Omprioritering. Returnering af checks. Gebyr for kontoudskrifter.

Sagsnummer:625/1991
Dato:09-07-1992
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Omprioritering. Returnering af checks. Gebyr for kontoudskrifter.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I 1985 solgte klageren og hans daværende ægtefælle deres ejendom og købte en ny ejendom med overtagelse pr. 1. oktober 1985 for 350.000 kr., som skulle betales kontant den 1. januar 1986. I forbindelse med købet overførte klageren og ægtefællen deres engagement til indklagedes Ørbæk afdeling. Ved henvendelse i afdelingen medbragte klageren og ægtefællen lånetilbud fra BRF. Derudover blev der søgt et lån i DLR, som den 10. januar 1986 fremkom med et lånetilbud på 155.000 kr. dog under forudsætning af, at et ombygningslån, der skulle optages i BRF, maksimalt udgjorde 50.000 kr.

Den 4. februar 1986 blev hjemtaget et ejerskiftelån på 225.000 kr. og den 27. juni 1986 et ombygningslån på 50.000 kr., begge i BRF. Den 22. august 1986 blev hjemtaget et lån i DLR på 155.000 kr.

Ved skrivelse af 23. september 1986 anmodede afdelingen DLR om at foranledige ejendommen besigtiget endnu engang, idet udgifterne til ombygningen var væsentlig højere end forudsat. Indklagede anmodede DLR om at tage stilling til, hvorvidt der kunne opnås tilsagn om rykning for 155.000 kr., således at ombygningslånet fra BRF kunne forhøjes til 162.000 kr. Ved skrivelse af 6. oktober 1986 meddelte DLR, at ejendommen var fuldt belånt i realkreditregi i kraft af indestående lån til BRF og DLR, hvorfor man ikke så sig i stand til at rykke for yderligere lån til BRF.

Indklagede indhentede herefter yderligere lånetilbud fra BRF, som den 9. januar 1987 afgav tilbud om et jordbrugslån på 180.000 kr., der kunne ydes som indekslån, og et obligationslån på 240.000 kr. De to nye BRF lån skulle dog ikke respektere det indestående lån på 155.000 kr. i DLR, som herefter indfriedes. De to BRF lån blev hjemtaget den 6. februar 1987, og DLR lånet blev indfriet den 16. februar 1987.

Som betingelse for udbetaling af de to nye lån forlangte BRF, at 50.000 kr. blev tilbageholdt, da bygningsarbejderne ikke var færdiggjort. Af de tilbageholdte 50.000 kr. blev den 11. maj 1987 frigivet 30.000 kr. efter aftale med BRF, medens de resterende 20.000 kr. blev frigivet den 16. oktober 1987. Provenuet af de nye lån blev anvendt til indfrielse af indklagedes krav i forbindelse med udlæg til ombygningen af ejendommen.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hans tab ved låneoptagelserne at godtgøre hans tab i forbindelse med, at indklagede den 27. og 28. november 1991 har returneret to checks, at fremsende kontoudskrifter for 1987 uden beregning af gebyr, at godtgøre hans tab som følge af, at indklagede har betalt nogle fakturaer for sent samt at godtgøre hans tab ved manglende kurssikring.

Indklagede har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om afvisning i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at der i det ene af de to lånetilbud, som han og ægtefællen medbragte til indklagede i forbindelse med køb af ejendommen i 1985, indgik et indekslån på 50.000 kr. En medarbejder hos indklagede frarådede imidlertid klageren at optage indekslånet, hvorfor klageren rettede henvendelse til DLR om lånetilbud. Det samlede realkreditlån, klageren og ægtefællen herefter opnåede, var imidlertid ikke tilstrækkeligt til at finansiere ombygningen af ejendommen, og det er ikke korrekt, at man først efterfølgende blev opmærksom herpå. Indklagede har mod bedre vidende rådet til at optage lånet i DLR i stedet for BRF, da denne finansieringsløsning var mere givtig for indklagede. Efter at DLR havde afslået at rykke for yderligere belåning i BRF, gav klageren og ægtefællen indklagede fuldmagt til prioritering af ejendommen. I september 1986 fremkom BRF med et lånetilbud på betingelse af, at badeværelset i ejendommen blev sat i stand. Dette samt en tagreparation beløb sig til 58.000 kr., hvilket bevirkede, at det ikke var muligt for klageren og ægtefællen at starte et gartneri på den tilhørende jord til den planlagte tid. I forbindelse med købet af ejendommen havde man oprindelig beregnet den månedlige bruttoydelse til mellem 6.500 kr. og 7.000 kr., men efter prioriteringen beløb det sig til 9.000 kr. Uanset lånetilbudet fremkom i september 1985, blev lånet først hjemtaget den 1. januar 1986 med deraf følgende ekstra renteudgifter. Indklagedes sagsbehandling har løbende påført klageren og ægtefællen tab. Indklagede har bl.a. afhændet sælgerpantebrevene i hans tidligere ejendomme til kurs 62, hvilket var langt under markedskursen, ligesom indklagede krævede for høj rente på et byggelån. I forbindelse med køb af byggematerialer havde klagerne og ægtefællen en aftale med tømmerhandlen om 10% rabat samt 3% kontantrabat. Det var mellem indklagede og klageren aftalt, at regningerne fra tømmerhandlen og andre leverandører ville blive sendt direkte til indklagede, som derefter ville foranledige regningerne betalt. Næsten samtlige regninger fra tømmerhandleren er betalt for sent, således at kontantrabatten bortfaldt. I forbindelse med hjemtagelse af kreditforeningslånene frarådede en medarbejder hos indklagede klageren og ægtefællen at kurssikre, hvorved klageren og ægtefællen led et større tab. Indklagede har på et senere tidspunkt returneret to checks udstedt af klageren på ca. 1.100 og 2.300 kr., uanset klageren umiddelbart efter udstedelsen skriftligt meddelte indklagede, at beløbet ville blive indbetalt få dage efter. I forbindelse med returneringen af checkene blev klagerens konto debiteret for et gebyr på 540 kr. Klageren har med henblik på klarlæggelsen af sagen anmodet indklagede om at fremsende kontoudskrifter fra 1987. Indklagede har i den forbindelse meddelt, at man vil beregne sig et gebyr på 360 kr. i timen.

Indklagede har anført, at klageren og ægtefællen ved henvendelsen hos indklagede i efteråret 1985 medbragte lånetilbud fra BRF på et ejerskiftelån på 225.000 kr. og et ombygningslån på 162.000 kr. Der var ikke tale om tilbud på et indekslån, idet loven, som gav mulighed for at optage indekslån i landbrugsejendomme, først blev vedtaget den 26. marts 1986. Indklagede har således ikke rådet klageren og ægtefællen til at undlade at optage indekslån. Ejerskiftelånet og ombygningslånet hjemtaget i januar 1986 skulle hjemtages i klagerens navn. Det endelige skøde skulle således foreligge inden tinglysning og efterfølgende effektuering af lånet kunne finde sted. Indklagede har således ikke forhalet hjemtagelsen af lånet. Indklagede bestrider, at indklagede skulle have fået generalfuldmagt fra klageren, og alle dispositioner i forbindelse med omprioriteringen er sket efter aftale med klageren og den daværende ægtefælle. Det er ligeledes klageren og ægtefællen selv, der har truffet afgørelse om, hvorvidt lånene skulle kurssikres. De omhandlede fakturaer er udleveret til klageren. Indklagede har under sagen forgæves opfordret klageren til nærmere at dokumentere, hvilke fakturaer klagen angår. De to returnerede checks var udstedt uden forudgående aftale med indklagede, idet klageren først efter udstedelsen meddelte, at der ville opstå overtræk. Indklagede ville ikke acceptere overtræk på kontoen og afviste derfor at honorere disse checks. I den forbindelse beregnede indklagede sig normalt ekspeditionsgebyr for returnering af checks på 2 x 270 kr. Der er løbende fremsendt kontoudtog til klageren. Indklagede vil derfor beregne sig et normalt gebyr for påny at fremsende disse kontoudtog, hvilket udgør 360 kr. i timen + 75 kr. pr. kontoudtog.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes efter det foreliggende ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med klagerens byggesag og låneoptagelse m.v. har begået ansvarspådragende fejl. Da klageren tidligere har fået fremsendt kontoudskrifter, er indklagede ikke forpligtet til påny at fremsende disse uden beregning af gebyr. Indklagede har været berettiget til at returnere de to checks, da der ved honorering af disse ville opstå et ubevilget overtræk.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.