Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på en natklub

Sagsnummer:240/2015
Dato:15-04-2016
Ankenævn:John Mosegaard, Poul Erik Jensen, Kjeld Gosvig Jensen, Morten Bruun Pedersen, Andreas Moll Årsnes
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på en natklub
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte dankort transaktioner foretaget på en natklub i København.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nykredit Bank, hvor han har et dankort.

Natten til lørdag den 2. maj 2015 var klageren på natklubben N sammen med to kammerater. Klokken kl. 4.59 betalte klageren 3.795 kr. med sit kort for en flaske champagne og en dans. Klageren har vedkendt sig denne betaling. Klageren har oplyst, at dansen foregik i et separat lokale, og at den startede kort før kl. 06 og varede ca. 15 minutter.

Samme nat blev der gennemført tre ikke vedkendte transaktioner på kortet:

Klokkeslæt Beløb

1) 05.58 11.295 kr.

2) 06.07 11.500 kr.

3) 06.28 11.500 kr.

Banken har oplyst, at de ovenfor nævnte transaktioner alle blev foretaget ved aflæsning af chip og anvendelse af korrekt pinkode i første forsøg. Banken har fremlagt notaer fra N: Nota 1 vedrører køb af en flaske champagne til 9.795 kr. samt en tillægsbetaling over beløbet (efter det af N oplyste drikkepenge) på 1.500 kr. kl. 06.00, nota 2 vedrører en ”goldpack” til 9.500 kr. samt 2.000 kr. i drikkepenge kl. 06.10, mens nota 3 vedrører en ”goldpack” til 9.500 kr. samt drikkevarer for i alt 2.000 kr. kl. 06.29.

Klageren har oplyst, at han efter dansen blev opmærksom på, at kortet var borte, og at showdanseren tilbød at hjælpe med at lede i barområdet, hvor hun senere fandt kortet. Klageren har endvidere oplyst, at kortet var væk ca. 30-35 minutter.

Klageren forlod N kl. 06.30. Senere på dagen den 2. maj 2015 spærrede klageren sit kort, da det havde været bortkommet.

Klageren har oplyst, at han den 4. maj 2015 rettede telefonisk henvendelse til N efter anmodning fra banken. I en efterfølgende redegørelse til banken anførte klageren, at N i telefonsamtalen ikke havde ønsket at redegøre for sin dokumentation og overvågning. Klageren oplyste endvidere, at han ikke havde nedskrevet sin pinkode eller videregivet denne til andre.

Den 31. maj 2015 underskrev klageren en indsigelsesblanket med tro og love-erklæring til banken, idet klageren gjorde indsigelse mod de tre betalinger. Klageren foretog endvidere politianmeldelse.

Den 9. juni 2015 foretog banken politianmeldelse. Samme dag rettede banken henvendelse til N og anførte bl.a.:

” … Vores kunde påstår, hans kort var væk … i 2 timer, og pludselig lå i hans lomme igen da han skulle hjem, dette finder vi måske lidt mærkeligt – derfor politianmelder vi sagen. Kan I komme frem med kommentarer eller andet, der kan være hjælpende til en evt. afvisning i denne sag vil det være velkomment. Vi vil bede jer om at sikre evt. video/billeder i forbindelse med betalingerne …”

N’s advokat svarede, at N i telefonsamtalen med klageren havde oplyst, at der nok var en udvendig sikkerhedsovervågning, der slettes automatisk efter 30 dage, men at der ikke var videoovervågning af selve restaurationslokalet. N’s advokat svarede endvidere, at N hverken kunne be- eller afkræfte, at klagerens kort havde været forsvundet i ca. to timer, og at N ikke havde fået oplysning herom den 2. maj 2015 eller under telefonsamtalen med klageren den 4. maj 2015.

Parternes påstande

Den 20. juli 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal tilbageføre de ikke vedkendte betalinger, subsidiært tilbageføre disse delvist.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at de tre betalinger ikke er foretaget af ham. Kortet var ude af hans varetægt i 35-40 minutter. Det er alment kendt, at koder kan aflures. Dette kan også ske på en natklub i København. Han har udarbejdet en detaljeret redegørelse, herunder om hvordan kortet bortkom, har afgivet en tro- og loveerklæring og indgivet politianmeldelse. Han underrettede straks banken efter at have fået mistanke om, at kortet kunne have været misbrugt. Han kontaktede N og bad dem sikre videoovervågningen. Han kontaktede endvidere banken og bad banken om at anmode N om at sikre videoovervågningen. Hvordan kan han som klager ellers bevise noget, han ikke har gjort?

Det er usandsynligt, at han inden for den korte tid på en halv time drak de pågældende mængder drikkevarer og derudover så to danse af hver 35-40 minutters varighed. Hverken han eller hans to kammerater har modtaget disse drikkevarer eller betalt drikkepenge. Det fremgår af N’s hjemmeside, at N lukker kl. 5. Drikkevarer og danse skal betales forud.

Hans to kammerater kan begge bekræfte hændelsesforløbet. Den ene kammerat fik også foretaget uretmæssige hævninger på sit kort og har fået disse refunderet.

Bevisførelsen i sagen er vanskeliggjort af bankens sagsbehandling. Banken kunne og burde have sikret sig videoovervågningen fra N som et første skridt. Banken rettede først henvendelse til N den 9. juni 2015, efter at N havde slettet videoovervågningen. Bankens forespørgsel til N om bortkomst af kortet i to timer var i modstrid med hans tidligere oplysning til banken om, at kortet kun havde været væk i 35-40 minutter. Bankens forespørgsel til N om at komme med ”kommentarer eller andet, der kan være hjælpende til en evt. afvisning” var ikke neutral.

Det er påfaldende, at N ignorerede hans telefoniske anmodning den 4. maj 2015 om at gemme videoovervågningen. N’s advokat svarede udenom ved at meddele, at der ikke var videoovervågning i selve ”restaurationslokalet.” N består af andre lokaler end restaurationslokalet, f.eks. showrooms og trappe- og gangarealer, og videooptagelse af disse områder kunne have belyst sagen. Det fremgår af en artikel i dagspressen, at N i en anden forbindelse havde benyttet videoovervågning i forbindelse med tyveri af inventar.

Politiet gik først i gang med efterforskningen, da de blev anmodet om det af banken den 9. juni 2015.

Han har ikke udvist en groft uforsvarlig adfærd. Subsidiært gøres det gældende, at han har udvist uagtsomhed ved at lade showdanseren komme så tæt på, at hun evt. kunne aflure pinkoden.

Nykredit Bankhar til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klageren var til stede på N, da betalingerne fandt sted. Betalingerne fandt sted med klagerens kort ved aflæsning af chip og anvendelse af korrekt pinkode i første forsøg.

Klageren har ikke nedskrevet sin pinkode eller videregivet denne til andre.

Det er ikke godtgjort, at kortet ikke var i klagerens besiddelse, da betalingerne fandt sted. Det er ikke godtgjort, at kortet blev misbrugt af tredjemand.

Klageren har selv købt og betalt for de omhandlede varer.

Umiddelbart efter, at banken havde modtaget en formel indsigelse fra klageren, anmodede banken klageren om at foretage politianmeldelse og at komme med en uddybende redegørelse. Banken sendte samtidig en tro- og loveerklæring til klageren. Den 9. juni 2015 rettede banken henvendelse til N, og banken foretog selv en politianmeldelse. Banken har gjort tilstrækkeligt for at sikre en evt. videoovervågning hos N. Banken har ikke grund til at betvivle N’s oplysning om, at N kun har udvendig videoovervågning. En udvendig videoovervågning er irrelevant for sagen.

Banken gør ikke gældende, at klageren har drukket de købte drikkevarer selv, men alene at klageren har købt og betalt for disse.

Nets har oplyst, at Nets er ikke har registreret, at der har været tekniske svigt, registrerings- og bogføringsfejl eller andre fejl i forbindelse med indløsning fra N.

Nykredit Bankhar til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve en nærmere undersøgelse herunder en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer fra klagerens to kammerater samt N’s personale. En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ankenævnet, men må i givet fald ske for domstolene.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at chippen på klagerens dankort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Af lov om betalingstjenester § 64, stk. 1, 3. pkt. følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jævnfør § 59.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.