Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig.

Sagsnummer:215/2003
Dato:17-12-2003
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Ole Simonsen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig.
Indklagede:Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører, om klageren hæfter for 11 VisaDankort-transaktioner på i alt 17.300 kr. på klagerens konto.

Sagens omstændigheder.

Ved kassekreditkontrakt af 23. maj 2002 blev klagerens kassekredit hos indklagede forhøjet med 5.000 kr. til 12.000 kr. Til kontoen vedrørende kassekreditten var der knyttet et hævekort.

I slutningen af november 2002 mistede klageren hævekortet. Den 28. november 2002 blev hævekortet spærret, og der blev samtidig bestilt et VisaDankort i tilknytning til kontoen. Klageren fik udleveret VisaDankortet den 6. december 2002.

Ved skrivelse af 19. februar 2003, hvor saldoen på kassekreditten var 54.648,10 kr. (negativ), meddelte indklagede, at kortet ville blive spærret den 20. februar 2003. Indklagede begrundede spærringen med, at der i perioden 3.-19. februar 2003 var hævet i alt 20.815,37 kr., og at det tidligere var blevet meddelt, at klagerens forbrug skulle ændres, hvis spærring af kortet skulle undgås.

Den 20. februar 2003, hvor saldoen på kontoen var 54.831,60 kr. (negativ), henvendte klageren sig til indklagede og meddelte, at han ville nedsætte sit forbrug. Kortet blev derfor ikke spærret.

Den 24. februar 2003 var saldoen på kontoen 58.831,60 kr. (negativ). Indklagede spærrede kortet samme dag kl 8.33.

Klageren gjorde indsigelse imod 11 transaktioner på i alt 17.300 kr. Transaktionerne vedrørte hævninger i kontantautomater tilknyttet pengeinstitutter i lokalområdet i perioden 13. december 2002 - 23. februar 2003. De øvrige transaktioner med kortet, som klageren kunne vedkende sig, vedrørte alle VisaDankortkøb.

Klageren underskrev erklæringer på tro og love om, at hverken han eller nogen anden med hans accept havde brugt VisaDankortet til de omhandlede transaktioner, ligesom klageren bl.a. redegjorde for sin færden på de tidspunkter, hvor transaktionerne havde fundet sted. Klageren indgav endvidere anmeldelse til politiet.

Transaktionerne, som klageren ikke kunne vedkende sig var følgende:

Dato

Klokkeslæt

Beløb

13.12.2002

20.02.38

100,00

03.01.2003

11.37.43

500,00

11.01.2003

19.55.19

1.200,00

25.01.2003

14.39.05

1.500,00

02.02.2003

11.56.58

2.000,00

06.02.2003

22.19.36

2.000,00

09.02.2003

19.16.26

2.000,00

15.02.2003

06.02.29

2.000,00

16.02.2003

12.14.02

2.000,00

20.02.2003

14.24.16

2.000,00

23.02.2003

11.38.26

2.000,00

I alt

17.300,00

I perioden havde klageren fået tilsendt kontoudskrift ca. hver 14. dag.

Den 17. marts 2003 fremsendte indklagede sagen til undersøgelse hos PBS.

Ved skrivelse af 16. april 2003 afviste indklagede klagerens indsigelser. Som grundlag for afvisningen lagde indklagede bl.a. lagt vægt på, at de transaktioner, som klageren ikke kunne vedkende sig, var foretaget på dage, hvor klageren havde foretaget VisaDankortkøb, som han kunne vedkende sig, at transaktionerne var foretaget i to forskellige pengeautomater i umiddelbar nærhed af klagerens bopæl, og at intet ved transaktionerne tydede på, at der var tale om tredjemands misbrug.

Parternes påstande.

Den 12. juni 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 17.300 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han aldrig har anvendt VisaDankortet til hævning i kontantautomat. Han anvender kortet til VisaDankortkøb, hvilket også fremgår af kontoudskrifterne.

Han har heller aldrig lånt VisaDankortet ud.

Han fulgte ikke for godt med på kontoudskrifterne men lagde mærke til den voksende gæld.

Indklagede spærrede kortet under henvisning til, at han havde brugt for mange penge. Han var uforstående over for dette, idet han virkelig havde prøvet at spare.

På flere af de tidspunkter, hvor de uberettigede hævninger fandt sted, har han været i skole, til fodboldtræning eller sammen med sin kæreste eller sine forældre, hvilket kan bevises. Han har derfor mistanke om, at kortet kan være blevet kopieret.

Indklagede har anført, at der i perioden primo december 2002 og frem til ca. 20. februar 2003 blev fortaget mange hævninger, herunder flere større beløb. Det store forbrug blev påtalt over for klageren, der hver gang lovede en bedring.

I perioden fik klageren jævnligt tilsendt automatisk udskrevne kontoudtog, hvoraf de transaktioner, som han senere afviste at have kendskab, fremgik.

PBS har i sin vurdering af sagen oplyst, at intet indikerer, at der er tale om tredjemands misbrug.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må anses for uafklaret, om de omhandlede hævninger er foretaget af klageren selv eller med dennes samtykke eller om de skyldes tekniske fejl eller misbrug.

Ankenævnet finder derfor, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse af en karakter, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Som følge heraf afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.