Bevis for indestående.

Sagsnummer:30/2004
Dato:28-04-2004
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard
Klageemne:Passivitet - øvrige spørgsmål
F - Frigørelseskonto
Ledetekst:Bevis for indestående.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorledes der i august 1993 blev forholdt med et indestående på klagerens frigørelseskonto hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Den 20. januar 1989 indsatte klageren 4.777 kr. på en frigørelseskonto (kontonr. -368) hos indklagede, jf. lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter på forbrugslån. Frigørelseskontoen kunne tidligst udbetales ved klagerens 60. år i november 2006.

Klageren havde endvidere en konto (kontonr. -769) hos indklagede.

Den 5. oktober 1990 afsagde Sø- og Handelsrettens Skifteret kendelse om gældssanering for klageren.

Ved § 3 i lov nr. 424 af 25. juni 1993, der trådte i kraft den 1. juli 1993, blev det bestemt, at indestående på frigørelseskonti med fradrag af en statsafgift på 40% skulle udbetales til kontohaver fra den 2. august 1993.

Indklagede afregnede statsafgiften af indeståendet på klagerens frigørelseskonto og overførte den 3. august 1993 restindeståendet, som udgjorde 3.618,19 kr., til klagerens konto -769, som nu var registreret som en inkassokonto. Den 5. august 1993 blev beløbet hævet på kontoen. På kontoudskriften for konto -769 blev transaktionerne bogført således:

"

Bogført

Dato

Rentedato

Tekst

Hævet

Indsat

Indestående +

Gæld -

Seneste udskrift

8.278,37-

05.04

06.04

Indb. ved check

2.759,46

5.518,91-

03.08

03.08

FRIGØRELSESKONTO

3.618,75

1.900,16-

05.08

05.08

Overførsel

3.618,75

5.518,91-

"

Af årsoversigten pr. 31. december 1995 fremgår, at kontonr. -769 var udgået den 3. april 1995.

I januar 2004 rettede klageren henvendelse til indklagede om frigørelseskontoen. Indklagede afviste, at klageren havde noget tilgodehavende i henhold til denne.

Parternes påstande.

Den 27. januar 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indskuddet på frigørelseskontoen med tillæg af renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede uberettiget og uden hendes viden har inddraget indeståendet på frigørelseskontoen.

Hun finder det påfaldende, at indklagede har været i stand til at fremlægge dokumentation for opgørelsen af frigørelseskontoen og overførslen til kontonr. -769, men at der ikke findes nogen dokumentation for, hvor beløbet herefter forsvandt hen. Beløbet kan ikke været overført til en konto tilhørende hende, idet hendes engagement med indklagede alene bestod af frigørelseskontoen og kontonr. -769.

Indklagede har anført, at indeståendet på frigørelseskontoen med fradrag af statsafgift i forbindelse med den lovbestemte frigivelse i august 1993 blev overført til klagerens kontonr. -769, hvorfra beløbet blev videreoverført til en anden konto.

Indklagede er i dag ikke i besiddelse af materiale, der kan belyse, hvilken konto beløbet blev overført til.

Kontonr. -769 udgik den 3. april 1995.

Da regnskabsmateriale, herunder bilag i henhold til bogføringslovens § 10, stk. 1, kun skal opbevares i fem år, kan det ikke bebrejdes indklagede, at det nu knap 11 år efter overførslen fandt sted ikke kan dokumenteres, hvilken konto beløbet blev overført til.

Klagerens eventuelle krav må være fortabt som følge af passivitet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at klageren i 1993 modtog kontoudskrifterne for frigørelseskontoen og kontonr. -769, hvoraf det fremgår, at frigørelseskontoen var blevet opgjort, og at indeståendet efter fradrag af statsafgift var udbetalt til kontonr. -769 og herfra hævet ved en overførsel.

Det må endvidere lægges til grund, at klageren har modtaget årsoversigten pr. 31. december 1995, hvoraf det fremgår, at kontonr. -769 var udgået den 3. april 1995.

Ankenævnet finder derfor, at klageren har haft anledning til og mulighed for på et langt tidligere tidspunkt at rejse indsigelse mod de af indklagede bogførte transaktioner, og Ankenævnet finder derfor ikke, at det nu kan pålægges indklagede at fremlægge dokumentation for overførslen af de 3.618,75 den 5. august 1993.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.