| Sagsnummer: | 161/2022 |
| Dato: | 23-02-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Christina B. Konge, Karin Sønderbæk, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | T - Tilbageførsel Betalingsoverførsel til udlandet - øvrige spørgsmål Betalingsformidling - tilbageførsel |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af beløb, som klageren havde overført til betalingsmodtagere i udenlandske pengeinstitutter. Svindel ved ”love scam”. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af beløb, som klageren havde overført til betalingsmodtagere i udenlandske pengeinstitutter.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor hun havde en konto og netbank adgang.
Den 1. og 5. marts 2021 foretog klageren via netbank to udenlandske overførsler på 2.086 EUR (15.540,28 DKK) og 12.811 EUR (95.443,23 DKK) til betalingsmodtageren E i et italiensk pengeinstitut, P1. Den 16. marts 2021 foretog klageren via netbank en udenlandsk overførsel på 23.910 EUR (178.131,80 DKK) til betalingsmodtageren O i et andet italiensk pengeinstitut, P2.
Den 18. marts 2021 kontaktede banken klageren telefonisk, da den fik mistanke om, at klageren var udsat for svindel i form af ”love scam” i forbindelse med, at klageren havde overført penge til de to italienske pengeinstitutter til personer med udenlandske navne.
Banken rettede endvidere henvendelse til P1 og P2 gennem sin datacentral. Fredag den 19. marts 2021 sendte banken betalingsanmodninger til datacentralen, der videresendte disse mandag den 22. marts 2021.
Den 23. marts 2021 svarede P1, at det ikke var muligt at returnere betalingerne, da pengene var hævet af betalingsmodtageren umiddelbart efter, at de var indgået på betalingsmodtagerens konto.
Ved en e-mail af 23. marts 2021 orienterede bankens medarbejder, M, klageren om, at banken havde rettet henvendelse til P1 og P2 og om P1’s svar. I et brev til klageren den samme dag oplyste banken, at den havde mistanke om, at klageren var udsat for svindel, at banken ikke ønskede, at konti i banken blev brugt til sådanne overførsler, og at banken uden yderligere varsel ville annullere betalingerne, hvis den blev bekendt med, at klageren forsøgte at gennemføre lignende betalinger.
I en e-mail af 25. marts 2021 til banken anførte klageren:
”Jeg er ikke offer for svindel.
Kan forstå du mener at være sikker i din sag, men det giver dig ikke ret til at bede om refusion på mine vegne.
Jeg bad dig ikke om at bede om refusion, så venligst kontakt banken og lad dem vide at jeg ikke bad dig gøre dette.
At bede om refusion uden min tilladelse, er ud over min selvbestemmelsesret.
Jeg er et voksen menneske og er fuldt ud klar over hvad jeg har gjort og jeg tager ansvar for mine handlinger.
Lad mig vide når du har rettet henvendelse til banken og rettet op på denne misforståelse.”
Banken har oplyst, at den svarede klageren, at den ikke ville tage kontakt til P1 for at frafalde anmodningen om returnering.
Den 7. maj 2021 skrev klageren til banken og anmodede om returnering af betalingen af 16. marts 2021 på 23.910 EUR. Banken svarede samme dag, at banken den 6. april 2021 havde modtaget en afvisning af sin anmodning om returnering fra P2.
Den 11. maj 2021 klagede klageren til banken vedrørende overførslen på 23.910 EUR. Banken kontaktede på ny P2, der den 21. maj 2021 meddelte, at modtageren nægtede at returnere pengene, ligesom kontoen var lukket.
Den 27. maj 2021 orienterede banken klageren om P2’s svar. Banken anførte, at den ikke havde mulighed for at pålægge P2 at tilbageføre beløbet.
Parternes påstande
Den 28. april 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbageføre overførslerne på 12.811 EUR og 23.910 EUR af 5. og 16. marts 2021 til hende.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at der den 16. marts 2021 blev der overført 23.910 EUR til O. Den 5. marts 2021 blev der overført 12.811 EUR til samme betalingsmodtager.
Banken afsendte blot beløbene. Banken burde have tilbageholdt (indefrosset) beløbene, indtil den havde fået svar fra hende.
Hendes nuværende bank har oplyst, at den ikke lader sådanne beløb blive betalt uden at rette henvendelse til sin kunde, i dette tilfælde hende.
Hun har forgæves anmodet banken om tilbageførsel. Hun klager over bankens afvisning af hendes anmodning om tilbageførsel af beløbene.
Jyske Bank har anført, at klageren selv gennemførte overførslerne i sin netbank. Banken var ikke involveret i overførslerne. Klageren har ikke anført hvilke fejl, som banken skulle have begået i forbindelse hermed.
Banken anmodede P1 og P2 om at returnere pengene, så snart banken fik mistanke om, at klageren var udsat for svindel. Klageren modsatte sig i første omgang returneringen, men ændrede tilsyneladende efterfølgende mening og ønskede alligevel returnering.
Det var ikke muligt at returnere beløbene, da beløbene henholdsvis var hævet fra modtagerkontoen, og da modtageren ikke ville samtykke til en tilbageførsel, ligesom modtagerkontoen efterfølgende blev lukket.
Banken begik ikke fejl i forbindelse med anmodningen om returneringen af beløbene og er dermed ikke erstatningsansvarlig for, at klageren ikke kunne få returneret beløbene. Banken havde allerede inden klagerens anmodning af egen drift anmodet P1 og P2 om returnering af beløbene.
Tilbageførsel af beløb kræver som altovervejende hovedregel, at ejeren af modtagerkontoen giver sit samtykke, alternativt at modtagerpengeinstituttet er indstillet på at tilbageføre beløbet uden modtagers samtykke.
Hvis modtagerpengeinstituttet ikke er indstillet på at tilbageføre beløb eller for eksempel ikke længere kan returnere beløbet, fordi det ikke længere er i behold på modtagerkontoen, har banken ikke yderligere reaktionsmuligheder.
Banken kan ikke pålægge modtagerpengeinstituttet at tilbageføre beløbet.
Ankenævnets bemærkninger
Den 1. og 5. marts 2021 foretog klageren via sin netbank i Jyske Bank to overførsler på 2.086 EUR og 12.811 EUR til en betalingsmodtager i et italiensk pengeinstitut, P1. Den 16. marts 2021 foretog klageren via netbank en overførsel på 23.910 EUR til en anden betalingsmodtager i et andet italiensk pengeinstitut, P2.
Den 18. marts 2021 kontaktede banken klageren, da den fik mistanke om, at klageren var udsat for svindel. Banken anmodede endvidere P1 og P2 om at returnere betalingerne. P1 afviste dette med henvisning til, at beløbene var hævet fra modtagerkontoen. P2 afviste at returnere betalingen med henvisning til, at modtageren ikke ville samtykke til en tilbageførsel, ligesom modtagerkontoen efterfølgende blev lukket.
Klageren disponerede som kontohaver over sine egne midler ved overførsler via netbanken. Klageren foretog selv overførslerne uden kontakt til banken og efterspurgte ikke rådgivning fra banken. Ankenævnet finder ikke, at der for banken forelå konkrete omstændigheder, der medførte, at banken af egen drift havde pligt til at spærre klagerens engagement i banken eller yde klageren rådgivning i forbindelse med overførslerne.
Ankenævnet finder, at der heller ikke er godtgjort andre omstændigheder i sagen, der kan medføre, at banken skal pålægges at tilbageføre betalingerne til klageren eller betale en erstatning til klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.