Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kunne vedkende sig.

Sagsnummer:168/2003
Dato:04-11-2003
Ankenævn:John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Anne Dehn Jeppesen, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Passivitet - hæftelse
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kunne vedkende sig.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagernes indsigelse imod en række hævetransaktioner debiteret på klagernes konto. Klagerne kan ikke vedkende sig transaktionerne.

Sagens omstændigheder.

Klagerne har i indklagedes Glostrup afdeling en konto, hvortil de begge har et dankort.

I september 2001 rettede klagerne henvendelse til indklagede med indsigelse om, at de ikke kunne vedkende sig en række hævninger foretaget i perioden maj-august 2001.

Indsigelsen vedrørte 21 hævninger, der ifølge indklagede blev foretaget med H's dankort i indklagedes pengeautomat i samme by, hvor klagerne bor. Hævningerne svinger mellem 500 kr. og 2.500 kr. og var på i alt 26.000 kr.

Den 6. februar 2002 indgav klagerne politianmeldelse om det skete misbrug.

Den 31. juli 2002 underskrev H en tro og love-erklæring om, at hverken hun eller andre med hendes accept havde brugt hendes dankort vedrørende de 21 transaktioner.

I august 2002 indsatte indklagede 24.800 kr. på klagernes konto. Ved skrivelse af 16. august 2002 meddelte indklagede, at hvis der fremkom nye oplysninger i sagen, kunne indklagede hæve beløbet på ny.

Ved skrivelse af 19. februar 2003 meddelte indklagede, at PBS havde behandlet indsigelsen, som var blevet afvist som følge af, at klagerne havde udvist passivitet i forbindelse med anmeldelse af misbruget, idet klagerene allerede i juli/august 2001 burde være blevet opmærksomme på de uretmæssige transaktioner og have informeret indklagede herom. Indklagede hævede derfor på ny 24.800 kr. på klagernes konto.

Efter, at klagerne ved skrivelse af 12. marts 2003 havde protesteret mod hævningen af 24.800 kr., meddelte indklagede ved skrivelse af 25. marts 2003, at man fastholdt afgørelsen.

Af sagen fremgår, at indklagede den 7. juni 2001 fremsendte kontoudtog til klagerne, hvoraf tre af de bestridte hævetransaktioner fremgår. Indklagede fremsendte den 30. juni 2001 kontoudtog, hvoraf otte af transaktionerne fremgår. Næste transaktion, som klagerne ikke kan vedkende sig, blev foretaget den 7. juli 2001.

Af sagen fremgår, at H's dankort medio august 2001 blev fornyet.

Af indklagedes kortholderregler fremgår:

"2.5. Kontoudskrift og kontrol

……

Du skal kontrollere din kontoudskrift omhyggeligt. Du bør kontrollere, at der ikke forekommer transaktioner, som du ikke mener at have foretaget, eller transaktioner som ikke stemmer overens med dine kvitteringer. Fjernsalgstransaktioner bør kontrolleres med særlig omhu.

Hvis der forekommer transaktioner, som du ikke mener at have foretaget, eller der ikke er overensstemmelse mellem din kvittering og de oplysninger, der er noteret på kontoudskriften, skal du henvende dig til [indklagede] snarest muligt."

Parternes påstande.

Klagerne har den 30. april 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 26.000 kr.

Indklagede har under sagens forberedelse godtgjort klagerne 12.000 kr. med tillæg af procesrente fra 19. februar til den 13. august 2003 svarende til 565,90 kr. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede selv har medvirket til, at de havde hver deres dankort til den fælles konto. Dette var en væsentlig del af årsagen til, at misbruget blev opdaget relativt sent, da de begge formodede, at det var den anden, der hævede pengene.

Misbruget ophørte efter, at det ene dankort var blevet ombyttet i august 2001. I perioden september 2001 - januar 2002 forsøgte de at få indklagede til at fortælle, hvilket af kortene, der var genstand for misbruget.

De stiller sig uforstående over for spørgsmålet om betydningen af at anmelde forholdet til politiet, da sådanne sager dem bekendt ikke efterforskes af politiet, men blot registreres.

Indklagede har anført, at klagerne ved passivitet har fortabt retten til at søge ikke vedkendte hævninger i perioden 1. juli - 16 august 2001 dækket af indklagede.

Af kortholderreglerne fremgår, at kortindehaver skal kontrollere kontoudskrifter omhyggeligt og snarest muligt give indklagede besked om uoverensstemmelser.

Misbruget strakte sig over en periode på næsten tre måneder fra 26. maj til 16. august 2001, i hvilken periode der blev fremsendt i alt tre kontoudtog. Først i september rettede klagerne henvendelse.

Kontoudtoget af 7. juni og 30. juni 2001 burde have givet klagerne anledning til at reagere. Var dette sket, ville kortet kunne have været spærret og tabet begrænset til 12.000 kr., som man har godtgjort klagerne. Ved at undlade at reagere på kontoudtogene har klagerne udsat indklagede for tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det lægges som ubestridt til grund, at hævningerne på i alt 26.000 kr. i perioden 26. maj til 16. august 2001 skyldes andres uberettigede brug af klagernes dankort, idet hævningerne skete ved anvendelse af korrekt pinkode.

Indklagede fremsendte henholdsvis den 7. og 30. juni 2001 kontoudtog, hvoraf fremgik hævninger, som klagerne ikke har kunnet vedkende sig. Ankenævnet finder, at klagerne i hvert fald inden den 7. juli 2001, hvor næste misbrug skete, burde have rettet henvendelse til indklagede. Det lægges til grund, at såfremt dette var sket, ville det omhandlede dankort være spærret og yderligere misbrug undgået. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klagerne yderligere beløb end sket under forberedelsen af sagen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.