Krav om tilbageførsel af kortbetalinger og netbankoverførsler, der skete med henblik på investering, til firmaer, der blev noteret på en liste fra FCA som ikke autoriserede firmaer.

Sagsnummer:124/2019
Dato:03-10-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, George Wenning, David Sander Hjortsø, Ida Marie Moesby og Jørn Ravn.
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kortbetalinger og netbankoverførsler, der skete med henblik på investering, til firmaer, der blev noteret på en liste fra FCA som ikke autoriserede firmaer.
Indklagede:Danske Bank og Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning  

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger og netbankoverførsler, der skete med henblik på investering, til firmaer, der blev noteret på en liste fra FCA som ikke autoriserede firmaer.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde et Mastercard og i Jyske Bank, hvor han havde et Visa/Dankort.

I perioden fra den 5. til den 20. marts 2018 indbetalte klageren via sit Mastercard i Danske Bank i alt 13.200 EUR/99.813,68 DKK til et firma, T, med henblik på investering:

Dato

EUR

DKK

050318

2.000

15.121,02

050318

2.000

15.121,02

080318

1.000

7.563,65

080318

1.000

7.563,65

080318

1.000

7.563,65

120318

1.000

7.562,17

190318

1.300

9.829,36

190318

1.300

9.829,36

200318

1.300

9.829,87

200318

1.300

9.829,87

I alt

13.200

99.813,68

Den 5. marts 2018 indbetalte klageren med visa-delen af sit Visa/Dankort i Jyske Bank henholdsvis 15.122,17 DKK (2.000 EUR) og 7.561,08 DKK (1.000 EUR) til T med henblik på investering.

Den 6. marts 2018 indbetalte klageren via sin netbank i Jyske Bank 298.496 DKK til et firma, U med henblik på investering.

I perioden fra den 15. marts til den 24. juli 2018 indbetalte klageren via sit Mastercard i Danske Bank i alt 22.500 EUR/170.184,68 DKK til et firma, Y, med henblik på investering:

 

 

Dato

Euro

DKK

150318

2.500

18.904,86

180318

2.500

18.903,37

280518

2.500

18.902,90

030718

2.500

18.912,90

040718

2.500

18.910,70

060718

2.500

18.914,29

060718

1.500

11.348,57

080718

3.000

22.697,16

240718

3.000

22.689,93

I alt

22.500

170.184,68

Den 25. maj 2018 indgav klageren indsigelse til Jyske Bank. Banken har oplyst, at den i sit svar til klageren af 1. juni 2018 meddelte, at Nets, der behandler indsigelsessagerne på vegne Visa, havde oplyst, at kortreglerne ikke gav mulighed for at tilbageføre beløbene til klageren, da der ikke var tale om kortmisbrug eller dokumentation for, at klageren ikke havde modtaget den lovede ydelse.

Jyske Bank har fremlagt en kontoudskrift for klagerens konto tilknyttet Visa/Dankortet, hvoraf fremgik, at klageren den 2. juli 2018 modtog 7.560,92 DKK/1.000 EUR og 15.121,84 DKK/2.000 EUR retur fra T med posteringsteksterne ”VDK 28.06.18 [T] 2.000,00 EUR … 1.000 EUR”.

Den 13. februar 2019 indgav klageren indsigelse til Danske Bank vedrørende de i alt 19 overførsler foretaget med klagerens Mastercard i kategorien ”Jeg har bestilt og betalt for en vare eller ydelse, men jeg har ikke modtaget den.”

Danske Bank har oplyst, at den undersøgte muligheden at søge chargeback over for Mastercard, og at banken konstaterede, at Mastercard ikke gav mulighed for chargeback i investeringssager, når transaktionerne var sket med klagerens samtykke og var gået ind på den ønskede investeringskonto. Banken har fremlagt Mastercards “Cardholder dispute standards for investments (and similar types)”, hvoraf fremgik:

”(Effective … 21 april 2017)

This change recognizes that when funds are loaded into an investment, foreign exchange, or similar type of account, the Mastercard service is considered provided as described.

Mastercard will not consider the terms and conditions concerning such transactions.”

Den 20. februar 2019 afviste Danske Bank indsigelsen og anførte:

”Når der opstår en tvist i form af klage mellem køber og sælger i forbindelse med en børsmægler, værdipapirhandel/binært optionsselskab, er det et juridisk mellemværende mellem dig og virksomheden. Årsagen til dette er, at når du laver en aftale med sådan en virksomhed, accepterer du samtidig forretningens betingelser og risiko for tab.

Vi har som bank ikke mulighed for at tilbageføre de midler, der er indsat på en investeringskonto, jf. kortbestemmelserne. …”

Samme dag kontaktede Danske Bank T og Y og anmodede dem om at tilbageføre betalingerne.

I et svar af 24. februar 2019 afviste T at refundere betalingerne. T sendte nogle ”Declaration of Deposit”, som klageren havde underskrevet i forbindelse med overførslerne til T, og hvoraf fremgik:

”The transactions appearing on the table below were made by me & authorized by me to be cleared on my behalf – with a purpose of funding my personal trading account  at [T]. …

I understand that my personal account with [T] is for my own personal use, and my personal license to use the platforms is my responsibility. If I allow a third party to trade on my behalf, it will be done at my own risk and in any case I won’t hold [T] liable.

……

I understand that all the trading activities on my account are my responsibility and I acknowledge that there is a risk of loss associated with irresponsibly trading Forex.”

Af de i sagen fremlagte ”Declaration of Deposit” fremgik, at klageren endvidere havde foretaget andre overførsler til T med betalingskort udstedt af andre banker. Det fremgik endvidere, at der ud for en indbetaling på 40.000 EUR var anført ”Wire”. Af svaret fra T fremgik endvidere, at klageren den 26. juni 2018 underskrev et ”Letter of Release and Waiver”, hvori det fremgik, at han i forbindelse med sin underskrift på dokumentet ville modtage 9.500 EUR, og at beløbet ville udgøre fuld og endelig betaling, som han var berettiget til modtage for den periode, han havde benyttet virksomhedens services.

Klageren har oplyst, at han havde investeret i alt 70.000 EUR hos T, og at han modtog i alt 9.500 EUR retur fra T.

I et svar af 11. marts 2019 afviste Y at refundere betalingerne. Y sendte nogle ”Declaration of Deposit”, som klageren havde underskrevet i forbindelse med overførslerne til Y, og hvoraf fremgik:

”…By submitting the payments to the system, I am in full awareness to all risks involved in securities trading and I agree to all Terms and Conditions of the Company. …”

Danske Bank har fremlagt sine ”KORTBESTEMMELSER FOR MASTERCARD DIRECT” pr. 19. marts 2019 fremgik blandt andet:

”…2.9.2 Køb på internettet og via post- og telefonordre

Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjenesteydelser

• på internettet …

kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis:

  • betalingsmodtageren har trukket et højere beløb end aftalt
  • den bestilte varer/ydelse ikke er leveret
  • du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret ved at undlade at modtage eller afhente den bestilte vare/ydelse.

… Det er en betingelse, at du kontakter os hurtigst muligt, efter du er blevet opmærksom på, at du kan have krav på at få en betaling tilbageført. Du skal så vidt muligt kontakte os senest 14 dage, efter du er blevet opmærksom på dit mulige krav. …”

Klageren har fremlagt uddrag af en sms-korrespondance med blandt andet hans accountmanager hos Y, S.

I sagen er fremlagt udskrift fra det engelske finanstilsyn, FCA’s, hjemmeside, hvoraf fremgik, at FCA henholdsvis den 29. marts og den 21. maj 2018 advarede om, at Y og T ikke var autoriserede af FCA til at sælge finansielle serviceydelser og produkter.

Parternes påstande

Den 20. marts 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre de i sagen omhandlede betalinger til Y på 22.500 EUR/170.184,68 DKK samt betalinger til T på 13.200 EUR/99.813,68 DKK, og at Jyske Bank skal tilbageføre betalingen til U på 298.496 DKK samt betalingerne til T på 15.122,17 DKK og 7.561,08 DKK.

Danske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært afvisning.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankerne skal tilbageføre hans penge, da firmaerne ikke har overholdt deres aftaler og ikke har leveret de lovede ydelser.

Bankerne burde have været opmærksomme på, at T og Y ikke var godkendte til at drive finansiel virksomhed.

Begge firmaer var fupfirmaer. Ingen af dem havde licens til at handle. FCA har blacklistet begge firmaer. Der er flere anmeldelser fra folk rundt omkring i verden, som har haft samme oplevelse som ham.

Firmaerne lovede store profitter og lovede, at tabet maksimalt ville udgøre 5-10 %.

Han har fremlagt dokumentation for sine samtaler med account managers hos Y og T.

T lovede store profitter og 24 timers service. Han startede med at sætte 500 EUR ind på sin konto hos T. For at være VIP kunde skulle man investere for mindst 40.000 EUR, så det gjorde han. T lovede, at han hver måned ville få udbetalt minimum 30.000 DKK. Han kunne på sin PC følge med i, hvordan hans penge blev investeret, og om der var tab. Aftalen om 24 timers service blev ikke holdt. Han kunne se, at der var store tab. T sagde, at han skulle tage det stille og roligt. En dag kunne han se, at beløbet på hans konto var 0. Hans account manager hos T begik en stor fejl. Han mistede alle sine penge på kort tid. Han sendte derfor en klage til T, som tvang ham til at skrive under på at få de 9.500 EUR tilbage, da han ellers ikke ville få noget. Han fik derefter 9.500 EUR tilbage af de 70.000 EUR, som han investerede.

Jyske Bank frarådede ham ikke at investere.

S lovede ham store fortjenester, så han ikke skulle arbejde mere og lovede, at han med 100 % sikkerhed altid kunne få sine penge tilbage. Han investerede 28.000 EUR hos Y, som lavede gode fortjenester til ham, men meddelte, at pengene skulle blive stående på kontoen. I oktober 2018 stoppede S med at besvare hans henvendelser og blokerede ham, da han forlangte at få sine penge. Han meddelte, at han skulle bruge 100.000 DKK fra sin konto. S oplyste, at han kunne få 15.000 DKK, men sendte ikke beløbet. S meddelte efterfølgende, at S ikke ønskede at have mere med ham at gøre, fordi han forlangte at få sine penge tilbage. Han kunne derefter i en periode ikke komme i kontakt med S, som i løbet af to dage tømte hans konto uden tilladelse.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at transaktionerne til et samlet beløb af 35.700 EUR med klagerens Mastercard i Danske Bank blev gennemført med klagerens samtykke. Klageren tog selv kontakt til T og Y, der begge fremstod som online udbydere af platforme med investeringer fra en personlig konto i blandt andet trade forex (valuta spekulation) og CFD-handel (kurs spekulation). Klageren har oplyst, at baggrunden for hans kontakt og engagement med T og Y var, at han i marts 2018 havde været inde på begge virksomheders hjemmesider og havde udfyldt kontaktformularer. Klageren oprettede derefter kundekonti hos T og Y, hvortil han overførte midler, som han ønskede at investere. Klageren accepterede virksomhedernes vilkår og forretningsbetingelser.

Transaktionerne blev gennemført med klagerens samtykke. Klageren har oplyst, at alle transaktioner til kundekontiene var udført og godkendt af ham selv. Klageren har endvidere oplyst, at pengene gik ind på hans kundekonti hos T og Y, og at han løbende kunne følge med i, hvor pengene blev investeret, og om der var gevinster eller tab.

De bestilte varer/serviceydelser blev leveret i henhold til betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2), da beløbet blev indsat på kundekontoen med klagerens samtykke, jf. også Ankenævnets sager nr. 59/2018 og 257/2018.

Klageren overholdt ikke fristen (”snarest muligt”) for at fremsætte indsigelse i henhold til betalingslovens § 112, stk. 4, men fremsatte først sin indsigelse måneder efter, at han blev bekendt med eller burde være bekendt med, at debiteringen var uretmæssig.

Banken har løftet bevisbyrden efter betalingslovens § 112.

Alle betalinger blev udført med 3D-secure. Det påhviler herefter klageren at bevise, at hans betalingskort var blevet misbrugt ved transaktionerne. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Mastercards indsigelsesbestemmelser gav ikke mulighed for at søge charge back, når alle transaktioner var sket med klagerens samtykke og var gået ind på hans konto hos T og Y.

Klageren skrev i forbindelse med alle transaktioner under på en ”Declaration of Deposit”, hvoraf det fremgik, at han påtog sig risikoen ved at investere.

Ved ”Letter of Release and Waiver” skrev klageren under på, at han havde modtaget fuld og endelig betaling for det beløb, som han var berettiget til modtage for den periode, som han havde benyttet T’s ydelser i, og at han ikke havde yderligere krav mod T.

Klageren havde ikke henvendt sig til banken for råd om investering. Banken var ikke bekendt med, at klageren overførte penge til T eller Y, før banken modtog indsigelse i februar 2019.

FCA gjorde i sin advarsel blot opmærksom på, at T og Y ikke er autoriserede af FCA til at sælge finansielle produkter og serviceydelser. FCA skrev ikke noget om, at der var tale om fupfirmaer som anført af klageren. FCA advarede først mod T den 21. maj 2018, efter at klageren havde oprettet sin investeringskonto hos T og efter, at han havde stoppet sine overførsler til T. FCA advarede først mod Y den 29. marts 2018, efter at klageren havde oprettet sin investeringskonto hos Y.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer, og at Ankenævnet derfor bør afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren den 2. juli 2018 fik godtgjort de beløb, som han betalte til T med visadelen af sit Visa/Dankort i Jyske Bank. Klageren har ikke lidt et tab vedrørende disse betalinger og kan derfor ikke gøre indsigelse over for disse betalinger.

Klagerens rådgiver i banken, R, rådgav klageren til ikke at investere i de pågældende virksomheder. Klageren overhørte og ignorerede rådgivningen. Også efter at klageren havde foretaget investeringerne hos virksomhederne, rådgav R klageren til ikke at investere i de pågældende virksomheder. Klageren overhørte bankens råd. Det er således ikke korrekt, at banken ikke havde været opmærksom på, at der kunne være tale om et fupfirma. Banken har ikke pådraget sig et ansvar for mangelfuld eller manglende rådgivning.

Klageren gennemførte selv de omhandlede betalinger. Der er ikke tale om uautoriserede betalinger.

Ifølge betalingslovens § 112 har en betaler ved betalinger iværksat ved fjernsalg ved brug af et betalingsinstrument ret til at få godtgjort en betaling, hvis den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, jf. § 112, stk. 1 nr. 2.

Klageren har modtaget den bestilte vare eller tjenesteydelse, idet han modtog investeringskontoen samt password, hvor han løbende kunne følge investeringen. Klageren kan derfor ikke gøre indsigelse mod betalingen efter betalingslovens § 112, stk. 1 nr. 2.

For det tilfælde, at Ankenævnet måtte finde, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret til klageren, gøres det gældende, at netbankoverførslen ikke er omfattet af betalingslovens § 112, da den ikke er foretaget med et betalingsinstrument. Det følger af lovbemærkningerne til § 112, at en kontooverførsel med netbank kan falde ind under § 112, hvis betaling sker med et betalingsinstrument, som er udstedt til betaler i henhold til aftale mellem betaler og betalers udbyder, og der i henhold til denne aftale kan foretages betalinger til betalingsmodtager, som har indgået aftale om modtagelse af det pågældende betalingsinstrument. Det er endvidere en betingelse, at der forud for betalingen er indgået en aftale mellem betalers udbyder og betalingsmodtager om, at betaleren hos betalingsmodtager kan bruge sin netbank til betaling for køb af varer eller tjenesteydelser, som indgås ved brug af fjernkommunikation, f.eks. betalingsløsninger, hvor betaleren ved klik på et ikon på betalingsmodtagers hjemmeside kan springe over i sin egen netbank og initiere betalingen. Også tilfælde, hvor betalingsmodtager har indgået aftale med en udbyder af betalingsinitieringstjenester om modtagelse af betaling via kontooverførsel, kan være omfattet.

Hvis betaleren vælger at betale via sin netbank, fordi betalingsmodtager oplyser sit kontonummer på hjemmesiden, er betalingen ikke omfattet af § 112. Heller ikke konto til konto overførsler via betalingsservice eller indbetalingskort er omfattet af § 112.

Det fremgår ikke af sagen, om betalingen blev gennemført ved, at klageren klikkede på et ikon på betalingsmodtagers hjemmeside og sprang over i sin egen netbank og initierede betalingen, eller om klageren valgte at betale via netbank, fordi betalingsmodtager oplyste sit konto nummer.

Det er således ikke dokumenteret, at betalingen var gennemført ved fjernsalg, og det lægges dermed til grund, at betalingen ikke er omfattet af betalingslovens § 112.

For det tilfælde, at Ankenævnet måtte finde, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret til klageren, og at kontooverførslen er omfattet af betalingslovens § 112, gøres det gældende, at klageren har tabt sit krav ved passivitet, idet han først gjorde indsigelse ca. 2½ måned efter, at han foretog overførslen. Klageren har dermed ikke gjort indsigelse rettidigt, jf. betalingslovens § 112, stk. 4, hvorefter indsigelser skal fremsættes snarest muligt efter, at betaler blev bekendt med eller burde være bekendt med, at debiteringen var uretmæssig.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at hvis Ankenævnet finder, at der ikke er sket levering af den bestilte vare eller tjenesteydelse, jf. betalingslovens § 112, stk. 1. nr. 2, så foreligger der i spørgsmålet om, hvorvidt kontooverførslen er sket ved fjernsalg og dermed er omfattet af betalingslovens § 112, en sådan usikkerhed, at sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene, hvorfor sagen skal afvises, jf. § 5, stk. 3 nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Der foreligger en sådan usikkerhed om de faktiske oplysninger, at sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene, hvorfor sagen skal afvises, jf. § 5, stk. 3 nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

 Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde et Mastercard og i Jyske Bank, hvor han havde et Visa/Dankort.

I perioden fra den 5. marts til den 24. juli 2018 indbetalte klageren 13.200 EUR/99.813,68 DKK til et firma, T, og 22.500 EUR/170.184,68 DKK til et firma, Y, med henblik på investering med sit Mastercard i Danske Bank.

Den 5. marts 2018 indbetalte klageren 15.122,17 DKK (2.000 EUR) og 7.561,08 DKK (1.000 EUR) til T med henblik på investering med visa-delen af sit Visa/Dankort i Jyske Bank. Den 6. marts 2018 indbetalte klageren via sin netbank i Jyske Bank 298.496 DKK til en betalingsmodtager, U. Ankenævnet lægger til grund, at betalingen på 298.496 DKK skete med henblik på investering hos T.

Betalingerne skete med klagerens samtykke, hvilket klageren heller ikke har bestridt.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren oprettede sig som kunde hos T og Y, og at han i den forbindelse fik kundekonti med passwords hos T og Y. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at klageren derefter foretog indbetalingerne, og at indbetalingerne blev indsat på hans kundekonti hos T og Y.

Ankenævnet finder ikke, at bankerne i medfør af betalingslovens § 112 er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af betalingerne.

Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at bankerne på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.

Ankenævnet bemærker endvidere, at det må lægges til grund, at klagerens Visakortbetalinger til T på i alt 3.000 EUR blev tilbageført til ham den 2. juli 2018 efter aftale mellem klageren og T.

For så vidt angår betalingen på 298.496 DKK må det lægges til grund, at klageren efter at have oprettet sig som kunde hos T selv valgte at foretage betalingen som en overførsel via sin netbank. Ankenævnet finder herefter ikke, at betalingslovens § 112 finder anvendelse på betalingen på 298.496 DKK.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.