Terminsforretning.

Sagsnummer:87/1988
Dato:22-12-1988
Ankenævn:Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Per Overbeck, Lars Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Terminsforretning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 31. juli 1986 indgik klageren aftale om investeringspleje med indklagedes fondsafdeling. Efter aftalen påtog indklagede sig indenfor en beløbsramme af 2,5 mio. kr. at indgå terminsforretninger i obligationer med henblik på at opnå størst mulig avance. Indklagede påtog sig den løbende pleje af samtlige værdipapirtransaktioner og kunne indenfor aftalens rammer disponere frit.

Aftalen kunne af begge parter opsiges uden varsel.

Den 12. august 1986 indgik et anpartsselskab, hvori klageren var anpartshaver, en tilsvarende aftale om investeringspleje, hvis beløbsramme dog var 20 mio. kr.

Efter at der havde været gennemført flere forretninger i overensstemmelse med aftalen, meddelte klageren den 9. marts 1987 telefonisk bestyreren i indklagedes Ryesgade afdeling i Århus, hvorigennem aftalen blev administreret, at han ønskede at opsige denne, hvilket blev accepteret. Senere samme dag kontaktede bestyreren klageren og meddelte, at der under investeringsaftalen løb en handel, indgået den 21. januar 1987 med køb af nominelt 2,5 mio. kr. 9% obligationer 2006 til kurs 88,102. Det oplystes under samtalen, at såfremt klageren fastholdt at ville opsige investeringsaftalen, ville handelen blive sluttet til den dagældende kurs, som lå på ca. 78. Dette ville medføre et tab for klageren på ca. 250.000 kr.

Klageren, der gjorde gældende ikke at hæfte for den påståede handel, som han ikke tidligere havde modtaget meddelelse om, modtog underretning om handelen ved fondsafregning, dateret 17. marts 1987 og stilet til klageren c/o indklagedes Ryesgade afdeling.

Efter at der havde været holdt møder mellem klageren og indklagede, meddelte klageren ved skrivelse af 16. juni 1987 afdelingen, at han ønskede, at den pågældende handel først skulle afsluttes, således at den ikke medførte tab for ham.

Ved skrivelse af 16. juli 1987 meddelte afdelingen i anledning af, at klageren havde afvist at stille fuldgod sikkerhed for handelens opfyldelse, at man ville henholde sig til investeringsplejeaftalens krav om sikkerhed for igangværende handler og eventuelt reducere handelen i forhold til den etablerede sikringskontos aktuelle størrelse.

Efter at klagerens advokat ved skrivelse af 24. juli 1987 havde rettet henvendelse til indklagede om sagen, fastholdt indklagede ved skrivelse af 10. august 1987, at klageren hæftede for den pågældende handel. Indklagede oplyste endvidere, at det havde været fondsafdelingens praksis først at fremsende notaer om indgåede handler ved disses lukning. Klageren kunne, hvis han havde ytret ønske herom, være blevet orienteret også ved indgåelsen af de enkelte under investeringsplejeaftalen indgåede handler. Indklagede oplyste endvidere, at årsagen til, at der ikke var sket registrering af den pågældende handel i værdipapircentralen, var, at en sådan registrering først finder sted ved afregning af en terminsforretning.

Herefter meddelte klagerens advokat ved skrivelse af 14. august 1987 indklagede, at klageren efter hans opfattelse ikke var bundet af den pågældende aftale og henviste nu yderligere til, at klageren angiveligt havde indgået aftale med indklagedes Ryesgade afdeling om, at der ikke måtte foretages samme forretninger for ham og anpartsselskabet, idet han derved ville blive bragt i dobbelt risiko.

Ved skrivelse af 2. oktober 1987 til klagerens advokat fastholdt indklagede sit standpunkt og oplyste, at man ikke var bekendt med den af klageren hævdede aftale.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke hæfter for den den 21. januar 1987 angiveligt indgåede handel, samt om at indklagede tilpligtes at erstatte ham rentetab på sikringskontoindeståendet i tiden efter denne dato og at dække hans udgifter, herunder til advokatbistand, i anledning af sagen.

Indklagede har påstået frifindelse.

Parterne har til støtte for de nedlagte påstande henvist til de synspunkter, der har været fremført i den mellem dem stedfundne brevveksling.

Ankenævnets bemærkninger:

En realitetspåkendelse af klagerens påstand forudsætter en sådan stillingtagen til sagens faktiske omstændigheder, hvorom der er uenighed mellem parterne, som ikke findes at burde ske ved Ankenævnet, jf. vedtægternes § 7, stk. 1, men i givet faldefter foretagelse af de fornødne afhøringer - ved domstolene.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne sag. Klagegebyret tilbagebetales klageren.