 oplyste om, at indklagede p.t. forrentede indekskonti med 8,75%, og at renteforskellen til hovedbankerne var baseret dels på et uændret renteniveau, dels på uændrede renteforudsætninger, hvilket tillige blev meddelt klagerne ved skrivelse af 16. januar 1991. Ved uændret renteniveau forstås en uændret markedsrente, og ved uændrede forudsætninger forstås en situation, hvor øvrige forhold, der indvirker på renten, herunder konkurrenceudvikling og omkostningsudvikling pengeinstitutterne imellem forbliver uændrede. Den renteændring, hovedbankerne foretog på indekskonti i marts 1991, havde ikke baggrund i en ændring af markedsrenten, men skete alene på baggrund af den øgede konkurrence fra bl.a. indklagede. En sådan konkurrencemæssig begrundet justering af renter er klart en ændret forudsætning, hvorfor indklagede ikke kan være forpligtet til at hæve sit renteniveau på indekskonti.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagedes skrivelse af 16. januar 1991, som må være afgørende for bedømmelsen af retsforholdet, forstås mest naturligt således som hævdet af klagerne. Uanset om dette måtte være utilsigtet, er indklagede som den professionelle part i kontraktsforholdet, der har konciperet skrivelsen, herefter forpligtet til at forrente de omhandlede indekskonti som hævdet af klagerne. Forpligtelsen findes dog at burde kunne opsiges med 1 års varsel fra denne kendelses afsigelse og således, at klagerne da, hvis de ønsker det, uden omkostninger for dem kan flytte kontiene til et andet pengeinstitut.

Som følge heraf

Indklagede bør anerkende at være forpligtet til at forrente klagernes indekskonti med 1,5% p.a. mere end rentesatsen i hovedbankerne på tilsvarende konti, samt at ændring af denne forpligtelse kun kan ske med et varsel på 1 år regnet fra datoen for afsigelsen af denne kendelse. Klagegebyret tilbagebetales klageren.