Indsigelse mod hæftelse for kaution for lån, der i 1987 overgik til inkasso.

Sagsnummer:193/2005
Dato:28-11-2005
Ankenævn:John Mosegaard, Anne Dehn Jeppesen, Niels Bolt Jørgensen, Astrid Thomas.
Klageemne:Kaution - hæftelse
Forældelse - udlån
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for kaution for lån, der i 1987 overgik til inkasso.
Indklagede:Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod sin hæftelse for et kautionskrav, som i 1987 overgik til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 18. januar 1984 ydede indklagede sin kunde A et lån på 35.000 kr. Klageren påtog sig selvskyldnerkaution for lånet sammen med en medkautionist. Lånet blev anvendt til indfrielse af A's lån i et andet pengeinstitut, som klageren tidligere delvist havde kautioneret for.

Den 9. marts 1984 underskrev klageren og medkautionisten som selvskyldnerkautionister et nyt gældsbrev, hvorved lånet blev forhøjet med 7.000 kr. til 41.000 kr. Rentesatsen på lånet var 14,5 % p.a.

Den 17. januar 1985, hvor restgælden på lånet var 42.538 kr., erklærede klageren og medkautionisten sig indforstået med, at der blev ydet henstand med ydelserne i perioden 31. juli 1984 - 31. marts 1985.

Ved anbefalet skrivelse af 1. oktober 1986 fik klageren meddelelse om, at lånet som følge af misligholdelse var opsagt med en restgæld på 53.449,50 kr.

Sagen overgik til inkasso hos indklagedes advokat. Ifølge en under sagen fremlagt udskrift af fogedbogen for retten i Maribo blev der den 3. august 1987 på indklagedes begæring foretaget en udlægsforretning hos klageren. Indklagedes fordring blev opgjort til 59.437,97 kr. Ved udlægsforretningen opnåede indklagede hverken betaling, udlæg eller en afdragsordning. Klageren har bestridt, at sagen skulle være blevet behandlet i fogedretten og har for så vidt angår de fremlagte dokumenter fremhævet, at hans navn er stavet forkert.

I januar 1990 døde A.

Ved skrivelse af 11. maj 2005 anmodede indklagede klageren om at betale gælden, som blev opgjort til 98.244,85 kr., svarende til 58.219,17 kr. med tillæg af renter, 13,75 % i fem år, 40.025,68 kr. Indklagede henviste bl.a. til, at man havde erfaret, at klageren ejede fast ejendom.

Indklagede indbragte sagen for fogedretten med henblik på at opnå udlæg i klagerens ejendom. Sagen blev tilbagekaldt i forbindelse med, at klageren den 7. juli 2005 indbragte sagen for Ankenævnet.

Klageren har under sagen fremlagt dokumenter, der viser, at der i forbindelse med hans salg af en nedlagt landejendom i 1983/1984 blev udstedt et sælgerpantebrev på 40.000 kr. til ham. Pantebrevet blev tinglyst den 10. januar 1984. Den 27. maj 1992 blev der lyst en påtegning på pantebrevet om meddelelse til Varde Bank.

Klageren har endvidere fremlagt fire låneaftaler på i alt 200.000 kr. vedrørende familielån, der er etableret i perioden november 1998 - september 2003. Ifølge aftalerne forpligter klageren sig til at indfri lånene, når hans ejendom sælges.

Endelig har klageren fremlagt en årsopgørelse pr. den 31. december 2004 fra Danske Bank, hvoraf det fremgår, at en misligholdt fordring er udgået den 11. oktober 2004.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal frafalde sit krav.

Indklagede har under sagen nedsat sit krav til 69.187,50 kr., svarende til gældsbrevets hovedstol på 41.000 kr. med tillæg af fem års renter 13,75 % p.a., i alt 28.187,50 kr.

Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagedes krav er 21 år gammelt og derfor forældet.

Indklagede har ikke rettet henvendelse til ham om kravet, og han kunne derfor berettiget forvente, at sagen for længst var afsluttet.

Det bestrides, at sagen har været behandlet i fogedretten. Hans underskrift fremgår ikke af de fremlagte dokumenter, og hans navn er stavet forkert.

Relativ kort tid efter etableringen af kautionslånet blev A kunde i Danske Bank, og han formoder, at kautionslånet også blev flyttet dertil. I 2004 optog han et lån i sit nuværende pengeinstitut og indfriede gælden i Danske Bank.

Indklagede ordnede alle papirerne i forbindelse med salget af hans nedlagte landbrugsejendom. Indklagede fik i den forbindelse pantebrevet på 40.000 kr., og han har hverken hørt eller set noget til det siden 1984. Indklagede har tilsyneladende den 27. maj 1992 solgt pantebrevet til Varde Bank uden hans samtykke. Det må påhvile indklagede at finde ud, hvor pantebrevet nu er. Han har krav på pantebrevet med renter og rentes rente. Han har aldrig været kunde i Varde Bank eller Sydbank.

Indklagede kunne have fået inddækket sit krav ved at anmelde dette i forbindelse med A's død. A havde en bil til en værdi på ca. 65.000 kr., fire racehunde til en værdi på i alt ca. 28.000 kr. og værdifuldt indbo.

Der er ingen friværdi i hans ejendom, som indklagede kan gøre udlæg i, idet ejendommen er belånt med kreditforeningslån og familielånene på i alt 200.000 kr. Han har endvidere et lån i sit nuværende pengeinstitut. Han og hans ægtefælle lever af folkepension.

Indklagede har anført, at klageren ved sin underskrift udtrykkeligt har påtaget sig en forpligtelse over for indklagede som selvskyldnerkautionist for lånet. Forpligtelsen blev gjort gældende ved anbefalet skrivelse den 1. oktober 1986 og forfulgt ved fogedretssagen i 1987, hvor både A, klageren og medkautionisten afgav insolvenserklæring. Klageren fremkom ikke med indsigelser i forbindelse med fogedretssagen.

Efter fogedretssagen blev sagen henlagt som p.t. uerholdelig, men man har på ingen måde tilkendegivet over for klageren, at gældsforholdet blev betragtet som ophørt. Klageren har således ikke berettiget kunnet betragte sig som frigjort fra sin forpligtelse.

Kravet er ikke forældet og kan heller ikke anses for bortfaldet som følge af passivitet.

Det kautionssikrede engagement er ikke blevet indfriet af hverken A, klageren eller medkautionisten.

Fra retten i Nakskov har man fået oplyst, at boet efter A blev udlagt for begravelsesomkostninger. Der var således ikke dækning i boet for kravet.

Man er ikke bekendt med, hvilket engagement med klageren eller A der måtte være blevet etableret i Danske Bank.

Efter en fornyet gennemgang af sagen må det konstateres, at man ikke er og ikke ses at have været i besiddelse af det pantebrev, som klageren efterspørger. Klageren må henvises til at rette henvendelse til Sydbank, der har overtaget Varde Bank.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved anbefalet skrivelse af 1. oktober 1986 gjorde indklagede sit krav i henhold til kautionen for lånet på 41.000 kr. gældende over for klageren. Hovedstolen på 41.000 kr. er omfattet af den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4, hvorfor der ikke er indtrådt forældelse. Renterne af gælden er omfattet af forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 1, nr. 2, hvorefter forældelsesfristen er fem år. Indklagede har under sagen nedsat sit krav mod klageren til 41.000 kr. med tillæg af renter i fem år. Der er for så vidt angår dette krav ikke grundlag for at statuere forældelse.

Sammenholdt med forældelsesreglerne kan det forhold, at indklagede i en årrække har undladt at rette henvendelse til klageren om kravet ikke i sig selv begrunde, at kravet skulle være fortabt ved passivitet. Ankenævnet finder endvidere ikke, at indklagede har bibragt klageren en berettiget forventning om, at kravet ikke ville blive gjort gældende. Indklagede har således ikke udvist retsfortabende passivitet.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at gælden skulle være blevet indfriet via Danske Bank, hvor A ifølge klageren efterfølgende blev kunde. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at gælden kunne være blevet indfriet, såfremt indklagede havde anmeldt sit krav i forbindelse med A's død, eller at indklagede ved at undlade at anmelde kravet har pådraget sig et erstatningsansvar over klageren.

For så vidt angår pantebrevet på 40.000 kr. finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at dette er bortkommet i indklagedes varetægt.

Det forhold, at klageren på baggrund af friværdien i sin ejendom har optaget familielån medfører ikke, at indklagede er afskåret fra at søge sit krav gennemført ved udlæg i ejendommen.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.