Fastkursaftale. Indgåelse. Annullation.

Sagsnummer:20507028/2005
Dato:17-10-2005
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Grit Munk og Karen Havers-Andersen (2 stemmer, jf. nævnsvedtægternes § 14, stk. 1)
Klageemne:Fastkursaftale - indgåelse
Fastkursaftale - ophævelse
Ledetekst:Fastkursaftale. Indgåelse. Annullation.
Indklagede:BRFkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Klagerne havde i deres ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut. Efter det oplyste drøftede klagerne den 7. maj 2005 telefonisk låneomlægning med instituttet, som den 9. maj 2005 fremsendte et tilbud til klagerne vedrørende låneomlægning. Af lånetilbudet fremgik det blandt andet, at der var indgået fastkursaftale på det tilbudte lån. Ligeledes den 9. maj 2005 fremsendte instituttet en bekræftelse på fastkursaftale til klagerne, hvoraf det fremgik, at lånet var aftalt udbetalt den 25. maj 2005 til kurs 97,30. Af aftalebekræftelsen fremgik det, at klagerne straks skulle henvende sig til instituttets kundecenter, såfremt de var uenige i en eller flere oplysninger. Klagerne bad den 17. maj 2005 instituttet om frist med fremsendelse af udbetalingsdokumenterne. Efter at have rykket klagerne for udbetalingsdokumenterne den 19. maj 2005 forlængede instituttet fastkursaftalen til den 10. juni 2005. Efter endnu en gang at have rykket klagerne for udbetalingsdokumenterne bad instituttet den 9. juni 2005 klagerne om inden den 18. juni 2005 at indbetale i alt 12.451,18 kr. som følge af, at de havde valgt at ophæve fastkursaftalen.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne kræve misligholdelsesomkostninger på 12.451,18 kr. af dem. Instituttet påstod frifindelse.

Instituttet fremlagde i klagesagen udskrift af sagens elektroniske notatark, som indeholdt en beskrivelse af de samtaler, der telefonisk var ført mellem klagerne og instituttet. Det fremgik heraf, at der var indgået aftale om kurssikring den 7. maj 2005, og at det i den forbindelse var blevet oplyst, at aftalen var endelig og juridisk bindende.

Nævnet fandt på grundlag af det oplyste, at klagerne ved modtagelsen af lånetilbudet og fastkursaftalen havde haft pligt at reagere uden ophold, såfremt de ikke ønskede at blive bundet af fastkursaftalen, og at klagerne ved at undlade dette var forpligtet af fastkursaftalen, herunder til at betale misligholdelsesomkostninger. Nævnet fandt dog ikke, at misligholdelsesomkostninger kunne opgøres, som sket, idet der ikke forelå bevis for, at klagerne havde ønsket fastkursaftalen forlænget. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet, dog således at der alene kunne gøres misligholdelsesomkostninger gældende, som de kunne opgøres pr. 25. maj 2005.