Indsigelse mod udlån, pantsætning og tinglysning af underpant i ejerpantebrev, indsigelse om falsk og indsigelse mod debitering af inkassoomkostninger på låne- og kreditkonti.

Sagsnummer:331/2013
Dato:28-05-2014
Ankenævn:Kari Sørensen, Christian Bremer, Søren Geckler, Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Udlån - øvrige spørgsmål
Inkasso - inkassoomkostninger m.v.
Ejerpantebrev - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod udlån, pantsætning og tinglysning af underpant i ejerpantebrev, indsigelse om falsk og indsigelse mod debitering af inkassoomkostninger på låne- og kreditkonti.
Indklagede:DiBa Bank (Sydbank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager



Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod udlån, pantsætningog tinglysning af underpant i ejerpantebrev, indsigelse om falsk og indsigelse mod debitering af inkassoomkostninger på låne- og kreditkonti.

Sagens omstændigheder

Klageren var oprindeligt kunde i pengeinstituttet P, hvor hun havde et lån på 190.000 kr. med sikkerhed i form af et pantebrev i klagerens sommerhus, der derudover var belånt med et realkreditlån med en hovedstol på 720.000 kr.

Klageren blev kunde i DiBa Bank (nu Sydbank) ultimo 2008, hvor hun blandt andet fik en erhvervskredit.

I juni 2009 optog klageren via banken et afdragsfrit realkreditlån på 924.000 kr. Den 4. juni 2009 underskrev klageren ”dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom”, hvorefter formålet med låneoptagelsen var at få ”luft i økonomien til bestående helårsbolig er solgt”, og hvorefter pantebrevet på 190.000 kr. skulle indfries. Provenuet på 920.614 kr. blev indsat på klagerens prioriteringskonto i banken, hvorfra 748.404,28 kr. den 16. juni 2009 blev anvendt til indfrielse af det eksisterende realkreditlån på 720.000 kr., mens 192.417,73 kr. den 18. september 2009 blev anvendt til ”indfrielse af pantebrev” vedrørende lånet hos P.

Banken har fremlagt kopi af en låneaftale vedrørende et 10-årigt afdragsfrit, variabelt forrentet boliglån på 175.000 kr. i banken. Låneaftalen fremtræder som underskrevet af klageren som låntager og pantsætter den 5. oktober 2009. Klageren har anført, at hun ikke har underskrevet dokumentet. Af lånedokumentet fremgik blandt andet, at de kvartalsmæssige ydelser ville blive hævet på konto nummer -910, og at låneprovenuet på 171.500 kr. skulle overføres til konto nummer -522 (herefter lånekontoen).

Banken har endvidere fremlagt kopi af pantebrevet på 190.000 kr. med allonge af 28. september 2009, hvorefter P transporterede pantebrevet til klageren samt allonge af 5. oktober 2009, der fremtræder som underskrevet af klageren som debitor, og hvorefter pantebrevet blev ændret til et ejerpantebrev med banken som meddelelseshaver og fuldmagtshaver. Klageren har anført, at hun ikke har underskrevet allongen.

Den 5. oktober 2009 blev der overført et beløb på 171.500 kr. fra lånekontoen til klagerens erhvervskredit med posteringsteksten ”Udbetaling af lån”. Samme dag blev der fra erhvervskreditten overført 50.000 kr. til klagerens lønkonto og 25.255 kr. til klagerens prioriteringskonto.

Af fremlagte kontoudskrifter for lånekontoen for perioden fra den 17. september 2009 til den 28. oktober 2013 fremgår, at tilskrevne renter på lånet løbende blev indbetalt på lånekontoen.

Den 27. november 2009 anmodede banken Tinglysningsretten om at konvertere panterettighederne i henhold til pantebrevet på 190.000 kr. fra papir til digital. Pantebrevet blev efter det oplyste digitaliseret den 26. maj 2010.

Banken har oplyst, at banken den 3. april 2012 opsagde boliglånet og erhvervskreditten som misligholdt. Lånekontoen havde på det tidspunkt en negativ saldo på 177.925,67 kr., mens erhvervskreditkontoen, der havde et kreditmaksimum på 1 mio. kr., havde en negativ saldo på 1.019.732,84 kr.

Banken har endvidere oplyst, at sagen i september 2012 blev overdraget til inkasso via bankens advokat, at sagen derefter blev drøftet mellem bankens og klagerens advokater, og at klageren bestred at have givet banken tilladelse til tinglysning af underpant, ligesom klageren bestred at have optaget boliglånet.

I brev af 28. januar 2013 meddelte Tinglysningsretten, at pantebrevet kunne forblive tinglyst i sommerhuset, da allongen var underskrevet af klageren, og da banken havde det originale dokument i hænde i overensstemmelse med sikringsakten ved håndpantsætning før digitalisering af tinglysningssystemet.

Banken har oplyst, at bankens og klagerens advokater den 29. januar 2013 nåede til enighed om vilkårene for et frivilligt forlig. Den 6. februar 2013 underskrev klageren det frivillige forlig, hvorefter klageren erkendte en samlet restgæld på 1.173.459,26 kr. vedrørende erhvervskreditten og boliglånet pr. 21. januar 2013, inklusiv inkassoomkostninger på 13.177,76 kr. Klagerens advokat underskrev forliget som vitterlighedsvidne. Klageren har anført, at hun underskrev forliget efter utilbørligt pres fra banken. Banken har bestridt dette. Banken har oplyst, at klageren i 2013 indbetalte afdrag på det frivillige forlig på 100.000 kr.

Den 6. februar 2013 rejste klageren indsigelse mod, at banken den 5. februar 2013 havde hævet 18.000 kr. på hendes erhvervskreditkonto med posteringsteksten ”Inkassoomkostninger”. Erhvervskreditkontoen havde derefter en negativ saldo på 998.226,79 kr. Banken har oplyst, at beløbet på 18.000 kr. vedrørte en faktura fra bankens advokat for bistand i forbindelse med indgåelse af det frivillige forlig.

Den 8. februar 2013 påkærede klageren Tinglysningsrettens afgørelse af 28. januar 2013 til Vestre Landsret. I sin redegørelse til landsretten af 22. februar 2013 anførte Tinglysningsretten blandt andet, at banken den 2. november 2010 som autoriseret anmelder havde anmeldt en transport af pantebrevet fra P til banken og en transport af pantebrevet til klageren samt påtegning vedrørende ny fuldmagts- og meddelelseshaver og ændring til ejerpantebrev, og at banken den 30. november 2011 som autoriseret anmelder havde anmeldt underpant til banken i ejerpantebrevet på 190.000 kr. Af brevet fremgik endvidere, at Tinglysningsretten havde modtaget det originale pantebrev med allonger underskrevet af P og af klageren, og at banken havde oplyst, at bankens sædvanlige håndpantsætningserklæring var bortkommet, og at allongen var fremsendt til klageren inden digitalisering af tinglysningssystemet, hvorfor dokumentet ikke indeholdt en egentlig fuldmagt til anmeldelse i tinglysningssystemet. Tinglysningsretten anførte, at retten ikke kunne slette det af banken tinglyste underpant som klart oprettet uden bemyndigelse, men at klageren måtte henvises til civilt søgsmål herom, og at Tinglysningsretten fandt, at de øvrige påtegninger svarede til papirpåtegninger underskrevet af klageren. Den 19. marts 2013 stadfæstede Vestre Landsret Tinglysningsrettens afgørelse.

Den 16. oktober 2013 fremsatte klageren indsigelse mod det frivillige forlig samt krav om, at banken skulle tilbageføre de foretagne indbetalinger til lånet, dække udgifter til klagerens advokatbistand, tilbagebetale bankens inkassoomkostninger på 18.000 kr., indbetale 199.000 kr. samt anerkende, at banken ikke havde pant i sommerhuset.

Herefter sendte bankens advokat sagen til berammelse i fogedretten. Den 28. oktober 2013 debiterede banken 5.680 kr. på lånekontoen med posteringsteksten ”Fogedgebyr iht. brev fra adv.”. Banken har oplyst, at beløbet vedrører fogedretsgebyr, som banken har overført til sin advokat. Lånekontoen havde herefter en negativ saldo på 180.554,71 kr.

Banken har oplyst, at sagen fortsat verserer i fogedretten.

Parternes påstande

Den 28. oktober 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at DiBa Bank (Sydbank) skal indsætte 199.000 kr. på hendes erhvervskredit, at banken skal anerkende, at banken ikke har pant i sommerhuset, at klageren ikke har et boliglån i banken, og at det frivillige forlig er bortfaldet. Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at banken skal dække alle sagsomkostninger og hendes udgifter og omkostninger i sagen.

DiBa Bank (Sydbank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun bestrider ægtheden af de fremlagte dokumenter, herunder lånedokumentet og allongen til pantebrevet. Der eksisterer ikke noget boliglån. Hun har ikke ansøgt om et lån i banken. Banken har ikke dokumenteret dette. Hun har alene optaget et realkreditlån til indfrielse af det eksisterende realkreditlån og lånet hos P. Banken nægtede at udlevere en kopi af den samlede lånesagsmappe og besvarede uberettiget hendes anmodninger med opsigelse og inkasso. Bankens advokat udtalte da også, at banken højst sandsynligt havde smidt dokumenterne væk, eller at dokumenterne ikke fandtes.

Banken fremtvang underskrivelse af det frivillige forlig på et falsk grundlag, blot fordi hun anmodede banken om at sende alle dokumenter vedrørende lånesagen. Bankens advokat truede hende med personlig konkurs, hvis hun ikke underskrev forliget på trods af, at der ikke var problemer med erhvervskreditten, hvilket banken bekræftede på et møde den 30. oktober 2012.

Der er sket en sammenblanding af hendes erhvervskredit og hendes private konti. Hun har ikke haft en privat rådgiver i 2½ år og modtog hverken rådgivning eller de ønskede dokumenter.

Banken skal tilbagebetale de 100.000 kr., som hun har indbetalt på det falske lån samt dække hendes udgifter på 99.000 kr.

Da der ikke eksisterer noget boliglån, har banken ikke pant i sommerhuset. Banken har endvidere ikke dokumenteret at have indhentet fuldmagter til brug for tinglysningen af pantebrevet. Banken hemmeligholdt tinglysningen i november 2010.

Banken har uberettiget og i strid med lovgivningen om privat rådgivning og långivning nægtet at udlevere en kopi af dokumenterne i lånesagen og dokumentation for adgang til at foretage tinglysning.

Banken sagde, at banken ville trække et beløb på 13.177,76 kr., men banken trak 18.000 kr. på hendes erhvervskredit uden at orientere hende og uden at fremsende en faktura.

Banken hævede uden varsel 5.680 kr. på hendes konto til fogedretssagen, selvom banken stadig ikke har dokumenteret sit krav eller har fremsendt kopi af lånesagens dokumenter. Banken bragte herved lånekontoen i overtræk. Banken skal tilbageføre beløbet. Banken og advokaten må selv betale fogedgebyret.

DiBa Bank (Sydbank) har blandt andet anført, at klageren har en ubetalt, forfalden gæld til banken på 1.080.832,82 kr.

Formålet med optagelsen af realkreditlånet i juni 2009 var, at låneydelsen skulle minimeres, indtil klagerens helårsbolig var solgt, hvad den fortsat ikke er. Klageren søgte i forbindelse hermed om et lån i banken, underskrev et lånedokument herom og overdrog ejerpantebrevet til banken til sikkerhed for såvel boliglånet som erhvervskreditten.

De fremlagte kontoudskrifter vedrørende erhvervskreditten dokumenterer, at provenuet af boliglånet blev overført til erhvervskreditten og brugt ved klagerens egne dispositioner og ikke indsat igen. Kontoudskrifter dokumenterer endvidere, at der ikke er indfriet noget boliglån.

Lånet og erhvervskreditten kom i restance, og klageren reagerede ikke på bankens rykkerbreve. Lånet og erhvervskreditten blev herefter opsagt som misligholdte i foråret 2012 og overgivet til inkasso.

Banken er uforstående overfor, at klageren følte sig presset/truet til at underskrive det frivillige forlig. Forliget blev underskrevet af klageren og med klagerens egen advokat som vitterlighedsvidne. Banken formoder, at klagerens advokat ydede klageren den fornødne juridiske bistand i sagen. Klageren har i 2013 indbetalt afdrag på det frivillige forlig på 100.000 kr. Klageren har endvidere løbende foretaget indbetalinger på lånekontoen og på erhvervskreditkontoen.

Banken modtog faktura fra sin advokat som led i det frivillige forlig, og fakturaen blev betalt over klagerens erhvervskredit.

Tinglysningsretten afgjorde klagerens indsigelser vedrørende tinglysning af ejerpantebrevet. Tinglysningsretten fandt, at ejerpantebrevet var tinglyst med rette, da dokumenterne var påført klagerens originale underskrift, ligesom ejerpantebrevet var i bankens besiddelse. Landsretten stadfæstede Tinglysningsrettens afgørelse.

Klageren har anført, at banken har nægtet at udlevere dokumenter i sagen. Problemet har imidlertid været, at klageren kun ville have de originale dokumenter.

Ankenævnets bemærkninger

Lånedokumentet vedrørende boliglånet og allongen til ejerpantebrevet fremstår som underskrevet af klageren. Ankenævnet kan ikke teste ægtheden af klagerens underskrift.

I februar 2013 indgik klageren og banken et frivilligt forlig, hvorefter klageren erkendte en samlet restgæld på 1.173.459,26 kr. vedrørende erhvervskreditten og boliglånet pr. 21. januar 2013, inklusiv inkassoomkostninger på 13.177,76 kr. Klageren var i forbindelse hermed bistået af sin advokat, der underskrev forliget som vitterlighedsvidne. Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at hun ikke er bundet af det i februar 2013 indgåedeforlig.

Tinglysningsretten har taget stilling til, at det af banken tinglyste underpant ikke på det foreliggende grundlag kan slettes som oprettet uden bemyndigelse, men at klageren må henvises til civilt søgsmål herom. Tinglysningsrettens afgørelse blev stadfæstet af Vestre Landsret. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til bankens tinglysning af underpant ikke kan ske på det foreliggende grundlag, men forudsætter en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, og som i givet fald må finde sted for domstolene. Denne del af klagen afvises derfor i medfør § 7, stk. 1. i Ankenævnets vedtægter.

Klageren har bestridt bankens ret til at hæve beløb vedrørende inkassoomkostninger og fogedretsgebyr. Ankenævnet finder ikke, at banken har dokumenteret at have krav på inkassoomkostninger ud over det i forliget anførte beløb på 13.177,76 kr. eller krav på beløbet på 5.680 kr. Ankenævnet finder efter de foreliggende oplysninger ikke, at banken uden klagerens samtykke var berettiget til at hæve de anførte beløb på klagerens konti. Ankenævnet finder herefter, at banken skal tilbageføre 5.680 kr. til klagerens lånekonto med valør den 28. oktober 2013 samt tilbageføre 4.822,24 kr. (18.000 kr. - 13.177,76 kr.) til klagerens erhvervskreditkonto med valør den 5. februar 2013. Ankenævnet bemærker, at ovenstående ikke afskærer banken fra at føre en retssag eller at gennemføre en fogedsag, hvorunder det afgøres, om klageren endeligt skal afholde disse udgifter helt eller delvist.

Ankenævnets afgørelse

DiBa Bank (Sydbank) skal inden 30 dage tilbageføre beløb til klagerens lånekonto og erhvervskreditkonto som ovenfor anført.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende tinglysning af underpant i klagerens sommerhus som sikkerhed for boliglånet.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.