Spørgsmål om hjemtagelsestidspunkt for nyt lån.

Sagsnummer:118/1995
Dato:21-11-1995
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om hjemtagelsestidspunkt for nyt lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indklagede forestod i foråret 1994 en omprioritering af klagerens ejendom, hvorved der hjemtoges et kontantlån på 1.170.000 kr. fra BRF Kredit til indfrielse af 2 lån ydet af Nykredit samt et pantebrev til indklagede, som var opsagt til indfrielse pr. 30. marts 1994.

I skrivelse af 10. februar 1994 til indklagede anførte klageren:

"Jeg forestiller mig, at "køreplanen" for låneomlægningen .... er som følger:

........

2) Lånet på kr. 1.170.000 hjemtages af [indklagede] ca. 23.03.94, mod udstedelse af vedlagte garanti. Provenu ifølge pantebrevet kr. 1.154.375,-. Lad os diskutere den endelige dato nærmere, når vi kommer længere hen mod ultimo marts; [klagerens ægtefælle] kan "håndbære" pantebrevet rundt, så udbetalingsbrevet er [indklagede] i hænde med 1 til 2 dages varsel.

.........

Jeg ser ikke nogen grund til at hjemtage det nye lån før ganske kort tid før indfrielsesfristen, især ikke, da [klagerens ægtefælle] kan "holde øje" med placeringen i udbetalingskøen hos BRF."

Klagerens ægtefælle var på det omhandlede tidspunkt ansat hos BRF Kredit.

Som svar på klagerens skrivelse anførte indklagede i skrivelse af 17. februar 1994:

"..........

Endvidere vil vi ekspedere sagen i alle dens instanser, herunder hjemtagelse af nye lån samt indfrielse af gamle. Der skal aftales konkrete datoer for seneste optagelse af nye lån, som ikke kan udskydes, selv om kurserne skulle udvikle sig i en uheldig retning. Dette skyldes, at De ikke ønsker en kurssikring af lån."

Der oprettedes herefter skriftlig omprioriteringsaftale. Af denne fremgik udbetalingstidspunktet for det nye lån ikke.

Ved skrivelse af 11. marts 1994 fremsendte indklagede til BRF Kredit anmodning om lånets udbetaling. Skrivelsen var med attention til klagerens ægtefælle. Af skrivelsen fremgik, at "kunderne ønsker, at lån nr. ..... udbetales pr. den 30.03.1994."

Ifølge indklagede blev klagerens ægtefælle samtidig med dokumenternes fremsendelse underrettet telefonisk herom. Klageren bestrider, at ægtefællen blev telefonisk underrettet; klageren har oplyst, at ægtefællen ikke modtog indklagedes skrivelse, som gik direkte til udbetalingsafdelingen i BRF Kredit.

Ved telefaxmeddelelse af 21. marts 1994 til BRF Kredit med attention sin ægtefælle anmodede klageren om, at lånet udbetaltes snarest muligt på grundlag af 7% obligationer. Lånetilbudet var på basis af 6% obligationer.

Lånet udbetaltes af BRF Kredit den 29. marts 1994 på basis af 6% obligationer til kurs 84,5. Udbetalingen blev senere korrigeret, således at udbetalingen skete på basis af 7% obligationer og til kurs 93,25 svarende til børskursen den 25. marts 1994. Kurserne på de pågældende 7% obligationer var i den omhandlede periode således:

23. marts 1994: 95,30 24. marts 1994: 94,50 25. marts 1994: 93,25 28. marts 1994: 94,80 29. marts 1994: 94,95

30. marts 1994: 94,00

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 25.167,89 kr.

Indklagede har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om afvisning.

Klageren har anført, at han i skrivelsen af 10. februar 1994 meddelte en "køreplan" for forløbet af omprioriteringen. Han forudsatte her, at udbetalingen af det nye lån skulle ske, således at der var et "slæk" på 7 dage til indfrielsestidspunktet for de tre opsagte lån. Herved sikredes, at provenuet fra det nye lån var til stede til rettidig indfrielse af gamle lån. I strid med dette anførte indklagede i udbetalingsbrevet, at udbetaling skulle ske pr. 30. marts 1994. Senere på måneden undersøgte hans ægtefælle internt hos BRF Kredit, om udbetaling var sket, og fik da oplyst indklagedes instruks om udbetaling pr. 30. marts 1994. Han greb herefter aktivt ind i låneudbetalingen og fremsendte telefaxen af 21. s.m. Det bestrides, at det skulle være aftalt, at hans ægtefælle skulle stå for lånets endelige udbetaling. Den nedlagte påstand svarer til kursværdien pr. den 25. marts 1994 af den forøgede obligationsgæld.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det af skrivelsen af 10. februar 1994 fremgår, at lånet skulle hjemtages "ca." den 23. marts, men at klagerens ægtefælle skulle stå for den endelige udbetaling. Der er på intet tidspunkt indgået aftale om hjemtagelse pr. den 23. marts. Lånet skulle hjemtages senest den 30. marts, hvorfor det var berettiget at anføre denne dato på udbetalingsbrevet under hensyn til den særlige aftale om hjemtagelse ved ægtefællens foranstaltning. Indklagede fremsendte derfor udbetalingsbrevet stilet til ægtefællen, som samtidig telefonisk blev underrettet herom. Det bør ikke komme indklagede til skade, at udbetalingsbrevet på grund af interne forhold hos BRF Kredit blev overgivet direkte til udbetalingsafdelingen. Hertil kommer, at ægtefællen burde have reageret, da pantebrevet ikke kom frem. Klageren burde have rettet henvendelse til indklagede, hvis det var et ønske, at indklagede skulle hjemtage lånet på en bestemt dato. Klagerens tabsopgørelse bestrides, idet klageren selv bestemte udbetalingsdagen, hvortil kommer, at kursen pr. den 30. marts var højere end den valgte udbetalingsdag. Udbetaling kunne under hensyn til det af klageren oplyste om hans ægtefælles mulighed for at "håndbære" pantebrevet rundt formentlig være sket den 23. marts 1994, men klagerens anmodning pr. fax den 21. marts om ændring af lånets kuponrente og angivelse af, at udbetalingen skulle ske snarest muligt, har antagelig forsinket udbetalingstidspunktet.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at en stillingtagen til klagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Ankenævnets bemærkninger:

Ved afgørelsen lægges det til grund, at det var et led i omprioriteringsaftalen, at udbetaling af det nye lån skete således, at lånets provenu kunne være indklagede i hænde, så indklagede rettidigt kunne indfri de opsagte lån pr. 30. marts 1994. Det må derfor for så vidt betegnes som en fejl, at indklagedes i udbetalingsbrevet til BRF Kredit anførte, at låntagerne ønskede lånet udbetalt pr. den 30. marts 1994. Denne fejl har imidlertid været uden betydning. Klageren havde i sin skrivelse af 10. februar 1994 anført, at udbetalingen skulle ske ca. den 23. marts 1994, og Ankenævnet finder herefter, at en udbetaling som sket den 25. marts 1995 ikke er i strid hermed. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagen til følge, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.